Bøger af Børge Dahl

De forskellige tilgange til retten er ikke modsætninger. Tværtimod kan denerhvervsjuridiske tilgang siges at ligge i forlængelse af den »juristjuridiske«, idetfastlæggelsen af den juridiske risiko ved en given erhvervsmæssig disposition isagens natur (bl.a.) bygger på en vurdering af, hvorvidt dens foretagelse eftergældende ret kan udløse retlige reaktioner.Den »erhvervsjuridiske« prognose angående en påtænkt disposition foretagesdog ex ante – dvs. tidligere end den pågældende virksomhedsdisposition. Denforetages derfor typisk på et tidspunkt med væsentlig mindre information sammenlignetmed den »prognose«, som f.eks. en advokat – efter at der er disponeret,og virkningerne heraf er kendte – foretager vedrørende udfaldet af en eventuelretssag om erstatning for tab forårsaget af en foretagen disposition.

Denne lovsamling er bestemt til brug for undervisningen i erhvervsret som supplement til lærebogen »Erhvervsjura « (14. udgave 2017). Det er vigtigt ved læsning af bogen at have lovsamlingen ved hånden, så bogens tekst løbende suppleres med lovens. Herved opøves evnen til at læse og forstå selve lovteksten. Det positive lovstof forandres løbende som følge af ny lovgivning, men principperne for fortolkning ændrer sig ikke på samme måde. Den foreliggende bog bringer kun et begrænset udvalg af de vigtigste love inden for erhvervsrettens område. Pædagogiske hensyn har i første række været bestemmende for udvælgelsen. Der er på denne baggrund også medtaget visse andre regelsæt og standardformularer. Lovsamlingen må medbringes og benyttes som hjælpemiddel ved den skriftlige eksamen ved CBS og flere andre steder. Også af denne grund er det vigtigt, at de studerende i tide vænner sig til at bruge samlingen som opslagsbog.

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret. IndholdsoversigtALMINDELIGE EMNERDen litterære stil af Jens EvaldHumorens plads i juraen af Mads Bryde AndersenJura – i politikkens tjeneste af Jørgen Grønnegård ChristensenLivet i ministersekretariatet af Bertel HaarderHartvig Frisch og »Athenernes Statsforfatning« – en politiker, et forfatterskab og en disputat af Torsten IversenDEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDERInkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? Af Hanne Schmidt2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter – en jämförelse af Karin ÅhmanHvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande af Jørgen ElklitMod øget borgerinddragelse i Europa – hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet? Af Helle Krunke & Jens Christian Dalsgaard STATSRETLIGE EMNEREn ramme hugget i granit? Af Palle SvenssonEr grundloven ændret? Af Torben MelchiorOm rigsfællesskabet – statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position af Jens Hartig DanielsenStemmeret og straf af Jens Elo RytterMedmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. .. 277 af Nikolaj Stenfalk & Hans B. ThomsenGrundlovens § 42, stk. 1 – et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden? Af Niels Helveg PetersenDomstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret af Oliver TalevskiParlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv hører grundlovens § 57, 1. pkt., til i en moderne retsstat? Af Jørgen Steen SørensenEn forfatning for folkekirken af Peter ChristensenHar grundlovens § 76, 1. pkt., et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring? Af Jørgen Albæk Jensen UNDERSØGELSESKOMMISSIONERKommissionsundersøgelser og ministeransvar af Hans Gammeltoft-HansenOm Folketingets opfølgning på beretninger fra Undersøgelseskommissioner af Claus Dethlefsen FORVALTNINGSRETLIGE EMNERLovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter af Karsten Hagel-SørensenRetlige krav til det offentliges serviceniveau af Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard MørupVurderingstidspunkt – er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet? Af Orla Friis JensenRetssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn) af Karsten Revsbech EMBEDSMANDSPLIGTERDet danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015) af Bo SmithKodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem af Jens Teilberg Søndergaard & Barbara BertelsenDet strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155 af Sten Bønsing STRAFFERETLIGE OG STRAFFEPROCESSUELLE EMNERStrafudmåling under forandring af Poul Dahl JensenKursmanipulation – fup eller fakta? Af Morten Niels JakobsenStrafbare agentanklager – om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger af Jørn VestergaardForsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige af Thomas Rørdam FORMUERETLIGE EMNERTilbageførsel af ansvarlig lånekapital – set i lyset af U 2011.963 H af Lars Hedegaard KristensenOm ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter af Hanne Kirk RETSPLEJE, DOMMERE OG DOMSTOLEHvad skal vi med Højesteret? Af Børge DahlOm Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura af Lars HjortnæsDen tredje statsmagt? Af Gorm Toftegaard NielsenGränser för domstolarnas normskapande roll? Af Thomas BullNorges Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»? af Eivind SmithNorges Høyesterett ved justitiariusskiftet 2016 af Fredrik SejerstedJudicial Control over the Legislature – Different Trends in Icelandic and Danish Practice af Björg ThorarensenDomstolenes rolle inden for civilprocessen af Lasse Højlund ChristensenIagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer af Jan Schans ChristensenAf møderettens og Højesteretsskrankens historie af Eigil Lego AndersenKonstitution som dommer i en landsret af Bjarne ChristensenDen juridiske litteratur i arbejdet ved en byret af Christian LundbladActe uclair af Niels Fenger & Jens KristiansenDomsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen af Lars Bay LarsenNogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole – igen af Jens Garde & Michael Hansen JensenDissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen af Peer Lorenzen

Denne lovsamling er bestemt til brug for undervisningen i erhvervsret som supplement til lærebogen »Erhvervsjura« (17. udgave 2023). Det understøtter forståelsen ved læsning af bogen at have lovsamlingen ved hånden, så bogens tekst løbende suppleres med lovens. Herved opøves evnen til at læse og forstå selve lovteksten. Det positive lovstof forandres løbende som følge af ny lovgivning, men principperne for fortolkning ændrer sig ikke på samme måde. Den foreliggende bog bringer kun et begrænset udvalg af de vigtigste love inden for erhvervsrettens område. Pædagogiske hensyn har i første række været bestemmende for udvælgelsen. Der er på denne baggrund også medtaget visse andre regelsæt og standardformularer. Lovsamlingen må medbringes og benyttes som hjælpemiddel ved den skriftlige eksamen ved CBS og flere andre steder. Også af denne grund er det en fordel løbende at bruge samlingen som opslagsbog.

Den traditionelle, juridiske synsvinkel rendyrker juraen som middel til løsning af foreliggende tvister. Den erhvervsjuridiske opgave består derimod i på forhånd at integrere juraen med en virksomheds øvrige styringsredskaber, således at virksomheden, alt taget i betragtning, disponerer optimalt.Titlen gennemgår alle aspekter af ledelse med et erhvervsjuridisk fokus i forhold til interne og eksterne aktører, afsætning, skadeforvoldelse, finansiering, HR og forbruger og konkurrence.

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond