De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimi og spænding

Her finder du spændende bøger om Krimi og spænding. Nedenfor er et flot udvalg af over 41 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jo Nesbø
    101,95 - 298,95 kr.

    URET TIKKER, OG DER ER VARSLET BLODMÅNE OVER OSLO.Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet. Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokain­sælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.

  • af Jens Henrik Jensen
    188,95 - 238,95 kr.

    Sjette bind i serien om krigsveteranen OXEN.Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveks­ling fra alle spekulationer.Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skatte­myndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en bank– lækage i Panama.Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?Jagten på svar bringer dem i livsfare ...

  • - Frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
    af Peter Graae
    218,95 - 298,95 kr.

    Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.

  • - Mine 40 år blandt mordere og meddelere
    af Søren Baastrup & Benny Frederiksen
    218,95 - 298,95 kr.

    Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

  • af Nita Prose
    148,95 kr.

    Jeg er din stuepige. Jeg kender dine hemmeligheder. Dit beskidte vasketøj.Men hvad ved du om mig?Stuepigen Molly er helt alene i verden. Et nul. Hun er vant til at være usynlig i sit job på Regency Grand Hotel, hvor hun puffer puder og tørrer gæsternes støv, snavs og hemmeligheder væk. Hun er blot en stuepige – hvorfor skulle nogen lægge mærke til hende?Men Molly kommer i begivenhedernes centrum, da hun finder hotellets berygtede gæst, mr. Black, meget død i sin seng. Det er noget rod og ikke lige sådan at fikse. Mens Molly bliver viklet ind i jagten på sandheden og følger de spor, som hotellets fornemme korridorer hvisker, opdager hun en særlig evne, hun ikke vidste, hun havde. Hun er blot en stuepige – men hvad ser hun, som andre overser?Stuepigen er en charmerende mordgåde med en original heltinde – og en historie om, at alle fortjener at blive set og hørt. For når sandheden skal findes, kræver det nogle gange helt specielle mennesker med helt specielle evner …

  • af Dennis Drejer & René Dahl Andersen
    218,95 - 238,95 kr.

    René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

  • af Jeanette Varberg
    188,95 - 238,95 kr.

    Hjemmehjælperen Jette finder gamle fru Jensen på badeværelset – død og hængende fra vasken i et kort reb. Blod op ad væggene og pøl på gulvet. Liget hænger med armene ud til siden, fødderne i pæne sorte sko ved siden af hinanden, øreringe som sølvengle i de gamle ører. Selvmord? Kan fru Jensen på 98 år have villet tage sit eget liv? Og ville det overhovedet være muligt for hende?Peter Iversen, vicepolitiinspektør forflyttet fra København til Vestjylland, er på sagen og med hos embedslægen, da en lille sort amulet med ukendt skrift pludselig falder ud af fru Jensens krogede hånd. Nationalmuseet kommer på banen, og Peter møder her til sin overraskelse Bill Perez fra FBI. Han efterforsker mordet på en amerikansk højesteretsdommer Elisabeth Moore Jackson, og i hendes mund har man fundet en kugle med ligheder med amuletten i fru Jensens hånd. Begge dele er placeret efter døden, og de historiske eksperter er enige om, at amuletten og kuglen, som er blevet brugt imod ondskab og dæmoner, er ægte, og kuglen har været en del af Nationalmuseets samling indtil 1933, hvorfra den siden forsvandt.Peter Iversen må finde ud af, om de to sager er forbundne, og kobles sammen med en af verdens førende amuleteksperter i magtfuld rituel praksis, Nanna Rasmussen. Det umage pars efterforskning får dem ud på en større færd for at løse gåden. Læseren tages med til bl.a. Kairo og Vatikanet i en hæsblæsende jagt på sandheden, som overgår deres vildeste fantasi.

  • af Steffen Groth
    238,95 - 248,95 kr.

    En nøgen mand vågner op i en kiste i et kapel i en have i Risskov uden at vide, hvem han er, eller hvordan han er endt dér. Han ved heller ikke, ­hvorfor han ligger og siger ordet Himmelstrasse, eller hvad det betyder.Det sidste ved kriminalkommissær Rasmus Hansen til gengæld. Rasmus har akut brug for en insider på et eksklusivt hospice på Ærø for at komme videre i jagten på mindst 35 forsvundne gadesovere, hvis skæbne er forbundet til manden i kistens.

  • - Med forord af Nielsen
    af Franz Kafka
    73,95 - 228,95 kr.

    Historien om den unge bankassistent Josef K., der bliver arresteret uden nogensinde at få at vide hvorfor. Under den ydmygende retssag nedbrydes hans selvrespekt og modstandskraft, og til sidst dømmes han til døden. "Det 20. århundredes hovedværk." - Weeekendavisen.

  • - Drabscheferne
    af Stine Bolther, Ove Dahl & Kurt Kragh
    188,95 - 298,95 kr.

    Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt.Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.

  • af Tonny Vorm
    188,95 - 298,95 kr.

    Spor i sneen genopliver den sande historie om krigsopgøret i Nordøstgrønland i 1943. Komplet med barsk kulde, slædejagter, mod og moralske spørgsmål.Et intenst og krigsafgørende slag udspillede sig på Grønland under 2. Verdenskrig. Det er sidenhen gået næsten i glemmebogen, men det råder romanen Spor i sneen nu bod på. Med afsæt i historiske kilder rekonstruerer Tonny Vorm dette centrale kapitel i krigens historie, og resultatet er et episk drama båret af mænd, der presses til det yderste.Historien tager sit udspring, da den danske slædefører Marius Jensen på en rutinepatrulje i 1943 opdager noget alarmerende: Nazisterne er kommet til Nordøstgrønland, der ellers er under amerikansk beskyttelse.Dette kolde, mennesketomme og ufremkommelige hjørne af verden er på grund af dets vejrstationer strategisk vigtigt for både de allierede og tyskerne, fordi begge parter har brug for meldinger om vejret til bombefly, konvojer og ubåde.Derfor sætter Marius straks kursen mod danskernes hovedkvarter for at indberette sin opdagelse. Da tyskerne erfarer, at de er opdaget, beslutter de at nedkæmpe danskerne hurtigt. Herefter følger er et hektisk opgør med skuddueller, interne intriger og slædejagter over isen. Den tyske overmagt er markant. Men i polarkulden skal der andet end militær snilde til for at overleve. Og alliancerne er ikke så gennemskuelige som andre steder.