De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier

Her finder du spændende bøger om Biografier. Nedenfor er et flot udvalg af over 95 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Drabscheferne
    af Stine Bolther, Ove Dahl & Kurt Kragh
    188,95 - 298,95 kr.

    Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt.Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.

  • - Borgerkrigens barn
    af Lars Kjær
    238,95 - 348,95 kr.

    I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

  • af Mads Pedersen & Per Bausager
    188,95 - 298,95 kr.

    Verdensmesteren Mads Pedersen fortæller ærligt og bramfrit om sine største sejre og mest smertelige nederlag og tager læseren med ind til cykelsportens inderste væsen.Cykelstjernen Mads Pedersen fik sin første mountainbike som otteårig, og hans kometagtige karriere nåede et foreløbigt højdepunkt, da han som den første danske cykelrytter nogensinde blev professionel verdensmester på landevej. Mads P, som de fleste kalder ham i dag, er kendt og elsket blandt cykelfans – ikke blot for sine resultater, men i høj grad også for sin bramfri tone og skarpe evne til at spotte anekdotisk materiale. Denne selvbiografi er rig på interessante og underholdende historier fra landevejen.Han tager os med helt ind i maskinrummet og fortæller om de mange måneders forberedelser til store løb, om monstertræningspas og endeløse tests af materiel, og om de tanker, der farer gennem hovedet i finalerne i monumenter som Flandern Rundt og VM. Han beretter om sine største sejre, men taler også åbent om svære tider og smertelige nederlag som fx et dramatisk styrt under Paris-Roubaix, hvor han ellers var ved at køre sig i vinderposition, og endelig giver han sit åbenhjertige syn på ryttere som Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Søren Kragh, Matthieu van der Poel, Alberto Contador m.fl.Bogen er blevet til i et nært samarbejde med vennen Per Bausager, som selv er tidligere professionel cykelrytter og kender vejen ind til cyklingens inderste væsen. Via lange samtaler med Mads P selv og netværket omkring ham (familie, ledere, trænere og konkurrenter) forsøger Per Bausager at nå frem til en forklaring på, hvad der har gjort Mads P til en så markant figur i cykelsporten.Mads P’s uforfærdede vilje til at fortælle hudløst ærligt om sine oplevelser er ikke hverdagskost i en tid, hvor sportsfolk optræder meget kontrolleret, og slet ikke for en ung stjerne med mange år foran sig. Men som han svarede, da Per Bausager på en cykeltur spurgte, om de skulle lave denne bog sammen: ”Ja, men kun hvis jeg kan fortælle præcis, hvordan jeg oplever tingene, og der ikke bliver censureret i det”.Sådan er det blevet.

  • - De mennesker som byggede og ødelagde det moderne Europa
    af Ian Kershaw
    246,95 - 328,95 kr.

    I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville. Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco). Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).

  • - November 1942: Fortællinger om Anden Verdenskrigs vendepunkt
    af Peter Englund
    123,95 - 398,95 kr.

    I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden.  Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.

  • af Søren Ryge Petersen
    123,95 - 348,95 kr.

    Titlen er præcis. Siden 1995 har Søren Ryge skrevet historier, især til Politiken, og med jævne mellemrum er de bedste af dem blevet samlet til en bog. I alt et par hundrede historier blev det til, som er blevet til en halv snes bøger, der tilsammen er solgt i flere hundred tusinde eksemplarer.Nu er tiden inde til den store finale. Det bedste af det bedste. Det er småt og stort, reportager og portrætter, altid den ægte vare. Søren Ryge er ikke digter – han er historiefortæller.Og specielt til denne bog har Søren Ryge afsluttet sine historier, hvor det er relevant. Hvad skete der med Pil og med Julius og Smeden og alle de andre?

  • af Thomas Harder & Lene Ewald Hesel
    238,95 - 348,95 kr.

    En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv. Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust. Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden. Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

  • - Bertel Haarder
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    123,95 - 298,95 kr.

    Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

  • - jeg er nogens mor
    af Julie-Elsebeth Johannesen Krog
    168,95 - 268,95 kr.

    Julie-Elsebeth har et af Danmarks bedste blikke for den absurde dagligdag med småbørn. Nu debuterer hun med humoristiske historier fra sit liv som mor.90.000 engagerede danske instagram-brugere følger Julie-Elsebeths dagligdag med små børn, hus og mand. Og det gør de, fordi hun kaster et friskt lys på alt det uforudsigelige og utænkelige ved at være mor. Som hun siger: ”Vi ved alle sammen, det er hårdt arbejde at have små børn, men det hjælper at kunne grine af det.”I Ring til en voksen – jeg er nogens mor deler hun generøst ud af de situationer, hun har stået i. Fra jordemodersamtalerne, ammehjernen, mælkebabserne, den desperate søgen på nettet og de vågnenætter til det akavede sexliv som nybagte forældre.Bogen åbner med den positive graviditetstest og følger derefter den totalt uerfarne Julie-Elsebeths vej ind i morlivets kaos. Hendes stærke forbindelse til sine følgere understreges af, at de bidrager med nogle af deres erfaringer, ligesom hendes mand har en gæsteoptræden med sit syn på sagerne.Julie-Elsebeth skaber ganske enkelt den bog, som kommende og nybagte mødre kan spejle sig i og ikke mindst grine med.

  • - Beretning om et kvindedrab
    af Niels Frank
    123,95 - 298,95 kr.

    Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er  så forbandet forudsigeligt.

  • - Fortællinger fra et liv
    af Per Schultz Jørgensen
    93,95 - 198,95 kr.

    At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelseHvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt. Alt fortættes og tegner sig skarpt, når man som forfatteren kæmper den sidste store kamp: mod livstruende sygdom. I barndommen satte besættelsestiden dybe og varige spor i Per Schultz Jørgensen og hans familie. Som ung mand mødte han stærke fællesskaber i sin søgen efter en vej gennem livet. Studiet af sociale relationer blev det faglige vende- og holdepunkt som socialpsykolog. Og først som sidst har han i årtier markeret sig som børnenes ubestridte advokat.PER SCHULTZ JØRGENSEN, født 1933, er dr.phil., professor emeritus i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Tidligere formand for Børnerådet og Socialpolitisk Forening. Forfatter til en lang række populære bøger, senest "Broen til det andet menneske" (2016), "Robuste børn" (2017) og "Opdragelse til livsmod og bæredygtighed" (2020). Gift og har tre voksne børn og ti børnebørn.

  • af Cathrine W. Wichmand
    178,95 - 188,95 kr.

    ”Der var engang, hvor jeg ønskede mig et forårsbarn. Så et sommerbarn. Og så bare et barn.”Cathrine Wichmand møder Adam til en gallafest i 2. g. De bliver uadskillelige, kærester, flytter sammen, gift – og næsten forældre. Lige inden bryllupsrejsen beslutter parret sig for, at nu skal spørgsmålet ”skal I ikke snart ...” besvares med et jo.Men snart er drømmen blevet til fertilitetsbehandling, sex til en pligt, og håbet til måske to streger. Hvis man altså holder testen op i lyset. Kan man være lidt gravid? Eller ”teknisk set gravid”, som en læge siger efter endt behandling? Og hvor langt skal man gå for drømmen?Den 2. oktober 2018 føder Cathrine et hjertebarn. Dette er hendes historie om de følelser og frustrationer, som følger med fertilitetsbehandling. Men først og fremmest er det en historie om kærlighed.Cathrine W. Wichmand har studeret film og medievidenskab og er uddannet ved DR's Talenthold. Efter seks år som vært på P3 sagde hun jobbet op for at blive selvstændig iværksætter.Hun har gennem 11 år drevet en af Danmarks største blogs, rockpaperdresses.dk. Det var her, hun i 2017 for første gang delte, at hun var på vej i fertilitetsbehandling med sin mand.Cathrine er politisk engageret og har i årevis været fortaler for kvinders reproduktive rettigheder og sundhed. I 2020 fik hun et borgerforslag at hæve tidsbegrænsningen på kvinders æg på frost båret hele vejen til Christiansborg, i dag er det gjort til lov.

  • - Nye fortællinger om Grundtvig
    af Lone Kølle Martinsen
    238,95 - 289,95 kr.

    Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber. Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig. I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder. Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

  • - XX antal gode råd, du ikke har bedt om
    af Ane Høgsberg
    178,95 - 248,95 kr.

    Så sker det! Der kommer et barn! En helt ny verden skal åbne sig, og der er kys, kram, beundring og ubetinget kærlighed – men også ængstelse, frustration, magtesløshed. Og en uendelig mængde gode råd.Vennerne, familien, ja sågar fremmede kvinder i bussen, har gode råd.Men inden du bruger al din tid på at skrive til ”Spørg Helen” eller Hestenettet, så træk vejret dybt! Du behøver ingen gode råd – kun din sunde fornuft og BABYLYFE 101.Ane Høgsberg har samlet sine bedste råd om ekspedienter i babyudstyr, ting du som ikke-fødende skal sige under en fødsel, skæld-ud-navn til baby og mange andre gode råd, der får dig til at naile tiden som nybagt mor.BABYLYFE er en samling af humoristiske erfaringer, som kan bruges som en uformel opslagsbog til den nye forældre, primært førstegangsmor. Det er meningen at bogen, med sin sjove betragtninger, kan hjælpe med at besvare nogle af de spørgsmål man som forælder for første gang måske ikke helt ved hvor man skal gå hen med, med et glimt i øjet.Ane Høgsberg er komiker, tekstforfatter, tv-vært og mor til Ebbe, fra december 2020. Hun debuterede som komiker i 2008 og har siden 2019 dannet par med komikeren Lasse Madsen.

  • - Beretninger fra 25 unge voksne med skilte forældre
    af Emilie Stein Thorsen
    73,95 - 228,95 kr.

    Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen

  • - Visdom fra mit liv som buddhistmunk
    af Björn Natthiko Lindeblad
    218,95 - 248,95 kr.

    Som 25-årig opgiver svenske Björn Lindeblad en kometagtig erhvervskarriere og sælger alle sine personlige ejendele for at blive buddhistisk skovmunk i Thailand. Her får han sit munkenavn Natthiko, der betyder ’den, der vokser i visdom’.17 år senere vender han i 2008 tilbage til Sverige. Fortabt, arbejdsløs og uden en krone på lommen ryger han ind i en dyb depression, men med hjælp fra sin lærdom som munk og fra folk omkring ham finder han igen en mening med livet.I sin selvbiografi deler han ud af sin indsigt i, hvordan vi hver især kan frigøre os fra vores selvkritiske og negative tanker, og han viser os øvelser til at finde vores indre ro og forbedre vores mentale sundhed.VINDER AF STORYTEL AWARDS

  • af Freddy Wulff
    208,95 - 298,95 kr.

    Freddy Wulff har brugt det meste af sit liv på at rejse rundt i verden fra det ene vilde eventyr til det andet. I denne bog fortæller han om nogle af de vildeste: jagten på den mystiske Vu quang-okse i Vietnam, tiden som guldgraver i New Zealand, hans tid med hovedjægerne på Borneo, forsøget på at overleve som Robinson Crusoe på en øde ø i Stillehavet, tiden som cowboy på verdens største ranch i Australien, og rejsen til Laos for at finde sandheden om den gådefulde Stenkrukkeslette. Det er også en bog om en verden, som på mange måder er ved at forsvinde i takt med at naturen forsvinder. Men eventyret er stadig derude. Man skal bare lede lidt grundigere. Freddy Wulff, født 1945, er eventyrer, jæger, journalist og fotograf. Han er opvokset i Dronningborg ved Randers, men har tilbragt hovedparten af sit liv som bl.a. minearbejder, professionel jæger og eventyrer rundt om i verden. I dag fordeler han sin tid mellem Sydøstasien, New Zealand og Nordspanien. Forfatter til bestsellerne Professionel jæger (2011) og Vild jagt (2013).

  • - Fortællinger fra mit andet hjemland
    af Eva Ravnbøl
    198,95 - 278,95 kr.

    ”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

  • - En begynders bekendelser
    af Mikkel Frey Damgaard
    208,95 - 298,95 kr.

    Bogen følger Mikkel Frey Damgaard, fra han køber sin første fiskestang og lidt over et år frem. Mikkel kaster sig over fiskeriet med kæmpe entusiasme og glæde. Han fisker med stigende vanvid og stiller hele tiden sig selv nye udfordringer. Først fisker han efter torsk og hornfisk, så gedder for til sidst at blive helt opslugt af ørreder og fluefiskeri. Han øver sig i kast og køber grej for tusindvis af kroner. Hvor end han vender sig, møder han fisk; i havet, i åer, i musikken, i litteraturen, i sine barndomserindringer og i mødet med andre mennesker. Han udvikler ritualer og ser varsler alle steder i jagten på den perfekte fisk eller det perfekte fiskested. Euforien griber om sig, men frustrationen over mislykkede fisketure begynder også at fylde. Hans sind er fyldt op af tanker om kommende fangster så vel som af kommende fiaskoer. Og både de reelle fiaskoer og forestillingen om dem kan sende ham på dybe nedture, hvor han i sine trængsler glemmer at sove og spise. Og selvom hans møder med naturen byder på øjeblikke med ægte lykke, ro og lise for sjælen, er naturen også skueplads for hallucinationer og rædsel og en dyb og ensom angst for, at succesen aldrig skal indfinde sig. Langsomt går det op for ham, at besættelsen af fiskeriet og hans håndtering af den, afspejler den tilgang, som han har haft til sit eget liv og forvaltningen af det, og det lykkes ham at træde et skridt tilbage og reflektere over og gentænke denne tilgang.

  • af Susanne Hegelund
    123,95 - 289,95 kr.

    Som departementschef i Finansministeriet og som en af frontfigurerne bag den grønne omstilling har Anders Eldrup sat et kæmpe aftryk på indretningen af det danske samfund. Fra han var ganske ung, har han følt det kald, at han vil efterlade et bedre samfund til kommende generationer, end det han selv overtog. Ved i mere end en generation at være en af landets mest indflydelsesrige topembedsmænd og erhvervsspidser har han levet op til sit kald.Anders Eldrup var i 28 år ansat i Finansministeriet. Senere blev han direktør i DONG Energy (det nuværende Ørsted), hvorfra han under stort postyr i 2012 blev fyret, efter at have omlagt selskabet fra sort til grøn energiproduktion. I dag udfylder han stadig en lang række poster inden for klimaområdet og spillede en afgørende rolle ved indførelsen af elbiler.Bogen er ikke bare et portræt af en usædvanlig, indflydelsesrig person, som tog skridtet fra at være budgetbisse til at blive klimafrontløber. Det er også fortællingen om det moderne Danmark, som det har udviklet sig fra krigen til i dag. Fra landbolivet i 1950’erne til magtens maskinrum i København. Der er baggrundsberetninger fra både arbejds- og privatliv, et liv, der undervejs tog en ny retning, da han efter et langt ægteskab faldt for en af sin unge medarbejder, hans nuværende kone Merete Eldrup.

  • - Sådan undslap jeg en kinesisk genopdragelseslejr
    af Gulbahar Haitiwaji & Rozenn Morgat
    158,95 - 206,95 kr.

    Gulbahar Haitiwaji tilhører det muslimske mindretal uighurerne fra Xinjiang-regionen i det nordvestlige Kina, og i 2017 blev hun arresteret af myndighederne. Hendes eneste ”forbrydelse” var, at hendes datter havde optrådt på et foto fra en kinakritisk demonstration i udlandet.Det blev begyndelsen på et årelangt mareridt, hvor Gulbahar blev kastet i fængsel og senere sendt i genopdragelseslejr. Hun blev udsat for flere hundrede timers forhør, tortur, fejlernæring, politivold og hjernevask. På intet tidspunkt fik hun en reel sigtelse eller en advokat, og hendes ”sag” blev afgjort ved en militærdomstol. Efter to år i helvede blev Gulbahar løsladt i 2019 med dybe ar på krop og sjæl. Det anslås, at op mod en million uighurer sidder eller har siddet i de kinesiske genopdragelseslejre. Kina gjorde og gør alt for at skjule den systematiske undertrykkelse af uighurerne, der af eksperter betegnes som folkedrab, og kun takket være whistleblowere og ihærdige menneskerettighedsforkæmpere kom lejrenes eksistens til verdens kendskab."Fange nummer 9" er Gulbahar Haitiwajis dybt personlige og rystende beretning om at overleve de kinesiske genopdragelseslejre. Om at blive systematisk nedbrudt, men også bevare sin værdighed på trods, selvom man undervejs er blevet mishandlet og hjernevasket og endda har måttet angive sin egen familie.Gulbahar Haitiwaji er uddannet olieingeniør og bor i dag i eksil i Frankrig sammen med sin mand og to døtre. Hun er den første uighuriske kvinde, som har overlevet lejrene og turdet fortælle sin historie trods de kinesiske myndigheders chikane og forfølgelse.Oversat fra fransk af Karsten Nielsen.

  • af Jens Andersen
    188,95 - 308,95 kr.

    Nyt biografisk værk om en unik dansk slægts-, erhvervs- og kulturhistorie.For første gang nogensinde udkommer en bog om LEGO Koncernens og slægten Kirk Kristiansens fascinerende historie gennem 100 år, som familien selv medvirker i.Et liv med LEGO er skrevet af Jens Andersen, kendt for sine biografier om bl.a. Kim Larsen, Kronprins Frederik og Astrid Lindgren, og er en eventyrlig fortælling om verdens største legetøjsproducent. Den begynder i 1916, da Ole Kirk Christiansen slår sig ned som snedker i Billund på den jyske hede, og følger slægten og virksomheden i et til tider dramatisk forløb frem til i dag, hvor LEGO brandet er et af de mest elskede på kloden.Jens Andersens bog er samtidig en kulturhistorie om skiftende generationers syn på børn og barndom og forskellige epokers opfattelse af legens betydning.Værket bygger på halvandet års studier i LEGO Koncernens historiske samling og arkiv i Billund. Som fortælling er den også blevet til på grundlag af månedlige møder og samtaler gennem halvandet år med Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem hele bogen uddyber og kommenterer sit eget og sin slægts liv med LEGO.

  • - Knud Rasmussen og hans tid
    af Kirsten Hastrup
    398,95 kr.

    Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten

  • af Glennon Doyle
    188,95 - 198,95 kr.

    En gribende erindringsbog af Glennon Doyle med et kig ind i samfundet og dets kultur. Hun skriver om en længsel, som findes dybt i enhver kvinde; om det er at kæmpe for at være en god partner, datter, mor, medarbejder eller ven. Der er et vist håb om, at denne kamp vil give kvinden en følelse af at føle sig i live, men i stedet for efterlader det oftest kvinden træt og overvældet. Utæmmet snakker om følsomme emner med et kraftfuldt wake-up call. Glennon Doyle fortæller os en historie om en kvinde, der lærte, at hun ikke er en ansvarlig mor, men elsker sine børn og prøver at vise, hvordan man lever livet til det fuldeste. En historie om at finde sin vej gennem en skilsmisse og derefter få en ny blandet familie. Hvordan kan vi begynde at stole nok på os selv til, at sætte de grænser, der skal til og få fred med kroppen, anerkende vreden og hjertesorgen. Det handler om at sætte de vildeste instinkter fri, så kvinden endelig kan se på sig selv og opdage, at hun er der, hvor hun har lyst til at være. Glennon Doyle tager også emnet om forventninger til børnene, som moderskabet har i disse moderne tider, op. Først og fremmest kigger hun på de tidligere årtier, hvor der har været forskellige forventninger til moderskabet, og hvordan det har ændret sig. Hun snakker om de her memoer, som mødre får med efter de forlader hospitalet med deres børn, og memoer fungere som en slags analogi for disse 3 forskellige tiders forventninger til mødre. En utrolig fremragende bog.

  • - Fjorten fortællinger om dronning Margrethes 50 år som regent
    af Thomas Larsen
    123,95 - 298,95 kr.

    Mennesker med et nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne.I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved.Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.

  • - Historien om et mord
    af Kathinka Lindhe
    208,95 - 248,95 kr.

    Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.

  • af Espen Strunk & Iben Hjejle
    188,95 - 298,95 kr.

    Iben Hjejle er en af sin generations mest markante skuespillere.Skuespilleren Iben Hjejle var en del af det store nybrud i dansk film i 1990’erne, hun indspillede Hollywood-film og var en hjørnesten i det populære Klovn-univers. Privat udgjorde hun halvdelen af ”Danmarks celebritypar nummer to” – efter kronprinsparret.De senere år har hun skabt en af landets mest lyttede podcasts, den hudløst ærlige Sitter, hvor hun er vært sammen med veninden Signe Lindkvist. Men undervejs har livet taget nogle dyk, og hun er flydt væk fra det, hun er rundet af. Både privat og professionelt. I En gylden korkprop fortæller hun om at finde vej til overfladen og træde i karakter i sit livs vigtigste rolle: Rollen som sig selv. Det har krævet nogle markante valg – og fravalg – i bestræbelsen på at blive tro mod sig selv og genfi nde sine grundværdier.Fortællingen tager sit udspring en dag, Iben smider en kasse med gamle manuskripter i en container. Det bliver første skridt i en længere selvransagning, som fører hende hele vejen tilbage til barndomshjemmet i 1970’ernes Søborg. Hun følger sit spor gennem skiftende familieformer, nedslående tab, tætte venskaber og svære brud frem til i dag, hvor hun har fundet tilbage til fordybelsen og åbnet et nyt kapitel.Bogens tone har den balance, der også kendetegner Iben som menneske og skuespiller – der er lige dele humor og eftertanke. Som en kollega har sagt: "Hos Iben ligger Dostojevski og pruttepuden lige ved siden af hinanden."

  • af Annie Ernaux
    108,95 - 148,95 kr.

    Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At fortælle sine forældre om graviditeten er utænkeligt. Hun har heller ikke noget ønske om at få et barn, hun har livet for sig. Hændelsen er en fortælling om en illegal abort i et køkken i Paris. Fyrre år senere dykker Annie Ernaux ned i dagbøger og minder fra tiden omkring aborten. Samtidig reflekterer hun over forholdet mellem krop, klasse, køn og skrift og viser, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv. ”Et oprørende, dybt relevant værk – såvel kunstnerisk som menneskeligt. Burde være obligatorisk læsning.”Financial Times

  • af Annie Ernaux
    108,95 - 148,95 kr.

    I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer. Simpel lidenskab er et litterært og antropologisk studie af et hjerte i brand. Med præcision og mod undersøger Ernaux sin egen tilstand i en periode af sit liv, hvor hun ikke foretog sig andet end at vente på en mand. ”Et værk af lyrisk præcision og diamanthård klarhed.”New Yorker

  • af Michelle Hviid
    133,95 - 248,95 kr.

    I sin nye bog LEV LIVET MODIGT skriver MICHLLE HVIID råt for usødet, morsomt, reflekterende og rørende om livets mange op- og nedture. Michelle Hviid har fra begyndelsen gjort sig bemærket i offentligheden som et ærligt og autentisk menneske, der insisterer på at sige tingene som de er. Efter utallige kriser i privatlivet, en hjernetumor og fem operationer i livmoderen, har Michelle nu fundet manden i sit liv. Men det var ikke det der lå i kortene for den driftige og kreative stifter af runningdinner.dk. for bare to år siden. Så hvordan er Michelle nået derhen, hvor hun er i dag? Det er hun blandt andet, fordi hun bliver ved med at prøve. Igen og igen. Og fordi hun ønsker at leve livet uforfærdet. I bogen deler hun ud af sine mange erfaringer og giver inspiration til læserne til selv at kaste sig stærkt ud i resten af deres liv.