Bøger af Adam Oehlenschlager

Adam Oehlenschlägers debutsamling, Digte, udkom sidst på året 1802 og er et af omdrejningspunkterne i den danske litteraturhistorieskrivning, der gerne ynder dramatiske skift i tidsånden og litteraturen: Fyrtårne som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, Georg Brandes og Johannes V. Jensen har således markeret litteraturens udvikling fra oplysningstiden og langt ind i det 20. århundrede.Ikke mindst på grund af digtet Guldhornene, som Oehlenschläger skrev efter et mange timers langt og intenst samvær med profeten for den tyske romantik Henrik Steffens, og det stemningsfulde (og morsomme) læsedrama Sankt Hansaften-Spil har Digte opnået ikonisk status. Det var her, strømmen sluttedes, og den tyske universalromantik med pludselig kraft brød ind i den danske litteratur.I dag trækker Guldhornene alene næsten hele interessen om digtsamlingen. Og der er ingen ende på, hvor megen tysk romantisk filosofi, der findes i værket. Men har det sin rigtighed? Fornyedes den danske litteratur så pludseligt? Hvor meget hænger digtsamlingen som hele endnu fast i det sene 1700-tal? Hvor meget har Oehlenschläger og Steffens selv i deres senere selvbiografier pyntet på ‘gennembruddet’? Hvornår blev »Guldhornene« egentlig den kanontekst og det nationalikon i litteraturen, som har fyldt godt og grundigt i generationers gymnasiale dannelse? Og hvordan var det og blev det egentlig videre frem med Oehlenschläger og romantikken?Udgiveren af denne udgave, Johan de Mylius, har taget sigte på ikke kun at rense og viderebringe teksterne, men også i sin efterskrift at pudse brillerne og rense vores blik på både bogen og dens bestemt ikke uinteressante receptionshistorie. Et ikon i kritisk belysning.

I 1804 skrev Adam Oehlenschläger et digt, hvor han sammenligner Langeland med en “smekker green, brudt af den store, danske Rosenhække, i Vandet ligger fasthed ved en Steen”.Oehlenschläger skrev digtsamlingen “Langelandsrejse”, hvori disse strofer findes. For ham var det en katastrofe at skulle forlade Langeland...Det var i øvrigt også her på øen, at Oehlenschläger blev inspireret til nationalsangen “Der er et yndigt land”. (Langeland kommunes hjemmeside)

Man tror det ikke, men Oehlenschlägers Raad til unge Ægtemænd (ofte betitlet Raad til en ung Ægtemand) blev, efter længe at have cirkuleret i afskrifter, offentliggjort første gang i Ekstra Bladet mandag d. 4. maj 1970, nærmere bestemt i sexbrevkassen "Spørg Inge & Sten" på side 18 mellem henholdsvis et læserbrev af en ung kvinde der gerne vil vide om det nu også er almindeligt at kæresten altid har rejsning allerede ved afklædningen, og et andet læserbrev der fremhæver tungekysset blandt tidens erotiske udsvævelser. Således al mulig grund til at afvise digtet som et falsum, men flere skriftkloge har sagt god for det.Den 18. maj gav Povl Ingerslev-Jensen, formanden for Oehlenschläger Selskabet, følgende svar i samme avis:"De spørger, om digtet med elskovsråd, som Ekstra Bladet bringer i dag den 4. maj 1970, er af Oehlenschläger? Som formand for Oehlenschläger-Selskabet kan jeg svare, at det er det så ganske afgjort. Man træffer på mere af samme skuffe i digterens papirer på Det kgl. Bibliotek. Om det citerede dig kan siges, at det i årevis er rendt byen rundt i forskellige varianter. En nu afdød litteraturprofessor har fundet det med følgende begyndelse: 'Ifald Du kneppe vil i Mag -'. Desværre er ingen fortsættelse overleveret, uden den allerede kendte, men Ekstra Bladet har gengivet digtet i en af dets bedste versioner, der ikke på noget punkt lider under afskriveres individuelle tilføjelser. Noget originalmanuskript har jeg hverken truffet eller hørt om, men ægtheden lyser ud af ordvalget. [...] Jeg vil tro, det er fra hans tidlige manddomsperiode mellem 1809 og 1820. Hans senere forlibelser gik ikke så yderligt - eller inderligt. [...]"Og selveste F.J. Billeskov Jansen forsvarer digtets ægthed i et brev til udgiverne af 1000 danske digte:"Man bør regne med, at erotik i praksis og i diskussion var mere gængs end vi forestiller os fra tidens erindringer og officielle digtning. [...] Jeg tror altså, at det fritsvævende digt er af Oehl.; versene profesionelle, indholdet præcist som et kapitel hos Vandervelde eller Inge og Sten! Anskuelighedens triumf." (citeret på side 1519 i 1000 danske digte)

Adam Oehlenschägers beretning om et liv i guldalderens og romantikkens Europa. En forælling om en eventyrlig barndom på Frederiksberg Slot, om rejser i Napoleonstidens Europa og om møder med fyrster og forfattere, bl. a. Goethe, Madame Staël og Victor Hugo. Centralt står mødet med Henrik Steffens og tilblivelsen af "Guldhornene". Det hjemlige litterære liv er centreret om kredsen omkring Bakkehuset og Baggesen. Oehlenschläger skildrer tilblivelsen af sine værker, deres forudsætniger og deres varierende skæbne i kritikernes kløer. Han skildrer skuffelser og triumfer, ikke uden en vis forfængelig nærtagenhed. Vi følger hans sidste dage og timer og hans afsked med sine nærmeste.

Der Hirtenknabe. Dramatische Idylle by Adam Oehlenschläger. This book is a reproduction of the original book published in 1821 and may have some imperfections such as marks or hand-written notes.

Folkeeventyr og sagn er blevet fortalt verden over gennem tusindvis af år. Også Skandinavien har en rig tradition for folkeeventyr. Her genfortæller store danske og norske forfattere og folkemindesamlere 14 klassiske nordiske eventyr. Vi møder både snedige og bedrageriske mennesker, modige helte, smukke prinsesser og onde trolde.Eventyrene er fortalt af nogle af de største danske og norske forfattere og folkemindesamlere fra det attende, nittende og tyvende århundrede. Hver har sit sprog og sin egen måde at fortolke de gamle eventyr på.

Legenden om Vølund Smed er et folkeeventyr fra den nordiske mytologi, gendigtet i 1805 af Adam Oehlenschläger som den korte roman Vaulundurs Saga.Den finske kongesøn Vaulundur gør sammen med sine to brødre et ufatteligt fund af guld og ædelstene i en fjeldmine. De opfatter fundet som et varsel fra guderne om, at de må forlade den mørke kolde finmark og søge lykken i Sverige. Tre smukke valkyrier betror brødrene tre magiske nøgler, der giver adgang til større naturrigdomme, end noget menneske nogensinde har kunnet forestille sig. Dermed vækkes dog den onde kong Nidudrs misundelse og vrede. Kongen må sande, at guderne ikke deler gaver ud til hvem som helst, men kun til de som i sjælen bærer kærlighed og mod. Nidudr mangler begge dele og prøver med skånselsløs magt at erobre dét, som ikke bliver ham givet. Fra samlingen Udvalgte Digtninger, genudgivet ved Nordisk Forlag 1905.

Adam Oehlenschläger genfortæller folkeeventyret om en kone og en mand, der, selvom de elsker hinanden som ind i himlen, ikke kan få børn. Da står hun en dag ved enebærtræet og kommer til at skære sig i fingeren. Da blodet drypper ned på den hvide sne, ønsker hun, at hun vil få et barn, der er så rødt som blod og så hvidt som sne. Konens ønske går i opfyldelse, men desværre må hun selv lade livet i barselssengen. Da hendes mand tager sig en ny kone, bliver livet for det stakkels rød-hvide barn ikke nemt.Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en dansk guldalderdigter og skuespilforfatter. Blandt hans vigtigste værker er "Guldhornene", "Aladdin" og den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Adam Oehlenschläger anses for at være en af de største danske digtere nogensinde.

Da en fattig fisker en dag får en flynder på krogen, oplever han noget ganske besynderligt. Flynderen giver sig til at tale til ham og fortælle, at han i virkeligheden er en forhekset prins. Fiskeren skåner flynderen og sætter den fri i havet igen. Men da han kommer hjem til sin kone i den usle grøft, de bor i, beordrer hun ham til at fange flynderen igen og bede den om at opfylde et ønske. Hun vil have en rigtig hytte at bo i. Problemet er bare, at selvom flynderen opfylder hendes ønske, så er det ikke nok for hende. Hun vil have flere ønsker opfyldt.Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en dansk guldalderdigter og skuespilforfatter. Blandt hans vigtigste værker er "Guldhornene", "Aladdin" og den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Adam Oehlenschläger anses for at være en af de største danske digtere nogensinde.

Folkeeventyr og sagn er blevet fortalt verden over gennem tusindvis af år. Også Skandinavien har en rig tradition for folkeeventyr. Her genfortæller store danske og norske forfattere og folkemindesamlere 14 klassiske nordiske eventyr. Vi møder både snedige og bedrageriske mennesker, modige helte, smukke prinsesser og onde trolde.Eventyrene er fortalt af nogle af de største danske og norske forfattere og folkemindesamlere fra det attende, nittende og tyvende århundrede. Hver har sit sprog og sin egen måde at fortolke de gamle eventyr på.

Adam Oehlenschläger genfortæller folkeeventyret om Tommeliden. Tommeliden er skræddersøn og til trods for, at han ikke er mere end en tomme høj, så agter han at følge i sin fars fodspor og blive skrædder. Nok Tommeliden er lillebitte, men hans krav til verden og andre mennesker er kæmpestore, og det bliver hans største udfordring, da han vil vandre på sit håndværk.Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en dansk guldalderdigter og skuespilforfatter. Blandt hans vigtigste værker er "Guldhornene", "Aladdin" og den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Adam Oehlenschläger anses for at være en af de største danske digtere nogensinde.

"IssefiordenDe gamle, sølvblaa, stille, klareIsse-Fiord! som Nordens HelteSøgte før, med Sværd ved Belte,Altid flux til Kamp og Fare;Du som stedse bar en SkareFordum, af de brune Snekker,Intet nu din Flade dækker!"Adam Oehlenschläger fortæller om sin rejse rundt på Langeland i sommeren 1804. Rejsedagbogen er skrevet som et digt i Oehlenschlägers velkendte romantiske og opløftende stil og tegner et smukt billede af Langeland, som det var engang.Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en dansk guldalderdigter og skuespilforfatter. Blandt hans vigtigste værker er "Guldhornene", "Aladdin" og den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Adam Oehlenschläger anses for at være en af de største danske digtere nogensinde.

Grækerne har Iliaden og Odysseen om deres guder og heltes store bedrifter. Norden har Adam Oehlenschlägers episke digt "Nordens guder", der beskriver den nordiske mytologis guder og halvguder, genfortæller de mest karakteristiske sagn og bringer alt det bedste ved den danske guldalders digteriske stil i forbindelse med de svundne tiders mytologi og folklore.Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en dansk guldalderdigter og skuespilforfatter. Blandt hans vigtigste værker er "Guldhornene", "Aladdin" og den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Adam Oehlenschläger anses for at være en af de største danske digtere nogensinde.

I Adam Oehlenschlägers skuespil "Axel og Valborg. Et sørgespil" er det ikke den lidenskabelige, altopslugende lidenskab, der er i hovedsædet, som vi ser det i Shakespeares "Romeo og Julie". Det er kærligheden som troskab, der optager den store danske digter, samt visheden om, at man indimellem må føje sig, uanset hvor højt man elsker hinanden.Adam Oehlenschläger (1779-1850) var en dansk guldalderdigter og skuespilforfatter. Blandt hans vigtigste værker er "Guldhornene", "Aladdin" og den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Adam Oehlenschläger anses for at være en af de største danske digtere nogensinde.