Bøger af Aksel Sandemose

Bogen om Esben Arnakke og Jantelovens ti uskrevne bud, som får den grå masse af almindelige mennesker til at kaste sig over dem, som afviger fra det en gang vedtagne.

"Ross Dane – Nybyggerne i Alberta" er første bind i Aksel Sandemoses gnistrende temperamentsfulde række af Canadaromaner. Den store, stærke Rasmus Dansker er hovedfiguren i denne bog, som handler om en pionerindsats i kolonien Beaver Coulee, hvor den djærve dansker ikke blot slås med en genstridig natur, men også med en udsøgt samling repræsentanter for menneskelig usselhed.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. rnI et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Havet spillede gennem hele den klassiske dansk/norske forfatter Aksel Sandemoses liv en uundgåelig rolle. Fra hans fødsel i Nykøbing Mors til han slog sig ned ved Bunnefjorden syd for Oslo, var han omgivet af det store blå, der har haft en tydelig indflydelse på hans forfatterskab. I denne samling fortællinger udgør havet kulisse for de menneskeskæbner, Sandemose bringer til live på siderne.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose markerede sig ikke kun ved sin skønlitteratur, men også i høj grad ved sine smukke essays. I dette memoir udforsker han både aktuelle samfundsspørgsmål og sit eget privatliv med sædvanlig skarphed.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

I efterkrigstidens Norge lever kvinden Felicia i en kærlighedsrelation med to mænd - hendes rolige og stabile ægtefælle, Jan Venhaug, og hendes gamle ungdomsflamme, den alkoholiserede forfatter Erling Vik. De to mænd er venner og er begge bekendte med Felicias dobbelte kærlighedsforhold, men hvad der i begyndelsen synes at være et sjældent eksempel på et velfungerende trekantforhold ender snart i et voldeligt jalousidrama.'Varulven' er ikke kun en undersøgelse af jalousiens væsen, men også et blik ind i de psykologiske kræfter, der drev både modstandsfolk og quislinge i årene under 2. verdenskrig. Bogen anses som et hovedværk i Aksel Sandemoses forfatterskab og skal eftersigende have bragt ham på tale som potentiel modtager af Nobelprisen i litteratur i 1963.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

I året 1914 sejler seks mænd af sted fra Bergen på en tremastet skonnert. Seks mænd, ingen kvinder. Ruten går først til Island og dernæst videre mod De Vestindiske Øer. Det er det hårde liv på skonnerten, der sætter rammen for romanen, hvor Sandemose, gennem et genremæssigt potpourri af essays, fabler og nøgen realisme, tegner et ærligt - men kærligt - portræt af mand og menneske i en opbruddets tid.Romanen blev udgivet på norsk i 1936.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

'Storme ved jævndøgn' indeholder to små romaner "Manden fra hulen" og "I livets korridor". Fælles for de to fortællinger er de unge mandlige hovedpersoner, der begge må kæmpe for at slippe ud af småborgerlige, nordjyske landsbysamfunds snævre rammer.Sandemose voksede selv op i et lille landsbysamfund på Mors, og der kan allerede i disse små romaner spores anløb til det tema om Jantementalitet og småborgerlighed i de danske landsbysamfund, der senere i forfatterskabet går hen og bliver hans varemærke.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Røde Fane har taget arbejde hos gamle Pedersen, der er udødelig til sin 111 års fødselsdag. Her møder han farmerkonen Vera Tynsset, og de indleder en affære drevet af et stærkt erotisk begær. Kærligheden mellem de to er stærk, men da Veras mand opdager forholdet, må fortællingen nødvendigvis ende i tragedie.'September' er den tredje bog om nybyggerne i Alberta og blev udgivet i Norge i 1939. Med skarpt satirisk pen tegner Sandemose i 'September' et portræt af et dansk nybyggersamfund i Canada og deres importerede Jantementalitet. Romanen udspiller sig i årene under første verdenskrig, og de interne magtkampe i det lille samfund kan på mange måder ses som en spejling af det samtidige storpolitiske spil.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Et hovedværk af den klassiske dansk/norske forfatter Aksel Sandemose om en mand, der har begået en slem forbrydelse. Gennem selvransagelse håber han at kunne finde ud af, hvad der faktisk skete. En fortælling gennemsyret af jalousi, hævngerrighed og vrede, der afslører mindst ligeså meget om forbrydelsen som om den skyldiges eget liv.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Farvandet omkring 1500-tallets nye kolonier var ikke ufarligt terræn for sømænd. Kapring af skibe var en almindelig levevej, og besætningen slap sjældent væk med livet i behold. I den klassiske dansk/norske forfatter Aksel Sandemoses roman fra Kong Rhascall den Syttendes tid, kaster et skib anker ved en tilsyneladende øde ø. Den viser sig dog ikke at være så øde, som besætningen troede. En sørøverbande med en underskøn piratdronning til leder volder dem snart livsfarlige problemer.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Elleve noveller om mand og menneske; om det levede liv og det liv, der skal komme; om at gå i land og drage afsted.'Fortællinger fra Labrador' var Aksel Sandemoses debut.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. I et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

Under 2. verdenskrig havner en faldskærmssoldat ved en fejl på en bjergtop i fjendens territorium og skriver i sin ensomhed breve til sin højtelskede søster. I brevene beretter han om sin tid som spion i det britiske efterretningsvæsen, hvor særligt én kvinde kom til at opfylde hans liv og hjerte: Den myteomspundne Alice Atkinson.'Alice Atkinson og hendes elskere' udkom første gang i Norge i 1949.Aksel Sandemose (1899-1965) var en dansk-norsk forfatter og essayist. Mest kendt er han for sin roman 'En flygtning krydser sit spor' (1933), hvori han introducerede Janteloven, som det småborgerlige provinssamfunds uskrevne regler om indordnende opførsel. rnI et hovedværk af Sandemose udtaler en af karakterne, at "Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed." og netop undersøgelsen af menneskets drifter og irrationelle skyggesider, er da også ofte central i Sandemoses eget forfatterskab, der har især jalousidrama og mord som tilbagevendende motiver.

En sømand går i land er et selvstændigt værk; men samtidig en nøgle til og fortsættelsen af En flygtning krydser sit spor.Det er her Esben Arnakke springer over bord fra skibet Rurik og redder sig i land på New Foundlands kyst. Men han havner snart i nye konflikter og myrder sin rival John Wakefield og drives atter på flugt.

En bog om forholdet mellem mand og kvinde, og de kræfter det udløser.

Tjærehandleren handler som flere af Sandemoses romaner om en person, der er vokset op under dårlige kår og bliver en outsider, der efterfølgende hævner sig på samfundet og barndommens formyndere. Det er en psykologisk spændingsroman om en svindler, der stjæler fra enlige damer efter at have vundet deres fortrolighed ved at spille på deres drømme. Den er stram i kompositionen og spændende som en krimi med stænk af en barsk humor."En blanding af barok humor, menneskelig visdom og skrivelyst ... den bærer mærke af hans klo." – H. J. Rald, Kristeligt Dagblad"Aksel Sandemose er det store, dunkle nordiske kraftgeni, efter Strindberg og Hamsun ... Er man i et satanisk lune, er der ikke meget bedre at foretage sig end på afstand at lade sig gribe af Tjærehandlerens portræt af det iskolde hads undergang i død og ragnarok." – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken