De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Andreas Monrad Pedersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Andreas Monrad Pedersen
    218,95 kr.

    Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.

  • af Andreas Monrad Pedersen
    95,95 kr.

    Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45Schalburgkorpset er blevet synonym med terroren under besættelsen og har givet navn til "schalburgtagen" – besættelsesmagtens hævnaktioner mod modstandsbevægelsens sabotage. Korpset var forhadt af befolkningen allerede fra den første levetid. På grund af forbindelsen til de danske nazister og den tyske besættelsesmagt, på grund af de talrige brutale sammenstød med befolkningen og fordi Schalburgkorpsets medlemmer var danskere!I denne bog får vi for første gang den samlede fremstilling om Schalburgkorpset og dets medlemmer.Vi følger korpset fra dets grundlæggelse i 1943 til nedlæggelsen i foråret 1945. Det er historien om, hvordan den tyske besættelsesmagt med Werner Best i spidsen kom på kollisionskurs med den danske ledelse af Schalburgkorpset, anført af den tidligere kommandant for Frikorps Danmark, Knud Børge Martinsen, og hvordan korpset blev skubbet ind i den begyndende tyske terror fra vinteren 1944. Specialuddannede tyske og danske enheder tog sig af selve udførelsen af sprængninger, tortur og drab, men det var afdelinger inden for Schalburgkorpset, som stod for rekrutteringen af mange af gerningsmændene samt for udvælgelsen og opsporingen af ofrene.Bogen fortæller også historien om de menige medlemmer, de godt 1000 socialt deklasserede unge mænd, som lod sig hverve til Schalburgkorpset. Vi følger på baggrund af et stort statistisk materiale suppleret med interviews, schalburgmændene fra skole- og barndomstiden, gennem indmeldelsen og tiden i korpset til retsopgøret efter befrielsen, som gjorde schalburgmændene til nogle af de hårdest dømte danskere fra besættelsestiden.Andreas Monrad Pedersen (f. 1967) er uddannet historiker og gymnasielektor. Han har udgivet flere historiske bøger om besættelsestiden samt enkelte fiktive romaner.