Bøger af Alen Meskovic
-
44,73 - 248,95 kr. December 1994. Efter flere dages illegal rejse op igennem Europa er den 17-årige bosniske musiknørd Miki nået frem til Københavns Hovedbanegård. Der er en blodig krig i hans hjemland; han har stjålet fra sine forældre og er flygtet fra en ussel flygtningelejr i Kroatien, hvor familien delte værelse med tre andre. Miki er på vej mod sit drømmeland, Sverige, og sin savnede storebror Neno – men i København går det galt: En civilklædt politimand, et råd fra en menneskesmugler og en sær dansk asyllovgivning tvinger Miki til at blive i landet for en tid. Han bliver indlogeret på et værelse med fire fjerne slægtninge i et asylcenter på Fyn, mens hans storebror ikke melder tilbage på Mikis Sverigesplaner. Tiden går med at slentre rundt i den lille provinsby, se pornofilm med drengene fra lejren og faste under Ramadanen. Men outsideren Miki har dårlig samvittighed og kræver mere af livet end en køjeseng. Mens den barske danske vinter trækker ud, og konflikterne i asylcenteret spidser til, indser Miki, at xenofobi og dårlig musiksmag ingen nationalitet har, og at det flade, forblæste Danmark bliver mere end blot en mellemstation på hans rejse. Han forelsker sig i den danske pige Belinda og tager et lyssky arbejde som avisbud hos den storrygende Uffe, der har glemt at fortælle ham om de fremmedartede parcelhuskvarterer på ruten. En dag cykler han forbi en plakat for Roskilde Festivalen 1995. Bevæbnet med et enmandstelt fra Silvan forlader han lejren uden at ane, hvilket drama der venter ham. "Enmandstelt" er en tragikomisk immigrantfortælling om at begå fatale fejltagelser og havne et helt forkert sted i sit liv, om at forholde sig til en kompleks familiehistorie og en ny syret virkelighed – og at finde hjem.
-
163,95 kr. - Bog
- 163,95 kr.
-
44,73 - 78,95 kr. En varm sommerdag i 1992 ankommer den bosniske Miki og hans forældre til en kroatisk flygtningelejr; et tidligere feriecenter i forfald. Miki har voldsomme oplevelser med sig i bagagen, og der er ting, han ikke taler om. Hans helt, storebroren Neno, er i serbisk fangelejr. Men trods omstændighederne, farens forstenede radiolytning og morens sorg på familiens fjorten kvadratmeter, ønsker Miki at tilpasse sig den nye virkelighed. Mens konflikten rykker tættere på, scorer Miki og hans nye venner piger, hører musik og holder bålfester på stranden.Så bryder krigen mellem kroater og bosniere ud, og forholdet mellem lejrens beboere ændres radikalt. Mikis venner flygter til Sverige. Landet, der har noget så eksotisk som musikbiblioteker, kiler sig ind i hans drømme, men forældrene insisterer på at vende tilbage til det gamle liv i Bosnien.