Kunst og kultur

Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

En pige vokser op i mellemkrigstidens Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme hændelser medfører dog en tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver herefter pigens eneste værn mod en "sølle virkelighed", som blandt andet omfatter en incestuøs storebror og en håbløs forelskelse i en fremmed ung mand.Zürn knytter an til forfattere som Marquis de Sade og Antonin Artaud, og i sit efterord påpeger Olga Ravn videre ligheder med Sylvia Plath og Tove Ditlevsen. I Mørkt forår findes en længsel efter barndommen og en sans for både det grusomme og det pirrende. Det er en udviklingsroman – eller måske en afviklingsroman – skrevet uden nogen form for forstillelse. Illustrationerne i bogen er af Zürns samlever, surrealisten Hans Bellmer, som også er kendt for fotografier af Zürns krop i bondage-tableauer.Unica Zürn (1916-1970), forfatter og billedkunstner. Zürn tilhørte avantgardistiske kredse i Paris og havde nære forbindelser til mange af surrealisterne – herunder Max Ernst, Marcel Duchamp, Henri Michaux samt især Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. Mørkt forår blev den sidste udgivelse fra Zürns hånd i hendes levetid. I 1970 kastede hun sig ud fra et vindue i sin lejlighed efter flere fejlslagne selvmordsforsøg og langvarige ophold på psykiatriske klinikker.Olga Ravn (f. 1986), forfatter, kritiker og oversætter. Ravn debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng og har siden udgivet den lyrisk-gotiske roman Celestine i 2015. Til Mørkt forår har Olga Ravn skrevet et efterord om pigen/kvinden som hovedperson, forfatter og læser: hvordan forholder omverdenen sig til disse tre forskellige skikkelser – hvis de da er forskellige?

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.

Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

De tolv cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af magten i mere end 2000 år. Hvordan ser magtens ansigt ud? Hvem fejres i kunsten og hvorfor? Og hvordan reagerer vi på statuer af politikere, vi ikke bryder os om? I De tolv cæsarer fortæller Mary Beard – med udgangspunkt i vore dages ”skulpturkrige” – hvordan portrætterne af de rige, de mægtige og de berømte i den vestlige verden er blevet formet af billedet af de romerske kejsere, især de tolv cæsarer, fra den hensynsløse Julius Cæsar til den fluepinende Domitian. Bogen undersøger, hvorfor disse morderiske autokrater har optrådt så ofte i kunsten fra antikken og renæssancen frem til i dag, hvor politiske ledere stadig kan risikere at blive karikeret. Til grund for bogen ligger et fascinerende detektivarbejde, og Mary Beard fortæller en medrivende historie om nogle af de mest udfordrende og foruroligende magtportrætter, der nogensinde er blevet skabt.

Denne bog sætter fokus på kunstneriske og kulturhistoriske værker i det danske landskab. Den er tænkt som en inspiration for alle med lyst til at udforske og bevæge sig i naturen og opleve samspillet mellem landskab, arkitektur og kunst.Bogen viser 30 fine eksempler på landskabskunst fra hele landet. Gennem lettilgængelig tekst og smukke fotos får læseren et levende billede af værkerne og menneskene bag. Samtidig fortæller bogen om de dramatiske, sjove og overraskende hændelser, der er sket i forbindelse med anlæggenes tilblivelse og senere udvikling. Bogen er illustreret med fotos af den anerkendte kunst- og arkitekturfotograf Carsten Ingemann.Formålet med bogen er at synliggøre disse betagende steder i landskabet for en større kreds. Bogen er til alle med interesse for natur, kunst og arkitektur og kan tjene som inspiration både før, under og efter en tur ud i det danske landskab.Om forfatterFrode Birk Nielsen er uddannet ved Afdelingen for Have- og Landskabskunst på Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Siden har han som praktiserende landskabsarkitekt været manden bag en række markante landskabsanlæg i Danmark. Fx Aaboulevarden i Aarhus, Toldbod Plads i Aalborg, Israels Plads i København samt talrige vindmølleparker i det åbne land. Hans faglige baggrund har givet ham både teoretisk og praktisk ballast og en værdifuld indsigt i emnet landskabskunst i Danmark, som han med glæde deler ud af.E-bogen er lavet i fixed format

Nyt biografisk værk om en unik dansk slægts-, erhvervs- og kulturhistorie.For første gang nogensinde udkommer en bog om LEGO Koncernens og slægten Kirk Kristiansens fascinerende historie gennem 100 år, som familien selv medvirker i.Et liv med LEGO er skrevet af Jens Andersen, kendt for sine biografier om bl.a. Kim Larsen, Kronprins Frederik og Astrid Lindgren, og er en eventyrlig fortælling om verdens største legetøjsproducent. Den begynder i 1916, da Ole Kirk Christiansen slår sig ned som snedker i Billund på den jyske hede, og følger slægten og virksomheden i et til tider dramatisk forløb frem til i dag, hvor LEGO brandet er et af de mest elskede på kloden.Jens Andersens bog er samtidig en kulturhistorie om skiftende generationers syn på børn og barndom og forskellige epokers opfattelse af legens betydning.Værket bygger på halvandet års studier i LEGO Koncernens historiske samling og arkiv i Billund. Som fortælling er den også blevet til på grundlag af månedlige møder og samtaler gennem halvandet år med Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem hele bogen uddyber og kommenterer sit eget og sin slægts liv med LEGO.

Iben Hjejle er en af sin generations mest markante skuespillere.Skuespilleren Iben Hjejle var en del af det store nybrud i dansk film i 1990’erne, hun indspillede Hollywood-film og var en hjørnesten i det populære Klovn-univers. Privat udgjorde hun halvdelen af ”Danmarks celebritypar nummer to” – efter kronprinsparret.De senere år har hun skabt en af landets mest lyttede podcasts, den hudløst ærlige Sitter, hvor hun er vært sammen med veninden Signe Lindkvist. Men undervejs har livet taget nogle dyk, og hun er flydt væk fra det, hun er rundet af. Både privat og professionelt. I En gylden korkprop fortæller hun om at finde vej til overfladen og træde i karakter i sit livs vigtigste rolle: Rollen som sig selv. Det har krævet nogle markante valg – og fravalg – i bestræbelsen på at blive tro mod sig selv og genfi nde sine grundværdier.Fortællingen tager sit udspring en dag, Iben smider en kasse med gamle manuskripter i en container. Det bliver første skridt i en længere selvransagning, som fører hende hele vejen tilbage til barndomshjemmet i 1970’ernes Søborg. Hun følger sit spor gennem skiftende familieformer, nedslående tab, tætte venskaber og svære brud frem til i dag, hvor hun har fundet tilbage til fordybelsen og åbnet et nyt kapitel.Bogens tone har den balance, der også kendetegner Iben som menneske og skuespiller – der er lige dele humor og eftertanke. Som en kollega har sagt: "Hos Iben ligger Dostojevski og pruttepuden lige ved siden af hinanden."

Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år har haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens forudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Kristus-statue.KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bogudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner.