Bøger af Aage von Kohl

I pjecen "Kunst – et nødråb" går Aage von Kohl til angreb på kunst- og kunstnerbegrebet, som han mener er alt for bredt formuleret. Han skelner blandt andet mellem form og indhold og deler de mennesker, han mener med rette bør kaldes kunstnere, ind i tre grupper.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

Aage von Kohls skuespil, "De, der bærer", udspiller sig under Første Verdenskrig, som et par veluddannede brødre – Karl og Olaf Wendèn – tvinges til at deltage i. "De, der bærer" er præget af den spekulative-filosofiske linje, som von Kohl slog ind på mod slutningen af sit skønlitterære forfatterskab, hvor emner som udødelighed og reinkarnation spillede en stor rolle.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

Aage von Kohl fandt stor inspiration hos Henrik Ibsen, da han skrev dette skuespil, "Klippen", som udspiller sig på en kuranstalt og et nærliggende badehotel i dagene omkring sankthans. Stykket handler om ægteskabsproblemer – blandt andet mellem redaktør Axel Hanning og hans hustru, fru Agnes Henning.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

Aage von Kohl går i dybden med de påbud og forbud, vi lever under, og slår et slag for moralen – især den kvindelige moral – som et eksistensspørgsmål, der gælder liv eller død for menneskeracen, i det pædagogisk-polemiske foredrag "Vore døtres moral", som han holdt i 1923.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

Aage von Kohls fortælling "Det store skød" fa 1911 blev hans sidste skønlitterære værk. Resten af sit liv beskæftigede han sig mest med de tanker om livet og døden, der også kommer til udtryk i denne bog - og som indbeatter overvejelser om spiritisme og reinkarnation.Cai M. Woel skriver i "Dansk Litteraturhistorie 1900-1950":"Med romanen "Det store skød" (1911) gjorde Aage v. Kohl op med Jorden; hans tanker er optaget af evigheden, af døden. Er døden noget definitivt eller blot en overgangsform, kan man vende tilbage fra den og meddele sig? Sådanne tanker eksperimenterer han med i denne sidste roman, og han kommer til et yderst positivt resultat. Ikke blot kan de døde vise sig for os og meddele sig til os, mener han, men vi har antagelig også levet i tidligere tilværelser og kan erindre elementer deraf".

"Den gyldne gift" er en ægteskabsroman, der handler om kunst, og forfatteren rører ved et problem, der eksisterer: Kan en digter digte ordentligt,hvis han lever lykkeligt? Hvis den gamle sætning: Kunst og kval hører sammen, og hvis, hvad der også påstås, digteren digter bedst om det, han ikke har, at kunsten altså er en slags kompensation, må svaret blive nej. Lykkelige ægteskaber og kunst hører ikke sammen"(Cai M. Woel i Dansk Litteraturhistorie 1900-1950")»Det er med en egen Glæde, man læser denne Bog . . . fordi hos Forfatteren alle Evner er tagne i Brug, alle Sjælens Strænge spændte — og spændte til Bristepunktet — fordi der hos ham fornemmes det hurtige Aandedræt, den varme og ivrige Livsappetit, som er den sande Skribents — fordi han vover at bane sig Vej med egne Kræfter, selv om det gaar gennem Tjørnehække og med Øxen i Haand — endelig fordi han har saa meget Talent, fordi Sproget føjer sig saa villigt under hans Hænder, fordi Billeder og Tankeforbindelser saa redebont staar til hans Raadighed . . . Den Nidkærhed, hvormed den er skreven, den Personlighed, der er nedlagt deri, den Heftighed, hvormed dens høje Idealisme forkyndes . . .«(Albert Gnudtzmann i »Dagbladet«)

"Mikrobernes Palads" af Aage von Kohl handler om den store russiske armada, der under den russisk-japanske krig 1904 sejlede ud fra Østersøen, ned syd om Afrika og op til Tsushimastrædet mellem Korea og Japan, hvor russerne led et knusende nederlag. Russerne mistede 5000 mand, otte slagskibe og mange mindre skibe, mens japanernes tab beløb sig til 116 mand.Der er måske ikke så mange, der husker den russisk-japanske krig, men den kom til at kaste lange skygger ind over de næste hundrede års historie. Russernes nederlag var med til at fremkalde den uro, der førte til revolutionen i 1905. og nedkæmpningen af revolutionen var med til at opflamme til revolutionen i 1917. Japanernes sejr førte til, at Korea blev indlemmet i Japan (før krigen havde russerne foreslået Japan at dele Korea i nord og syd) og senere til de japanske angreb på Manchuriet og derefter selve Kina og til sidst til Pearl Harbor og atombomben.Men "Mikrobernes Palads" er ikke en bog, der kun handler om en bestemt krig. Den handler om krigens væsen og hvad krigen gør ved menneskene. Aage von Kohl havde selv deltaget i kampene i Manchuriet og vidste, hvad han talte om."Mikrobernes Palads" er et storværk i dansk litteratur. I sit strømmende sprog, der forebygger senere forfatteres bevidsthedsstrøm, og i sit vældige vingefang kan den minde om "Jærnet" af Harald Kidde. Bogen blev anmeldt 28.11. 1908 af Christian Rimestad i en kronik i Politiken. Rimestad skriver bl.a. at man kunne skrive ikke én men en række anmeldelser af bogen, en om det historiske stof, en om de hovedpersoner der foldes ud, en om kompositionen "der synes mig overlegent intelligent". en om stilen, "der er i høj grad broget, sammensat af de mest forskellige ingredienser.. Denne stil kan hæve sig til en storladen episk lyrisme... den kan, overbebyrdet nervøs, stønne under en trang til at skildre det, der måske slet ikke *kan* skildres... Denne stil skyr intet middel for at levendegøre. "At bogen i dag stort set er gået i glemme er uforståeligt. Det er på tide at gengive den den plads i den danske litteratur, den fortjener.

"De røde navne" handler ligesom hovedværket "Mikrobernes palads" om den russisk-japanske krig 1904, som Aage von Kohl fulgte på nærmeste hold som korrespondent. De fire noveller i "De røde navne" skildrer krigen fra en japansk synsvinkel. Bogen er tilegnet "dem, der endnu ikke har lært at hade Krigen". Den er illusionsløs i sin beskrivelse af krigens gru og barbari. Køligt iagttagende og med stor præcision i formuleringerne. Novellerne kan minde om Ambrose Bierces "Fortællinger om soldater og civile". Cai M. Woel skriver i Dansk Litteraturhistorie 1900-1950 om "De røde navne": "Ganske vist indbød emnet ikke til romantik og hyggestemning, men de blodige og grufyldte beretninger er usædvanlig koldt set og gengivet, ren naturalisme! De følelser, der mere anes end egentlig er tilstede, er sådanne som stolthed, pligt over for fædrelandet... Men novellerne er gode. Kohl beretter nøgternt og anskueligt, han har evne for spænding, de er fyldt af angst, og den smitter af på læseren".Dansk Biografisk Leksikon skriver om Aage von Kohl: "I sit forsøg på at udforske menneskets underbevidsthed har v. K. lært meget af Fjodor Dostojevskij. Med forkærlighed beskæftiger han sig med driftslivets natside, den instinktive ondskab og grusomhed, men hævder til stadighed muligheden for de positive kræfters sejr gennem selvovervindelse og opofrelse".

"Hjærtevirtuosen" handler om en gift kvinde, der uden at ryste på hånden med alle midler afviser truslerne mod sin ægteskabelige lykke - først fra en ung kvinde og så fra en homoseksuel mand.Pressen skrev om "Hjertevirtuosen" (1905)"I denne Roman er en ung Kvinde, Fru Eja Bang, skildret med stor Finhed.--- Og saa snart hun føler, at der virkelig i hendes Mands Liv er et Forhold, som stjæler noget af hendes Samliv med ham, da gaar hun pludselig ud af sin Passivitet og træder fuldt bevæbnet frem til Kamp. Hun bruger i denne Kamp alle en Kvindes Forsvars- og Angrebsmidler, hun viser sin Skønhed, sin List, sin Ømhed og sin Styrke, og da alt dette intet hjælper, bliver denne lille Kvinde grum som.et Rovdyr og driver ubarmhjærtig og snild sin Modstander i Døden. Det er navnlig dette sidste, der er skildret med betydelig Kraft og Overlegenhed". Poul Levin i "Politiken""Ud af Bogens mange klogt ordnede og tidt meget gribende Optrin løfter Fru Eja sit straalende elskovsfulde Kvindeaasyn. Og i den Kunst at indlede og afslutte de enkelte Optrin betydningsfuldt er han naaet vidt". Valdemar Rørdam i "Samfundet""Man interesseres af denne Bog ligesom af Herr Kohl’s tidligere, fordi de vidner om et ejendommeligt stærkt og originalt Livssyn, fordi deres Forfatter virkelig har haft noget paa Hjærte, han maatte frem med, fordi de gøre Indtryk af at være gennemlevede."J. C. i "Berlingske Tidende"."Forfatterens talang är obestridelig, och han genomfor sitt ämne med både alvar och säkerhet". "Dagens Nyheter*.