Bøger af Byung-Chul Han

Exploring how neoliberalism has discovered the productive force of the psycheByung-Chul Han, a star of German philosophy, continues his passionate critique of neoliberalism, trenchantly describing a regime of technological domination that, in contrast to Foucault's biopower, has discovered the productive force of the psyche. In the course of discussing all the facets of neoliberal psychopolitics fueling our contemporary crisis of freedom, Han elaborates an analytical framework that provides an original theory of Big Data and a lucid phenomenology of emotion. But this provocative essay proposes counter models too, presenting a wealth of ideas and surprising alternatives at every turn.

Every epoch has its emblematic illnesses, this book argues, and our society is undergoing a silent paradigm shift that has led to the pathological exhaustion commonly referred to as "burnout."

„Neoliberalismen er kapitalismen af likes. Den adskiller sig principielt fra det 19. århundredes kapitalisme, der arbejdede med disciplinær tvang og forbud. Den smarte magt læser og vurderer vores bevidste og ubevidste tanker. Den satser på frivillig selvorganisation og selvoptimering. Således behøver den ikke at overvinde en modstand. Dette herskab har ikke behov for en stor kraftanstrengelse, ingen vold, for det sker simpelthen. Det vil herske ved at forsøge at behage og skabe afhængigheder. Således hører følgende advarsel til like-kapitalismen: Protect me from what I want.” Byung-Chul Han afdækker i Psykopolitik, hvordan neoliberale regimers dominans og magtteknologier har opdaget psyken som en produktiv kraft. Med varierede analyser og iderige eksempler beskriver Han den neoliberale psykopolitiks flertydige ansigt og synliggør, hvordan den har ført til en krise af friheden. Det er en krise, som vi befinder os i her og nu, og Han baner vejen for et begyndende fælles oprør mod udbytningen af friheden.

Vi lever i en tid præget af utæmmet neoliberalisme, hvor vi synes mere og mere fortabt i et ræs af selvautentificering og selvrealisering. Det er kun fantasien og naturlovene, som sætter grænser for de hedonistiske tendenser, vi søger at realisere som samfund og som individer. Og grundlæggende er det, som om vores udgangspunkt for at løse menneskelige problemer helst skal være højteknologiske fix i en stræben efter mere tid, flere materielle goder, mere jeg, mindre kontakt med det vi ikke gider (på godt og ondt).Den tyske filosof Byung-Chul Han formulerer i denne bog en meget skarp kritik af nogle af de psykologiske og økonomiske mekanismer, som driver os ind i selvudhulende spiraler. Han undersøger som korrektiv ritualernes vigtighed. Ritualer er referencepunkter, der skaber orden og giver ro. Ritualer i den bredeste forstand muliggør, som Han skriver i bogen, ”et fællesskab uden kommunikation, hvorimod kommunikation uden fællesskab er dominerende” karakteristika for vores nutid.Forfatteren udpeger tabet af fortidens bærende symbolske strukturer som afgørende, men er meget påpasselig med ikke at ende i nostalgisk længsel efter en tabt guldalder. Det lykkes for Byung-Chul Han at formidle særdeles kompleks filosofisk og nutidskritisk tænkning på en både smuk og tilgængelig måde—samt at efterlade læseren med en følelse af at blive taget med på en intellektuel såvel som poetisk rejse, på og mellem linjerne.

The polished, the smooth, the impeccable, are the hallmark of our time. They are what Jeff Koons sculptures, smartphones and waxing have in common. These qualities highlight the current "excess of positivity" that Han speaks of in other essays, but that he focuses on and develops here in the field of art and aesthetics. Why do you like "polished" so much today? Because it does not damage, it offers no resistance. The digital beauty constitutes the space of the same, which does not tolerate any strangeness, any otherness, any negativity. Beauty is not a momentary brilliance nor is it found in immediate contact; shines in silence, through detours; it happens as a reunion and recognition.

Narratives create bonds. From them is born what connects and links us. In this way, they found communities and save us from contingency. However, today, when everything has become arbitrary and random, storytelling has become a commercial weapon that transforms storytelling into another tool of capitalism, propagating amid the disorientation and lack of meaning characteristic of the information society. Storytelling and information are opposing forces. The spirit of the narration is lost among the information that turns individuals into consumers, lonely and isolated, dedicated to moments, with the aim of increasing their performance and productivity. Only the narration is the one that elevates us and unites us through a common history of communicable experiences that make the passage of time meaningful, contributing a transforming power to society; it is the only one that can gather us around the fire to give us meaning.

UN PODEROSO LLAMAMIENTO A ABANDONAR LA VIDA HIPERACTIVA PARA RECUPERAR EL SENTIDO, EL EQUILIBRIO Y LA RIQUEZA INTERIOR. Estamos perdiendo nuestra capacidad de no hacer nada. Nuestra existencia está completamente absorbida por la actividad y, por lo tanto, completamente explotada. Dado que solo percibimos la vida en términos de rendimiento, solemos entender la inactividad como un déficit, una negación o una mera ausencia de actividad, cuando se trata, muy al contrario, de una interesante capacidad independiente. Byung-Chul Han indaga en los beneficios, el esplendor y la magia de la ociosidad y diseña una nueva forma de vida, que incluya momentos contemplativos, con la que afrontar la crisis actual de nuestra sociedad y frenar nuestra propia explotación y la destrucción de la naturaleza. ENGLISH DESCRIPTION A POWERFUL CALL TO FORSAKE A HYPERACTIVE LIFE AND REGAIN OUR SENSES, OUR EQUILIBRIUM, AND OUR INNER WEALTH. We are losing our ability to do nothing. Our existence is completely consumed by activity, and therefore completely exploited. Since we only perceive life in terms of performance, we tend to understand inactivity as a deficit, denial, or the mere absence of activity, when it is quite the opposite: a very interesting, independent capacity. Byung-Chul Han explores the benefits, the splendor, and magic of idleness, and devises a new way of life, involving contemplative moments, with which to tackle the current crisis in our society and put a stop to our own exploitation and the destruction of nature.

«HOY ESTAMOS EN LA TRANSICIÓN DE LA ERA DE LAS COSAS A LA ERA DE LAS NO-COSAS. NO SON LAS COSAS, SINO LA INFORMACIÓN, LO QUE DETERMINA EL MUNDO EN QUE VIVIMOS.' El mundo se vacía de cosas y se llena de información inquietante como voces sin cuerpo. La digitalización desmaterializa y descorporeiza. Los medios digitales sustituyen a la memoria, sin violencia ni demasiado esfuerzo. La información falsea los acontecimientos. Se nutre del estímulo de la sorpresa. Pero este no dura mucho. Rápidamente sentimos la necesidad de nuevos estímulos. Como cazadores de información, nos volvemos ciegos ante las cosas silenciosas y discretas, incluso las habituales, las menudas y las comunes, que no nos estimulan, pero nos anclan en el ser. Byung-Chul Han desarrolla tanto una filosofía del smartphone como una crítica a la inteligencia artificial desde una nueva perspectiva. Al mismo tiempo, recupera la magia de lo sólido y lo tangible y reflexiona sobre el silencio que se pierde en el ruido de la información. ENGLISH DESCRIPTION This new book by one of the most creative cultural theorists writing today will be of interest to a wide readership. We no longer inhabit earth and dwell under the sky: these are being replaced by Google Earth and the Cloud. The terrestrial order is giving way to a digital order, the world of things is being replaced by a world of non-things - a constantly expanding 'infosphere' of information and communication which displaces objects and obliterates any stillness and calmness in our lives. Byung-Chul Han's critique of the infosphere highlights the price we are paying for our growing preoccupation with information and communication. Today we search for more information without gaining any real knowledge. We communicate constantly without participating in a community. We save masses of data without keeping track of our memories. We accumulate friends and followers without encountering other people. This is how information develops a form of life that has no stability or duration. And as we become increasingly absorbed in the infosphere, we lose touch with the magic of things which provide a stable environment for dwelling and give continuity to human life. The infosphere may seem to grant us new freedoms but it creates new forms of control too, and it cuts us off from the kind of freedom that is tied to acting in the world.

El filosofo Byung-Chul Han dirige ahora su mirada critica hacia las nuevas tecnicas de poder del capitalismo neoliberal, que dan acceso a la esfera de la psique, convirtiendola en su mayor fuerza de produccion. La psicopolitica es, segun Han, aquel sistema de dominacion que, en lugar de emplear el poder opresor, utiliza un poder seductor, inteligente (smart), que consigue que los hombres se sometan por si mismos al entramado de dominacion. En este sistema, el sujeto sometido no es consciente de su sometimiento. La eficacia del psicopoder radica en que el individuo se cree libre, cuando en realidad es el sistema el que est explotando su libertad. La psicopoltica se sirve del Big Data el cual, como un Big Brother digital, se apodera de los datos que los individuos le entregan de forma efusiva y voluntaria. Esta herramienta permite hacer pronsticos sobre el comportamiento de las personas y condicionarlas a un nivel prerreflexivo. La expresin libre y la hipercomunicacin que se difunden por la red se convierten en control y vigilancia totales, conduciendo a una autntica crisis de la libertad. Segn Byung-Chul Han, este poder inteligente podra detectar incluso patrones de comportamiento del inconsciente colectivo que otorgaran a la psicopoltica un control ilimitado. Nuestro futuro depender de que seamos capaces de servirnos de lo inservible, de la singularidad no cuantificable y de la idiotez -dice incluso- de quien no participa ni comparte.

"A sharp critique of our contemporary societies in which pseudo-communication and narcissism have replaced community"--

Transparency is the order of the day. It is a term, a slogan, that dominates public discourse about corruption and freedom of information. Considered crucial to democracy, it touches our political and economic lives as well as our private lives. Anyone can obtain information about anything. Everything-and everyone-has become transparent: unveiled or exposed by the apparatuses that exert a kind of collective control over the post-capitalist world. Yet, transparency has a dark side that, ironically, has everything to do with a lack of mystery, shadow, and nuance. Behind the apparent accessibility of knowledge lies the disappearance of privacy, homogenization, and the collapse of trust. The anxiety to accumulate ever more information does not necessarily produce more knowledge or faith. Technology creates the illusion of total containment and the constant monitoring of information, but what we lack is adequate interpretation of the information. In this manifesto, Byung-Chul Han denounces transparency as a false ideal, the strongest and most pernicious of our contemporary mythologies.

In this work, cultural theorist Byung-Chul Han looks at how we have exchanged variety with an age of sameness, not characterised by external repression but by depression through the self. Tracing this violence through phenomena such as terrorism, he argues that by acknowledging the Other again, we can overcome a crushing process of assimilation.

Beauty today is a paradox. The cult of beauty is ubiquitous but it has lost its transcendence and become little more than an aspect of consumerism, the aesthetic dimension of capitalism. The sublime and unsettling aspects of beauty have given way to corporeal pleasures and 'likes', resulting in a kind of 'pornography' of beauty.

In his philosophical reflections on the art of lingering, acclaimed cultural theorist Byung-Chul Han argues that the value we attach today to the vita activa is producing a crisis in our sense of time.

I sværmen. Tanker om det digitale er en kulturkritisk, antropologisk tekstsamling om det digitale medium, disintegration af fællesskaber og politisk lammelse. Den tyske filosof Byung-Chul Han tegner stridslystent et panorama over det digitaliserede livs skyggesider – individualisering, respektløshed, skandale og Big Datas panoptikon. På trods af sin mulighed for at samle os fungerer det digitale medium nærmere isolerende. Det har forskubbet produktionen af information og kommunikation til privatsfæren, og samtalens arena er ikke længere massen eller skaren, men sværmen, en ansamling af isolerede individer uden chance for at danne et "vi". Enhver er optaget af tingenes øjeblikkelighed, det spektakulære og at like. For at genetablere fællesskabet og det politiske må det private adskilles fra det offentlige, det indre fra det ydre, borgeren fra konsumenten. Derfor går Han til forsvar for vigtigheden af at værne om det hemmelige, intimiteten og distancens patos.

Den moderne teknologi skaber en illusion om grænseløse mængder af information og fuldkommen oplysning, og begrebet transparens er blevet et fremherskende ideal for demokratisk gennemsigtighed. Enhver har adgang til alverdens information om alting og alle, og det er ikke kun politiske og økonomiske strukturer, der bliver blotlagt og udstillet. Også mennesket bliver transparent, når dets intimsfære og relationer ikke længere er private. Bliver transparenssamfundet til et udstillings- og kontrolsamfund, når frygten for at måtte opgive sin privatsfære viger for behovet for at udstille sig selv?’I denne udgivelse undersøger Byung-Chul Han konsekvenserne af en samfundsorden, hvor alt er blotlagt og stillet til skue: ”I betragtning af den patos for transparens, som har grebet nutidens samfund, er det nødvendigt at øve sig i distancens patos. Distance og skam lader sig ikke integrere i kapitalens, informationernes og kommunikationens accelererede cirkulation. Ellers ville alle diskrete refugier blive tilsidesat i transparensens navn. De ville blive badet i lys og udbyttet. Dermed bliver verden mere skamløs og mere nøgen.”Den tyske filosof Byung-Chul Han går transparenssamfundets paradigme efter i sømmene og undersøger konsekvenserne af dets indvirkning på så forskelligartede sfærer af tilværelsen som sprog, forbrug, sociale medier og personificerede søgemaskiner, pornografi og intimitet. Friheden viser sig at være en form for kontrol, skriver Byung-Chul Han, når man kan belyse alle fra alle sider, fra hvor som helst, og når alle kan gøre det.

Den tyske filosof Byung-Chul Han hudfletter i ny bog den samfundsorden, han kalder transparenssamfundet. Nutidens avancerede teknologi skaber en illusion om grænseløse mængder af information og fuldkommen oplysning, og begrebet transparens er blevet et fremherskende ideal for demokratisk gennemsigtighed. Enhver har adgang til alverdens information om alting og alle, og det er ikke kun politiske og økonomiske strukturer, der bliver blotlagt og udstillet. Også mennesket bliver transparent, når dets intimsfære og relationer ikke længere er private.Byung-Chul Han undersøger spørgsmål som: Hvorvidt transparenssamfundet er ved at udvikle sig til et pornografisk udstillings- og kontrolsamfund, hvor frygten for at måtte opgive sin privatsfære viger for behovet for at udstille sig selv. Og hvordan fordringen om transparens indvirker på så forskelligartede sfærer af tilværelsen som sprog, forbrug, sociale medier og personificerede søgemaskiner, pornografi og intimitet.