Bøger af Bent Winther
-
- Prisen for et liv i politik
258,95 kr. I ”CARL” fortæller Carl Holst hele sandheden bag sin tumultariske tid i dansk politik og i mediernes nådesløse søgelys. Skrevet i samarbejde med Bent Winther. I dag er Carl Holst frifundet for alle anklager. Men først skulle han igennem politiets efterforskning, Statsforvaltningens undersøgelse, advokatundersøgelser samt ikke mindst flere måneder i centrum for den danske mediemølle med hårde personlige konsekvenser til følge. Carl Holst blev ramt af en række alvorlige anklager ved sit virke som både forsvarsminister og formand for Region Syddanmark. Anklager, der fratog ham erhvervet som minister, og sendte ham på orlov fra Folketinget. Carl Holst sætter i denne bog ord på hvad, hvad der virkeligt skete under sit livs sværeste tid.Derudover indeholder "CARL" også hans fortælling om venskabet med Lars Løkke Rasmussen, og om ”kongemordet” i Venstre i 2014.
- Bog
- 258,95 kr.
-
- Venstremanden, der ikke ville tie stille
218,95 kr. ”En ægte liberal” er et vidnesbyrd om Jan E. Jørgensens store liberale hjerte og hans politiske visioner for Danmark og verden. Interviewbogen er skrevet af Bent Winther. Venstrepolitiker, Jan E. Jørgensen er ikke bleg for at ytre sig om sine liberale standpunkter, der til tid rusker op i de konservative dele af dansk politik. Både blandt partifæller og samarbejdspartier.Gentagne gange har han med stor gennemslagskraft udtrykt sin ærlige bekymring for de liberale værdiers overlevelse og fremtid. Gennem "En ægte liberal" giver Jan E. Jørgensen sit eget perspektiv på Danmarks liberale historie, og hvordan der skabes et mere liberalt Danmark.Bent Winthers interviewbog med Jan E. Jørgensen tegner et ærligt og nuanceret portræt af en venstremand, som viser flere facetter og en mere visionær side af Danmarks liberale parti.
- Bog
- 218,95 kr.
-
138,95 - 148,95 kr. "I 2018 udkom 'En Ægte Liberal – Venstremanden, der ikke vil tie stille'. Om Jan E. Jørgensen. Bogen var en af årets mest omtalte politiske bøger, og nu er den klar som lydbog. Bogen er kun let revideret, for de ideologiske diskussioner mellem liberale og nationalkonservative er ikke blevet færre. Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl om, hvor han står. Han har været liberal, siden han var 14, synes, at de nationalkonservative fylder for meget, og er noget så sjældent som en politiker, der siger sin mening. WTF – What The Fuck – skrev han på Twitter, da den daværende partifælle Marcus Knuth havde rost det højreorienterede AfD’s fremgang i Tyskland. Han var imod forbud mod burka og niqab. Som politiker skal man tale til kongen frem for til stodderen og ikke lade sig styre af en frygt og terror, der er blæst ud af proportioner. Men der er også sket en del siden 2018, som Jan E. Jørgensen nu kommenterer for første gang i den reviderede udgave af En Ægte Liberal – eksempelvis Marcus Knuths farvel til Venstre og goddag til De Konservative. Valgresultatet bliver også kommenteret og sat ind i bogens analyse af forholdet mellem det ægte liberale – og den mere populistiske, nationalkonservative strømning. I sin anmeldelse af En Ægte Liberal i Altinget skrev Søs Marie Serup Laybourn: ”Hvis man føler sig hjemme i liberal ordentlighed, som den så ud i 1980’erne og 1990’erne, vil læsningen føles som at stikke trætte kolde fødder i gamle varme støvler. Man tænker: “Ahhh”. I sin anmeldelse konstaterede hun, at bogen handler meget om udlændingepolitik: ”Men Jan E. Jørgensen er faktisk mindst lige så interessant, når han taler om klima, kultur, kristendom og EU. For eksempel trækker han en Trabant og en Tesla frem som eksempler på henholdsvis socialistiske og kapitalistiske løsninger på klimaudfordringerne”."
-
138,95 - 148,95 kr. "Carl Holst var hårdt ramt. I mange måneder var han en fast del af alle danske mediers politiske dækning. Den ene kritiske anklage mod den nye forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark afløste den anden. Efter 93 dage måtte han gå af som minister og kort efter tage orlov fra Folketinget. Det var i efteråret 2015. Carl Holst blev efterforsket af politiet, undersøgt af Statsforvaltningen, kulegravet af medierne, og en advokatundersøgelse var sat til at vende hver en sten. Først næsten to år senere blev han renset - frifundet for alle anklager.CARL er Carl Holsts egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse. CARL er også en detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et "kongemord" - en krise, der fem år efter stadig præger Venstre. CARL er historien om højskolebarnet fra Rødding, der altid gik med bare tæer, fulgte i sin fars fodspor, blev lærer, politiker og endte som glad grundtvigianer og "konge af Sønderjylland" efter et biluheld, der nær havde kostet ham livet.Citater fra CARL "Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags 'undtagelsestilstand'. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset"."Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det"."Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (...) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret"."Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (...) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab""
-
- Statsminister
168,95 kr. SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til?METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic?Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden?Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.
- E-bog
- 168,95 kr.
-
133,95 kr. Sjældent har socialdemokrater næret så høje håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er nyvalgt statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? Mette F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden?
-
- 10 gode råd til den nye politiker
93,95 kr. Forholdet mellem politikere og vælgere er havnet i en dyb krise forårsaget af de seneste årtiers udvikling mellem pressen, politikerne og spindoktorerne. Der er efterhånden tale om et våbenkapløb, hvor journalisterne tager stadigt skrappere metoder i brug for at få deres nyheder, mens politikerne beskytter sig bag et tykkere panser på opfordring af deres ”særlige rådgivere”. Taberne i denne kamp er demokratiet og vælgerne, som bliver snydt igen og igen. Og måske i lige så høj grad politikerne, som er reduceret til statister i et spil, de ikke længere kan styre.Succes på Borgen har den moderne politiker i fokus. Hvordan skal han eller hun navigere i farvandet mellem vælgere, kommentatorer og medier for at få sine budskaber igennem – og ikke mindst blive genvalgt? Hvordan skal man tackle de mere og mere udbredte personsager, der fjerner fokus fra det politiske budskab? Og har spindoktorerne og de politiske kommentatorer reelt overtaget politikernes rolle?Gennem konkrete eksempler fortæller en række nuværende og tidligere toppolitikere, hvordan de oplever pressen. Journalister og andre mediefolk giver svar på tiltale, og spindoktorerne forklarer, hvorfor netop de er en nødvendig del af et moderne folke styre.
- E-bog
- 93,95 kr.