Historie og samfund

Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

I AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT giver verdens førende nulevende psykolog, Daniel Kahneman, et unikt indblik i den menneskelige hjernes veje og vildveje. Ved at trække på de seneste årtiers fremmeste forskning præsenterer han både øjenåbnende og lattervækkende pointer om den del af vores krop, vi sætter højest og stoler mest blindt på.Men er det nu en god ide? Vidste du for eksempel, at selv garvede dommere idømmer længere fængselsstraffe, hvis de kort inden domsafsigelsen har slået et højt antal øjne med to terninger? Eller at vi beviseligt køber mere sæbe og vaskepulver, hvis vi kort forinden er blevet tvunget til at tænke ‘beskidte’ tanker?AT TÆNKE - HURTIGT OG LANGSOMT er en milepæl i forståelsen af den menneskelige hjerne og menneskelig adfærd generelt - skrevet i en letlæselig og humoristisk tone af en intellektuel og humanistisk sværvægter. "Bogen rummer et sandt overflødighedshorn af aha-oplevelser, dybe indsigter og fascinerende perspektiver på den menneskelige psyke ... Det er virkelig en bog, man bliver klogere af - fuld af fremragende råd om, hvordan man undgår at falde ned i sindets utallige faldgruber.Sjældent har man læst en bog, som i den grad angår ethvert menneske." - Berlingske Tidende"Det er blevet sagt om dette værk, at det vil blive stående om 100 år som monument over vores tænkning." - Information

Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

Samfundet har tilrettelagt uddannelserne på en måde, der i stigende grad adskiller den teoretiske viden om et emne fra den praktiske udførelse af håndværket, faget. Det afspejler sig på jobbet, hvor arbejdet ofte tilrettelægges af folk, der udelukkende har en boglig tilgang til arbejde, og det mærker så forskellige fag som pressefotografer, sygeplejersker og tømrersvende i deres dagligdag. Problemet for både samfundet og mennesket er, at hverken hænderne eller hovedet kan udvikle sig, hvis ikke de arbejder tæt sammen i gensidig respekt.I denne bog diskuterer Mattias Tesfaye velunderbygget og med stort overblik og skarp sans for både humor og logik påstanden om, at teori og praksis ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.

Bo Lidegaard fortæller Danmarks og danskernes historie gennem 100 år – og giver et skarpt og veloplagt overblik over det moderne Danmarks udvikling.  Bogen giver et samlet perspektiv på Danmarks nyere historie og skaber sammenhæng for den, der er nysgerrig efter at vide, hvordan det hele gik til. Med en veloplagt fortællestil og et eminent overblik fører forfatteren sin læser igennem århundredets historie.

'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.

”En kærlighedserklæring til skoven” Der sker de forunderligste ting i skoven: Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for deres afkom, de tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træer har både følelser, fornemmelser og hukommelse. Det lyder måske utroligt. Men det er sandt. Skovfoged Peter Wohlleben kaster nyt lys over skovenes tætte tykninger og giver os et overraskende indblik i en hemmelighedsfuld verden. I sine fascinerende beretninger om træernes uanede evner trækker han både på sine egne erfaringer og på de nyeste videnskabelige opdagelser. ”Træernes hemmelige liv” er solgt i mere end 400.000 eksemplarer i Tyskland og er strøget ind på bestsellerlister verden over.

Den danske skuespiller, filminstruktør og komiker, Hella Joof, har udgivet en fin og underholdende bog med titlen ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling”. Bogen indeholder 25 gode og allerede eksisterende leveregler, som Hella Joof selv har erfaret, navngivet og til sidst nedskrevet i denne fantastiske bog. Papmaché-reglen er altså en ud af de i alt 25 leveregler, der blandt andet også tæller Glimmer-reglen, Rub-og-stub-reglen, Birkes-reglen og til sidst, men ikke mindst, Banal-reglen, der handler om hvorledes det er de mest banale ting, der gør os lykkelige. Det kan for eksempel et kram eller et kompliment en mandag morgen. I ”Papmaché-reglen” deler den karismatiske skuespiller, Hella Joof, ud af sin store livserfaring. Dette sker blandt andet igennem de mange gode anekdoter, som flere læsere sikkert vil kunne nikke genkendende til. ”Papmaché-reglen” er fyldt med interessante og dybe emner, som blandt andet tæller kærlighed, hverdag og velkendte problemer. Bogen handler overordnet om, hvad man skal gøre for at blive glad og lykkelig, og hvad man endelig ikke skal gøre. Hella Joofs budskab er enkelt, men ikke desto mindre stærkt: livet er et mirakel og vi er her for at være glade og elske hinanden. ”Papmaché-reglen” er ikke den første udgivelse af Hella Joof. Hun har således udgivet ”Hellas ABC – Kun for kønsmodne” i 2015. Bogen består af rim og remser for voksne. Den er inspireret af Halfdan Rasmussens ABC for børn. ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” er en underholdende, hjertevarm og tankevækkende bog, der vil berige enhver læser, som ønsker at blive lidt klogere på livet og dets gaver.

Flyt magten er en samfunds-, metode- og ledelsesbog og den uomgængelige grundbog om politisk indflydelse. Praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening.

”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst." – The New York Review of Books "Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” – Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” – Süddeutsche Zeitung Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Færre ved måske, at denne region i mere end tusind år bandt den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejen har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. "Silkevejene" er blændende historieformidling. Et overflødighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. OM FORFATTERENPeter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er leder af Center for byzantiske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som The New York Times og The Guardian.

FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

Thomasevangeliet – der er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente – blev fundet i Egypten i 1945 som en del af et større håndskriftsfund. Evangeliet foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition ville være gået tabt. Hvor evangelierne i Det Nye Testamente fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet snarere en slags Jesusantologi; et kort og enestående ordsprogsevangelium, der giver sin fortolkning af traditionen om Jesus. I Thomasevangeliet gives der ingen fortolkning af ordene. Det er op til læseren selv at udlægge dem. Både i form og indhold minder mange af ordene om dem, vi kender fra Det Nye Testamentes evangelier, men der indgår også ord og lignelser som ikke tidligere har været kendt. I Thomasevangeliet optræder de kvindelige disciple, Maria Magdalene og Salome, på lige fod med de mandlige og stiller spørgsmål til Jesus. Og da Peter angriber Maria, fordi hun er kvinde og dermed ikke har samme ret som mændene, tages hun i forsvar af Jesus.

I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

Du husker garanteret nogle af dansk politiks mest markante og sjove citater: ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt” (Jens Otto Krag), ”Ja, tja, bum, bum, bum” (Niels Helveg) eller hvad med ”Pengene fosser ud af statskassen” (Anders Fogh Rasmussen). Men hvad er egentlig historien bag de berømte citater? Hans Engell har over 40 års erfaring med livet på Christiansborg. Han har både været journalist og pressechef, senere toppolitiker og i dag er han en af Danmarks mest anerkendte politiske kommentatorer. Der findes kun ganske få menneske, der kan prale af den insiderviden Hans Engell har, men nu inviterer han de danske læsere med ind bag kulissen. I "Lusepustere og slingrefise" deler han gavmildt ud af både personlige anekdoter og ikoniske citater fra Jens Otto Krag til Pia Kjærsgaard. Samlet tegner han et rammende billede af centrale temaer i de sidste 50 års politisk historie. Bogen er prydet med Roald Als velkendte illustrationer, som understøtter historien bag de mange berømte citater.

4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.

Digteren Thorkild Bjørnvigs opsigtsvækkende erindringsbog der beskriver hans tætte og foruroligende venskab med Karen Blixen. En forbindelse, der efter fire år endte med et brud og fik personlige omkostninger for dem begge. PAGTEN fortæller om et utroligt venskab, en platonisk kærlighedshistorie mellem den karismatiske forfatterinde og den begavede lyriker.

Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs. 

Hvordan vil du klare dig, hvis du ikke har wifi i en uge? Hvordan vil du tackle det, hvis strømmen går og ikke kommer tilbage foreløbigt? Hvor mange dage kan du brødføde dig selv og din familie med det, du har i skabene lige nu? Har du antydningen af en plan for, hvordan du vil klare dig, hvis - eller rettere: den dag - Danmark bliver ramt af en længerevarende krise? ER DU I DET HELE TAGET KLAR TIL ET SAMFUNDSNEDBRUD? Det bliver du med denne enkle indføring i de mest grundlæggende forberedelser for dig og din familie: Hvad er et nødlager, og hvorfor skal du have det. Derfor kan du ikke regne med, at myndighederne redder dig ud af alle kriser. Sådan planlægger du løsninger på de mest sandsynlige worst case-scenarier for både dig selv og dine nærmeste. Så er du forberedt, hvis – eller når – Danmark bliver ramt af et cyberangreb, fysisk terror, virus eller et helt fjerde krisescenarie.

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.

Dansk politik går i tomgang. Og det selv om over 700.000 offentligt ansatte går på arbejde for at udforme og udrulle politikernes ønsker. I denne bog opføres en (nerve)pirrende fortælling om det danske folkestyre. I centrum står politikere, journalister og embedsmænd fanget i deres eget spin som magtesløse sjæle, der løber hurtigere og hurtigere – men alligevel må erkende, at for meget sander til i pseudopolitik. Spørgsmålet rejser sig: Kan vi i dag overhovedet drive politiske forandringer? Alt for sjældent løser reformerne nemlig de store problemer i vores samfund såsom klima, tech, ulighed og vækst. Eller bare de nære emner som folkeskole, jobformidling, integration, skatteindkrævning og socialpolitik. Og konsekvensen er klar: Når vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft, så udhuler det vores demokrati. Gennem nye data, videnskabelige artikler, historisk materiale og 50 interviews med nøgleaktører viser bogen, at mange af de uløste problemer er såkaldte ’vilde problemer’. Det er sammenviklede problemer, som konkurrencestaten har svært ved at tøjle. En vej ud af dette morads er opbygningen af en entreprenørstat. Det er en stat, som begejstrer ved at udvælge få månelandingsprojekter, som er så store og svære, at vi kun løser dem på tværs af offentlig, privat og civilsamfund. Entreprenørstaten åbner sig altså mod omverdenen og giver sig tid til at lege, udvikle, teste og skalere i et langt sejt træk for at bringe troen på politik tilbage.

11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

I 1864 erklærede en af tidens største statsmænd sig for ”meget stærk skandinav”. Ordene er Otto von Bismarcks. Den preussiske politiker forenede Tyskland og var også parat til at samle Skandinavien. Det samme var Napoleon III og dronning Victoria. 1800-tallets tankegang var, at Europa naturligt ville få færre, men større stater, som det skete for Italien og Tyskland, hvis talrige stater blev forenet gennem krig. Derfor måtte små nationer enten forene sig eller gå under.Frygten for undergang fik radikale revolutionære, fremtrædende politikere og kongelige til at stræbe efter at samle Sverige, Norge og Danmark i en union. På trods af konkrete forfatningsudkast og hemmelige forhandlinger blev skandinavismen aldrig virkelighed. Det har fået historikere til at afskrive den som en sværmerisk fantasi, mens de har set de tre skandinaviske nationalstater som historiens uundgåelige afslutning.Union eller undergang fortæller en helt anden historie og viser alvorlige planer om statskup, krig, bortførelse af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af Sverige og Norges konge på den danske trone.

Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark. Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden. Foruden overblikket over vores forhistorie er Urtid også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har formet vores måde at være i verden på. I bogen har Jeanette Varberg desuden et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Forfatter til bl.a. Viking – Ran, ild og sværd (2019) og Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

"Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

En historie fortalt af Dronning Margrethe, med forfatteren Tom Buk-Swienty.  Bogen er et glimrende erindringsværk, hvor vi får enestående blik ind i Dronning Margrethes formative år. En veloplyst og finurlig fortælling. Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty, udgives af politikens forlag.Bogens handlingsforløb er i tiden, før Margrethe blev dronning. På en kold dag i januar 1972, var der en ung kvinde, som tråde ud i det frysende vejr på balkonen på Christiansborg Slot og blev udråbt til Danmarks næste regent. Vi får gennem bogens række af historier, fortalt forløbet op til denne dag. Mange spørgsmål rejses i ‘Undervejs’. Spørgsmål som former sig ind til 14 rørende samtaler mellem hendes Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren af bogen, Tom Buk-Swienty. Det er et værk som udgives i forbindelse med Dronningens 50-års regeringsjubilæum.Den unge Margrethe levede i en tidsalder hvor alt var anderledes i forhold til i dag. Hun voksede op under Besættelsen, i en familie som er forbundet med Gorm den Gamle og mange af Europas store kongehuse. Hun voksede op i en verden af barnepiger, adjudanter, kabinetssekrætere, hofchefer og kammerherrer. For ikke at snakke om familiens tre slotte, jagthus, Kongeskibet af Danmark, en pigeskole i København og en kostskole i England. Hun havde en rig opvækst med utrolig mange forskellige omgivelser. ‘Undervejs’ tager os gennem det unge liv af Dronning Margrethe, som viser hende i et sansende og videbegærligt perspektiv. Hun er en person som går til livet med åbent og nysgerrigt sind. I hendes unge dage, studerede hun på universiteter i København, Aarhus, London og Paris. Hun faldt hurtigt over arkæologi, som hun forelskede sig i, hvor hun tog på udgravninger i eksotiske lande. En utrolig dannet person i en ung alder, som allerede dengang havde oplevet mere end de fleste personer, oplever i hele deres liv. Hun tog på mange dannelsesrejser rundt omkring i verdenen, og det åbnede hendes sind op. Under hendes rejser blev der skrevet breve frem og tilbage mellem menneskene i hendes liv, og rejsebrevene offentliggøres her i ‘Undervejs’. Et unikt syn på en karismatisk person med et blik ind i kærlighedslivet. Som prinsesse mødte hun en fransk diplomat ved grev Henri de Monpezat i London, og det udspillede sig til en kærlighedshistorie. Tom Buk-Swienty gør et glimrende job i, at stille spørgsmål undervejs, der giver Dronningen et dybere kig ind i sig selv, og mulighed for en større samtale. Humor, selvironi og fortælleglæde er hendes glimrende træk. Hun er ærlig og får en gang imellem tårer i øjne som giver bogen dens hudløs ærlige udtryk.

Jens Otto Krag (1914-1978) er en af de største skikkelser i dansk politik i det 20. århundrede. Og for mange i dag mere myte end mand.Historiker og forfatter Bo Lidegaard tegner i biografien JOK et politisk og personligt portræt af Krag og af menneskene omkring ham. Fra ung himmelstormer til tiden som statsminister og landets altdominerende politiske personlighed. Det er fortællingen om chefarkitekten bag det moderne Danmark, en visionær og begavet politiker – og en mand, der havde svært ved at finde fodfæste i den strøm af forandring og opbrud, han selv var med til at sætte i gang.JOK er en revideret, opdateret og versioneret udgave af Bo Lidegaards tobinds-biografi fra 2001 og 2002 om Jens Otto Krag – nu samlet i ét bind.