De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bodil Odde

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bodil Odde
    263,95 kr.

    Picassos Kys er en psykologisk udviklingsroman skrevet af forfatter Bodil Odde. Her følger vi kvinden Frida, der netop har færdiggjort sin uddannelse som social- og sundhedsassistent. Frida er flyttet til Danmark efter at have mødt kærligheden i danske Andreas, men længes efter sit hjemland Spanien og ikke mindst sin familie. Men det er ikke kun savnet af særligt den kloge mormor og Spaniens varme og lidenskab, der fylder Frida med længsel. Frida har nemlig en indre længsel efter at genfinde sig selv og sin sjæl. Frida føler sig ikke hel og midt i livet og savnet begynder refleksioner over livet og døden at fylde hende. Igennem sit arbejde møder Frida den ældre kvinde Lilli, der som hende selv elsker kunst, og de to kvinder udvikler et nært venskab, der vækker noget til live i Frida igen. Dette styrkes, da Frida møder Lillis kunstglade og lidenskabelige søn Adam. Herfra begynder Fridas rejse for at finde sig selv. Rejsen foregår mellem Danmark, Spanien og Assisi. Igennem romanen møder vi mange forskellige mennesker og skæbner, der alle påvirker og påvirkes af Fridas væsen. I Danmark møder vi Fridas livlige veninder samt hendes svoger Peter og hans kone Line, hvis ægteskab er uden lidenskab. Vi møder også svigerfaren og den stille svigermor, der er så ulig Fridas varme mormor hjemme i Spanien. Picassos Kys er en smuk roman om livet og døden med alle de følelser, det byder på og om at finde livets passion. Igennem malende beskrivelser og mangfoldige karakterer føres læseren ud på en sanselig rejse, der lægger op til refleksion.

  • af Bodil Odde
    248,95 kr.

    Forfatter og coach Bodil Odde har skrevet romanen Lyden af stille ro, der første gang udkom i 2019, hvor den modtog en fin lektørudtalelse. I romanen følger vi Miremare, der efter mange års kærlighedsløst ægteskab med Anders indser, at hun har mistet sig selv. Da Miremare arver et sommerhus efter et nært familiemedlems død, rejser hun til Vesterhavet. Her finder hun roen til at reflektere over sit liv og søge sjælefred. Miremare møder uventet kærligheden, der både giver hende et længe ønsket nærvær, og bliver en del af hendes søgen efter at lære, hvem hun er, og hvad hun ønsker sig af livet. Lyden af stille ro handler om at holde fast i sig selv og inspirerer læseren til selvrefleksion. Romanen skildrer også den forelskelse, der uventet kan opstå midt i livet og er en vigtig roman i et samfund, hvor højt tempo og arbejdsliv kan gøre det svært at finde ro.

  • af Bodil Odde
    75,95 - 120,95 kr.

    "Miremare er gift med Anders. De har været gift i mange år, og i grusomme øjeblikke kan hun ikke huske, hvad det egentlig var, hun blev forelsket i, og i endnu værre øjeblikke tvivler hun på, om hun nogensinde har været forelsket. Hun kan ikke huske følelsen af forelskelse, men nærmere en følelse af, ja, hun ved faktisk ikke altid af hvad."Det er først, da Miremare mister de ting, hun altid har set som sikre og nødvendige, at det går op for hende, at hun har klamret sig til de forkerte holdepunkter. Hun ved ikke længere, hvad hun skal drømme om, hvem hun selv er helt inderst inde, eller hvad hun skal navigere efter på livets vej. Miremares sorg over alt det, hun har mistet, fører hende til Thy, hvor hun pludselig aner noget af det, hun har længtes efter uden at vide det.Bodil Odde er en dansk forfatter, underviser og coach. Hun har over 30 års erfaring med at hjælpe mennesker til at opdage deres eget potentiale, turde drømme deres egne drømme og gå efter det, de vil have. Det er nogle af de temaer, der går igen i hendes roman "Lyden af stille ro".