De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Anette Prehn

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere)
    af Anette Prehn
    93,95 - 138,95 kr.

    Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder.De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt.Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

  • - Guide til hjernens spilleregler
    af Anette Prehn
    133,95 kr.

    HJERNESMART LEDELSE er en guide til hjernens spilleregler for ledere og andre, der interesserer sig for mennesker.Hjernen følger bestemte spilleregler, men kun få kender og kan bruge dem i praksis. Det er synd, for både ledere og medarbejdere går dermed glip af nøglerne til et frugtbart samarbejde, der stimulerer både læring, trivsel og præstation.Bogen her er en invitation til at blive en hjernesmart leder; det vil sige at se og forstå socialt samspil gennem helt nye linser og være villig til at tænke og handle på måder, der arbejder med hjernens logikker. Du vil med bogens redskaber også blive styrket i din evne til at hjælpe din organisation igennem forandringer og skabe arbejdsmiljøer, som begrænser negativ stress, tackler online-presset og respekterer hjernens kapacitet.Anette Prehn tør udfordre og provokere – og hun gør det. At lede uden kendskab til hjernens spilleregler er som at lede med bind for øjnene, som hun siger. Spørgsmålet er ikke, om du sætter spor i andres hjerner, men hvilke spor du sætter ...

  • - Styrk dit barns hjerne for livet
    af Anette Prehn
    228,95 kr.

    Hjernesmarte børn er en fascinerende bog skrevet af den dygtige forfatter Anette Prehn. Denne bog, der blev udgivet i 2015, er en must-read for alle, der er interesseret i børns udvikling og læring. Bogen falder ind under genren pædagogisk litteratur og er fyldt med indsigtsfulde informationer og praktiske råd om, hvordan man kan hjælpe sine børn med at blive 'hjernesmarte'. Anette Prehn formår at gøre komplekse neurovidenskabelige koncepter letforståelige og anvendelige i hverdagen. Bogen blev udgivet af People'sPress, en forlægger, der er kendt for at udgive kvalitetsbøger, der både er informative og engagerende. Hvis du ønsker at forstå, hvordan du bedst støtter dit barns udvikling, er 'Hjernesmarte børn' den perfekte bog for dig.

  • af Anette Prehn
    333,95 kr.

    Serien Hjernevenner består af syv små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Bogserien forklarer blandt andet, hvordan kan det være, at det nogle gange er svært at lære nye ting. Hvorfor man ofte bliver nervøs inden et oplæg i skolen. Hvad der sker, når sengetiden skrider. Hvordan man får mere overskud i sin hverdag. Hvorfor det kan være sundt at se verden fra forskellige perspektiver. Og ikke mindst hvordan kan hjernen trænes op til at tænke kreativt og ud af boksen.De syv minibøger i serien er:1. Stierne i hjernen2. Bliv ven med hjernens amygdala3. Gør hjernen til en medspiller4. Sov dig til en bedre hjerne5. Giv hjernen plads til udvikling6. Tag nye billeder med hjernen7. Din kreative hjerne.Anette Prehn er sociolog, prisvindende formidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Blandt andet har hun skrevet de populære Hjernesmart-bøger. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag. Se mere på www.hjernesmart.dk.Seriens udgivelser anbefales varmt af kapaciteter som bl.a. hjerneforsker Troels W. Kjær, professor Per Schultz Jørgensen, familievejleder Lola Jensen og mad-entreprenør Claus Meyer. Lola Jensen, familievejleder, skriver om hele serien: 'Jeg er begejstret for Anette Prehns små, skønne bøger om hjernens finurligheder og muligheder. Som familievejleder gennem 33 år har jeg bemærket, hvordan familielivet i den grad har taget til i udfordringer for både børn og voksne. Der hviler et øget pres og større forventninger på næsten alle fronter. For at kunne hjælpe familier bedst muligt samler jeg på materialer, der har en enkel, ligetil og letforståelig tilgang til ellers ret svære emner. En tilgang, som ikke komplicerer, men klargør. Anette Prehns bøger i Hjernevenner-serien er fantastisk gode oplæg til læsning eller samtale med børn og unge for at hjælpe hjernens "vildspor" på ret kurs igen.''Både gastronomi og forskning kan blive lovligt elitært og frakoblet almindelige menneskers liv. Men begge dele bør tilhøre folket, og det kræver en relevant, passioneret og jordnær formidling. Med Hjernevenner-serien skrevet til børn og unge tager Anette Prehn denne vigtige opgave på sig.' - Claus Meyer, mad-entreprenør

  • af Anette Prehn
    228,95 kr.

    Anette Prehn er kvinden bag brandet HJERNESMART. At være hjernesmart handler i bund og grund om, at forstå hjernens spilleregler, så man kan begå sig bedst muligt ud fra dem. Det er de færreste ledere, der kender og forstår hjernens spilleregler, men de der gør oplever en lethed i deres lederskab og en gennemslagskraft både i omgangen med medarbejdere og andre mennesker.H jernesmart ledelse er moderne ledelse, som er tilpasset det 21. århundrede med alle de forventninger om præstationer, velvære og social interaktion, der er.

  • - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede
    af Anette Prehn
    133,95 - 238,95 kr.

    En gang krævede vores arbejdsliv en stærk fysik, når der skulle løftes, skubbes og trækkes. I dag er vi i langt højere grad afhængige af vores kognitive funktioner, og der stilles store krav til vores forandringsevne, fleksibilitet, kreativitet og empati. For at stimulere netop disse evner, har man udviklet Framestorm-metoden. Denne metode kan lære os at flippe hjernen, på samme måde, som man flipper en mønt. Ved at avne at flippe hjerne, bliver vi i stand til at se, hvilke konsekvenser vores fortolkninger af situationer har, og hvordan vi kan ”tage nye billeder med hjernen”. Framestorm-metoden er altså en 360 graders brainstorm på vores opfattelse af situationer. Hvis vi forstår hjernens spilleregler, kan vi bevare roen og fastholde det store perspektiv. Metoden kan således være med til at lære os at tage ansvar for et konstruktivt samspil med andre. "Flip" tilbyder en lang række genkendelige hverdagseksempler, som vil få læseren til at nikke genkendende og finde masser af inspiration til at flippe hjernen.

  • af Anette Prehn
    93,95 kr.

    Bliv ven med hjernens amygdala handler om en del af din hjerne, der aktiveres, når du bliver vred, bange eller nervøs. Den kaldes for amygdala, og den spiller flere vigtige roller. Den er blandt andet både en alarm, en sporhund og en pirat - og det kan jo lyde ret skræmmende. Når amygdala ryger til vejrs, får du svært ved at tænke klart, regulere dine følelser og finde gode løsninger. Når du kender til den, kan du til gengæld berolige den og få større mod, glæde og overskud i hverdagen. Bogen her lærer dig, hvordan du gør amygdala til din ven i hverdagen i stedet for at lade dig styre af dens reaktion. ”Anette Prehn omsætter i Bliv ven med hjernens amygdala kompliceret fysiologisk viden til meget brugbare mentale øvelser for børn – og fortalt til børn. De er lige til at gå til, ikke mindst fordi bogen giver børn et sprog, så de kan bygge bro mellem deres følelser i udfordrende sociale situationer og en sund, konstruktiv håndtering af dem. Børn lærer gennem bogen at forstå, acceptere og regulere følelser og udvikle en sund indrestyring. Ved at placere angst, frygt og stress i amygdala får barnet overskud til at reflektere og handle mere frit som sig selv. Et rigtig godt redskab til at styrke børns robusthed.” Per Schultz Jørgensen, professor, forfatter. Serien 'Hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Dette er den anden bog i serien.

  • - Stimuler børns læring, empati, indre ro og selvkontrol
    af Anette Prehn
    478,95 kr.

    Hvordan kan hjerneforskningen berige den pædagogiske erfaring og de metoder, som vi allerede har og bygger på? Og hvad kan vi med fordel vide om børns (og vores egne) hjerner, så vi kan gå lidt smartere til de hverdagssituationer, der nogle gange driller?Disse spørgsmål bliver udforsket i Hjernesmart pædagogik, som på letforståelig vis omsætter hjerneforskning til praktisk pædagogik. Bogen giver en indføring i hjernens spilleregler for alle, der indgår i relationer med børn og unge i hverdagen, og den præsenterer samtidig en række konkrete værktøjer, sange og lege til at stimulere børns læring, empati, indre ro og selvkontrol og derved styrke deres hjerner.Bogen er bygget op som en rejse til fem ”destinationer” i hjernen med masser af eksempler og konkrete redskaber, som inspirerer læseren til at bygge bro til egne erfaringer og gå nye veje i samspillet med børn.Bogen henvender sig til fagprofessionelle i dagligt samspil med børn i alderen 3 til 16 år. Forældre og andre interesserede kan også læse med.På www.hjernesmart.dk finder du videoklip, sange og øvelser fra bogen – klar til brug i din pædagogiske praksis.

  • - en metodebog
    af Søren Willert, Morten Ziethen, Kim Martin Nielsen, mfl.
    488,95 kr.

    Siden Coaching i perspektiv – en grundbog udkom i 2008 er der sket meget med coaching som profession og håndværk samt i vores forståelse af coaching.I Coaching i nyt perspektiv – en metodebog bevæger vi os nogle skridt videre. Ved at gøre status for faget og pege fremad forsøger bogen at favne coachingfeltet på ny gennem tre centrale områder:  Grundlag, retninger og værktøjer  Ledelse, organisering og arbejde Ånd, filosofi og refleksionBogen vil være til nytte og inspiration for disse målgrupper:Studerende på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for en lærebog med den rette akademiske tyngde.Virksomheder og ledere, der bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen, og som har brug for en reflekteret metodebog.Alle med interesse for coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig og filosofisk perspektivering og en større forståelse for, hvordan coaching også virker.Den er skrevet af fagfolk med uddannelsesbaggrund inden for psykologi, filosofi og samfundsvidenskab samt coaches med master- eller universitetsgrader og mange års erfaring i praksis.

  • - Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring
    af Anette Prehn
    133,95 - 238,95 kr.

    I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.

  • af Anette Prehn
    78,95 kr.

    SERIEN “MENNESKEKENDER” er en række minibøger, der forklarer socialpsykologi i øjenhøjde. De viser, hvordan vi kan ændre nogle af de uheldige mønstre, som let kan opstå mellem mennesker, ved at tilvælge værdier som Empati, Mod og Ansvar. Bøgerne er skrevet til teenagere og de voksne, der omgiver dem. De fås som klassesæt og anbefales brugt i udskolingsklasser som tilmed får adgang til refleksionsspørgsmål, dilemmaer og eksperimenter online.

  • af Anette Prehn
    87,95 kr.

    Sov dig til en bedre hjerne handler om, hvad der sker i din hjerne, når du sover, og hvordan du kan skabe nogle gode søvnvaner, som giver dig større glæde og overskud i hverdagen. Når du sover, arbejder din hjerne nemlig hårdt på at rense ud og sortere i dagens indtryk og nye forbindelser og på den måde gøre dig og din hjerne klar til en ny dag. Derfor kan man også kalde søvnen for hjernens opvaskemaskine. I bogen her lærer du, hvorfor det er så vigtigt at få sovet, og hvad der sker, hvis du stopper opvaskemaskinen, før den har vasket færdig. Du får også inspiration til, hvordan du øver dig i at få nok søvn. Det vil din hjerne takke dig for.Sov dig til en bedre hjerne kan også købes i pakke med hhv. 10 og 30 stk. Anette Prehn er sociolog, prisvindende formidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Blandt andet har hun skrevet de populære Hjernesmart-bøger. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag. Se mere: www.hjernesmart.dk. Serien 'Hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Dette er seriens fjerde bog i serien. 'Sov dig til en bedre hjerne er en lille, sjov og letlæst bog, der indeholder masser af gode tips til, hvad man kan gøre, hvis man ikke kan falde i søvn eller sover dårligt. Man lærer så meget af at læse den! Jeg læste bogen efter en nat, hvor jeg næsten ikke havde fået sovet. Bogen gjorde mig meget mere opmærksom på, hvorfor det er så vigtigt, at jeg får min søvn, og hvad jeg kan gøre for at få den. Jeg lærte fx, at det er vigtigt at gå ned i gear, før jeg lægger mig til at sove, så hjernen bedre kan gå fra beta- til deltafasen. Bogen er fyldt med gode eksempler, der får pointerne til at hænge fast. 'sofie Antvorskov, 13 år, Fredensborg.

  • af Anette Prehn
    87,95 kr.

    Giv hjernen plads til udvikling handler om, hvordan du kan bruge 'Midlertidighedens sprog' til at få din hjerne med på at lære nyt eller ændre ting i dit liv. Ved hjælp af små, enkle ord som 'endnu', 'for tiden' eller 'i disse dage' viser du din hjerne, at den er på vej, og at det er helt OK. Mange mennesker låser sig selv eller deres omgivelser fast ved at tale sådan her: 'jeg duer ikke til', 'du er altid sådan' eller 'det bliver aldrig bedre'. Bogen her giver dig inspiration til, hvordan du går mere let og hjernesmart til tingene. Bogen lærer dig også, at det tager tid at lære noget nyt - og at det er både naturligt og godt at begå fejl undervejs. Giv hjernen plads til udvikling kan også købes i pakke med hhv. 10 og 30 stk.

  • - Og få hjernen med til en forandring
    af Kjeld Fredens & Anette Prehn
    73,95 - 298,95 kr.

    Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring.   Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.

  • af Anette Prehn
    93,95 kr.

    Gør hjernen til en medspiller handler om, hvordan du kan bruge dit sprog, dine tanker og din krop på gode måder i udfordrende situationer. På den måde gør du din hjerne til din hjælper, når du for eksempel skal holde oplæg i skolen eller til eksamen. Når du kender til, hvordan hjernen fungerer, kan du dæmpe nervøsitet, usikkerhed og panik ved at bruge lommelygten i din hjerne og 'lyse' det op, som styrker din indre ro og din koncentration. Bogen her inviterer dig til at gøre det til en vane at vælge et hjælpsomt fokus - i stedet for at spænde ben for dig selv i situationen.Serien 'hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra 10 år og opefter. Dette er seriens tredje bog.

  • - Nye veje til forbundethed
    af Anette Prehn
    138,95 - 218,95 kr.

    Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme. DET SYNGENDE MENNESKE inviterer til forbundethedstræning gennem fællessang. Bogen er bygget op omkring otte tematiske veje til forbundethed: hverdagsmødet, generationsmødet, oplevelser i naturen, kærlighedsmødet, global forbundethed, verdenshistorien, dybere værdier og kritisk sans samt en større sag. Temaerne gøres sangbare af 30 helt nye sangtekster om menneskelivet, som Anette Prehn har skrevet til Danmark. Anette Prehn hudfletter blandt andet vores digitale uvaner, perfekthedstrang og fraværende omgang med hinanden i det offentlige rum og påpeger, at dette antænder en ensomhedsepidemi. Hun understreger betydningen af nærværende møder mellem bedsteforældre og børnebørn og foreslår naturlyrik som et hjælpsomt spejl for menneskelivets op- og nedture. DET SYNGENDE MENNESKE henvender sig til alle, der synger med sit næb. Bogen er obligatorisk læsning for arrangører af fællessang på højskoler og efterskoler, i kor, foreninger eller familien. Bogens reflekterende, diskuterende og lyriske dele samler sig i en flerstemmig sats. Opfordringen lyder: Bryd ud i sang og træn dermed følelsen af at høre hjemme i naturen, menneskeheden og verden. ANETTE PREHN født 1975, er sociolog, iværksætter, foredragsholder og sangskriver samt forfatter til en række bøger og minibøger om hjernens spilleregler og deres betydning for menneskeligt samspil, læring og mental sundhed. Hun er kendt for sin evne til at formidle svær viden og komplekse sammenhænge på en måde, der er til at forstå, huske og anvende. Formand for det daværende nationale stresspanel, nedsat i juni 2018 af seks ministre.

  • - en grundbog
    af Thorkil Molly-Søholm, Jane Blichmann, Sofia Manning, mfl.
    422,95 kr.

    I en tid hvor ”coaching” er på alles læber – og bruges i stadig flere sammenhænge – er dette en bog om coaching, som er andet og mere end ”endnu en praksisbog”. Bogen er en grundbog, der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng. I bogen favnes coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og bogen består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen ”Coaching i praksis – retninger og metoder” og ni mere teoriorienterede artikler i delene ”Perspektiver på coaching – refleksioner og forklaringsrammer” samt ”Effekter af coaching – dokumentation og vidnesbyrd”. Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover. Bogens målgruppe er deltagere på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for bred lærebog. Virksomheder, som bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen. Foruden alle med interesse for (og undren over) coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig perspektivering og en større forståelse for, hvorfor coaching virker. Bogen er redigeret af Kim Gørtz, uddannet på Københavns Universitet (1997) i filosofi og psykologi. Har siden efteråret 2005 været tilknyttet Learning Lab Denmark og Nordea som erhvervs-Ph.d. Anette Prehn er erhvervssociolog og indehaver af where2next, der arbejder med lederudvikling. Uddannet coach fra ITS, London og ICF-certificeret coach (ACC).

  • af Anette Prehn
    83,95 kr.

    Ansvar handler blandt andet om, hvordan mennesker let kan blive ramt af 'lemminge-effekten' - eller følge med strømmen af frygt for at få gruppen imod sig. Men vi kan heldigvis ændre denne menneskelige tilbøjelighed og øve os på at tage ansvar. Denne bog viser hvordan. Bogen understreger, at mennesker har brug for mennesker. Til at gribe ind og hjælpe, når vi ser uretfærdighed omkring os. Og til at stå op for hinanden, når der er behov for det.Serien 'Menneskekender' er en række minibøger, der forklarer socialpsykologi i øjenhøjde. De viser, hvordan vi kan ændre nogle af de uheldige mønstre, som let kan opstå mellem mennesker, ved at tilvælge værdier som Ansvar, Empati, Mod og Respekt. Bøgerne er skrevet til de 13-19-årige og de voksne, der omgiver dem. Om forfattteren Anette Prehn er sociolog, foredragsholder og bestsellerforfatter til en række bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil og mental trivsel. Hendes motto er 'forskning for folket', og hun mestrer den sjældne kunst at forklare det komplekse på en jordnær og brugbar måde. Se mere på www.hjernesmart.dkOmtale af bogen'Jeg er topbegejstret for Anette Prehns minibog Ansvar. Den giver unge mennesker indblik i verden set med empatiske øjne. Den viser dem, hvad ligegyldighed kan føre til. Og den inspirerer dem til at tage ansvar for hinanden og andre mennesker. Sådan!' - Brit Glud, pædagog og inklusionsvejleder på Helsingør Skole'En kort og kontant bog, som man let kan huske, når man kommer i en situation, hvor man skal gå ud af Ansvarsstien. Bogen giver nogle logiske svar på, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. Den fortæller også, hvor let vi kan opføre os som lemminger, der bare løber efter dét, andre gør, i stedet for at tænke os om. Bogen har givet mig mere gåpåmod i forhold til at sige fra og sige min mening. Når jeg læser den, forstår jeg situationer fra mit eget liv på en ny måde. Jeg tror helt sikkert også, at andre unge kan bruge bogen. Den kombinerer forskning, erfaringer og idéer til, hvordan unge kan tage ansvar. Det er en kombination, man virkelig kan bruge til noget.' - Nanna Møller Nielsen, 15 år, Arden 'Ansvar rammer mig allerede på den første side med et slående eksempel fra det virkelige liv. Sproget er nemt at læse og forstå - det er dejligt. Bogen overrasker mig, da jeg nærmest føler, at forfatteren har set hele mit liv og her forklarer et af mine store problemer: Ansvar! Jeg tror helt klart at andre unge vil finde Ansvar nyttig. Jeg er allerede begyndt på at skrive min egen liste med gode sætninger, man kan bruge for at stå op for andre mennesker. Bogen inspirerer unge til at tage ansvar og viser hvordan. TAK!' - Asmus Holm, 13 år, Ullerslev 'Ansvar rammer mig lige spot on på mange punkter. Det er vildt, som man kan genkende sig selv i nogle af beskrivelserne. Bogen er en opfordring til at tage ansvar både for sig selv og sit eget liv - men også at tage ansvar for andres liv. Jeg tror, unge kan få meget ud af bogen, hvis de stiller sig selv de åbne spørgsmål i bogen og tænker over dem. Man har rig mulighed for som læser at blive bedre til at tage ansvar og danne sine egne etiske handlemønstre. Både unge og gamle vil have glæde af at læse bogen, da den nærmest er en brugsanvisning eller filosofi for, hvordan man kan lære at tage ansvar.' - Maria Frølund Juhl, 16 år, Århus

  • af Anette Prehn
    348,95 kr.

    Hjernevenner-serien er en række minibøger, der forklarer svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og bruges aktivt af både børn og voksne. Her er de kendte minibøger i Hjernevenner-serien for første gang i én samlet udgave: HJERNEVENNER-bogen. I bogen du klogere på dig selv og din hjerne. Du lærer at forstå, hvorfor du nogle gange bliver irriteret, vred eller går helt i baglås, når du lærer nyt. Og hvorfor dit hjerte let galopperer afsted, når du skal fremlægge for andre. Du bliver klog på søvnens oversete betydning for din trivsel og livsglæde. Og du bliver bedre til at ændre vaner, når det er dét, du gerne vil. Hjernen forandrer sig, alt efter hvordan du bruger den – ligesom stier i skoven, der formes efter, hvor tit man går på dem. Med HJERNEVENNER ved hånden får du inspiration til at trampe de stier op, som er gode og hjælpsomme for dig. Læs mere på www.hjernesmart.dk/hjernevenner HJERNEVENNER kan læses af børn fra 10 år og opefter – og gør gavn for alle mellem 5 og 99.

  • - Hvordan vi betragter de ting, der end sker, det afhænger helt af de øjne, som ser.
    af Anette Prehn & Jens Hage (illustrator)
    178,95 kr.

    Hvordan vi betragter de ting, der end sker, det afhænger helt af de øjne, som ser.To mælkebøtter bryder gennem jorden i to nabohaver, men modtages vidt forskelligt. Mens Maj er imponeret over den enes vedholdende indsats, finder Hr. Munk straks ukrudtsgiften frem til den anden.Bestseller-forfatter Anette Prehn inviterer i denne rimende billedbog børn og voksne til – på legende vis – at reflektere over deres eget perspektiv. Dermed stimuleres deres kognitive fleksibilitet, og de fornemmer den centrale pointe: “Skift briller, når noget driller.ANBEFALINGER AF HISTORIEN'I denne charmerende historie bringer Anette Prehn en dyb filosofisk og psykologisk sandhed til live. Nemlig den, at vores følelsesmæssige reaktioner på verden omkring os er stærkt formet af, hvordan vi tænker om dét, vi oplever. Denne tidløse indsigt er en gave til både børn og voksne. Den er også kilde til stor kraft, fordi den minder os om, at vi kan forme vores følelsesliv ved at give opmærksomhed til, hvordan vi tænker om os selv, andre og verden omkring os.' - James Gross, professor, Stanford Universitet, USA'Denne herligt enkle historie er en vidunderlig måde at hjælpe børn til at lære om de forskellige måder, vi kan se på verden på. Den vil give næring til mange vigtige samtaler i både familier og skoler.' - David Drake, direktør, Center for Narrativ Coaching, Australien'Picasso sagde, at det tog ham 60 år at lære at se verden som et barn. Vores barndom, der er så rig på naturlig flertydighed, udskiftes lynhurtigt af et voksenliv fyldt med fordomme, hvor vi er fast besluttede på at finde ét rigtigt svar. Udbryderkongen og indbrudstyven minder både voksne og børn om betydningen af at forblive åbne og fordomsfri, når vi kigger på ting. I al ukrudt gemmer der sig så sandelig et naturens mirakel.' - Paul Walton, innovator og direktør, Cello PLC, Storbritannien'Omfortolkning er et af de mest effektive værktøjer, der findes, til at forebygge stress og nedtrykthed i hverdagen. Det lærer os at give næring til flere af de følelser, tanker og handlinger, der skaber mening og glæde i vores liv. Denne lille juvel af en historie er en herlig, begavet og sjov måde at introducere børn (og deres forældre!) til kunsten at reframe. De inspirerende rim appellerer til børns evne til at se magi i hverdagsbegivenheder og hjælper dem med at lægge grundstenen til livslange, hjernesmarte vaner. Jeg håber, der kommer en hel samling af disse omfortolkningshistorier.' - Karen Shue, klinisk neuropsykolog, Brain and Health, Canada

  • af Anette Prehn
    118,95 kr.

    Liva snubler og får en sten i knæet - av! Stenen sidder helt og aldeles fast, og Liva græder, da hun kører på skadestuen med sin mor. Men lille Sten har sit helt eget liv. Han er på en festlig rejse - og han har ikke tænkt sig, at eventyret skal slutte endnu ..."Lille Stens rejse" er fortalt i to spor og viser, at den vinkel, som vi kigger fra, bestemmer følelsen, vi har. Det er en rimende historie, der inspirerer børn til at se på en situation fra forskellige perspektiver, med forskellige "briller" på. Lix: 18. Kan læses via iBooks (iPhone, iPad samt nyere Mac).

  • af Anette Prehn
    208,95 kr.

    Serien “Menneskekender” består af tre minibøger, der forklarer socialpsykologi i øjenhøjde: Ansvar, Mod og Empati. Bøgerne viser, hvordan vi kan ændre nogle af de uheldige mønstre, som let kan opstå mellem mennesker, ved at øve os i at handle ansvarligt, modigt og empatisk. Bøgerne er skrevet til teenagere og de voksne, der omgiver dem. De fås også hver især som klassesæt og anbefales brugt i udskolingsklasser, som tilmed får adgang til refleksionsspørgsmål, dilemmaer og eksperimenter online. ANETTE PREHN er sociolog og en af Danmarks mest anerkendte formidlere af forskning i øjenhøjde med børn og unge. Hun står blandt andet bag bestsellerserien "Hjernevenner". Se mere på www.hjernesmart.dk, eller følg Anette Prehn og #hjernesmart på Instagram eller Facebook.

  • af Anette Prehn
    73,95 - 206,95 kr.

    I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:”Her standsed de glade klange. Her sattes mit livsens mål. Det er asken af usungne sange der hviler i denne skål.”Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.Det er ordene om de usungne sange, som vakte sociologen, forfatteren og sangskriveren Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange.

  • af Anette Prehn
    87,95 kr.

    Din kreative hjerne handler om, hvordan du hjælper din hjerne med at tænke skævt og få nye ideer. Mange tror, at kreativitet enten er noget, der kommer af sig selv, eller at kun nogle mennesker er 'født kreative'. Men kreativitet kan faktisk trænes op - ligesom en muskel. I bogen her lærer du, hvad der hjælper dig med at være kreativ, og hvad der kan forhindre dig i det. Du får syv helt konkrete tips til at lege nye ideer frem og få glæde af det, din hjerne faktisk kan. Når du kan arbejde kreativt og tænke anderledes, er der i øvrigt altid noget at grine af i livet. Det gør det hele meget sjovere!Serien 'Hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Dette er den syvende bog i serien.Anette Prehn er sociolog, prisvindende formidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Blandt andet har hun skrevet de populære Hjernesmart-bøger. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag. Se mere: www.hjernesmart.dk'Både gastronomi og forskning kan blive lovligt elitært og frakoblet almindelige menneskers liv. Men begge dele bør tilhøre folket, og det kræver en relevant, passioneret og jordnær formidling. Med Hjernevenner-serien skrevet til børn og unge tager Anette Prehn denne vigtige opgave på sig. I Din kreative hjerneviser hun, hvad der kan fremme såvel som spænde ben for kreativitet, og at kreativitet er som en muskel, der vokser, jo mere den bruges. Minibogen er en hyldest til den krøllede hjerne og en nyttig guide til at lade kreativiteten flyde frit.' - Claus Meyer, kok og iværksætter

  • af Anette Prehn
    87,95 kr.

    Tag nye billeder med hjernen handler om, hvordan du kan bruge din hjerne til at se en situation fra nye vinkler. Det kaldes også "reframing", som betyder at finde nye perspektiver og forstå situationen på andre måder. I denne bog lærer du at tage nye billeder med hjernen gennem en enkel metode kaldet "De fem fingre". Ved at bruge den kan du i situationer, som virker svære, få mere overskud og finde nye, gode måder at handle på. Bogen lærer dig også, at det kræver øvelse at tage nye billeder, for hjernen vil ofte gerne bare beholde det billede, som du havde af situationen i første omgang. men når du først har lært det, er du godt på vej til at være klædt på til livet. ”Tag nye billeder med hjernen er en spændende beretning om hjernens plasticitet. Tænker du, “det kan jeg ikke finde ud af”, så læg mærke til, at din tommelfinger vender nedad. Drej den så opad og spørg, om du har andre løsninger. Så melder de andre fingre sig, for der er altid mange løsninger på et problem. Det bliver du klogere på i denne bog, hvor metoden ”De fem fingre” kan give dig fingerfærdighed i at bane nye veje i din hjerne.” Kjeld Fredens, hjerneforsker og forfatter ”Jeg synes, den var mega god. Og jeg elsker den måde at se tingene på. Jeg kunne i hvert fald bruge nogle af tingene. Jeg kender også nogen, der kunne få nytte af det. Alle skulle have sådan en bog, så de kunne bruge nogle af rådene.” Ida Magaard, 11 år, 5.b på Hjalleseskolen ”Jeg synes, det er en god bog. Den viser mange gode ting, som man kan/skal lære at bruge i livet. Jeg kan få alt muligt ud af bogen, jeg kan fx lære at svare igen, uden at det bliver et groft svar, men et godt svar. Bogen giver meget information om, hvorfor vi tænker, som vi gør, og hvorfor vi faktisk reagerer så hurtigt og uden at tænke, før vi gør det.” Anders Autzen Jacobsen, 8.b, Hjalleseskolen Anette Prehn er sociolog, prisvindende formidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Blandt andet har hun skrevet de populære Hjernesmart-bøger. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag. Se mere: www.hjernesmart.dk. Serien 'Hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Dette er seriens sjette bog.

  • af Anette Prehn
    230,95 kr.

    Det er svært at skabe nye vaner, men denne bog viser hvordan.Vaner styrer meget mere af vores liv, end vi som regel tænker over. Vores adfærd, vores samspil med andre og vores tanker og reaktioner – både i arbejdslivet og privatlivet – er alt sammen i bund og grund bare vaner. Så uanset om du forsøger at tabe dig hver sommer, lander i gentagne misforståelser på jobbet, bekymrer dig tit, sover for lidt eller scroller for meget, handler det om hvilke stier, der er blevet trampet til i din hjerne. For hjernen foretrækker at bruge mindst mulig energi, og derfor vælger den helt automatisk at følge de spor, der allerede er blevet etableret. Det betyder, at du gang på gang – måske trods din intention om det modsatte – ender med at gøre det samme.Den fantastiske nyhed er, at du kan håndtere – og ændre – alle dine vaner på en mere fri, værdibaseret og legende måde. For vaneændringer behøver ikke at indebære afsavn og frygt for fiasko under benhårdt opsyn af ens indre kritiske dommer.Sociolog og bestsellerforfatter Anette Prehn udfordrer de gængse dogmer, der præger vaneændringslitteraturen og opfordrer dig i stedet til at gøre din hjerne til en medspiller, der arbejder for dig, ikke imod dig. Så uanset om du ønsker at bevare, styrke og udvikle dine nuværende vaner eller at tilegne dig nye vaner er dette bogen til dig.

  • - – Korsbæk til eftertanke
    af Anette Prehn, Carsten Fogh Nielsen, Charlie Krautwald, mfl.
    293,95 kr.

    Matador er med skaberen Lise Nørgaards ord »en historie om, hvordan jeg så det, da alt tilsyneladende lå fast og pludselig gik i skred«. Matador minder os nemlig om, at alting altid er under forandring – et menneskeligt vilkår, som vi alle sammen deler, og som Korsbæk bliver billedet på.Tv-serien er gennemsyret af helte, antihelte og skurke, af modstandsfolk og værnemagere, af handlekraftige kvinder og stagnerede mænd. Matador er tilmed optaget i den danske kulturkanon og former fortsat vores syn på Danmark i årene 1929-1947, men der er stadig meget mere at sige om serien. Bogen her giver et filosofisk indblik i den ikoniske danske tv-serie og går i dybden med en række af de store spørgsmål, der lægges an til i serien:- Hvilke eksistentielle behov kan en paranoid frygt for baciller egentlig dække over?- Er man nødvendigvis ond, blot fordi man forventer, at andre syr en knap i ens skjorte?- Bliver mænd overflødige i Matadors univers – og i fremtidens samfund?- Hvem er seriens største hyklere?- Hvor langt bør man gå for sin bror?- Er det en god handling at give sin datter en hest, men ikke sin søn?Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke er skrevet af 13 danske filosoffer, sociologer, historikere m.fl., som alle elsker tv-serien. Bogen borer sig ned i forskellige filosofiske og eksistentielle temaer fra serien og giver os nye perspektiver på dens elskede karakterer, deres handlinger og menneskelige udvikling.

  • af Kjeld Fredens & Anette Prehn
    198,95 kr.

    Do you want to... Turn your brain into a co-player not an opponent? Create that crucial readiness to change in yourself and others? Build a stronger repertoire in whatever you do? Then get to know the 8 keys on your inner piano. In Play Your Brain, award-winning trainer and MA in Sociology Anette Prehn and neuroscience researcher Kjeld Fredens introduce a groundbreaking approach to coaching yourself: through knowledge of how your brain works, combined with a playful, flexible, musical attitude in working along with it. Here are simple yet powerful tools for achieving the goals in your life and career. Whatever your experience in other instruments, you can become a virtuoso at playing your brain and playing your way to success. Recommendations: “A pioneer work in the emerging field of applied neuroscience, Play Your Brain likens the brain to a jazz band in its capacity to improvise and make new connections. The authors show how to maximise its enormous potential, through immensely thoughtful, practical and brain-based suggestions. Highly recommended!” Paul T. Brown, Visiting Professor in Organisational Neuroscience, London South Bank University “A masterpiece, and tight to the core, Play Your Brain is essential reading for all leaders and managers who want to orchestrate their employees and organisations to become highly self-regulated. One of those books you must have.” Tobias Kiefer, Head of Global Learning & Development, Booz & Company “This book humanises science, by exploring how things work in relation to how we work. The brain as jazz band is a delightful analogy a collection of cells that plays and improvises in harmony.“ Stephen Hough, classical pianist, composer & writer “How do you acquire the readiness to change that is so sought after in today's business environment but also so hard to achieve without the nearly insurmountable effort and cost of change programmes and course activity? Play Your Brain shows you how. If playing certain keys does not deliver change! If you feel stuck on a key change! If your melody goes out of tune change! Thus readiness to change and a flexible mindset become a natural part of your approach to life and business. An engaging and very approachable book for any layer of an organization.” Henriette Kistrup, Supply Chain Director, Carlsberg UK “Play Your Brain convincingly demonstrates how to strengthen your results by adopting a musical mindset. A must-buy for anyone working in ever-changing environments, and aiming to deliver out-of-the-box performance.” Alex Myers, President & CEO, ArjoHuntleigh “Play Your Brain makes clear how everyone can gain from approaching life and goals in musical ways. The inspirational potential of this book is immense.” Morten Zeuthen, Professor, Royal Danish Academy of Music “Play Your Brain will help readers succeed in both life and career.” Yi-Yuan Tang, Professor of Neuroinformatics, Dalian University of Technology “Play Your Brain is like a wise friend offering tools for acting in useful ways and staying on top of situations.” Lisbet Thyge Frandsen, Group Senior Vice President, Grundfos Management “Play Your Brain offers refreshing, new insight into how we can all grow and adapt, breaking the habits that hold us back.” Paul Satti, Managing Director, Novozymes Malaysia “Two very strong authors and an immensely important challenge: How may I understand myself better and become more skilled in reaching my goals? Anette Prehn and Kjeld Fredens have written a very inspiring and useful book that will turn your brain into a co-player.” Steen Hildebrandt, Professor of Management Studies, Aarhus University

  • af Anette Prehn & Kristian Bisgaard
    208,95 kr.

    Sampak bestående af CD + Sangbogen "21 Usungne Sange".Sangbogen indeholder sangene fra CD'en "21 Usungne Sange" og er med noder og becifringer.

  • af Anette Prehn & Kristian Bisgaard
    133,95 kr.

    21 skønne "usungne sange" inspireret af for længst glemte - men højaktuelle - breve, artikler og foredrag af Jeppe Aakjær.Alle tekster findes i bogen "På gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange, der er udgivet af Gyldendal.Sangenes temaer er. bl.a. grænsesætning mellem kønnene, natursyn og biodiversitet, udviklingstvang og forbudt kærlighed.Det er muligt at købe nodehæftet med sangtekster, melodier og originalcitater fra Jeppe Aakjær. (9788793501386)