Bøger af Birger Steen Nielsen

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver.I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede. Bogen inkluderer nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi.Denne bog tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.Svend Brinkmann er professor ved Aalborg Universitet.Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet.

Pædagogisk arbejde består også af de 'små' ting som bleskift, oprydning og trøst – derfor skal dette også tænkes ind i den pædagogiske faglighed. Bogen her foreslår en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde som et samlet hele.Forfatterne undersøger bestræbelser på at skabe en helhedspædagogik i daginstitutionerne og derigennem tilføre børnelivet fundamentale sociale kvaliteter.De har fulgt hverdagen i to børneinstitutioner fra tidlig morgen til sen aften. Det handler om modtagelse af børnene, fælles aktiviteter, frokost, fri leg og også personalemøder.Bogens pointe er, at man ikke kan adskille de pædagogisk-faglige opgaver (som målrettede, planlagte aktiviteter med børnene) fra de måske mere banale og rutineprægede omsorgsopgaver. Det, man kan kalde den upåagtede faglighed.Dermed flyttes fokus over på det, som pædagogerne faktisk opnår sammen med børnene frem for det, de ikke har tid til eller formår at gøre.Forhåbentligt kan det være grobund for nye diskussioner om kvaliteterne i det pædagogiske arbejde, som indbefatter hele institutionens hverdag. Samt ikke mindst hvilken type daginstitutioner – og hvilken form for professionalisering – man ønsker.

Er prekariseringen kommet for at blive? Det ser denne bog på.Prekarisering handler om usikre og midlertidige ansættelsesformer, hvor de arbejdendes rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold nedbrydes. I dag har prekariseringen bidt sig fast og ser ud til at brede sig til hele samfundet. Den gør fremtidsudsigterne ustabile og uforudsigelige for de berørte – og i sidste ende for os alle sammen.Prekarisering – og akademisk arbejde fremlægger den hidtil mest omfattende analyse herhjemme af prekariseringens årsager, dynamikker og former. Hvad er det, der driver prekariseringen frem? Og hvor fører den os hen?Ud fra en lang række personlige historier undersøger bogen empirisk, hvordan prekarisering breder sig blandt akademikere, og hvordan man forsøger at leve med det vilkår. Den tegner et billede af usikkerhed og modgang, men også ukuelighed og vilje til forandring.Til slut rejser forfatterne en diskussion af, hvordan prekariseringen kan imødegås. Hvad kræver det af os som samfund og som mennesker at vende udviklingen?Alle fire forfattere er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu­tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Derfor er der brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Og det har gjort det svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne, som for de øvrige velfærdsinstitutioner, at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.Forfatterne er alle ansat på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

I Vækstparadigmet ved vejs ende sættes der fokus på forholdet mellem klimakrisen, kapitalismen og den store omstilling. Vi er nødt til at gøre noget nu for at rette op på den retning, vi på globalt plan bevæger os – og for at forstå, hvor vi er på vej hen, og hvad vi kan gøre for at ændre den, bliver vi nødt til at forstå den krise, som vi står i netop nu.Sammenhængen til vores produktions- og livsmåde er blevet et tabu: Vedvarende øget vækst anses for at være forudsætningen for rigdom og fremskridt, mens mennesker og naturen er ressourcer, der kan og skal optimeres i det uendelige. Dette vækstparadigme dominerer verden og har ført til et fremskridt, der er blindt. Og det kan vi ikke fortsætte med. Men den aktuelle teknokratiske omstilling sigter mod, at alting skal fortsætte, nu blot på grøn energi. Det er en besværgelse og en illusion.Vi skal begynde at tage ansvar for de fælles anliggender. Vi skal omstille vores økonomi og livsmåde til noget, der ikke ødelægger naturen og eroderer det samfundsmæssige fællesskab, men hjælper det til at vokse. Det er unægteligt op ad bakke, men ikke umuligt – og det er klimabevægelsens historiske opgave at bidrage til, at det sker.

Klimakrisen er en omfattende samfunds- og naturkrise, og hvis den skal løses, må den måde, vi producerer og lever på, ændres. I Vækstparadigmet ved vejs ende sættes der fokus på den store omstilling, der skal til for, at vi kan komme på rette spor igen.Vi er nødt til at gøre noget nu – og for at forstå, hvor vi er på vej hen, og hvad vi kan gøre for at ændre det, bliver vi nødt til også at forstå den krise, som vi netop står i. Sammenhængen til vores produktions- og livsmåde er blevet et tabu: Vedvarende øget vækst anses for at være forudsætningen for rigdom og fremskridt, mens mennesker og naturen betragtes som ressourcer, der kan og skal optimeres i det uendelige. Dette vækstparadigme dominerer verden og har ført til et fremskridt, der er blindt. Det kan vi ikke fortsætte med. Men den aktuelle teknokratiske omstilling sigter mod, at alting skal fortsætte, nu blot på grøn energi. Det er en illusion.Grundlaget for en virkelig omstilling vil være, at borgerne begynder at tage ansvar for de fælles anliggender. Vi skal omstille vores økonomi og livsmåde til noget, der ikke ødelægger naturen og eroderer det samfundsmæssige fællesskab, men hjælper det til at vokse. Det er unægteligt op ad bakke, men ikke umuligt – og det er klimabevægelsens opgave at bidrage til, at det sker.Birger Steen Nielsen (f. 1946), professor emeritus ved RUC, har arbejdet med fremtidsværksteder, aktionsforskning, lokalsamfundsudvikling og naturbeskyttelse, arbejdsliv og social læring. Han har tidligere bl.a. udgivet bøgerne Prekarisering – og akademisk arbejde (Frydenlund, 2018, m. Janne Gleerup, Peter Olsén og Niels Warring) og oversættelsen af Oskar Negts Demokrati og dannelse (Frydenlund, 2019, introduktion m. Karen Sonne Jakobsen).

Det moderne arbejdsliv er i konstant forandring, og derfor handler en stor del af arbejdslivsforskningen også om denne forandrings dynamikker. I denne antologi er vægten lagt på, hvad disse forandringer betyder for arbejdende mennesker: Hvordan påvirkes arbejdslivets indhold, former og kvalitet? Hvordan skabes, ledes og modvirkes disse forandringer? Bogens temaer handler om forandring af arbejdet set i et historisk perspektiv og arbejdet i forhold til spørgsmål om mening, faglighed, teknologi og krop samt kompetenceudvikling og læring. Samtidig præsenterer den et udblik til aktuelle udviklinger i arbejdslivet baseret på ny forskning.Forfatterne diskuterer temaer som udbredelsen af koncepter i arbejdet, de vanskelige overgange fra uddannelse til arbejdsliv, tendenserne til subjektivering af arbejdet og nye belastningsformer og til en øget prekarisering af arbejdet. Der præsenteres også et konkret reformforsøg om fleksibilisering af arbejdet i form af en 4-dages arbejdsuge og endelig berøres mere generelt spørgsmålet om demokrati og arbejde i dag.Arbejdslivet i kritisk perspektiv – problemstillinger og tendenser henvender sig bredt til mennesker med faglig, professionel eller blot almen interesse for udviklingen i arbejdslivet, men især til forskere, undervisere og studerende ved højere læreanstalter, universiteter, professionshøjskoler m.v.Alle forfatterne er tilknyttet Forskningsgruppen Arbejdsliv ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

De neoliberale styringsformer ændrer daginstitu¬tionerne til rene serviceorienterede dagtilbud. Der er derfor brug for omtænkning og nytænkning.Et ensidigt fokus på skoleforberedelse undergraver det almene dannelsesperspektiv for børnene og dag­institutionernes almene socialisationsopgave. Og det usynliggør store dele af det pædagogiske arbejde.Forståelsen af daginstitutionerne, daginstitutionsarbejdet og den pædagoggiske faglighed er i dag for upræcis og udifferentieret. Derfor har det været svært at formulere alternativer til den neoliberale ændring af institutionerne.I bogen foreslår forfatterne en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde, som det historisk er blevet udviklet i velfærdsstaten. Vigtige begreber, som kendetegner det pædagogiske arbejde, er: Etablering af sammenhæng, den upåagtede faglighed, det pædagogiske kollektiv som et ensemble, gestisk viden og arbejdets skabende karakter.Med udgangspunkt i denne nye forståelse kritiserer forfatterne den igangværende nedbrydning af daginstitutionerne. Men de diskuterer også en anden vej: Daginstitutionerne som fælles gode – som del af et velfærdsparadigme. Det gælder nemlig for daginstitutionerne – som for de øvrige velfærdsinstitutioner – at de ikke bare kan forsvares ud fra det, der har været. De må grundlæggende fornyes.

Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere.  Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken.  Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.

Antologien Ude af trit? - forandringer i arbejdslivet og fagforeningsuddannelse sætter spotlight på, hvad de mange forandringer i arbejdslivet betyder for de tillidsvalgte på arbejdspladserne. Er kollektiv interessevaretagelse i sin nuværende form tidssvarende?  I de senere år er der sket skred i lønmodtagernes holdninger til arbejde, til uddannelse og til at være aktiv i organisationer. Det giver nye udfordringer for fagbevægelsen i forhold til, hvad der skal være de nye politikfelter og hvordan en kollektiv interessevaretagelse kan se ud.  Fagbevægelsen selv ser uddannelse som et vigtigt redskab til at kvalificere de tillidsvalgte til at håndtere aktuelle udfordringer. I artiklerne giver forfatterne et kritisk blik på den nuværende fagforeningsuddannelse. Artiklerne diskuterer, hvad der skal til for at undgå, at fagbevægelsen og dens uddannelse kommer ud af trit - med medlemmerne og med udfordringerne på arbejdspladserne.  Antologien er den anden udgivelse i en serie fra forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering ved Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen på Roskilde Universitetscenter.

Demokrati som læreproces analyserer et praktisk eksperiment med demokratisk, bæredygtig industriproduktion som blev gennemført af Industri og Lykke-gruppen - et samarbejde mellem forskere og kvindelige arbejdere fra fiskeindustrien.  Bogen analyser er bygget op om en rekonstruktion af eksperimentet som erfarings- og læreproces. Forsøget med en demokratisk selvregulering af arbejdet diskuteres i forhold til temaer som utopisk horisont, offentlighed, hverdagsliv og ekspertkultur, anerkendelse og social fantasi.  Bogen spænder fra konkrete analyser af praksis til almene diskussioner af læring, kooperation, økologi og social bæredygtighed og aktionsforskning.