Bøger af Anton Tjekhov

Novellix – Stor litteratur i et lille formatDer findes mange gode grunde til, at man kalder hunden for menneskets bedste ven - dens ubrydelige trofasthed, betingelsesløse kærlighed og dens symbiose med sin ejer er blot nogle få. I denne æske har vi samlet fire rørende og tankevækkende fortællinger, som kredser om det særlige forhold mellem hund og menneske, skrevet af fire store forfattere, som alle viser særlig indsigt i hundens væsen. Perfekt til alle, der har hund, har haft hund, drømmer om en hund eller bare elsker hunde – og rigtig gode noveller!Æsken indeholder fire bøger:Christina Hesselholdt – Du, mit hundeduVirginia Woolf – GipsyAnton Tjekhov – KastankaRudyard Kipling – Garm

Anton Tjekhov er især kendt for sine skuespil, som ofte sættes op med stjernebesætning på teatre verden over. Men hans noveller har også noget give det moderne menneske."Til den dag i dag er der kun blevet sagt én ubestridelig sandhed om kærligheden, og det er, at den er én stor hemmelighed." - Et syn på kærligheden, som Tjekhov lægger i munden på en af personerne i titelnovellen Om kærligheden. Trods dette udsagn er der mange sandheder om kærlighed - og om ægteskabet, der hos Tjekhov ofte står som kærlighedens absolutte modsætning - i bogens noveller. Og at novellerne, der er så nutidige og nærværende, er skrevet for så længe siden og så langt herfra som i 1890'ernes Rusland, kan kun undre. Forholdet mellem kvinde og mand er i sandhed et tidløst tema.

Bittersød historie om kærlighed - mennesker af forskellig art mødes - og mærkelige ting sker.

Dr. Ragin er overlæge på et forfaldent provinshospital. Han ser klart alle de mangler, der er, og de forsømmelser, der finder sted, kender til plejeren Nikitas mishandlinger af patienterne på 6. afdeling - afdelingen for sindssyge - men har opgivet at gøre noget ved det, og udviklet en filosofi, der går ud på, at siden det er normalt for mennesket at dø, er der ikke nogen grund til at forsøge at gøre noget ved det. En samtale med en af de indlagte, Ivan Dmitritch, der lider af forfølgelsesvanvid, vækker ham, og får ham til igen og igen at opsøge Ivan og diskutere med ham - for den lokale administration en mistænkelig adfærd, der rejser spørgsmålet om lægens egen psykiske tilstand.

Anton Tjekhov er først og fremmest kendt for sine skuespil og noveller, men han skrev også denne kriminalroman som vil tiltale enhver ynder af russisk litteratur og krimigenren. Romanen blev oprindeligt trykt som avisføljeton i 1880’erne og først oversat til dansk i 1987. Kort fortalt handler den om ”mord og sex, drukkenskab og brutalitet langt ude i zar-Ruslands uvejsomme skove”, som Harald Mogensen skrev i en anmeldelse. Mere konkret udspiller handlingen sig omkring den smukke skovfogeddatter Olga som begæres af næsten alle romanens mandlige personer. - En vidtløftig historie med mange facetter og lag, sandsynligvis ment som en parodi på samtidens melodramatiske triviallitteratur. Men den er også, som oversætteren Jan Hansen skriver i sit forord, ”et meget tjekhovsk værk” som først og fremmest er ”et nyskabende værk inden for krimigenren”. Det er ikke noget tilfælde når krimikenderen Bo Tao Michaëlis medtager ”Jagtselskabet” som en af de udvalgte titler i bogen ”Verdens bedste krimier”.

I en af Tjekhovs berømteste og mest hjerteskærende - og moderne - fortællinger har en yngre, veluddannet læge resigneret på et lille primitivt hospital i en afstumpet russisk provins. På Stue 6 fatter han interesse for en psykiatrisk patient der er diagnosticeret med forfølgelsesvanvid. Under deres samtaler, som vækker omgivelsernes mistro, krakelerer lægens beskyttende skjold af kynisme og han bliver sårbar. Hvem er syg og hvem er sund og hvor går grænsen? Og kan et menneske bevare sin psykiske sundhed under umenneskelige vilkår?Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904), hvis farfar var livegen, blev født i steppebyen Taganrog ved det Azovske hav som søn af en købmand, der gik fallit da Tjekhov var 16. Han læste medicin i Moskva og arbejdede som læge inden han helligede sig litteraturen.Tjekhov forblev i sine værker kølig over for sin samtids omdiskuterede spørgsmål og ideologier, men hans knappe, diskrete og empatiske prosa viser en stærk skønhedssans og blid melankoli. Tjekhov var i alt Dostojevskijs modsætning, men de to førte i samme grad den russiske litteratur ind i modernismen. Tjekhov kom til at spille en stor rolle i det tyvende århundredes europæiske og amerikanske litteratur og har stærkt inspireret blandt andre Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro.Hans sene dramatik, 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven', havde til at begynde med ikke succes i Rusland på grund af misforståede opsætninger, men i dag er Tjekhov den næstmest opsatte dramatiker i verden efter Shakespeare.

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem.Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden.Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.

På den endeløse sydrussiske steppe nær det nuværende Ukraine er den niårige dreng Jegorusjka på vej hjemmefra, til skolegang og et ukendt liv i en fremmed by. Hans morbror, en driftig handelsmand, er på vej mod det Azovske hav og har modstræbende lovet sin søster, der er enke med kun det ene barn, at få knægten bragt frem. Med på den lange rejse er også en skikkelig gammel præst. På rejsen ­­– hvor han det meste af tiden ligger oven på et højt læs uldballer ­– gennemlever Jegorusjka hjemve, angst, undren og sygdom og møder de voksnes mysterier, skæbner og omsorg. Men hovedpersonen i 'Steppen' er steppen selv, dens himmel, dyr og planter, voldsomme hede, uvejr, fare, skønhed, dens uendelighed og uransagelige vemod. Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904), hvis farfar var livegen, blev født i steppebyen Taganrog ved det Azovske hav som søn af en købmand, der gik fallit da Tjekhov var 16. Han læste medicin i Moskva og arbejdede som læge inden han helligede sig litteraturen. 'Steppen. Historien om en rejse' (1888) er Tjekhovs første store seriøse værk efter at han igennem 1880’erne – en trist og reaktionær periode i Rusland – havde skrevet hundredvis af små humoristiske historier til pressen for at forsørge sig selv og sine søskende og forældre. Sin ’slave-baggrund’ vristede han sig ud af hele livet. Tjekhov forblev i sine værker kølig over for sin samtids omdiskuterede spørgsmål og ideologier, men hans knappe, diskrete og empatiske prosa viser en stærk skønhedssans og blid melankoli. Tjekhov var i alt Dostojevskijs modsætning, men de to førte i samme grad den russiske litteratur ind i modernismen. Tjekhov kom til at spille en stor rolle i det tyvende århundredes europæiske og amerikanske litteratur og har stærkt inspireret blandt andre Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro. Hans sene dramatik, 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven', havde til at begynde med ikke succes i Rusland på grund af misforståede opsætninger, men i dag er Tjekhov den næstmest opsatte dramatiker i verden efter Shakespeare.

Den russiske godsejer Ljuba Ranjevskaja vender hjem til sit gods i den russiske provins efter flere år i udlandet. De problemer, hun rejste fra, er imidlertid kun blevet større med tiden.Gensynet med sin berømte og enorme kirsebærhave er nok til at slå de knugende økonomiske problemer helt ud af hendes aristokratiske hoved, selvom godset er så forgældet, at en tvangsauktion er forestående. En ven af familien foreslår, at kirsebærhaven deles op i mindre parceller og sælges fra, men den tanke er helt skandaløs for den virkelighedsfjerne godsejer. Ikke desto mindre lurer de barske realiteter lige om hjørnet, og hvis ikke Ljuba snart skrider til handling, risikerer hun at miste alt.Skuespillet "Kirsebærhaven" er et af Anton Tjekhovs mest berømte værker og en sand klassiker inden for russisk litteratur. Det blev opført første gang i 1904 blot et halvt år før hans død og er sidenhen blev opført tusindvis af gange verden over.Denne oversættelse blev oprindeligt udgivet i 1922. Anton Tjekhov (1860-1904) var en russisk læge og forfatter, der skrev inden for genrerne skuespil, roman og novelle. I 1888 modtog Anton Tjekhov den prestigiøse Pusjkin-pris for sin kortroman "Steppen", og sidenhen er hans værker blevet oversat til en lang række sprog.

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. De tre søstre Olga, Masha og Irina bor sammen med deres bror Andrej i en afsidesliggende provinsby, hvor omgangskredsen hovedsageligt består af officererne fra en militær kaserne. Andrej stiler efter en akademisk karriere, og de drømmer alle om at vende tilbage til et mere spændende og indholdsrigt liv i Moskva, hvor familien tidligere har levet. Men de lever i en illusion, det bliver ved drømmene, de fabler om karrieremuligheder i Moskva, men er ude af stand til handling og fortsætter med et ørkesløst og utilfredsstillende liv i provinsbyen.”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov”For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen”Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer.” – Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Kirsebærhaven er det fjerde og sidste af Tjekhovs store dramaer opført et halvt år før hans død i 1904. Stykket foregår som Tjekhovs øvrige dramaer på et gods i den russiske provins. Godsejerinden Ljuba Ranjévskaja kommer efter flere års udlandsophold tilbage til sit gods, der er kendt for sin meget store og berømte kirsebærhave. Men økonomien skranter, godset er stærkt forgældet og en tvangsauktion truer. En ven af familien, handelsmanden Lopakhin, der har kæmpet sig op fra fattige kår, foreslår at løse gældskrisen ved udstykning af kirsebærhaven i parceller med salg for øje. Men godsejerinden kan ikke forestille sig at opgive sin kirsebærhave. Hun lever i en fortidig illusion og er uden realitetsand og handlekraft og må ruineret forlade godset til lyden af ”øksens fjerne, dumpe hug mod træerne.”.”Jeg holder meget af Tjekhov, men jeg har svært ved at begrunde min kærlighed til ham rationelt. Det eneste jeg får ud af en analyse er, at teksterne er en blanding af noget frygteligt hverdagsagtigt, almindelige tilføjelser, gentagelser, læger, utroværdige forførersker og så videre; og dog er det hans værker, som jeg ville tage med til en anden planet.” – Vladimir Nabokov”For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende.” – Woody Allen”Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer.” – Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Onkel Vanja er den anden af Tjekhovs store dramaer, og en revideret udgave af et af hans tidligere stykker. Stykket dramatiserer, hvorledes Sonja og hendes onkel Vanja uselvisk ofrer deres egne muligheder for at understøtte Serebrjakov, Sonjas far og Vanjas svoger, i hans karriere ved universitetet. De er forblændet af hans intellektuelle evner, der dog viser sig stærkt overvurderede og det går op for Vanja, at svogeren ganske samvittighedsløst og utaknemmeligt har udnyttet dem.Foruden spildte livsmuligheder tematiser dramaet også som flere af Tjekhovs øvrige dramaer den håbløse og ulykkelige kærlighed, der resulterer i et hensygnende liv."For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende." – Woody Allen»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer ... En ægte livets kunstner var Tjekhov.«- Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Mågen var det første af hans fire store dramaer. Det dramatiserer kærligheden og konflikterne mellem fire kunstnere: Den ældre skuespillerinde Irena Treplev, hendes yngre elsker, den kendte forfatter Boris Trigorin, hendes søn, den vordende forfatter Konstantin Treplev og hans kæreste, godsejerdatteren Nina, der drømmer om en skuespillerkarriere. Ungdommens højtflyvende illusioner kvæles i miljøets knugende luft, de brister i livskampen mod de sejrrige egoister, de unge flyvere skamskydes allerede under puberteten og styrter til jorden."For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende." – Woody Allen»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer ... En ægte livets kunstner var Tjekhov.«- Leo Tolstoj

De tre søstre Olga, Masha og Irina flyttede for 11 år siden fra Moskva til en afsidesliggende egn ved en militærforlægning, hvor deres far nu er kommandant. Søstrene længes efter at komme tilbage til Moskva og væk fra det begivenhedsløse landliv, hvor de trods husets ustandselige strøm af gæster lever i ensomhed.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Anton Tjekhov (1860-1904) var en russisk læge og forfatter, der skrev inden for genrerne skuespil, roman og novelle. I 1888 modtog Anton Tjekhov den prestigiøse Pusjkin-pris for sin kortroman "Steppen", og sidenhen er hans værker blevet oversat til en lang række sprog.

IVAN ALEXEYITCH OGNEV er en ung videnskabsmand der kommer til et afsidesliggende guvernement for at indsamle statistisk materiale. Her bliver han en daglig gæst i guvernøren hjem og kommer godt ud af det med hele familien, også datteren i huset, Vera.Da han tager afsked sker katastrofen - vi søger kærligheden, men afviser den, når den er indenfor rækkevidde. Tjechovs beskrivelse af Veras sind er noget af det mest poetiske der er skrevet.

Ivan Andrejevitch Lajevsky og hans elskerinde Nadeschda Fjodorovna har bosat sig i en lille by i Kaukasus. Nadeschda er gift med en anden mand i St. Petersborg, og landsbyens bedre borgerskab misbilliger forholdet. Lajevsky bruger mest sin tid til spil og druk, og elsker egentlig ikke Nadeschda mere.I landsbyen lever også en videnskabsmand, zoologen von Koren, som finder, at Lajevsky er en værdiløs eksistens. Hans følelse vokser efterhånden til et omfang, så at han mener at det vil være en velgerning mod menneskeheden at dræbe Lajevsky - et slags darwinistisk fravalg af den mindre egnede. Da muligheden viser sig, udfordrer von Koren Lajevsky til en duel -

Denne lille samling indeholder bl.a. LÆRERINDEN, DAMEN MED HUNDEN, TELEFONEN, GRISHA og SOMMERHUSET