Bøger af Bergthóra Kristjánsdóttir

Dansk som andetsprog har en kort historie i en dansk uddannelseskontekst, men det udbydes efterhånden på mange forskellige uddannelser i takt med, at målgruppen for faget øges. Fagdidaktik i dansk som andetsprog klæder underviseren på til faget med konkrete eksempler, løsninger og perspektiver. Den giver et samlet overblik over fagets egenart og faglige indholdsområder, som optræder på de forskellige uddannelser i det danske uddannelsessystem.Gennem følgeskab med tre lærere i grundskolen og på en sprogskole kommer man helt tæt på undervisningen og fagdidaktiske perspektiver på praksis i skolen.Bogens kapitler dækker over:Dansk som andetsprog i demokratiperspektivDansk som andetsprog i curriculum i uddannelserneFlersprogethed og andetsprogslæringAndetsprogspædagogisk praksisSprog, kultur og samfund.Bogen udkommer i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og er baseret på den nyeste forskning.Sofia Esmann Busch er lektor, ph.d. ved Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon. Bergthóra Kristjánsdóttir er lektor emerita, ph.d. på Afdeling for fagdidaktik, Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi på DPU, Aarhus Universitet.

Sprogforum 74: Motivation med følgende bidrag:- "Flersprogethed", hæmsko eller drivkraft for sproglæring?- Motivation og differentiering i fremmedsprogsundervisningen- Gymnasieelevers motivation i spanskfaget- Flersprogethed i sprogfagenes læreplaner- Gymnasieelevers opfattelse af vigtigheden og brugbarheden af fransk og spansk- Motivationsorienteringer i tyskundervisningen. En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse på tværs af uddannelsesniveauer- Investering i identitet som motivation i tilegnelsen af dansk for voksne- Elevcentrerede og autonomifremmende feedbackformer som motivationsstrategi- Småbørns muligheder for deltagelse i udvikling af sprog i dagtilbud- Kønsidentitet i sproget – med eksempler fra dansk og fransk- Danska på svenskt språkbad i Finland – 15-åringar läser på ett grannspråkTemaredaktion: Bergthóra Kristjánsdóttir og Susanne Pérez (temaredaktører), Ana Kanareva-Dimitrovska, Anne Sofie Jakobsen, Annette Søndergaard Gregersen og Susana Silvia Fernandez

Del af serien SprogforumSprogforum 71: FN's Verdensmål med følgende bidrag:Kronikken: Hvorfor bevare sønderjysk? Om sprogforhold i grænselandetUddannelse af kritiske verdensborgere - FN's Verdensmål i alle sprogfagSprogpolitiske kampe i en postkolonial kontekst - Skolesprog og quality education i ZambiaBæredygtig sprogudvikling og sprogrettighederSprog lukker op for verdensmåleneLæremidler i engelskfaget med globalt udsynFN's Verdensmål i et projektorienteret forløb i faget engelsk på læreruddannelsenEn tværfaglig, problembaseret og handleorienteret undervisningstilgang til FN's bæredygtighedsmål"Nu skal jeg fortælle dig en historie…" - om at bruge historiefortælling til at lære unge om verdensmåleneOrdforråd i tyskfagetFlygtninge skaber sprogportrætter på sommerskoleTemanyt 71 - FN's VerdensmålAndet nyt

Danmark er præget af mange kulturelle, etniske, religiøse og sproglige fællesskaber. Alligevel er dansk og danskhed normen i uddannelsessystemet, hvor tosprogethed, undervisning i minoritetsmodersmål og interkulturalitet har svære vilkår. I Uddannelsespolitik i nationalismens tegn viser Bergþóra Kristjánsdóttir, hvordan statens lovgivende og vejledende bestemmelser favoriserer en assimilationspolitik, hvor sproglige minoriteter ikke har lige vilkår med majoriteten – og i værste fald overses. Gennem en kritisk diskursanalyse belyser forfatteren curriculums monokulturelle tendens og mangel på sproglige, kulturelle og sociale rettigheder og muligheder for minoriteter. Samtidig diskuterer hun, hvordan en mere åben holdning til tosprogede børn, unge og voksne positivt kan inspirere til en uddannelsespolitisk vending, der kan rumme sproglig og kulturel mangfoldighed.

De danske universiteter kan ikke længere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et højt niveau i undervisning og forskning er det nødvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fællesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget på universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har således også konsekvenser for de sproglige krav, der stilles til undervisere og studerende, og for universiteternes prioritering af andre fremmedsprog end engelsk.Dette nummer af Sprogforum handler om sprog på universitetet - sprog som den akademiske verdens arbejdssprog og sprog som fag. Nummeret beskæftiger sig med centrale emner, der relaterer sig til internationaliseringens konsekvenser for arbejdssproget på universitetet. Derudover indeholder nummeret artikler, der giver eksempler på, hvordan der arbejdes i andre sprogfag end engelsk på universitetet, og som diskuterer de udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i disse fag.

Vi håber at dette nummer af Sprogforum kan bidrage til at fastholde og udvikle de gode faglige argumenter i den politiske debat for førstesproget som ressource, og at det samtidig kan give faglig instpiration til at se muligheder for at gøre brug af førstesproget som ressource i det daglige pædagogiske arbejde.

Til dette nummer af Sprogforum har vi samlet en række artikler hvori forfatterne beskriver og analyserer sprogprofessions- og professionaliseringsudviklingen inden for forskellige dele af uddannelsessystemet, og fortæller om hvordan sproglærere har oplevet og arbejdet med udviklingen af en ny professionalisme inden for deres fag. Vi håber temanummeret kan bidrage til en yderligere diskussion af betingelserne for og strategierne i den fortsatte udvikling af den professionelle sproglærer.