De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Arne Gaardmand

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hans Helge Madsen, Arne Gaardmand & Dennis Lund
    798,95 kr.

    Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

  • - Plan over land
    af Arne Gaardmand
    388,95 kr.

    Dansk byplanlægning, 1938-1992 er en klassiker, der første gang udkom i 1993. Den skildrer byplanlægningen fra den første brugbare byplanlov. Den tidligere lovgivning var baseret på frivillighed, men fra 1938 skulle byer over 1000 indbyggere udarbejde bindende planer. Bogen er beretningen om et samfund i omstilling til industri med en kolossal vækst, om velfærdssamfundets fremvækst, om planlæggere og myndigheders forsøg på at sikre en ligelig udvikling i landet på alle niveauer, kommunalt, regionalt og på landsplan; men også om en blind tro på fremskridtet, der i 1970’erne afløstes af et mere differentieret syn på byen (ikke mindst de gamle bycentre) og om en demokratisering af planlægningen. De faglige og politiske temaer, der prægede tiden behandles foruden emner som sanering, byfornyelse, erhvervsområder, bycenterplaner m.v. – og med eksempler fra hele landet.

  • af Erik Valeur, Peter Johannes Schjødt, Arne Gaardmand & mfl.
    133,95 kr.

    Magtens Bog sætter fokus på den mørke side af magtens Janusansigt, idet den foretager en systematisk gennemgang af den magtudøvelse, der praktiseres i det skjulte og tilsyneladende får stadigt bedre betingelser. Bogens analyser tager afsæt i ’Magtens Galleri’, en satirisk udstilling af en række centrale dokumenter fra store danske skandaler og opererer ud fra tesen om, at et udbredt kendskab til demokratiets skævskud og fejltagelser kan blive blot et lille skridt på vejen til en mere åben og demokratisk samfundsudvikling. Magtens bog sætter indledningsvis kritisk-satirisk lys på magtudøvelsens instrumenter, mønstre og psykologi, for derefter i bogens centrale del at udfolde en række magtforløb i et dybere perspektiv. De 30 konkrete historier der her gennemgås repræsenterer først og fremmest sager, hvor det senere har været muligt at gå slagkraftige magtprocesser efter i sømmene og se dem i en større sammenhæng. Afslutningsvis krydres de analytiske forløb med en gengivelse af de originale katalogtekster fra udstillingen ’Magtens Galleri’. Magtens bog er en moderne klassiker inden for journalistiske publikationer og er blevet til i et samarbejde mellem 35 journalister. Den foreligger nu som digital genudgivelse.