Bøger af Anette Graungaard
-
- Sorgkultur i forandring
341,95 kr. Giv sorgen ord kaster med et tværfagligt perspektiv lys over nogle af de forandringer, der er sket med sorgkulturen i Danmark i de senere år; både i forhold til professionel praksis, videnskabelige tilgange og den måde, som almindelige mennesker opfatter, oplever og praktiserer sorgen på i deres hverdagsliv. Bogen opsummerer den eksisterende viden om sorg i Danmark på det kulturelle og faglige område, og den giver et indblik i forskernes arbejde, praktikernes klinik og de efterladtes vigtige budskaber.Bogen er organiseret i tre overordnede temaer: Kulturelle sorgforståelser indkredser en række historiske og samfundsmæssige facetter af døden og sorgen og ritualer i forbindelse hermed. Sorgforståelser i faggrupper indeholder bidrag fra psykologer, sygeplejersker, læger og teologer og viser forskellige faglige vinkler på sorg. Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde har fokus på tabet for dem, der mister enten en nær person eller livet selv.Giv sorgen ord henvender sig til fagpersoner og studerende, som i deres faglige og private liv møder sørgende, fx sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster og kirkelige medarbejdere, terapeuter og frivillige, der arbejder med netværk for efterlevende.
- Bog
- 341,95 kr.
-
278,95 kr. Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik.I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab.Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads?Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori.Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens (fredens@post4.tele.dk), Tommy J. Johnsen (mj-tj@dlgtele.dk) eller Peter Thybo (pt@peterthybo.dk ).
- Bog
- 278,95 kr.