De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Allan Lillelund Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Allan Lillelund Andersen
    348,95 kr.

    En pige fortæller om en loppe, som hopper ud ad vinduet. Dét er udgangspunktet for denne skrivebog for børn og unge. Pigen begynder på en ny historie hver aften, og det viser sig, at der er uendelige fortællinger, som kan begynde med loppens hop.Denne bog er fuld af øvelser og gode råd til at skrive en god historie. Den kan både læses af nybegyndere, øvede og dem, der blot er nysgerrige på sproget og fortællinger. Sideløbende med øvelserne, der kommer omkring alt fra idéfasen til berettermodellen og alt det midt imellem, skriver Allan Lillelund Andersen om en opvækst i den vestjyske provins, hvor skrivning og biblioteket blev hans redning og indgang til fantasiens verden.En loppe hopper ud ad vinduet hylder på legende og kreativ vis lysten til at bygge historier op og undersøge sproget, og hele bogen er prydet med Gitte Lægårds sjove, flotte og inspirerende tegninger. Så tag med på loppens eventyr. Hop!

  • af Allan Lillelund Andersen
    163,95 kr.

    Vi tegner et hus. Der er to mennesker i huset. Af det mandlige køn. Ham, der bedst kan lide at bo på den øverste etage, og ham, der bedst kan lide at bo på den nederste. Sådan kan man via en simpel dikotomi nå ind til en brugbar inddeling af mennesket. Således begynder den første af de fem noveller, der på overfladen alle er vedkommende fortællinger om sorg, svigt, sygdom og kærlighed, men som ved nærmere bekendtskab også bevæger sig i et sprogligt og eksistentialistisk eksperimenterende grænseland, hvor hverdagens trivialiteter bliver sat under luppen og undergår små og større forvandlinger. Vi møder blandt andet Klaus, der har mistet hele sin familie og som forsøger at finde sig tilrette i en ny virkelighed, alt imens en usynlig fortæller tegner en streg imellem ham og en ældre mand på etagen over ham. Men med tiden udviskes stregen, og Klaus konfronteres med den gamle mand. På denne måde skriver Allan Lillelund Andersen sine noveller frem som skrevne værker, der betragter sig selv udefra og leger med alvoren på en ny og skabende måde. Tegn en verden er tegn og spænding på én og samme tid. Nummer fire i Den smalle serie