Bøger af Anna Marie Langhoff Nielsen
-
- Barnets udvikling fra 0-10 år
133,95 - 153,95 kr. Hvordan oplever og erkender børn på et, to eller tre år egentlig verden? Hvordan tænker de? Hvilke motoriske udfordringer mestrer de? Hvordan indgår børnene i sociale fællesskaber? Alle børn har deres helt egne særlige kendetegn og unikke måder at udvikle sig på. Barnets genetiske forudsætninger og opvækstvilkår varierer og danner de forskellige egenskaber, som kendetegner hvert enkelt barn. På trods af denne mangfoldighed af udviklingsmuligheder er det dog muligt at få øje på fælles kendetegn i de udviklingstrin, som barnet gennemgår. UDVIKLINGSBILLEDER præsenterer i kort punktform de betydningsfulde milepæle, barnet gennemgår fra 0 til 10 år. Den bidrager på en enkel og overskuelig måde med nyttig og ukompliceret indsigt i barnets udvikling inden for fx opmærksomhed, hukommelse, sprog, sociale kompetencer og motorik. Bogen kan bruges som inspiration og støtte til professionelle inden for den pædagogiske verden, når de skal tilrettelægge den pædagogiske praksis omkring barnet, så alle udviklingsområder og læreplanlovens seks temaer tilgodeses. Den henvender sig samtidig til forældre, som ønsker et overskueligt indblik i udviklingstrinnene og inspiration til, hvilke aktiviteter de kan lave sammen med barnet.
-
- Veje til en styrket pædagogisk praksis ud fra Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år
233,95 - 358,95 kr. DPU - Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år er et enkelt og præcist redskab til at belyse barnets kompetencer og udviklingspotentialer - som de udspiller sig i et relationelt og pædagogisk miljø. Det er baseret på udviklingspsykologi og neuropsykologi og er tilpasset nutidens arbejdsformer i førskolepædagogikken. DPU i praksis handler om, hvordan man styrker det pædagogiske arbejde og bruger DPU - Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0 til 6 år i praksis. Forfatterne øser her af deres viden og erfaringer og giver et væld af gode idéer til alle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. DPU i praksis er skrevet i lettilgængeligt sprog og giver overskuelig viden om: Metoder til at opnå professionel indsigt i barnets udvikling, trivsel og læringTeorier og forskning om barnets udvikling, trivsel og læringBaggrunden for det didaktiske arbejde med udgangspunkt i pædagogisk observationDet neuropsykologiske grundlag for at forstå barnets første - og vigtige - årPlanlægning af det didaktiske arbejde i dagtilbuddet med afsæt i begrebet om zonen for nærmeste udviklingHvordan man omsætter pædagogisk observation (ud fra DPU 0-6 år) til praksis ved hjælp af SMTTE-modellenHvordan man formulerer meningsfulde faglige mål for at styre barnets udvikling med SMART-målMeningsfuld brug af evaluering og evalueringsmetoder. I sidste del af bogen bliver metoderne belyst ud fra tre detaljerede eksempler fra praksis. DPU i praksis henvender sig til pædagoger og andre, der arbejder med børn i alderen 0-6 år, og som er fagligt optaget af, hvordan man styrker børn udvikling, trivsel og læring. Om forfatterne: Jørgen Lyhne er psykolog og lektor i psykologi og specialpædagogik ved VIA University College. Anna Marie Langhoff Nielsen er selvstændig konsulent og underviser i neuro- og specialpædagogik. Tilknyttet Specialområde Hjerneskade i Region Midt, hvor hun er VISO-specialist.
-
388,95 kr. Bogen ”Integrativ neuropædagogik – en grundbog” har fokus på de væsentligste temaer inden for neuropædagogik og mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Fagbogens oplysende karakter kommer således til udtryk i forhold til forståelsen af og arbejdet med komplekse problemstillinger i den pædagogiske indsats i forhold til disse slutmålgrupper.Bogen kan anvendes af professionelle, som arbejder med slutmålgrupperne, men skal også bruges i undervisningssammenhæng, bl.a. på VISS’ Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik.
- Bog
- 388,95 kr.