Bøger af Betty Nansen
-
- En brevveksling
248,95 kr. »Der er en mand her i byen, der har været min elsker. Jeg elsker ham ikke – jeg har aldrig elsket ham. Jeg blev hans af nysgerrighed, af lune, af kedsomhed eller hvad.«På grund af passager som denne blev romanen en skandale, da den udkom første gang i 1910 – men den blev også en succes optrykt i intet mindre end otte oplag bare i udgivelsesåret.I 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – udkom Kvindehjerter anonymt. I dag ved vi, at det var Karin Michaëlis og veninden Betty Nansen, der stod bag, og at romanen baserer sig på deres virkelige korrespondance. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navne.Kvindehjerter præsenteres i denne udgave med forord af forfatter Kristina Stoltz. Her skriver hun:»Kvindehjerter [er] for mig én lang og langtrukken løsen op for korsettet. I begyndelsen snapper jeg efter vejret, langsomt får jeg mere og mere luft i takt med, at jeg får mere og mere udsyn til den nøgne sandhed: kvinden, som hun egentlig ser ud.«
-
206,95 kr. »Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.«I 1910 udkom romanen Kvindehjerter for første gang – anonymt. Bogen vakte moralsk forargelse og blev en skandalesucces, der alene i udgivelsesåret blev optrykt ikke færre end otte gange. I dag ved vi, at romanen er skrevet af Karin Michaëlis sammen med veninden Betty Nansen. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navn og med forord af Kristina Stoltz.Kvindehjerter er en brevroman med en korrespondance mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk.Det var stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.Betty Nansen (1873-1943) var skuespiller og gift med Karin Michaëlis’ forlægger, Gyldendal-direktøren Peter Nansen. Senere gik hun over i historien som leder af det teater, der i dag bærer hendes navn.Karin Michaëlis (1872-1950) var allerede ved udgivelsen af Kvindehjerter et etableret forfatternavn med international berømmelse. Samme år, 1910, udgav hun i eget navn romanen Den farlige alder, et af forfatterskabets hovedværker, hvis titel gik over i sproget. Hendes forfatterskab, der rummer komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet, har som gennemgående tema kvindens undertrykkelse – og emancipation.
- Bog
- 206,95 kr.