Bøger af Betina Dybbroe

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Sundhedsfremme er for alvor kommet på dagsordenen i de senere år, i politik, i praksis og i forskning. I denne bog handler sundhedsfremme om at ændre på menneskers handlemuligheder og magt over sundheden, og derfor er ulighed i sundhed og forskellig adgang til sundhed i fokus.Forfatterne forsøger at gøre op med den forståelse af sundhedsfremme, der alene rettes mod det enkelte menneskes sundhedsadfærd, men samtidig i evidensens navn vælger at se bort fra menneskers egne erfaringer og handlemuligheder. I stedet forsøger de at vise, hvordan sundhed er en dimension af samfundsforhold og det moderne hverdagsliv, men at det samtidigt er muligt og hensigtsmæssigt at orientere indsatserne mod det enkelte menneskes egne mål for sundhed.Sundhedsfremme - et kritisk perspektiv henvender sig til professionelle, studerende og forskere, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for sundhedssektoren, i kommunalt regi, i undervisningssammenhænge samt på arbejdspladser og i organisationer.

Danske kommuner har siden strukturreformen stået for forebyggelse og sundhedsfremme. I forlængelse af skiftende regeringers folkesundhedsprogrammer har man her satset på at udvikle og implementere en række enstrengede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) – fx i form af rygestopkurser, motionskurser, motiverende samtaler m.v. De enstrengede indsatser er i dag veludbyggede og efterhånden veldokumenterede. Men der savnes erfaringer med sundhedsfremmestrategier, der formår at adressere sundheden for en bredere del af befolkningen og ikke kun adresserer de mere ressourcestærke. Den sociale ulighed i sundheden er nemlig et voksende problem for samfundet, hvilket er blevet dokumenteret i en række rapporter gennem de seneste år i Danmark, men også i WHO. Bogen bygger på litteraturgennemgang af projekter i danske kommuner og boligområder, dokumentanalyser af rapporter, ekspertinterview med nøgleaktører i feltet, international litteratur samt deltagelse på konferencer. Den har til formål at samle viden om integrerede sundhedsfremmeindsatser og reflektere over, hvordan kommunerne i samarbejde med diverse netværk kan udforme og støtte lokale indsatser over for ulighed i sundhed efter disse erfaringer og koncepter. Bogen omhandler derved, hvilke processer, tilgange og strategier der har betydning for, at kommunal sundhedsfremme i praksis kan være en reel fælles opgave mellem borgere, professionelle, kommunale og civile aktører. Vi har heri valgt at diskutere og drage erfaringer fra indsatser og tilgange, der vægter ressourcemobilisering, empowerment og borgerinddragelse. I undersøgelsen kobles de teoretiske perspektiver med udvalgte eksempler fra aktuelle kommunale indsatstyper og platforme for sundhedsfremme. Undersøgelsen har taget et første spadestik til en forhåbentlig fremtidig mere dybdegående og nationalt baseret udforskning af sundhedsfremmearbejdet i kommuner og lokalsamfund for at mindske social ulighed i sundhed ud fra de ovennævnte tilgange. Aktuelt håber vi, at bogen kan bidrage med refleksion, ideer og diskussioner til metoder og tilgange i sundhedsfremmearbejdet, der har mere almen relevans.

Sundhedsfremme er for alvor kommet på dagsordenen i de senere år, i politik, i praksis og i forskning. Der, hvor livet leves – i familien, på arbejdspladser, i skoler, i boligområder, i naturen – men også i mødet med sundhedsvæsenet, ligger potentialer for såvel at fremme sundhed som at forebygge de forhold, der begrænser den. I denne bog handler sundhedsfremme om at ændre på menneskers handlemuligheder og magt over sundheden, og derfor er ulighed i sundhed og forskellig adgang til sundhed i fokus. Bogen forsøger at gøre op med den forståelse af sundhedsfremme, der alene rettes mod det enkelte menneskes sundhedsadfærd, men samtidig i evidensens navn vælger at se bort fra menneskers egne perspektiver, erfaringer og handlemuligheder. I stedet forsøger bogen at vise, hvordan sundhed er en dimension af samfundsforhold og det moderne hverdagsliv, men at det samtidigt er muligt og hensigtsmæssigt at orientere indsatserne mod det enkelte menneskes egne mål for sundhed. SUNDHEDSFREMME – et kritisk perspektiv henvender sig til professionelle, studerende og forskere, der arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for sundhedssektoren, i kommunalt regi, i undervisningssammenhænge samt på arbejdspladser og i organisationer.

Denne bog præsenterer fem livshistoriske optikker på læring og uddannelse. Artiklerne viser, hvordan bestemte mennesker møder forskellige læringssituationer og uddannelsestilbud. Erfaringen med dette møde bliver en del af deres livshistorie og deres livshistorie påvirker dette møde. Læreprocesser formes af den subjektive side af lærings- og uddannelsesvirkeligheden, af de institutionelle rammer - samt af ydre forhold. "Livshistorieprojektet" ved Roskilde Universitetscenter er et langsigtet forskningsprojekt vedr. belysning af livshistorie og hverdagsliv for voksnes deltagelse i voksenudannelse og for deres læring. Projektet kombinerer en række aktuelle europæiske diskurser vedr. betydningen af arbejde, køn, voksendom og læring med et bredt empirisk felt og er hovedsagelig finansieret af Forskningsrådenes tværfaglige program Velfærdsforskning.