Bøger af Bjørg Kjær

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

"Inkluderende pædagogik" handler om det, der er afgørende for, at pædagoger kan blive gode praktikere, som gør en positiv forskel for børn.Bogen synliggør, at det er muligt at professionalisere noget af det, der ofte italesættes som personligt engagement, personlighed osv. Den viser betydningen af at have et velfungerende fagsprog og bidrager til diskussionen af, hvori det består.Fokus er rettet mod de børn, som af forskellige grunde befinder sig i udsatte positioner. Men alle kan læse med. Dygtige pædagoger og god pædagogisk praksis har mange træk til fælles, uanset om det handler om almenpædagogik, socialpædagogik eller specialpædagogik.Bogen henvender sig til pædagogstuderende, pædagoger, undervisere på pædagogiske uddannelser, pædagogiske konsulenter, forvaltningsansatte, universitetsstuderende, forskere og andre, som interesserer sig for dagtilbud, for pædagogprofessionenog for børn med særlige behov.

Den lille bog om metode er en håndbog til studerende. Bogen viser, hvordan du kan arbejde med børn som informanter, meddelere, eksperter, deltagere eller fortællere.Bogen er både en letlæst guide til metoder og en kompakt bog, du kan bruge seriøst, når du skal på et pædagogisk feltarbejde i skolen eller i det brede pædagogiske felt, hvor du skal benytte de undersøgelsesmetoder, man bruger som forsker.Du kan også hente metodebevidsthed, når det gælder dit undersøgelsesdesign i opgaver på lærer- og pædagoguddannelsen, hvor det er et krav at arbejde med videnskabelig metode.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Forekomsten af fire af de fem hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn og unge er mere end fordoblet over perioden 2009-2019. Samtidig har adskillige studier belyst, at denne udvikling sætter lærernes faglighed under pres, især hvad angår kompetencer til at observere, underrette og udvikle en pædagogisk praksis, der kan rumme denne gruppe børn og unge.Denne bog behandler problemstillingen ud fra et dobbeltperspektiv. Det ene perspektiv retter opmærksomheden mod børnene og de unge, og hvordan de hyppigst forekommende diagnoser manifesterer sig i den pædagogiske praksis, mens bogens andet perspektiv belyser lærernes arbejde med og samarbejde om disse børn og unge. Med dette afsæt er det bogens formål at indkredse svar på følgende spørgsmål:Hvad er det for problemstillinger, som folkeskolelærerne oplever, knyttet til denne gruppe børn og unge?Hvordan støtter og hjælper lærerne i skolens hverdag denne gruppe børn og unge?Hvordan oplever børn, unge og forældre set fra deres perspektiv, lærernes undervisnings- og trivselsindsatser rettet mod denne gruppe børn og unge?Bogen er bredt relevant for lærere og lærerstuderende, især i forhold til relationsarbejde, klasseledelse og didaktik – samt ikke mindst specialpædagogik.

Redigeret af Claus Holm og Louise Bøttcher96 procent af alle skolesøgende børn skulle inkluderes i den almindelige undervisning. I dag – ti år efter loven om inklusion blev en realitet – er der ikke alene betydelig politisk skepsis over for et så ambitiøst tal, men også over for om inklusion og den inkluderende institution overhovedet er det rigtige ideal. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil varslede allerede tilbage i 2019, at hun ville gøre op med inklusionsreformen. Men hvad bør hun sætte i stedet for den?

Forekomsten af fire af de fem hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn og unge er mere end fordoblet over perioden 2009-2019. Samtidig har adskillige studier belyst, at denne udvikling sætter pædagogernes faglighed under pres, især hvad angår kompetencer til at observere, underrette og udvikle en pædagogisk praksis, der kan rumme denne gruppe børn og unge.Denne bog behandler problemstillingen ud fra et dobbeltperspektiv. Det ene perspektiv retter opmærksomheden mod børnene og de unge, og hvordan de hyppigst forekommende diagnoser manifesterer sig i den pædagogiske praksis, mens bogens andet perspektiv belyser pædagogernes arbejde med og samarbejde om disse børn og unge. Med dette afsæt er det bogens formål at indkredse svar på følgende spørgsmål:Hvad er det for problemstillinger, som pædagogerne i og på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge oplever, knyttet til det pædagogiske arbejde med denne gruppe børn og unge?Hvordan støtter og hjælper pædagoger i hverdagens pædagogiske praksis denne gruppe børn og unge?Hvordan oplever børn, unge og forældre det pædagogiske arbejde og samarbejdet med pædagoger i forhold til at støtte og hjælpe denne gruppe børn og unge?Bogen retter sig særligt mod pædagoger samt studerende og undervisere på landets pædagoguddannelser, hvor den især kan anvendes i forbindelse med studier i dagtilbud, børne- og ungeområdet, såvel som social- og specialpædagogik.

Parate børn baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt: Et projekt, der har bestået af aktuelle etnografiske studier i tre danske daginstitutioner suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.Bogen viser bl.a., at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaseredeværdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

Børns liv er fuld af overgange og er i stigende grad kommet til at handle om at blive parate til det næste, de skal. Både politisk og pædagogisk er der stigende fokus på børns parathed, fra de er helt små. Begrebet har i høj grad at gøre med den række af institutioner, som børn vokser op i.Denne bog handler om børns parathed, som den skabes og forhandles i mødet mellem daginstitution og familie. Bogen baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt foretaget i i tre danske daginstitutioner og suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.Bogens forfattere viser, at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaserede værdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.Bogen henvender sig til både praktikere, ledere og beslutningstagere inden for daginstitutions- og skoleområdet samt selvfølgelig forskere inden for samme område.Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

Næsten alle danske børn går i daginstitution og tilbringer en stor del af deres liv der. Kvaliteten i dagtilbuddet spiller naturligvis en afgørende rolle for børns trivsel og muligheder for at lære. Når børn får muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter og samspil, har det afgørende betydning for deres læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner og strukturerede aktiviteter får stadig mere plads i vores daginstitutioner, og derfor bliver det særlig vigtigt at diskutere, hvad der menes med læring, og hvordan den understøttes bedst muligt. I denne bog ses læring ud fra et sociokulturelt udgangspunkt, dvs. som en integreret del af børns livsprocesser. Forfatterne belyser ud fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer, som optager danske daginstitutioner. Blandt disse er integration af børn med særlige behov, udvikling af daginstitutionens sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø samt udvikling af den pædagogiske faglighed. Bogen har fokus på børns deltagelsesmuligheder og personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være barn i den konkrete sociale situation. Der er også praksisnære bud på, hvordan vi bedst understøtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling og deres læreprocesser i daginstitutionens hverdag. Læring og udvikling i daginstitutioner henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læring og læringsmiljøer i daginstitutioner og er engageret i at sikre kvaliteten i vores dagtilbud.

Institutionaliseringen har betydet en inddragelse af civilsamfundets funktioner i velfærdssamfundets opgaveløsninger. Det medfører at noget så privat som omsorg for og opdragelse af børn i stigende grad er blevet en samfundsopgave og dermed underlagt samfundsmæssige styringslogikker.