Bøger af Bernard Eric Jensen

Mennesker er historiske væsner, der bærer fortiden i sig. De dyrker den både individuelt og i flok - til mindehøjtideligheder, på familieplan såvel som på internationalt plan. For at kunne fungere må mennesker ikke alene kunne erindre, de må også kunne glemme. Direkte eller indirekte forholder mennesker sig til, hvad der skal huskes, og hvad der kan glemmes, og dermed involveres de i erindringens og glemslens politik. Denne antologi indkredser historieformidlingens erindringspolitiske funktioner ud fra en etnologisk, faghistorisk, litteraturhistorisk og museal synsvinkel.

Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme.  I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.

Den danske kulturarv indtager en fremtrædende plads i den aktuelle politisk-kulturelle debat. Det er et nøglebegreb, når det danske samfunds kulturgrundlag bliver drøftet.I dag bruger vi alle begrebet kulturarv, men som oftest uden at afklare, hvordan det skal forstås. Der findes flere tolkninger af begrebet, og den forståelse, man har af begrebet, har afgørende betydning for, hvor man bliver placeret i kulturarvsdebatten, og hvordan kulturarv i praksis forvaltes.Hvad er kulturarv?Hvorfor hæges der om den?Hvordan tages der vare på den?Hvem forvalter den?Til hvem videregives den?Er der konkurrerende diskurser om kulturarv?Hvorfor udgør det et identitetspolitisk konfliktfelt?Hvad kendetegner en demokratisk tilgang til kulturarv?Det er de spørgsmål, som Bernard Eric Jensen vil besvare i et forsøg på at fremme en mere eftertænksom og selvkritik omgang med kulturarv(en).

Det store forskningsprojekt Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning førte til udgivelsen af en række flerfaglige udgivelser og diskussioner om danskeres måde at bruge historie på, og om hvordan historie formidles i undervisningen.  I bogens første del giver forskere og undervisere en kritisk vurdering af projektet som helhed og i særdeleshed slutbindets (At formidle historie) samtidsanalyse, karakteristik af dansk historieformidling og -brug samt forslag til, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres mere engagerende og perspektiverende for modtagerne.  I bogens anden del tænker fire af projektdeltagerne videre med afsæt i det gennemførte projekt og kommer i den sammenhæng ind på: formidling af danmarkshistorier i dag, historiekulturen ved indgangen til det 21. århundrede, formidling af historie i et demokratisk perspektiv samt menigmands interesse for og brug af historie.

Når en person eller gruppe personer interesserer sig for noget fortidigt og bruger deres viden herom, har vi at gøre med historie. Det er bogens hovedtese og omdrejningspunkt. Historie er noget, som vi mennesker bruger i mange slags sammenhænge og til flere formål, og vores forståelse af historie bliver farvet af den sammenhæng, i hvilken den bliver dannet og brugt. Bogen giver således en bred introduktion til, hvordan fortid bliver brugt i et nutidigt vestligt samfund.Forfatteren ser nærmere på de former for historie, der livs- og samfundshistorisk er de fremherskende i dagens Danmark. For at kunne skelne mellem disse former præsenteres læseren for et sæt – delvis kendte, delvis nye – begreber: erindringssted, aktørhistorie, pragmatisk historie, identitetsnær historie og ømfindtlig historie. Den lærde historie er på ingen måde glemt, men som det fremgår af bogen, er den ikke typisk, men snarere en særlig specialiseret form for historie.

Nekrolog fra Historisk Tidsskrift 24:1

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

Danmarkshistorier - en erindringspolitisk slagmark bind 1-2 indeholder fire analyser af udformningen og brugen af danmarkshistorier siden 1960.  Tolkningen af fortiden er og har altid været en kampplads, hvor fagfolk og andre historieformidlere har været i konkurrence eller strid. Bogens fire forfattere undersøger, hvordan faghistorikere formidler til en bredere offentlighed, hvordan danmarkshistorier formidles i tv, hvordan de skrives af forfattere og endelig hvordan litteraturhistorien fremstilles af litteraturforskere. Analyserne sammenligner flere danmarkshistorier inden for de enkelte undersøgelsesfelter og anlægger såvel en afsender- som modtagersynsvinkel. Bind 2 afsluttes med et komparativt efterskrift.

Den historiske biografi er en populær genre med mange læsere. Det er derfor oplagt at beskæftige sig med historieformidlingen i disse biografier. Og netop hvordan forholdet mellem biografen, den biograferede og biografilæseren håndteres i den moderne biografi tages op i dette bind. Spørgsmålet om hvordan det levede liv - eller rettere de levede liv, den biograferede, biografens og biografilæserens - skal forstås og fremstilles er blevet et påtrængende problem i såvel en faghistorisk som en litteraturhistorisk sammenhæng, men bliver anskuet på meget forskellige måder i de to fag.  ForfatterneBernard Eric Jensen analyserer biografien som historieformidling i seks faghistoriske biografier: Kristof Glamanns "Bryggeren", Claus Bjørns "Den gode sag", Steffen Heibergs "Enhjørningen", Jens Chr. Manniches "Damen der skød på doktoren", Birgitte Possings "Viljens styrke" og Wilhem Christmas-Møllers "Christmas".  Anne Birgitte Richard fokuserer på fem litteraturhistoriske biografier: Keld Zeruneiths "Fra klodens værksted", Jens Andersens "Til døden os skiller", Karen Sybergs "Tove Ditlevsen - liv og myte", Morten Things "Hans Kirks mange ansigter" og Dorrit Willumsens "Bang".