De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Anne Maria Nissen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Maria Nissen
    172,95 - 273,95 kr.

    Den brune kuffert er en roman om krig og kærlighed i 1940’ernes og 50’ernes Grækenland.Eva vokser op i byen Rethymnon på Kreta i en kærlig og velstillet familie med fire søskende. Familiens trygge tilværelse ændrer sig brat, da tyskerne invaderer øen i 1941, og de flygter op i bjergene. Da de kommer tilbage, begynder en hård tid under den tyske besættelse. Efter krigen rejser Eva til Athen for at læse til sygeplejerske. Hun er dygtig til faget og bliver ansat i Røde Kors og udstationeret i det centrale Grækenland, hvor borgerkrigen raser. Her tilknyttes hun en mobil sundhedsenhed, der yder hjælp i bjerglandsbyer og flygtningelejre, og oplever krigens rædsler på et militærhospital. Hendes indsats under borgerkrigen bemærkes af Røde Kors’ ledelse, som udnævner hende til forstander for et sanatorie med det formål at forebygge tuberkulose hos børn. Eva trives i arbejdet med børnene, men tvinges til at tage en beslutning, der vil ændre hendes liv, da hun møder en dansk ingeniør, der er udsendt som frivillig for at hjælpe med genopbygningen efter et voldsomt jordskælv på de ioniske øer. Tør hun satse alt på kærligheden og forlade sin familie, sine venner, sit gode job og den tilværelse, hun kender, for at følge ham til Danmark?Det er en fortælling om afsavn og familiesammenhold, krigens menneskelige omkostninger, stærke venskaber og kærlighed.Bogen er inspireret af forfatterens egen familiehistorie.

  • - Når Alzheimer rammer familien
    af Anne Maria Nissen
    138,95 kr.

    Inspireret af sin fars rørende og tragikomiske telefonbeskeder besluttede Anne Maria Nissen at udgive en bog om sine oplevelser og erfaringer med sin fars Alzheimer sygdom. Bogen med titlen Min fars sidste rejse - og undertitlen Når Alzheimer rammer familien - giver et enestående indblik i den Alzheimer-ramtes tanker og følelser, da hovedpersonen bevarer sit sprog næsten til det sidste. Et eksempel er fra farens første år på plejehjem: Jeg er nu kommet hjem fra, hvor det nu er. Jeg har nærmest indtryk af, at jeg er faldet ned fra himlen. Men det gjorde ikke ondt. Jeg befinder mig blandt rare mennesker, og de siger, det er i Danmark. Jeg er lidt forvirret over verdenshjørnerne, så jeg bliver siddende ganske stille og roligt her. Men hvis jeg kan ringe til dig en gang imellem, vil det være rart.Bogen fortæller om alle de små og store spørgsmål, man som pårørende til en Alzheimer-ramt bliver tvunget til at tage stilling til midt i sorgen, og den belastning, som sygdommen medfører.Desuden indeholder den eksempler på chokerende oplevelser og hændelser, som den pårørende kan blive udsat for, og som skyldes den syges svigtende hjerne. Anne Maria Nissen beskriver sin fars sygdomsforløb som en meget intens tid med stor sorg og meget drama, men også megen glæde og kærlighed.Bogen er først og fremmest skrevet til venner og pårørende til demente, men også plejepersonale kan have glæde af bogen, som rejser spørgsmål om behandling og medicinering af demente på vores plejehjem.”Anne Maria Nissens bog om sin Alzheimer-ramte far er en fortælling om et ondt og uretfærdigt endeligt, men det er også en varm, stærk, og sine steder sjov, kærlighedserklæring. Pårørende, som selv har sygdommen tæt inde på livet, vil kunne genkende og spejle sig i historien.” Forfatter og journalist Lene Møller Jørgensen.Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐