Bøger af Brian Holm
-
- Takt, tone og traditioner på landevejen
173,95 kr. Har du nogensinde undret dig over hvad Danmarks bedste cykelryttere ville tale om, hvis de fik chancen for at mødes til en snak? I så fald har du fat i den rigtige bog. "Sort kaffe og hvide sokker - Takt, tone og traditioner på landevejen" er en sprudlende bog fyldt med underholdende anekdoter fra landevejen, tips og tricks om blandt andet cyklen, tøjet og træningen samt diskussioner og talrige cykelhistorier. Bogen er i samarbejde med Danske Professionelle Cyclisters Club, skrevet af den skarpe journalist Tonny Vorm og samler 12 af Danmarks bedste stjerneryttere, hvilke blandt andet tæller Brian Holm, Per Bausager og Bjarne Riis. Den er en hyldest til cykelsporten og intet mindre end et must for den passionerede cykelfan og dedikerede motionist! Når emnet falder på cykelsporten, er de danske stjerneryttere ikke enige om alt og der bliver diskuteret til kæden hopper af. Hvordan sidder man rigtigt på en cykel? Skal cykelsokker være hvide eller sorte? Og er Anquetil, Moser eller de Vlaeminck den mest lirens væddeløber? Humøret er højt, det samme gælder tempoet, når 12 af Danmarks bedste cykelryttere mødes til en snak om det de elsker allermest, nemlig cykelsporten. "Sort kaffe og hvide sokker -Takt, tone og traditioner på landevejen" er den perfekte bog for dig, der elsker cykelsporten og som er nysgerrig efter at vide hvad 12 stjerneryttere ville tale om, hvis de fik mulighed for at mødes til en snak.
- Bog
- 173,95 kr.
-
- Bog
- 173,95 kr.
-
138,95 kr. 23. august 2011. Brian Holm modtager beskeden om, at Mark Cavendish er udgået på 4. etape af cykelløbet Spanien Rundt. Det var ikke efter planen. Den britiske sprinter skulle netop køre med på de spanske landeveje så længe som muligt frem mod VM i København, hvor han – med Brian Holm bag rattet i den britiske servicebil – skal forsøge at høste frugterne af mange års hårdt, målrettet arbejde og vinde den regnbuefarvede verdensmestertrøje. Det mål synes nu længere væk end nogensinde. Bedre bliver det ikke af, at makkerparret ikke har talt sammen siden et udmattende Tour de France, og at deres hold, HTCHighroad – verdens suverænt bedste hold – står til at lukke ved sæsonens udgang. Hvordan den anspændte situation blev klaret, og Mark Cavendish siden blev verdensmester, kan du læse i Sportsdirektøren. Vi følger Brian Holm og hans hold igennem den dramatiske 2011-sæson, fra vinterens hårde træningslejre, over de urolige forårsklassikere til sæsonens højdepunkter i Tour de France og VM og det endelige farvel efter Paris-Tours. Undervejs fortæller han om livet på landevejene, den hårde træning, rytterhierarkier, irriterende dopingtest, sponsorpleje, dovenskab, dygtige mekanikere og om sit forhold til holdets danske ryttere, Lars Bak og Alex Rasmussen. Sportsdirektøren giver et unikt indblik i den professionelle cykelverden, hvor interne stridigheder og store ambitioner hører hverdagen til, og hvor man som leder skal være en hård negl, men også – når man hedder Brian Holm – en flink fyr med fingerspitzengefühl og dårlige 80’er-vittigheder.NB. Af rettighedsmæssige årsager er antallet af billeder reduceret i forhold til den tilsvarende trykte udgave.
- E-bog
- 138,95 kr.
-
188,95 - 243,95 kr. Ny bog om verdens største cykelløb fortalt af blandt andre Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Jesper Skibby og Brian Holm.I starten af juli 2022 vil hele nationen stå på den anden ende, når en af verdens allerstørste sportsbegivenheder, Tour de France, ruller forbi København, Roskilde, Nyborg, Vejle, Sønderborg og en række andre danske byer.I Tre uger i juli fortæller en stribe af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiden om deres egne oplevelser i Touren. Vi er med hele vejen fra morgenbordet inden løbets første etape via bjergrige strabadser og brændende rivaliseringer til sejrspodiet i Paris. Der deles undervejs rundhåndet ud af indsigtsfulde anekdoter og farverige røverhistorier om sejre, skuffelser og slagsmål, der tilsammen giver læseren et unikt indblik i en Tour de France-rytters hverdag og særegne psyke. Bogens fokus er det franske etapeløb, men kommer omkring både colombianske gangstere, franske ikoner og ikke mindst nutidens store danske landevejsstjerner.Tre uger i juli er et festfyrværkeri af cykelhistorier og et underholdende portræt af en sportsbegivenhed, der er mere populær end nogensinde. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Tonny Vorm i samarbejde med blandt andre: Bjarne Riis, Brian Holm, Per Bausager, Rolf Sørensen, Jesper Skibby, Jens Veggerby, Jesper Worre, Jørgen V. Pedersen, Kim Andersen, Jakob Piil og Matti Breschel.
-
64,91 - 75,95 kr. Den legendariske danske cykelrytter Brian Holm fortæller om sin livslange kærlighed til cykelsporten, og hvordan han opnåede en karriere som en af verdens bedste cykelryttere. Brian Holms cykelhistorie begynder helt tilbage i Amager Cykle Ring, da han var en lille dreng, og fører ham senere til de belgiske brosten og de franske bjerge til Tour de France. Med en perfekt balance mellem humor og alvor beskriver han en moderne cykelrytters dilemmaer, de gråzoner, man bevæger sig i i forhold til doping, samt mediernes ubehagelige evne til at fordreje sandheden. Mest af alt handler bogen om smerten og glæden ved et liv, hvor man udlever sin drøm. De mange sejre og glæder kan nemlig koste dyrt på andre konti.Brian Holm (f. 1962) er en tidligere professionel cykelrytter, der blandt andet har deltaget i Tour de France. Efter han stoppede karrieren som cykelrytter, har Brian Holm blandt andet været medstudievært på Viasat Sports 1’s cykelmagasin, 1. etape. I dag er han sportsdirektør for det belgiske cykelhold Quick-Step Floors og sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Brian Holm har udgivet erindringsbøgerne "Glæden, smerten" om sin karriere som cykelrytter og "Den sidste kilometer" om sit kræftforløb.