Bøger af Aleksandr Kiseljov
-
148,95 kr. Fortællingen om Antoinette Marie, apotekerdatteren fra Omsk, er historien om en familie, der gennem generationer har krydset grænser og med tiden er blevet spredt for alle vinde.Antoinette Marie Rosenplänter – i familien kaldet Toni – blev født den 30. juli 1876 i Omsk. Ad skæbnens uransalige veje endte hun i København, hvor hun døde i 1953.I årene før sin død nedskrev Antoinette Marie sine erindringer om sin sibiriske opvækst i Omsk fra tiden omkring 1880 til 1894. Hendes håndskrevne memoirer er i familiens eje og har ikke tidligere være publiceret.Antoinette Maries barnebarn, Mogens Porsvig, som velvilligt har stillet hendes memoirer til rådighed for denne udgivelse, skriver følgende:Som barn af den yngste datter (Ellen Elisabeth Agnes Vosbein) har jeg kendt og været sammen med min mormor i årene inden hun døde i 1953. Min egen familie boede i København så tæt på mormor, at jeg som ca. 10-årig dreng en gang imellem blev sendt hen til hende med sporvogn for at aflevere noget til hende. I hendes lille stue fandtes ting, porcelæn og billeder med tilknytning til både Rusland og andre steder i Europa, hvor hun havde været. Jeg opfattede hende som en fin, gammel dame, der kunne fortælle både sjove og lidt uhyggelige historier fra sin barndom i Sibirien. Især at hun kunne fortælle om ulve gjorde indtryk.Historikeren Per Nielsen har i samarbejde med den russiske historiker Aleksandr Kiseljov kommenteret og suppleret teksten med yderligere information og billedmateriale.De to historikere har tidligere samarbejdet omkring bogen ”Plovmanden. Søren Revsgaard Randrup – en dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af det 20. århundrede”, en biografi om danskeren, Søren Revsgaard Randrup (1876-1935, der er ’verdensberømt’ i Sibirien og stort set ukendt i Danmark. Bogen, udkom på russisk i 2019 og på dansk i 2020.
- Bog
- 148,95 kr.