Bøger af Anne Sofie Hornemann

Jeg gik langs en stor vej med skoven på min højre side, her lå mange store huse med parklignende haver.På en stor smedejernslåge sad en kæmpe krage, og jeg blev forskrækket, da den henvendte sig til mig med sin dybe, hæse stemme. "Halløj du der med den smukke sorte pels, hvor du går hen?" "Du må ikke hilse mig kragernes konge her ved mit slot?" Jeg stoppede op og kiggede op på den enorme fugl, der hang over hovedet på mig, der på lågen. Den kunne nemt have hakket mit øje ud, hvis den ville, men den viste sig at være venskabeligt anlagt. "Jeg er på vej hjem," svarede jeg, "jeg er faret vild og skal nå hjem, inden min familie rejser til Kina." Anne Sofie Hornemann er født i 1971 i København og er autodidakt billedkunstner, har siden 1995 haft talrige udstillinger både her og i udlandet bl.a. England, Tyskland, Frankrig, Japan og Kina.Anne Sofie Hornemann der er mor til seks børn i alderen 9-26, har igennem de sidste år udgivet flere børnebøger og denne ”Det er mig den sorte kat 2” er den femte i rækken. Bøgerne der er en anderledes side af Anne Sofie kreative verden, har det fællestræk med hendes malerier at hver bog, udover oplevelsen af teksten og illustrationerne, skal betragtes som et enkelt værk, hvor hver udgivelse har sit helt eget udtryk, format og stil.

Næste morgen vågnede vi alle fire ved solopgang, og vi begav os i samlet flok tilbage mod Bistadet.Det var et frygteligt syn, der mødte os fire venner, da vi kom hjem til boet.Alle vores frænder var døde, til at starte med kunne vi ikke finde ud af, hvad der var sket, men da vi havde fløjet rundt og undersøgt hele boet et stykke tid, kom nogen af vores frænder pludseligt tilbage og fortalte os, hvad der var sket.De var ligesom os blevet forhindret i at komme hjem den foregående aften på grund af uvejret, men de var kommet lige inden, det var blevet helt lyst og havde set selve angrebet, da dræberhvepsene var gået til angreb på de første arbejderbier, til de var færdige og havde dræbt alt, hvad der bevægede sig i boet.Vi havde godt hørt om andre bistader, der var blevet udraderet, men vi havde hele tiden ment os sikre her i vores bo og tænkt, at det kun var noget, der skete for de andre.

Det er vanskeligt at se noget i tusmørket, men jeg aner en høj mur, der omkranser parken, og rhododendronbuske med blomster i orange og røde farver. Da han endelig taler, er det blevet helt mørkt, og den lille abe er kommet frem og har tændt et par fakler på hver side op til trappen med de store terrassedøre og også et par langs muren.”Vi må fortsætte rundvisningen i morgen, når der er mere lys,” siger manden. ”Du må hellere blive her i nat.” Han smiler stille. ”Det er sjældent, at jeg har gæster, og jeg har ventet så længe på dig, at jeg vil ikke lade dig gå endnu.”Ordene synker gradvist ind. Lægger han op til noget? Hans varme stemme skaber hverken angst eller dårlige forudanelser i mig, men prikker inde i hjertet. Jeg føler mig lidt træt og svimmel. Trænger til at ligge ned. Med et nik accepterer jeg hans invitation.

"I en af de største skove, der engang fandtes, levede der engang for meget, meget længe siden de mest sælsomme dyr. Hvis man havde set dem, ville man ikke have troet sine egne øjne.Et af dyr, vi skal høre om, var nu ikke så sælsomt endda. De findes nemlig stadig i de store svenske skove i dag.Det andet dyr er lidt mere specielt, og det er de to venners historie, vi nu skal høre."Anne Sofie Hornemann har tidligere udgivet børnebøgerne Sommerfuglen og Edderkoppen og Solsorten der ville se verden.

Jeg blev liggende under mit sæde, og toget, der standsede ved hver station, blev ved med at tage nye mennesker om bord, så jeg ikke havde en chance for at komme af.Det var lige ved at gå galt for mig, da en dame med en lille tyk hund steg på, heldigvis nåede hun ikke at se mig, da jeg var kravlet ind under sædet, der havde været mit skjulested, for at være klar til at komme af.Men damens lille tykke hund havde fået færten af mig og prøvede at komme i kontakt med mig og gøede en utålelig høj gøen.Seriøst det burde være forbudt med så dårligt opdragede dyr på offentlige steder, se nu bare mig, jeg lå jo bare her og passede mig selv og ville være i fred.Men det kunne den lille dumme fyr åbenbart ikke forstå.Anne Sofie Hornemann er født i 1971 i København og er autodidakt billedkunstner, har siden 1995 haft talrige udstillinger både her og i udlandet bl.a. England, Tyskland, Frankrig, Japan og Kina.Anne Sofie Hornemann der er mor til seks børn i alderen 9-26, har igennem de sidste år udgivet flere børnebøger og denne “Det er mig den sorte kat” er den fjerde i rækken.Bøgerne der er en anderledes side af Anne Sofie kreative verden, har det fællestræk med hendes malerier at hver bog, udover oplevelsen af teksten og illustrationerne, skal betragtes som et enkelt værk, hvor hver udgivelse har sit helt eget udtryk, format og stil.

Jeg blev liggende under mit sæde, og toget, der standsede ved hver station, blev ved med at tage nye mennesker om bord, så jeg ikke havde en chance for at komme af.Det var lige ved at gå galt for mig, da en dame med en lille tyk hund steg på, heldigvis nåede hun ikke at se mig, da jeg var kravlet ind under sædet, der havde været mit skjulested, for at være klar til at komme af.Men damens lille tykke hund havde fået færten af mig og prøvede at komme i kontakt med mig og gøede en utålelig høj gøen.Seriøst det burde være forbudt med så dårligt opdragede dyr på offentlige steder, se nu bare mig, jeg lå jo bare her og passede mig selv og ville være i fred.Men det kunne den lille dumme fyr åbenbart ikke forstå.

I en af de største skove, der engang fandtes, levede der engang for meget, meget længe siden de mest sælsomme dyr. Hvis man havde set dem, ville man ikke have troet sine egne øjne.Et af dyr, vi skal høre om, var nu ikke så sælsomt endda. De findes nemlig stadig i de store svenske skove i dag.Det andet dyr er lidt mere specielt, og det er de to venners historie, vi nu skal høre.Forfatter Anne Sofie Hornemann har tidligere udgivet børnebøgerne Sommerfuglen og Edderkoppen og Solsorten der ville se verden.

Solsorten der ville se verden er en ny børnebog skrevet og illustreret af Anne Sofie Hornemann. Bogen handler om solsorten, der efter sin mages død vil ud og se verden, som alle trækfuglene.

Solsorten der ville se verden er en ny børnebog skrevet og illustreret af Anne Sofie Hornemann. Bogen handler om soltorten, der efter sin mages død vil ud og se verden, som alle trækfuglene.