Bøger af Andy Højholdt
-
- I teori og praksis
268,95 kr. I Tværprofessionelt samarbejde – i teori og praksis viser forfatteren, hvordan begrebet tværprofessionelt samarbejde kan bruges til at analysere og udvikle det professionelle samarbejde på tværs af fagområder. Det diskuteres løbende i bogen, hvorfor det er vigtigt at prioritere tværprofessionelt samarbejde, og hvorfor og hvordan et sådant samarbejde stiller ændrede krav til de professionelle og sætter dem i nye og krævende arbejdssituationer. Hensigten med bogen er at gøre læseren i stand til kvalificeret at studere og udvikle tværprofessionelle samarbejdsrelationer. De teoretiske kapitler belyses med praksiseksempler fra det sociale, det sundhedsfaglige og det pædagogiske område, og fremstillingen understøttes desuden af mange refleksionsøvelser og modeller. Til bogen er knyttet en hjemmeside med supplerende øvelser og materiale (se hansreitzel.dk). I bogens sidste del gennemgår forfatteren, hvordan man – på baggrund af bogens indhold – kan undersøge og analysere tværprofessionelt samarbejde. Her beskrives grundigt hhv. logbogs- og interviewformen som to velegnede metoder til styring og udvikling af tværprofessionelle samarbejdsrelationer og studieforløb. Bogen henvender sig dels til de studerende på tværprofessionelle forløb på professionsuddannelserne, dels til de professionelle i de mange praksisfelter, hvor der i disse år etableres og udvikles tværprofessionelle samarbejdsformer. Andy Højholdt er lektor ved Professionshøjskolen Metropol i København. Bogen bygger på hans mangeårige erfaring med uddannelsesudvikling samt undervisning i, undersøgelse af og foredrag og artikler om emnet tværprofessionelt samarbejde.
- Bog
- 268,95 kr.
-
296,95 kr. Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.
- Bog
- 296,95 kr.
-
413,95 kr. En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.
- Bog
- 413,95 kr.
-
- Grundfaglighed på pædagoguddannelsen
398,95 kr. SE VIDEOER TIL HVERT KAPITEL HERDette er en grundbog til undervisningen på første studieår af pædagoguddannelsen. Den kan desuden bruges i studiegrupper og som opslagsbog på resten af uddannelsen.Uddannelsen til pædagog betyder, at man som studerende skal tilegne sig en masse ny viden – både om det at være pædagog i praksis og om nye begreber og måder at tænke på. Pædagoguddannelsen er en akademisk uddannelse, og det stiller store og nye, men også spændende krav til de studerende.Som noget nyt er bogens opbygning og sproglige niveau tilrettelagt på baggrund af dels samtaler med studerende om deres behov, dels en undersøgelse af akademisk litteraturs læsbarhed for unge studerende. Kapitlerne er derfor skrevet i et enkelt sprog, der kan forstås uden de store forkundskaber, men som samtidig holder det akademiske niveau, og som giver fagets begreber både teoretisk og praktisk substans.Bogen er fuld af konkrete eksempler fra praksis, så man som studerende derigennem kommer tæt på pædagogikken. Alle kapitler er bygget op på samme måde og indledes med en konkret case, som kapitlets analyser bygger videre på. I starten af hvert kapitel er der en oversigt over indholdet, og der er mange illustrationer og figurer, som forklarer tingene på en anden måde end selve teksten, og som gør bogen visuelt indbydende.Endelig kan man som studerende finde støtte til forståelsen af bogens indhold i en række videoer – en til hvert kapitel. Heri fortæller bogens forfattere levende, hvad deres kapitel handler om.
- Bog
- 398,95 kr.
-
478,95 kr. Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik. Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.
- Bog
- 478,95 kr.
-
298,95 kr. Der er behov for en mere innovativ og kreativ praksis i velfærdsinstitutionerne. Det afspejler sig i professionsuddannelserne, hvor emner som social innovation, entreprenørskab og samskabelse er blevet del af indholdet i uddannelserne. Men hvad indebærer social innovation overhovedet, og hvordan etableres samskabelse i praksis? Det giver denne bog svar på.Samskabelse og socialt entreprenørskab er en grundbog til professionsuddannelserne, som giver et indblik i de mange muligheder og faldgruber, der kendetegner praktisk innovationsarbejde. Bogen rummer teoretiske perspektiver, der forklarer begreberne samskabelse og socialt entreprenørskab. Derudover præsenterer bogen en casebaseret gennemgang af, hvordan social innovation, entreprenørskab og samskabelse ser ud i en professionel praksis.Redigeret af Esben Hulgård, Maja Juul-Olsen og Elof Nellemann Nielsen, VIA University College.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Tanker til en økologisk krisetid
398,95 kr. Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne.Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere.Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre.Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.
- Bog
- 398,95 kr.
-
297,50 kr. Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.
- Bog
- 297,50 kr.
-
224,95 kr. VIDEO: SE ANDY HØJHOLDT FORKLARE DET NYE I 3. UDGAVEBogen giver en introduktion til begrebet co-teaching og til co-teachingbaseret vejledning. Denne 3. udgave er omskrevet og udvidet med et nyt kapitel om co-teachingbaseret vejledning.Co-teaching vil sige et samarbejde, hvor to eller flere personer med hver sin faglighed deltager ligeligt i samarbejdet om at skabe et godt læringsmiljø for målgruppen. Det særlige ved co-teaching er, at man står sammen om at afklare den opgave, man skal løse, og bidrager ligeligt og ligeværdigt i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere de iscenesatte læreprocesser.Målet med co-teaching er primært at skabe et mere inkluderende læringsmiljø, hvor færre udskilles til særlig specialundervisning, samtidig med at alle elever i klassen lærer mere – uanset forudsætninger og behov. Co-teaching kan principielt anvendes i alle sammenhænge, hvor man ønsker at kvalificere deltagernes læreprocesser, når to fagprofessionelle er sammen om målgruppen. De involverede undervisere kan desuden gennem co-teaching udvikle sig som fagpersoner i en praksis, hvor man inspireres af hinanden og trækker på hinandens særlige faglighed, viden og kompetencer.Det tilhørende videomateriale, som introducerer til co-teaching, og som der refereres til løbende i bogen som eksempler, er blevet suppleret med yderligere videoer om co-teachingbaseret vejledning. De kan løbende i bogen tilgås med brug QR-koder og findes på www.coteach.dk samt på forlagets hjemmeside.Andy Højholdt er lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han har skrevet og bidraget til en række lang bøger og artikler om tværprofessionelt samarbejde.
- Bog
- 224,95 kr.
-
268,95 kr. - Bog
- 268,95 kr.
-
- Om udvikling af tværprofessionelt pædagogisk arbejde
297,50 kr. Den tværprofessionelle praktiker handler om det samarbejde på tværs af de etablerede professioner, som pædagoger, lærere, socialrådgivere, uddannelsesvejledere og en række andre professionelle nødvendigvis må etablere, hvis det socialt forebyggende arbejde for både de velfungerende og de udsatte børn og unge skal lykkes i praksis.Grundsynspunktet i bogen er, at tværprofessionalitet ikke alene er uomgængeligt nødvendig i enhver form for pædagogisk arbejde i det senmoderne samfund, men også rummer store udviklingsmuligheder for den enkelte professionelle. Den pædagogiske praktiker er en tværprofessionel praktiker!I bogen gennemgår forfatteren sociologiske, kulturteoretiske, pædagogiske, organisatoriske og didaktiske perspektiver på tværprofessionelt arbejde, og han opstiller en model (udviklingskompasset) for udviklingspotentialerne i dette arbejde.Den tværprofessionelle praktiker henvender sig både til studerende på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen og til efter-/videreuddannelse af praktikere inden for disse områder.Se supplerende materialer på bogens hjemmeside her
- Bog
- 297,50 kr.
-
418,95 kr. INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.
- Bog
- 418,95 kr.
-
297,50 kr. Det vil kræve handling og en massiv omstilling af vores samfund, når Danmark i de kommende år skal leve op til Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vores uddannelser har en vigtig rolle i den omstilling. Derfor har vi udgivet denne bog.I bogens kapitler giver en række af landets dygtigste forskere og undervisere deres bud på, hvordan børn og unge kan lære om bæredygtighed. Kapitlerne viser, hvordan vi som undervisere kan hjælpe med at fremme håb og handlekraft – og integrere bæredygtig udvikling i undervisningen.Håbets og handlingens pædagogik præsenterer en række handlingsrettede, didaktiske forslag til at ændre verden sammen med børn og unge. Dermed er fokus også rettet mod kompetenceudviklingen af kommende lærere og pædagoger. Deres viden og handledygtighed inden for Verdensmål og bæredygtighed har afgørende betydning for, at børn og unge kan møde morgendagens udfordringer som kritiske, handlende og ansvarlige samfundsborgere.Bogen er skrevet til lærer- og pædagogstuderende og til lærere og pædagogisk personale i skolen.
- Bog
- 297,50 kr.
-
- Udvikling af fællesskaber
478,95 kr. Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederensrolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”.
- Bog
- 478,95 kr.
-
198,95 kr. Lærerens pædagogik og didaktik introducerer til lærerens professionsfaglige viden. Dvs. til hvordan man kan bruge pædagogisk og almen didaktisk teori til analyse og forberedelse i skolen. Bogen vil inspirere til at undersøge og vurdere forholdet mellem skolens normative side (hvad vi gerne vil med skolen) og de muligheder, som skolen og lærerne har for at realisere deres mission (hvad vi rent faktisk kan gøre i skolen). Dette dilemma udfoldes gennem bogens kapitler og klæder læseren på til at begrunde sit pædagogiske arbejde overfor kolleger og forældre.Lærerens pædagogik og didaktik er en grundbog for lærerstuderende til faget Pædagogik og Almen Didaktik.
- Bog
- 198,95 kr.
-
298,95 kr. Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.
- E-bog
- 298,95 kr.
-
- Pædagogikken i spil
297,50 kr. Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter.Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil.Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.
- Bog
- 297,50 kr.
-
153,95 kr. Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye tværfaglige lederteams – hvordan får man dem til at fungere effektivt?Af Rasmus Thy Grøn og Claus ElmholdtI denne artikel sættes der fokus på, hvad der skal til for at få nye tværfaglige lederteams til at fungere effektivt, så der produceres ledelse, der understøtter udviklende og sammenhængende læringsbaner for børn i den integrerede heldagsskole.Deprivatisering af praksis gennem undervisningsrunderAf Thomas R.S. AlbrechtsenDenne artikel diskuterer, hvordan lærere kan arbejde på at deprivatisere deres praksis ved hjælp af undervisningsrunder, hvad det kræver af ledelsen, og hvordan det kan understøtte arbejdet i et professionelt læringsfællesskab.Evaluering og feedback mellem ledelse og medarbejdereAf Katja Munch ThorsenEvaluering og feedback mellem ledelse og medarbejder er i fokus i denne artikel, der gennemgår, hvorfor det er vigtigt, og hvad både ledelse og medarbejder skal gøre for at få det til at fungere efter hensigten: at sikre øget læring og trivsel for eleverne.Co-teaching: To er bedre end énAf Andy HøjholdtI denne artikel beskriver Andy Højholdt, hvad co-teaching er, hvordan man sikrer det de bedste omstændigheder i praksis, og hvorfor co-teaching er en meget nyttig tilgang til det tværprofessionelle samarbejde lige netop nu.
- E-bog
- 153,95 kr.
-
- Sammen om elevernes trivsel og læring
258,95 kr. Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.
- E-bog
- 258,95 kr.