Bøger af Camilla Schmidt

Pædagogisk arbejde består også af de 'små' ting som bleskift, oprydning og trøst – derfor skal dette også tænkes ind i den pædagogiske faglighed. Bogen her foreslår en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde som et samlet hele.Forfatterne undersøger bestræbelser på at skabe en helhedspædagogik i daginstitutionerne og derigennem tilføre børnelivet fundamentale sociale kvaliteter.De har fulgt hverdagen i to børneinstitutioner fra tidlig morgen til sen aften. Det handler om modtagelse af børnene, fælles aktiviteter, frokost, fri leg og også personalemøder.Bogens pointe er, at man ikke kan adskille de pædagogisk-faglige opgaver (som målrettede, planlagte aktiviteter med børnene) fra de måske mere banale og rutineprægede omsorgsopgaver. Det, man kan kalde den upåagtede faglighed.Dermed flyttes fokus over på det, som pædagogerne faktisk opnår sammen med børnene frem for det, de ikke har tid til eller formår at gøre.Forhåbentligt kan det være grobund for nye diskussioner om kvaliteterne i det pædagogiske arbejde, som indbefatter hele institutionens hverdag. Samt ikke mindst hvilken type daginstitutioner – og hvilken form for professionalisering – man ønsker.

Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Denne bog giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige.De mange reformer er i høj grad præget af anbefalinger fra EU og OECD og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver.Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige.Redaktørerne er Camilla Schmidt, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet, Annegrethe Ahrenkiel, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet og John Benedicto Krejsler, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu­tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Derfor er der brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Og det har gjort det svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne, som for de øvrige velfærdsinstitutioner, at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.Forfatterne er alle ansat på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige.Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver.Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige.Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.