De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bettina Aller

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 11%
    af Bettina Aller
    44,73 - 78,95 kr.

    Bettina Aller rev et år ud af kalenderen for at sejle jorden rundt med familien, på deres fantastiske skib Lady Emily. Midt i planlægningen om køb af båd, rutevalg – samt overhovedet at lære at sejle – kom tvillingerne Marco og Louis til verden. Det gjorde bare turen endnu mere farverig og udfordrende. Undervejs stødte venner og familie til, og turen blev en dramatisk men også fantastisk oplevelse. Bettina Aller er direktør i Aller Holding og eventyrer af hjertet. Hun har rejst over det meste af verden. Hun er den første dansker, der har gået på ski med pulk fra Sibirien til Nordpolen i 2004. Det blev til 58 dage på isen. I 2006 krydsede hun Polarhavet fra Sibirien via Nordpolen til Canada på 99 dage med hendes mand Jean-Gabriel. Begge ekspeditioner blev til dokumentarfilm på National Geografic Channel. Desuden har hun besteget bjerge, krydset jungler og dykket ned i eventyrlige have. Hun har løbet maraton og er ivrig klatrer. I 2012/13 sejlede hun den halve jord rundt med sin mand og sine fire børn. På daværende tidspunkt var tvillingerne Marco og Louis kun halvandet år. Det blev et fantastisk år, med en masse spændende oplevelser fra Frankrig til Tahiti. Samt med en masse dejlige dag- og nattevagter med sine to store børn under en million stjerner med dybe samtaler om livet og nye horisonter.

  • Spar 17%
    - Mit vildeste eventyr
    af Bettina Aller
    44,73 kr.

    Bettina Aller kunne have valgt blot at leve et liv i luksus. Men direktøren i den store familiebladkoncern har alle dage været en nysgerrig eventyrer, og der skulle da også mere til at slå hende ud end 58 ekstremt barske døgn på turen fra Sibirien til Nordpolen - et sne- og ishelvede, som ellers har pint livet ud af mange. Bettina Aller gennemførte turen kun ledsaget af sin kæreste, den franske fotograf Jean-Gabriel, som undervejs fotograferede til bogen."Bettina Allers skitur over isen fra Sibirien til Nordpolen sammen med den franske kæreste Jean-Gabriel Leynaud er en imponerende sportspræstation. Kun få har gennemført det tusind kilometer lange forhindringsløb af pakis, våger, snestorme og kulde. Man er i godt selskab med Bettina Aller. Bogen er underholdende og letlæst."Hjalte Tin, Politiken"Hun deler i sin bog rundeligt ud af de problemer, en så umenneskeligt krævende spadseretur med bagagen på to pulke medfører. "Til Nordpolen" giver bl.a. et fint indblik i parforholdets problemer, som alle kan deltage i, selvom samlivet for andre jo former sig knap så dramatisk, som Bettina Aller så levende og ind imellem hudløst ærligt skildrer det i sin beretning fra isen og dens mange kuldegrader. Og under alle genvordigheder foreviger fotografen Leynaud naturen og situationerne, og det gør denne velskrevne og spændende beretning til en lækker sag."Gerhardt Eriksen, Jyllands-Posten

  • Spar 11%
    af Bettina Aller
    44,73 kr.

    Bettina Allers første bog ”Til Nordpolen – Mit vildeste eventyr” udkom efteråret 2005 og solgte i ordinærudgave 10.000 bøger, ikke mindst hjulpet frem af, at Aller pludselig blev danmarksberømt via ”Vild med dans”. Denne berømmelse har hun fastholdt – ikke mindst som fast inventar i familiens egne ugeblade – men også fordi hun er fuldstændig frygtløs eventyrer, som gang på gang kaster sig hovedkulds ud i nye, farlige og spændende rejser – som man også kunne se for nylig på TV2 i programmet ”På eventyr med Aller”, hvor Bettina og hendes mand, den franske fotograf Jean-Gabriel rejser dybt ind i junglen i Papua (Ny Guinea), hvor ingen hvide har rejst før. Historien er med i denne nye bog, hvor Bettina Aller også fortæller om en rejse ned i jordens indre. Med reb og pandelygte firer hun sig ned i en aktiv vulkan og er meget, meget tæt på aldrig at komme op igen. Bogen indeholder bl.a. også fortællinger om hendes møde med gorillaer, dansepartnere, indlandsisen, Sahara og Congo. Bettina Aller forstår som få at beskrive en situation, så man både gyser af frygt og tænker ”godt man ikke er med” og bobler af glæde og tænker ”hold kæft, det ville jeg også godt opleve”. Man er virkelig med, når hun fortæller, hun kan sætte farver, temperatur, lugte, smage og stemninger på papiret – og så er hun simpelthen så sej! Bogen er rigt illustreret med Jean-Gabriels flotte fotos.