Bøger af Bodil Abildgaard

Disse reformer er blevet gennemført ved en række ændringer af menighedsrådslovenog administrative forskrifter udstedt i medfør af loven samt afden øvrige kirkelige lovgivning. Senest ændredes menighedsrådsloven i 2023sammen med ændringer af lov om folkekirkens økonomi med henblik på enudvidelse og forenkling af samarbejdsmulighederne i folkekirken og øgettransparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Samtidig blev lovom forsøg i folkekirken ophævet.Vi har på denne baggrund fundet, at tiden er inde til en ny kommentar tilmenighedsrådsloven og de seneste ændringer i menighedsrådsloven, somblev vedtaget i april 2023, er medtaget i denne kommentar. Vi har, i lighedmed Espersens kommentarer, medtaget og kommenteret Normalforretningsordenen,som er blevet til i samarbejde mellem Kirkeministeriet og Landsforeningenaf Menighedsråd. Som det vil fremgå af kommentaren til denne, synesder dog på en række punkter at være behov for en ajourføring og modernisering.Vi har i det hele taget tilladt os undervejs i fremstillingen at pege påuhensigtsmæssigheder i menighedsrådsloven, som måske kan være til inspirationved en lovrevision.

Menighedsrådsloven er en central lov i folkekirken. Den regulerer menighedsrådenes organisation, opgaver og procedurer samt tilsynet med rådene. Loven er fra 1994, men er ændret flere gange i takt med at menighedsrådene er blevet friere i deres virke og har fået nye kompetencer. Kommentaren er ajourført med de seneste ændringer i 2023 og behandler også Normalforretningsordenen. Kommentaren er skrevet af jurister med indgående kendskab til de kirkelige regler og deres anvendelse i praksis. Peter Christensen er tidligere stiftamtmand, formand for Selskab for kirkeret og ekstern lektor i kirkeret på Aarhus Universitet. Jette Margrethe Madsen er stiftskontorchef og har tidligere arbejdet i advokatbranchen og i statsforvaltningen. Bodil Abildgaard er også stiftskontorchef og har været advokat med møderet for Højesteret. Hun underviser tillige på Pastoralseminarierne.

Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet. Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?