De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Benn Q. Holm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Benn Q. Holm
    143,95 - 298,95 kr.

    BERLIN, BOWIE OG BENN Q. HOLM - EN KÆRLIGHEDSHISTORIE Berlin 1976. Ben ankommer for at læse et år på universitetet. Der er optøjer, terrorisme, men også en sær søvngængeragtig atmosfære i den opdelte by, som en lomme i tiden. Og så er David Bowie flyttet dertil. Det bliver 12 måneder, der vender op og ned på alt i Bens liv. Ikke mindst da han møder sit livs kærlighed, Sabine, i Murens skygge. Et stykke af tiden er Benn Q. Holm i topform, en coming-of-age-historie, et portræt af en by på et myteomspundet punkt i tiden og en kærlighedshistorie så ren og smuk, som han aldrig har lavet den før. Benn Q. Holm (f. 1962) har skrevet 14 romaner siden debuten i 1994. Han brød igennem med Hafnia Punk (1998), der i dag står som en nyklassiker om København i 90'ere. Storværket Album (2002) står som et andet højdepunkt, en ambitiøs kollektivroman med episk fortællekraft, der skildrer Danmark igennem tre årtier fra 1970'erne og frem. I de senere år har Benn Q. Holm i stigende grad vendt blikket bagud i historien, og Anden Verdenskrigs-romanen De døde og de levende (2016) blev en stor succes både hos læsere og kritikere og introducerede forfatteren for et nyt publikum.

  • af Benn Q. Holm
    119,95 - 138,95 kr.

    En vinterdag i 1972 findes den unge enlige mor Alice Hansen myrdet i en baggård i Minefeltet i København. Den omsværmede Alice efterlader sig en lille søn, Jack. Morderen findes aldrig. Jack vokser op hos sine bedsteforældre. Alt er mørke og tavshed. Han er optaget af at finde sin far, men bliver langsomt opslugt af 80'ernes blå melankoli med hvad det indebærer af stoffer og punkattitude. Han ender på Nørrebro som fordrukken forsanger i et støjrockband, inden han igen bryder op, og fordufter ud i det blå. København 2015: Journalisten Mikael Busk kontaktes af kunsthistorikeren Dan Reimer som leder efter Jack Hansen. Som Busk graver i sagen om den forsvundne Jack, dukker der nye spor op i det uopklarede drab på Alice Hansen. Asfalt og blomster er en bred fortælling om Danmark fra de nøjsomme 1960?ere til vor tids usikre individualisme. En rørende kærligheds- og familiehistorie. Benn Q. Holm er (f. 1962) debuterede som forfatter i 1994 og har siden udgivet en lang række romaner, bl.a. Hafnia Punk og Album, der blev filmatisteret som tv-serie.

  • af Benn Q. Holm
    92,95 - 138,95 kr.

    BYEN 0G ØEN er Benn Q. Holms ambitiøse bud på den globale generationsroman og store kollektive samtidsroman. Romanen ligger i naturlig forlængelse af hovedværkerne HAFNIA PUNK og ALBUM.Den ny roman tager på mange måder tråden op fra ALBUM, der også spændte over tre årtier, men denne gang udspilles handlingen i 80erne, 90erne og 00erne. Derudover adskiller den ny roman sig på to vigtige punkter: Det er ikke en familiekrønike, men en generationsroman, der følger fem venner fra studentertiden og frem mod de 50 år. Og vigtigst: Det er ikke en Danmarkskrønike, men en global roman, der bevæger sig over flere kontinenter.Romanen starter omkring 1980 og bevæger sig gennem tre årtier med tidsbilledet som diskret optegnet baggrund: murens fald, den jugoslaviske borgerkrig, IT-boblen, tsunamien osv. Vi følger de fem gymnasie- og studiekammerater: mod/punkeren Espen Halberg, yuppien Anders Berner, den islandske digter og studerende Pétur Bjarnasom samt den frivole teenager Molly Hastrup og den pæne pige Camilla Soares. Undervejs kommer vi til både Vanløse, Island, London, N.Y., Brunei, Tirana og, ligesom i en rigtig udviklingsroman, hjem igen. Da vennerne til slut mødes igen for at mindes en afdød fælles ven, er de alle på forskellige vis blevet mærket af livet og de tre årtier, der er gået, siden vi mødte dem første gang. Romanen er en lang tur ned ad Memory Lane - og ad Boulevard of Broken Dreams.Først og sidst er BYEN OG ØEN en række menneskelige historier, der flettes ind og ud af hinanden; historier om venskab, forelskelser og bristede illusioner. "En på alle måder "stor" samtidsroman, som sandsynligvis vil høste lige så meget velfortjent anerkendelse som "Album"." - Litteratursiden

  • af Benn Q. Holm
    180,95 - 298,95 kr.

    Den strandede forfatter Boi Wagner sidder på et hotel i Montreux og stirrer ind i sin livsaften over endnu et glas. Europa er lukket ned, og familien derhjemme er spredt for alle vinde. Men han kan ikke udskyde det længere: Han må finde hjem til København.På sin besværlige rejse gennem kontinentets nedlukkede spøgelsesbyer mindes Boi Wagner, hvordan det hele begyndte. Opvæksten med sin mor, den døde far. Debutbogen, der lige var kommet på gaden, da han mistede sin mor. Tvillingernes ankomst kort efter, som med ét gjorde dagligdagen til en overlevelseskamp. Ægteskabets deroute, karrierens optur. Og så: gennembruddet, den store slægtsroman, der bragte ham på forsiden alle vegne, indtil læsset væltede, og et nyt liv begyndte. Det liv han nu gør status over. Hvorfor blev det sådan?Sandet i timeglasset løber hurtigere og hurtigere. Snart vil det være tomt. Men i erindringen kan alt vendes på hovedet og begynde forfra. Vend glasset, Boi Wagner. Tiden er inde.Boi Wagner er Benn Q. Holm, som vi kender ham. Og ikke kender ham. En roman om en forfatters liv og værk, fortalt et sted mellem erindringskunst og maskespil. En midaldrende mands favntag med sig selv som forfatter, ægtemand, elsker, far og ven. En ode til livet, kærligheden og kunsten, skrevet med erfaringens tyngde og skriftens og poesiens lethed.Boi Wagner er en roman, der tager læseren med ud på en rejse, ned ad gader og gyder Benn Q. Holm har besøgt før, men aldrig på denne måde, i hælene på en mand der kunne være ham selv.

  • af Benn Q. Holm
    180,95 - 298,95 kr.

    En filmfotograf sidder i sin lejlighed og forsøger at lægge brikkerne til en dokumentar om en mand, han husker fra sin ungdom: den omstrejfende, halvfallerede journalist Albin Lohmann. Filmfotografen og Albin kom begge i hjemmet hos den kultiverede frederiksbergfamilie Marstrand med de kønne, begavede døtre Lea og Nanna. Men noget slog Albin ud, og hvad er det egentlig, filmfotografen dybest set prøver at fremkalde for sit indre blik?Lad os spole tiden tilbage. Det er 1979, en tid med gadekampe på Nørrebro og store fredsdemonstrationer. Jerntæppet deler Europa, og selv i ambassadekvarteret på Østerbro, hvor Albin bor til leje hos en forarmet baronesse, lurer stormagterne på hinanden. Da Albin uventet sættes på gaden, pakker han sine få ejendele og drager ud i den københavnske isvinter for at skabe sig et nyt liv. Samtidig, på Frederiksberg, blændes der op for den første forestilling i gymnasiets nye filmklub.LYSET SVINDER er en fortælling om fortidens indviklede skygger fra besættelsen og frem til vor tid. En roman om ungdommens drømme, lyssky kommunistpenge, mørke biografsale og den store lysende kærlighed.

  • af Benn Q. Holm
    115,95 - 165,95 kr.

    3 familier. 3 årtier. 3 skæbner. ALBUM er en slægtsroman om det forvandlede Danmark, fra 70'ernes vokseværk til tiden omkring årtusindeskiftet. I centrum står de unge generationer: venstrefløjsbarnet Jon Olufsen, drømmeren Martin Lund Jensen samt den uregerlige Lars Rolsted og hans omsværmede søstre Terese og Katja. ALBUM er en roman om veje og vildveje. Om seksuelt begær og penge, om druk og askese. En roman, der myldrer med bedsteforældre, marxister, udlandsdanskere, stjålne kys, bistandsbumser, yuppier, kunstnere og forsømte husmødre. BENN Q. HOLM (f. 1962) har skrevet 16 romaner, senest BOI WAGNER (2023) om en forfatter, der ser tilbage på sit liv og sin karriere. Album (2002) regnes sammen med Hafnia Punk (1998) for hans hovedværk. Romanen blev i 2008 lavet til en prisbelønnet tv-serie af Hella Joof. "En fabelagtig kraftpræstation" - Euroman

  • af Benn Q. Holm
    115,95 - 128,95 kr.

    NY UDGAVE AF BENN Q. HOLMS NYKLASSIKER OG KØBENHAVNERROMAN OVER DEM ALLE – INDLÆST AF PETER PILEGAARDKarriereadvokaten Elisa og FCK-fanatikeren Christian, der kæmper for at redde deres forhold. Musikproduceren Hoppe med sønnen Franco og en uhåndterlig forelskelse i designeren Isabella. Hipsteren Daniel, der har et lidt for intimt kendskab til et snehvidt pulver. Simon, der flygter fra forstædernes tryghed og ind i hippien Nellys favn. Charlotte, der for alt i verden vil være rockstjerne. Andreas Weye, der jonglerer på børsen og sværmer for unge punkertøser. Den paranoide forfatter Bendix Harboe, der er sikker på, at den succesrige kollega Tranekær vil ham til livs.Succes eller fiasko, fortvivlet eller lykkelig, rig eller fattig. Personerne krydser hinanden i baggårde, på kontorer, i elskovsreder, under broer og på barer i denne kalejdoskopiske roman om en by og dens mennesker.Benn Q. Holm fanger med sin kortklippede fortællestil københavnerlivet i dag, bittersødt og nøgternt afklædt. INFORMATIONEn mere rammende og lejlighedsvis knivskarp udlevering af den danske hovedstads aktuelle, yngre kultur- og underliv skal man spejde længe efter (…) Man ler og underholdes fremragende. WEEKENDAVISENMed Hafnia Punk burde Benn Q. Holm skovle læsere til sig. EUROMANEndelig en hip samtidsroman. BERLINGSKEBENN Q. HOLM (f. 1962) har skrevet 16 romaner. Han debuterede med romanen Til verdens ende i 1994, fik sit gennembrud med Hafnia Punk i 1998 og blev landskendt fire år senere med slægtsromanen Album (2002), der udover at præsentere forfatteren selv på forsiden blev lavet til en prisbelønnet tv-serie af Hella Joof (vist på DR i 2008). Fra de senere år kan fremhæves 2. verdenskrigsskildringen De døde og de levende (2016), den roste koldkrigs- og kærlighedsroman Et stykke af tiden fra 70’ernes Vestberlin (2021) samt det store erindringsepos Boi Wagner i 2023.

  • af Benn Q. Holm
    64,95 kr.

    Skolekammeraterne Katrine, Alberte, Alexander, Lukas og Vikram samt Katrines dovne hund Chester har sammen dannet spiongruppen "Det seje sjak". Og da der en nat har været indbrud i kælderen hos Alexander, og der samtidig sker andre mystiske ting i kvarteret, kommer gruppen på arbejde. Vil det mon lykkes dem at opklare sagen?Serien om de fem skolekammerater i spiongruppen "Det seje sjak" består af de fire bøger "Det seje sjak", "Det seje sjak mødes under uret", "Det seje sjak sover i timen" og "Det seje sjak går i aktion". Bøgerne er blevet til som et samarbejde mellem de tre forfattere Benn Q. Holm, Asger Schnack og Boris Boll-Johansen.Den danske forfatter Benn Q. Holm (f. 1962) skriver hovedsageligt moderne romaner sat i vor tids København, men har også et par gange rejst et smut tilbage i tiden for at skildre et ældre billede af Danmark. Han har også skrevet en del børnebøger, og han har modtaget flere arbejdslegater fra Litteraturrådet og Statens Kunstfond.

  • af Benn Q. Holm
    64,95 kr.

    Der er mangel på opgaver for spiongruppen "Det seje sjak", og det virker, som om de fem skolekammerater er ved at glide fra hinanden. Men da Alexanders farmor mister nogle værdifulde smykker, beder hun sjakket om hjælp, og de træder straks til for at forsøge at løse mysteriet.Serien om de fem skolekammerater i spiongruppen "Det seje sjak" består af de fire bøger "Det seje sjak", "Det seje sjak mødes under uret", "Det seje sjak sover i timen" og "Det seje sjak går i aktion". Bøgerne er blevet til som et samarbejde mellem de tre forfattere Benn Q. Holm, Asger Schnack og Boris Boll-Johansen.Den danske forfatter Benn Q. Holm (f. 1962) skriver hovedsageligt moderne romaner sat i vor tids København, men har også et par gange rejst et smut tilbage i tiden for at skildre et ældre billede af Danmark. Han har også skrevet en del børnebøger, og han har modtaget flere arbejdslegater fra Litteraturrådet og Statens Kunstfond.

  • af Benn Q. Holm
    1.380,95 kr.

    En vinterdag i 1972 findes den unge enlige mor Alice Hansen myrdet i en baggård i Minefeltet i København. Den omsværmede Alice efterlader sig en lille søn, Jack. Morderen findes aldrig.Jack vokser op hos sine bedsteforældre. Alt er mørke og tavshed. Han er optaget af at finde sin far, men bliver langsomt opslugt af 80'ernes blå melankoli med hvad det indebærer af stoffer og punkattitude. Han ender på Nørrebro som fordrukken forsanger i et støjrockband, inden han igen bryder op, og fordufter ud i det blå.København 2015: Journalisten Mikael Busk kontaktes af kunsthistorikeren Dan Reimer som leder efter Jack Hansen. Som Busk graver i sagen om den forsvundne Jack, dukker der nye spor op i det uopklarede drab på Alice Hansen.Asfalt og blomster er en bred fortælling om Danmark fra de nøjsomme 1960’ere til vor tids usikre individualisme. En rørende kærligheds- og familiehistorie.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Benn Q. Holm
    73,95 - 119,95 kr.

    Forfatter Michael Carlsens venskab med Boris forliste i 1980‘erne, da Boris forførte hans kæreste Monica. Siden har de ikke set hinanden, men da Michael søger tilflugt i Ljubljana fra et alvorligt tilfælde af skriveblokering, får han at vide, at Boris er forsvundet i København, sidst set overvældende beruset ved Christianshavns Kanal.Michael giver sig til at lede efter Boris, og i jagten på sin tidligere ven finder han samtidig sandheder om sit gamle jeg og ikke mindst om Monica. Efterhånden begynder Michael at tvivle på, at Boris bare er tumlet i kanalen, for sporene peger i en helt anden retning, nemlig mod det københavnske finansmiljø og derfra videre til Østeuropa, der endnu er ædt op af korruption og kaos.Den danske forfatter Benn Q. Holm (f. 1962) skriver hovedsageligt moderne romaner sat i vor tids København, men har også et par gange rejst et smut tilbage i tiden for at skildre et tidligere tidsbillede af Danmark. Benn Q. Holm har modtaget flere arbejdslegater fra Litteraturrådet og Statens Kunstfond.

  • af Benn Q. Holm
    73,95 - 98,95 kr.

    Yuppiefamilien Peter, Nanna og deres lille guldklump Natasha har forladt det hektiske storbyliv for at tage i sommerhus og være sammen som familie – noget der umiddelbart lyder som opskriften på et hyggeligt og tiltrængt afbræk fra en travl hverdag. Men den ønskede fred og ro bliver jaget på flugt, da de første gæster melder deres ankomst – med letpåklædte fristelser, kokain og lige lovligt meget alkohol. Peters dårlige samvittighed slår ud, hver gang han ser den smukke blondine i huset ved siden af lægge sig til at solbade nøgen, og samtidig forpester hans jalousi over Nannas fortid hvert fredeligt øjeblik, han kan stjæle sig til.Den danske forfatter Benn Q. Holm (f. 1962) skriver hovedsageligt moderne romaner sat i vor tids København, men har også et par gange rejst et smut tilbage i tiden for at skildre et tidligere tidsbillede af Danmark. Benn Q. Holm har modtaget flere arbejdslegater fra Litteraturrådet og Statens Kunstfond.

  • af Benn Q. Holm
    2.158,95 kr.

    DE DØDE OG DE LEVENDE er en roman om krig og kærlighed, om skyld, forræderi og begær. Den følger en gruppe modstandsfolk i København 1943-50. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Stilheden efter kampen, den svære fred.I 1943 ligger besættelsen tungt over Danmark. Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Lederen, faldskærmsagenten"Herbert", presser dem til stadig farligere aktioner. En aften går det galt: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe må flygte til Sverige.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 3 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Benn Q. Holm
    138,95 - 298,95 kr.

    En roman om krig og kærlighed, om skyld, forræderi og begær. Den følger en blandet flok modstandsfolk i København 1943-50. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Og den svære erkendelse: Besættelsen er slut, krigen fortsætter. I 1943 ligger besættelsen ligger tungt over landet. Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Aktionerne bliver dristigere og farligere, og en aften går det galt under en sabotage mod et værksted: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe flygter såret til Sverige. I Sverige optages Ebbe i Den Danske Brigade, den hemmelige eksilhær der træner i de øde skove. De bliver et par lange, barske og iskolde vintre, og da Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945 er alt forandret. Alligevel prøver de at opbygge en lille familie i efterkrigstidens København. Mens Karen gør karriere i Mødrehjælpen og som konservativ politiker, sygner Ebbe hen, ødelagt af mareridt og misbrug. Deres gamle modstandsleder, SOE-agenten Herbert, nu en succesrig forretningsmand, forsøger at hanke op i ham. Men krigen trækker sine dybe spor, de døde modstandskammerater spøger. Det eneste Ebbe lever for er Karen og datteren. Befrielsesbarnet Ellen.

  • af Benn Q. Holm
    92,95 - 423,95 kr.

    1990'ernes København. Byens lys lokker med glemsel, fart og flygtige møder på cafeer og barer.David Nord er sidst i 20’erne og studerer til arkitekt, men hans hjerte banker stærkere for faldet ud i nattens København og for den roman, Finis Terrae, han er ved at skrive. For David og hans voksne legekammerater, den selvsikre Alex, den filosofiske Thomas og deres kreds, er det cafeerne og de barske bypiger, der for alvor får tilværelsen til at brænde. I en kronisk saftspændt tilstand af beruselse og liderlighed forelsker David sig i den smukke Signe med de kinesiske øjne. Samtidig søger hans navnløse romanhelt lykken i et fjernt, sydligt land."Til verdens ende" er en roman om den generation, der i 1980’erne blev sluppet løs med velfærd og ‘68-tolerance i ryggen. De flirtede med punken, men endte i et vakuum mellem oprør og tilpasning. En tøven før livet, hvor omdrejningspunktet er de stærke venskaber og litteraturens og rockmusikkens desperate outsidere. Om jagten på kærlighed og mening i 90’ernes kuldslåede virkelighed.

  • af Benn Q. Holm
    73,95 - 98,95 kr.

    Adam Mørk er i starten af 30’erne, journalist på Billed-Journalen, et københavnsk ugeblad, der skriver om de kendte og rige. Hans selvagtelse er lig nul. Det bliver ikke bedre af, at hans kæreste Karina er en stigende stjerne på kunsthimlen.Hér i midten af 90’erne oplever København det største byggeboom nogensinde. Byggematadorerne slås om at tilkæmpe sig entreprisen på de givtige projekter. Under et job - en societymiddag hos byggekongen Mogens Hartmann - overhører Adam en telefonsamtale, der antyder urent trav i Hartmanns forretningsmetoder.Adam begynder at grave i sagen, der hurtigt kommer ud af kontrol. Samtidig møder han Hartmanns unge datter Helena, et flagrende 90’er-barn, og forelsker sig - måske - i hende. Pludselig er han ude, hvor han ikke kan bunde ..."Mørk" er samtidsskildring, spændingsroman og kærlighedsroman i ét. En fortælling om vanskeligheden ved at navigere som menneske i de korrumperede 90’ere."Benn Q. Holm skriver fantasifuldt - og uhyre præcist. Han behøver ikke flere sider til at rejse en scene og føre nye personer ind på den, og har i det hele taget et opsigtvækkende talent for, hvordan sproget lader sig fortætte, så det usagte får betydning og en replik står og dirrer i sin egen tone, men samtidig lader os ane andre klange."- Weekendavisen

  • af Benn Q. Holm
    128,00 - 298,95 kr.

    "Røven fuld af penge, og en pik i laser. Men ingen medaljer for lang og tro tjeneste …"Efter mange år i udlandet slår den udbrændte forretningsmand Giovanni Baltzer sig ned i København, hvor han kort studerede som ung. Baltzer har købt et falleret antikvariat i en anonym sidegade. Det perfekte gemmested, hvor ingen kommer forbi, og lyset aldrig falder ind. Men timeglasset er ved at løbe ud, og fortiden tager i døren. Baltzer er ligeglad. For problemet er i virkeligheden fremtiden …Manden i glasset er fortællingen om Giovanni Baltzers forunderlige rejse fra den danske provins til magtens cirkler og tilbage igen til der, hvor han aldrig rigtig kom fra. En roman om hjemløshed og eventyrlyst, om våben, sex og bøger. Og længslen efter det allersidste lange kys, mens solen går ned bag glasset, og det snart er slut.

  • af Benn Q. Holm
    46,95 - 48,00 kr.

    Kille skal med mor til lagersalg. Det er en blandet fornøjelse at være omgivet af frådende, hysteriske damer, når man hellere vil hygge sig derhjemme og tegne på alt fars printerpapir ... En humoristisk billedbog i Rasmus Bregnhøis prisbelønnede streg, hvor man som voksen kun har alt for nemt ved at genkende sig selv.Efter en række stærke voksenromaner debuterede Benn Q. Holm i 2013 som børnebogsforfatter med "Kille med far til fodbold", hvor seksårige Kille blev slæbt med sin far til sæsonens sidste og afgørende kamp i Parken. Det blev en mystisk oplevelse, og mon ikke de voksne opfører sig lige så underligt på lagersalg?

  • af Benn Q. Holm
    46,95 - 48,95 kr.

    Det er søndag og den første rigtige sommerdag. Men Killes mor skal død og pine arbejde.Så Kille må tage med far.Med far og hans mærkelige venner til årets vigtigste fodboldkamp ...

  • af Benn Q. Holm
    73,95 - 98,95 kr.

    DEN GAMLE VERDEN er en litterær roadmovie, et kontinentalt kammerspil og en global samtidsroman.Dean Cox er en falleret 41-årig britisk rockmusiker på soloturne i Tyskland - på nedtur og på flugt fra sin fortid. Ashlyn Tadder er en 25-årig kvindelig jurist fra New England på dannelsesrejse i Europa - på flugt fra et brudt forhold, men også på jagt efter sin families europæiske fortid: ikke blot er hendes forfædre udvandret fra Europa, fra Trieste, men flere medlemmer af familien er også vendt tilbage til Europa som soldater i forskellige krige. Bl.a. blev hendes bedstefar som jagerpilot skudt ned over Tyskland og interneret i nærheden af Worms, hvortil Ashlyns rejse også går.Ved et tilfælde støder Dean og Ashlyn - næsten bogstaveligt - ind i hinanden på en tysk motorvej og deler skæbne på en biltur, der kun varer nogle dage, men former sig som en veritabel odysse gennem tysk-østrigske bjerglandsbyer og gotiske hoteller, inden turen slutter - i Trieste.DEN GAMLE VERDEN er en roman, der ikke blot handler om mødet mellem to mennesker, men også mellem to verdener og to tidsaldre, der vikles ind i hinanden - og med et højst uventet udfald.

  • af Benn Q. Holm
    73,95 kr.

    To mænd passerer hinanden på gaden i København og bemærker blot hinanden, før de haster videre i vrimlen. Den ene, Q, er en næsten midaldrende forfatter, der kæmper med at få liv og kunst til at hænge sammen. Børn vrimler rundt mellem benene på ham, og han forsøger at komme i gang med sin nye roman. Mens mest af alt vil han gerne være i fred og gemme sig for verden.Den anden – navnløse – mand søger soning for en ubærlig skyld, efter at hans 11-årige søn brændte inde i familiens hus samme aften, som konen forlod ham. Siden tragedien har han trasket planløst rundt i Københavns gader, der giver ham inspiration til klummen ’Københavns mysterier’, som offentliggøres i en lokalavis (og følges lidenskabeligt af Q). Han søger soning ved at fortælle sin historie til sønnens gravsten på Assistens Kirkegård. En historie, der indebærer både svigt, uopfyldte ambitioner og familiers arvesynd. Men også og især en medrivende fortælling om moderne ægtepar og hvad der kan ske, når nye naboer flytter ind i velhaverkvarteret.Skildringen af velfærdsdanskerens trakasserier er mesterlig og uforlignelig som altid hos Holm. Og det klæder faktisk forfatterskabets lette tone at have døden som følgesvend.Paul har indirekte været skyld i sin 10-årige søns død og opsøger gravstedet hver nat samtidig med at forfatteren Q arbejder med sin nye roman og konens besværlige svangerskab. Deres veje krydses i den københavnske nat.