Bøger af Anne Mia Steno

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Hvordan arbejder man hen imod de mål, man sætter sig, under de givne betingelser med en pædagogisk målgruppe? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål – og evne til at planlægge relevante pædagogiske aktiviteter. Bogen her tilbyder den faglige indsigt i teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter – initieret og motiveret af pædagogen og målgruppen i fællesskab.Temaer og aktivteter i social- og specialpædagogik gør dig i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter ved at omsætte pædagogikkens teorier og metoder til praksis.Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen social- og specialpædagogik, men også til andre med interesse for området.

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

"Savner du Danmark?” spørger hendes far pludselig hen over aftensmaden. Anna kan ikke svare, nægter at komme til at græde, så hun nikker bare let og kigger ned på sin tallerken. Ris, ristet fladfisk, syltede grøntsager og sesam. ”Gør det, så godt du kan,” siger han opmuntrende. ”Ganbarimasu,” svarer Anna, og han smiler stort. ”Ja! Ganbarimasu!” Der er så meget, hun har lyst til at fortælle ham om, men hun aner ikke, hvor hun skal starte. 15-årige Anna er flyttet fra Danmark til Japan for at dyrke den japanske kampsport kendo og for at bo sammen med sin far og hans nye kone. Men alting er meget anderledes, end hun havde forestillet sig. Hun føler sig forkert, fremmed og underlig. Og alene. Sproget især virker helt umuligt, men da Anna får en særlig app, der kan samtale og oversætte for hende, ændrer alting sig, og en farefuld kærlighedshistorie tager sin begyndelse.

Det her er ikke en almindelig lærebog.Det er en bog, der gerne vil bevæge dig. Irritere dig. Overraske dig, gøre dig vred og indigneret. Give dig lyst til at reflektere over, hvordan du møder mennesker med psykiske lidelser. Hvad er der egentlig plads til at drømme om i den her verden, hvis man har en psykiatrisk diagnose?Bogen præsenterer forskellige stemmer fra mennesker med psykiske lidelser. Det er stemmer, som nogle gange råber, andre gange hvisker, men altid peger de ind i dilemmaer og sprækker i hverdagslivet, som fylder, spænder ben og skaber plads. Helt konkret kommer du til at møde ti unge, der bor på socialpsykiatriske bosteder og som kæmper med forskellige psykiske lidelser og som alle oplever, at de er på arbejde i relationerne med de velfærdsprofessionelle omkring dem. De er ikke passive modtagere af sociale og pædagogiske indsatser. De forhandler og navigerer i hverdagsliv, hvor de altid potentielt er genstand for en velfærdsprofessionel opmærksomhed og udviklingsprojekter. Anne Mia Steno har mødt dem i løbet af sit antropologiske feltarbejde i socialpsykiatrien. Hun har deltaget i beboermøder, spist sammen med dem, røget cigaretter med dem, gamet med dem, fulgt dem til aktiviteter udenfor bosteder og dagtilbud og været på besøg hjemme hos dem.Gennem hele bogen løber et skønlitterært spor, således at hvert af bogens kapitler indledes med et spokenword digt af Sara Hauge, der er scenepoet og selv diagnosticeret med skizofreni (lyt med via bogens QR-koder). Saras digte spejler sig i Anne Mias feltarbejde på socialpsykiatriske bosteder og transformerer det – og visa versa. Begge tilgange bliver til noget nyt, når de flettes sammen.