Bøger af Aage Frandsen

I over 40 år var Aage Frandsen den magtfulde grå eminence i SF. Han var SFs sjæl, og styrede tropperne, når der var politisk oprørte vande. Aage Frandsen holdt sig lidt i baggrunden, mens Gert Petersen, Holger K. Nielsen, Villy Søvndal, Anette Vilhelmsen og Pia Olsen Dyhr var SFs ansigt udadtil. Nu fortæller Aage Frandsen SFs dramatiske og spændende historie, og giver for første gang et unikt indblik i arbejdet i maskinrummet i Socialistisk Folkeparti. I hele sit liv afskyede Aage Frandsen kommunismen, og gik efter at give SF den størst mulige demokratiske indflydelse. Han fortæller om kampe, sejre og svære stunder for partiet. En væsentlig del af bogen er helliget SFs tumultariske vej til regeringsmagten under Villy Søvndal, den efterfølgende nedsmeltning og kampen for igen at finde tilbage til det gamle SF.

Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen har i fællesskab lavet en anvendelsesorienteret grundbog: PolitikNU - holdninger, magt og politiske systemer. Eksempler fra den nyeste forskning er - sammen med de relevante teorier og begreber - præsenteret så de kan bruges i behandlingen af den aktuelle udvikling. Hele bogen er skrevet, så den er let og engagerende at undervise efter. Bogen afsluttes med et kapitel med en ‘manual’, der viser hvordan man kan analysere politik i praksis.

Aage Frandsens erindringsbog er en rejse tilbage i tiden og en fortælling om vilkårene for livet på landet og de mennesker som var til dengang. Vi hører om det eftermæle, Mette Knudsdatter fik ved sin begravelse af præsten i 1799 og vi bliver klogere på klasseskel i 1950'ernes Hvirring i Østjylland. Med Aages far som eksempel får vi indblik i den komplekse andelsverden, som bønderne skabte i fællesskab - høj som lav. Endelig viser bogen, hvordan en families stærke værdier udmøntes i praksis, også som en del af modstandskampen under 2. verdenskrig. Aages første politiske erfaringer får vi en fornemmelse for, da han bliver formand for elevforeningen på Rønde kursus.Aage Frandsen, f. 1941 i Hvirring, bondedreng, gymnasielærer i samfundsfag og historie, medlem af SF fra 1964, folketingsmedlem for SF i 18 år i årene 1971-2005, medlem af SF's hovedbestyrelse 1972-2006, formand for SF's folketingsgruppe 2001-2005

Lovgivningsprocessen er beskrevet i grundloven og Folketingets forretningsorden, men denne formelle beskrivelse svarer langt fra til, hvordan det foregår i praksis. Formelt er regeringen og Folketinget fælles om lovgivningen, men i praksis har de ikke samme indflydelse. På samme måde giver Folketingets forretningsorden langt fra det reelle indhold af lovgivningsarbejdet. Bogen belyser, hvordan lovgivningsprocessen foregår fra ide til vedtagelse. Bogen analyserer, hvilken indflydelse forskellige aktører har på lovgivningsprocessen - f.eks. regeringen, regeringsudvalg, embedsmænd, kommissioner, EU, interesseorganisationer, pressen, Folketinget, folketingsudvalg mv. Relationerne mellem regeringen og Folketinget har ændret karakter, ved at der er opbygget en forligskultur og en forligsnorm i forbindelse med lovgivningsarbejdet, som regering og Folketing indretter sig efter. Forligsnormen vedrører bl.a., hvor længe forlig varer, hvordan forlig kan opsiges, hvad et forlig omfatter, og hvordan en forligskreds kan udvides m.v. Forligskulturen er udtryk for det samarbejdende folkestyre, men det kan også med de mange forlig, ifølge Aage Frandsen, skabe et demokratisk problem ikke mindst i forbindelse med et flertalsskifte i Folketinget. På samme måde er det et problem for folkestyret, at det folkevalgte Folketing ofte lader sig nøje med fingeraftryk på lovgivningen modsat regeringens kraftige fodaftryk. »For alle der interesserer sig for politik og demokrati er dette en virkelig interessant bog ... Fremstillingen virker objektiv og engageret med henblik på at få etableret den bedst mulige og mest demokratiskte lovgivningsproces her i landet. Den giver anledning til mange overvejelser og forhåbentlig også nogle, der udmønter sig i nogle fornuftige korrektioner af en del af den nuværende praksis.«Paul Hegedahl i sin boganmeldelse i dknyt>> »En velskrevet og grundig gennemgang af lovgivningsprocessen. Kan anvendes i undervisningen både på gymnasie- og universitetsniveau og som opslagsværk for politisk interesserede.«- Lektørudtalelse  Aage Frandsen er cand.mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005 (bl.a. ordfører i forfatningsspørgsmål og inden for uddannelse, medier, arbejdsmarked og skat), næstformand i SF's folketingsgruppe 1996-2001, formand for SF's folketingsgruppe 2001-05, medlem af Folketingets Præsidium som 4. næstformand 2004-05. Forfatter til bogen Politik i praksis, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006.

"...meget indsigsfuld og lærerig...politisk indsigt og på mange områder også ny viden...Det er ikke bare politik i praksis. Det er politologi i praksis." Jørgen Grønnegaard Christensen i Politica"...denne indsigtsfulde og velskrevne bog, anvendelig i mange sammenhænge både uddannelsesmæssige og politiske...dykker ned under overfladen og belyser det politiske håndværk i dets forskellige aspekter." Lektørudtalelse"Redeligt, indsigtsfuldt og let forståeligt." Arne Hardis i Weekendavisen"...engageret og levende." Gregers Friisberg i SamfundsfagsnytAage Frandsen tegner i bogen "Politik i praksis" et billede af den politiske hverdag på Christiansborg. Hvordan foregår politiske forhandlinger, hvordan indgås politiske forlig, og hvordan har politikerne det med hinanden?Der er stor afstand mellem de formelle regler, som fremgår af Grundloven og den virkelighed, som politik foregår i. Selv om det er Folketinget, der vedtager lovene, er det mange andre, der har indflydelse på lovgivningen og de politiske beslutninger, f.eks. embedsmænd, eksperter, pressen, interesseorganisationer og erhvervslivet. Forfatteren påpeger vigtigheden af, at politikerne respekterer parlamentarisk skik og sædvane samt udviser parlamentarisk ordentlighed. Ifølge Aage Frandsen lever ikke alle politikere op til dette.Aage FrandsenCand. mag. i samfundsfag og historie, studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005 (ordfører inden for uddannelse, arbejdsmarked, forfatning, skat og medier), næstformand i SF's folketingsgruppe 1996-2001, formand for SF's folketingsgruppe 2001-2005, medlem af Folketingets Præsidium som 4. næstformand 2004-2005.