De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier

Her finder du spændende bøger om Biografier. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rolf Sørensen & Dennis Ritter
    185,95 kr.

    Et af landets mest populære kommentatorpar deler gode anekdoter og personlige historier, de ikke tidligere har fortalt. I knap 20 år har Rolf Sørensen og Dennis Ritter kommenteret cykelsport og giver her et unikt indblik i kulisserne til Tour de France og andre store løb.ROLF OG RITTER er en fortælling om et særligt venskab og om to mænd, der på trods af deres store forskelligheder har fundet et fælles tråd gennem opture og nedture i en karriere på farten. De fortæller om deres største oplevelser med cykelsporten, hvor de blandt andet har været helt tæt på en gylden generation af danske ryttere som Tour-vinderen Jonas Vingegaard og verdensmesteren Mads Pedersen, men også på dopingskandalen med Michael Rasmussen. De vender også blikket indad og sætter ord på egne udfordringer og i deres samarbejde.

  • Spar 13%
    - Tæt på efterforskningen og venskabet med en morder
    af Ida Marie Lomholt Wismann, Nichlas Kruse & Kiri Kamilla Olsen
    123,95 kr.

    Hvad gør det ved et samfund, når det utænkelige rammer? Og hvad gør det ved et menneske, når nogen tæt på viser sig at være en helt anden?     Klokken 04:07 den 10. juli 2016 forlod en lys Hyundai i30 Korsør Station. Føreren havde netop kidnappet Emilie Meng, og snart ville han slå hende ihjel. I syv år lykkedes det gerningsmanden at undslippe politiet, og først da han i 2023 kidnappede en 13-årig pige fra Kirkerup blev sagen opklaret.For et lokalsamfund var det enden på flere års frygt og utryghed, men for andre var det starten på et mareridt.I 15 år havde Nichlas Kruse kaldt gerningsmanden for sin bedste ven. Nu måtte han og kæresten, Kiri Kamilla Olsen, se i øjnene, at de ikke anede, hvem det menneske, de havde boet sammen med, var.KORSØR 04:07 fortæller Korsørsagen indefra. Vi kommer tæt på et lokalsamfund i undtagelsestilstand, hvor naboer angiver hinanden, hvor unge kvinder lever i frygt, og forældre forbyder deres døtre at færdes nær Korsør Station. Vi kommer tæt på forbrydelserne og efterforskningen og får indblik i den alvorlige kritik af politiets arbejde via ikke tidligere fremlagte sagsakter. Og så kommer vi helt tæt på en dømt serieforbryder gennem to af de mennesker, der kendte ham bedst.Bogens fortæller er TV 2-journalist Ida Marie Lomholt Wismann, som har dækket sagen tæt og har et indgående kendskab til politiets efterforskning og til lokalsamfundet.

  • - Historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
    af Tom Buk-Swienty
    208,95 kr.

    Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025

  • Spar 13%
    - En HCA-biografi
    af Jens Andersen
    123,95 kr.

    Eventyreren er den store biografiske fortælling om mennesket og kunstneren H.C. Andersen. En komplet nyskrevet udgave af Jens Andersens berømmede HCA-biografi fra 2003 – og med forfatterens egne ord "nu i en betydelig kortere, skarpere og sprogligt set endnu mere veloplagt og tidssvarende udgave".I ti fængslende kapitler kommer læseren hele vejen rundt om eventyrdigterens person og gådefulde geni. Vi følger ham i sporet af det omfattende rejseliv, lige fra han som fjortenårig flygter fra Odense, som ung digter indtager de danske herregårde og resten af livet krydser grænser og kulturer i Europa, Nordafrika og Orienten. Undervejs i skildringen af den eventyrlige livsrejse undersøges og forklares Andersens litteratur og billedkunst, sociale baggrund, religiøsitet, seksuelle identitet, lyst og kamp for at bevare sin uskyld og kreativitet.

  • Spar 12%
    - Fortællingen om et naivt politisk projekt
    af Axel Bøie Boisen & Jeppe Søe
    198,95 kr.

    Den 5. september 2024 melder Jeppe Søe sig ud af Moderaterne live i podcasten Q&Co. Et parti, han selv har stiftet sammen med Lars Løkke Rasmussen, og som fik et kanonvalg i 2022 og kom i Folketinget med hele 16 mandater. Siden ramlede partiet ind i den ene møgsag efter den anden, og sagerne kom til at skyggefor det politiske arbejde og betød, at medlemmer på stribe forlod projektet. Et projekt, Jeppe Søe nu beskriver som naivt.I bogen fortæller Jeppe Søe sin historie og sin version af de mange sager, som har fyldt i pressen. Om op- og nedturene, om drømmen om en ny politisk virkelighed, om mødet med indersiden af Christiansborg og om knap fire år med Moderaterne. På godt og ondt.

  • Spar 13%
    - Om indre og ydre kampe i et ekstremt miljø
    af Anders Kjærgaard & Mette Bender
    123,95 kr.

    Anders Kjærgaard er militærpsykolog og tidligere patruljefører og leder ved Slædepatruljen SIRIUS i Nordøstgrønland. Han har gennem mere end tre år kørt over 10.000 kilometer med hundeslæde under sine udstationeringer i et af verdens mest øde og ekstreme områder. I denne bog fortæller Anders om, hvordan man kommer igennem den fysisk krævende rejse gennem polarnætter, snestorme og 45 minusgrader. Her er den største fare ikke nødvendigvis at blive overfaldet af en isbjørn eller at gå gennem isen, men måske snarere at miste modet eller rage uklar med den makker, man lever næsten klaustrofobisk tæt sammen med. Bogen er et sjældent indblik i specialenheden SIRIUS. Vi hører om psykologien før, under og efter. Om udvælgelsen, om psykologisk profilering og om den hårde fysiske og mentale forberedelse. Anders fortæller om korpsånden og om rejserne over isen. Om isolation og mørketid, monotoni og trykkogereffekten, der kan få små ting til at vokse sig kæmpestore, og om at vende tilbage til hverdagen igen. Sirius tur-retur er en fascinerende og personlig beretning om livet i vildmarken fra en soldat og psykolog, der kender SIRIUS indefra og elsker Nordøstgrønland. Den er fuld af konkrete psykologiske værktøjer til inspiration for den eventyrlystne læser og fortæller om den forskning, der ser på individers og gruppers præstationsevne og udfordringer i isolerede, ekstreme miljøer. Fra slæderejser med Sirius til rejser i rummet. Bogen er skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender.

  • Spar 13%
    af Benjamin Koppel
    123,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • Spar 10%
    af Torben Ballegaard
    44,94 kr.

    Torben Ballegaard giver næring til det ambitiøse og engagerede bestyrelsesmedlem, som gennem sit hverv ønsker at tilføre reel værdi til virksomheden.Bestyrelsens eksistensberettigelse er ikke kun at sikre forsvarlig bagudrettet kontrol med selskabet, men i lige så høj grad at være en aktiv værdiskaber af fremtiden. Bestyrelsen skal med sin sunde fornuft rådgive, vejlede og støtte virksomhedens ledelse og kunne forstå det globale landskab, som virksomheden fungerer i, og det potentiale, den står over for. Bestyrelsen skal lytte til virksomhedens kunder, leverandører og interessenter. Den skal på helt jordnær vis forstå virksomhedens fundamentale værdiskabelse, forretningsmodel og kultur og dens samspil med sine omgivelser. På den baggrund skal bestyrelsen – med gode spørgsmål – bidrage til udviklingen af virksomhedens strategi, og den skal forvisse sig om, at strategien virkeliggøres. Derved bidrager bestyrelsen for alvor til virksomhedens liv og vækst.

  • af Peter Ernstved Rasmussen
    157,95 kr.

    Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.FORSVARSLØS er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.

  • Spar 16%
    - Et livsleksikon
    af Hella Joof
    178,95 kr.

    Alt, hvad Hella Joof ved om livet – eller er i tvivl om - står i dette vidt facetterede livsleksikon om alt fra kort pandehår og værtindesex til følelsesosmose, patriarkatet og undergangsalder.Hun er fra "Den Gamle Ordning" (DGO), os, der samler maskerne op i vores strikketøj, har lommeletter i tasken og højlydt siger "pyt".Men har vi fra DGO bidt tænderne for meget sammen? Har vi også mistet noget i vores indædte insisteren på ikke at ville være ofre? Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?I "Joof Doktrinen" kalder Hella Joof til møde under det store baobabtræ og håber på at vække empatien generationerne imellem og skabe nye livsforstærkende forbindelser i en polariseret verden.Men hvad siger Gud?

  • af Alexej Navalnyj
    208,95 kr.

    Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

  • af Steffen Stubager & Abdullah Hassan
    188,95 kr.

    Yahya Hassan blev 24 år. Her fortæller hans mor og fire søskende – Kawther, Khadeeja, Abdullah og Abd Al-Salam – historien om ham og familien Hassan.Abdullah Hassan har taget initiativet til at samle familien og føre det videre, som Yahya kæmpede for: “Jeg har hele mit liv troet, at jeg kendte min familie og mit ophav. Vores styrker og svagheder, glæder og sorger, tanker og følelser. Det er gået op for mig, at jeg ikke ved det hele.Vi føler os forpligtede til at fortælle vores historie, for der er tusindvis af familier som vores. Nøgleordet er forståelse. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget der kunne være anderledes, hvis jeg alene var bedre til at tale med og lytte til andre mennesker.”

  • af Katherine Diez
    298,95 kr.

    "Som barn var jeg rædselsslagen for at begå fejl. Siden forsvandt jeg ind i en drømmeverden, hvor intet måtte gøre ondt. Jeg ville gøre alt for kærlighed, hvor kaotisk den end var.Jeg begik fejl. Små og store fejl. Værst af alt gjorde jeg andres ord til mine. Det har jeg ikke gjort i denne bog. Det er mine ord, min historie, min vej tilbage til livet." – citat fra bogen

  • af Jo Brand & Jesper Binzer
    218,95 kr.

    JESPER BINZER OM KÆRLIGHED, ­SØVNLØSHED OG ENSOMHEDJesper Binzer har gået til psykolog og clairvoyant og været i regressions­terapi for at lære sig selv bedre at kende og slutte fred med sine ­dæmoner.I sin nye bog fortæller han også lidt om sine 40 år med D-A-D. Men mest taler han ud om sine 59 år med sig selv. Alt, hvad de har indebåret af misbrug, dårlig økonomi og ­­(eks)koner. Han reflek­terer over, hvad der gør livet værd at leve, hvordan man sætter sig selv fri. Og om styrken i ikke at tage sig selv alt for alvorligt. Og så understreger han vigtig­heden af at lade hinanden være i parforholdet, at blive ved med at være nysgerrig på verden omkring én – og at have en god pladesamling. Og midt i det hele står han ved, at han stadig kæmper med både kærligheden, søvnløsheden og ensomheden.

  • - Min historie
    af Caroline Fleming
    188,95 kr.

    Sjælden førstehåndsberetning: Caroline Fleming fortæller for første gang hele historien om sit turbulente liv som del af den danske elite.Når hendes far satte Neil Diamonds ’Sweet Caroline’ på grammofonen vidste hun, at det ville blive en god aften, når hun som voksen kom på besøg på slottet. Det var som at få den kærlighedspokal, hun havde jagtet hele sin barndom. Andre gange havde hun kvalme af angst over at være tilbage i det hjem, hvor hun siden sine teenageår havde følt sig fejlanbragt; som om storken havde dumpet hende ned i den forkerte familie.Caroline Fleming er født som baronesse og arving til Valdemars Slot. Her fortæller hun for første gang hele historien om sit turbulente liv bag de smukke kulisser.Om et jetsetliv som gift i en af Englands rigeste familier, og om hvordan hun måtte bryde ud af det for ikke at gå til grunde. Om sladder, spiseforstyrrelse og en sen ADHD-diagnose. Og om at miste sin familie og det slot, hun var født til at arve, for i stedet at vinde noget helt andet.Caroline – min historie er først og fremmest en sjælden førstehåndsberetning fra en lukket verden, hvor man fødes til særlige forventninger – og ikke mindst forpligtelser – og hvor arven fra tidligere generationer også rummer uforløste traumer. En verden, der var for snæver til at rumme Caroline Fleming.

  • af Morten Pape
    188,95 kr.

    Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.

  • af Christian Geo Heltboe
    203,95 kr.

    Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt: Er jeg også psykopat, ligesom min far var det? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie? I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på et vildt, underholdende og også rørende ridt, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.Chefpsykolog Tine Wöbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.

  • af Sune Gylling Æbelø & Andreas Gylling Æbelø
    166,95 kr.

    I DE FORTABTE SØNNER fortæller brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø om at vokse op i det vestjyske bibelbælte som unge og homoseksuelle under missionens skarpe øje. Om skyld og skam over ikke at passe ind, forsøg på ”helbredelse” og svigt fra kristne institutioner og autoriteter, der betragter kærlighed mellem mænd som en synd. Det er også en bog om frelse, frisættelse og forsoning. Om at bære rundt på en hemmelighed, finde hinanden som brødre, følge sit hjerte og blive sig selv og sin tro bekendt.Andreas Gylling Æbelø (f. 1979) er ledelsesrådgiver, foredragsholder og bestyrelsesmedlem. Han har tidligere været direktør for AIDSFondet og særlig rådgiver for handels- og udviklingsministeren. Han er gift med Abdel og far til Ava på to år.Sune Gylling Æbelø (f. 1974) er tidligere taleskriver for fire ministre, klummeskribent i Politiken og i dag chefrådgiver og taleskriver i Landbrug & Fødevarer. Han er forlovet med Sangeeavan og far til Dirch på seks år.

  • af Line Hoffmeyer
    158,95 kr.

    Hvordan er det at leve med et andet menneskes hjerte i sin krop? Forsvinder kærestesorg, når man får et nyt hjerte? Hvordan bruger man bedst sine talte dage? Det sætter Line Hoffmeyer gennem sin egen historie ord på.En tirsdag formiddag får Line hjertestop i kantinen på sit gymnasium. Selv om hun i otte måneder har ventet på en hjertedonor, er det først der, hun tvinges til at se i øjnene, at hun er syg. Hun oplever, at der opstår konflikter i familien, og at venner og ungdomsforelskelsen forsvinder. Selv om hjertesvigt ikke er smitsomt, viger de fleste fra lugten af død. Særligt når den klæber sig til ungdom.Stædigt kæmper hun sig igennem hjertestop og kærestesorger, indtil hun en dag bliver reddet: Der er endelig et donorhjerte, som med al sandsynlighed vil befri hende fra sygdommen.Takket være donorhjertet har Line 10 år senere næsten glemt, hvordan det føles at være alvorligt syg. Hjertesorgen er dog vendt tilbage og har taget en ny skikkelse: Hun er blevet skilt fra den mand, hun drømte om at få børn og blive gammel sammen med. Samtidig viser et rutinetjek på sygehuset, at hendes krop er begyndt at danne antistoffer mod donorhjertet. Så længe dit hjerte slår er en personlig, rå og humoristisk fortælling om at leve med en andens hjerte i sin krop og allerede som ung at skulle acceptere, at livet har en udløbsdato. Og om hvordan man skal suge kraften ud af alle dage, fordi hver og en gælder.

  • af Frederik Dirks Gottlieb & Sebastian Swane
    166,95 kr.

    BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen

  • Spar 13%
    af Ib Michael
    123,95 kr.

    Det er en helt almindelig dag i efteråret 2022. Ib Michael er på vej i lydstudiet for at indtale sin nye bog, "Logbog ved rejsens afslutning", som skal udkomme om få dage, da alting pludselig går i sort. På hospitalet får han den skræmmende besked, at han har haft en blodprop i hjernen, og selvom han har været heldig, har den forvoldt stor skade. Hukommelsen svigter, sproget driller, og noget er helt galt i højre side af kroppen. Det eneste, han med sikkerhed ved, er, at intet bliver det samme igen. Men med livsviljen intakt og blikket rettet mod lyset tager han kampen op for at genvinde det tabte. "Fra den anden side af solskinnet" er en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

  • af Stine Ellerbæk
    138,95 kr.

    I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.

  • - Mit liv som prostitueret
    af Nynne Frederiksen & Pia Møller Søe
    168,95 kr.

    Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på overfladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet Agruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.Folk fra samfundets top søger til Agruppen, når de i al hemmelig hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt Agruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.

  • - Pengemand i den danske underverden
    af Wael & Svante Karlshøj Ipsen
    167,95 kr.

    Han ønsker sig et liv som andre drenge i børnehaven og skolen. Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skoæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han med konsekvenserne af sine handlinger under en ny identitet.”Hvidvaskeren” giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.Wael (f. 1993) er født i Esbjerg og opvokset i København. Han er eksrocker og har også lavet økonomisk kriminalitet. Han lever i dag under en ny identitet.Svante Karlshøj Ipsen (f. 1984) er journalist, tilrettelægger og dokumentarist og laver tv, podcast, artikler og bøger. Han har lavet flere programmer for Danmarks Radio og TV 2.

  • Spar 10%
    - Bag om rekordsalget af et industriklenodie
    af Jesper Kongskov
    44,94 kr.

    Natten til den 10. januar 2011 var det danske industriklenodie Danisco tophistorie på Wall Street Journals netavis: Den amerikanske megakoncern Dupont ville købe den danske enzym- og ingrediensvirksomhed for over 30 mia. kr. En gigantisk virksomhedshandel, også set med udenlandske briller. Daniscos bestyrelse anbefalede aktionærerne at tage imod tilbuddet, men i stedet startede en nervepirrende magtkamp mellem aktionærer og bejler.Dette er historien om de hemmelige møder mellem magtfulde, danske og internationale investorer med skjulte dagsordener, der afgjorde Daniscos fremtid. Det er historien om mangelfuld dansk lovgivning. Det er også beretningen om en bemærkelsesværdig transformation af en gammel, dansk virksomhed. Og så er det fortællingen om Tom Knutzen. I bogen løftes sløret for hans tanker før, under og efter Danmarkshistoriens største industrielle virksomhedssalg.

  • - Mit liv bag tremmer
    af Anders Ryehauge & Maria Hirse
    138,95 kr.

    En hudløs ærlig Maria Hirse tager læseren med ind på kvindeafdelinger i landets fængsler, hvor der både er venner og fjender.Den tidligere Miss Danmark blev vækket og anholdt af to betjente en dag i september 2020. De sigtede hende for hærværk, forsøg på røveri og for at have opfordret til vold mod en ekskæreste.Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende kræftsygdom.Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.

  • af Ulla Terkelsen
    188,95 kr.

    Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i.Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.

  • - - Fra koranskole til folkekirke
    af Naser Khader
    168,95 kr.

    Som barn sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en moské i en syrisk landsby. Nu drømmer han om en dag at blive præst i sort kjole i den danske folkekirke. Naser Khader fortæller skånselsløst ærligt om store erkendelser i livet, der fører ham helt ud af islam og ind i kristendommen. Erindringsbogen viser rejsen fra drengen, der blev opdraget til at frygte Allahs straf mere end noget andet. Og om, hvordan han senere i mødet med det danske skolesystem lærte at tænke selvstændigt og kritisk. Og i det hele taget slappe mere af. Efter Muhammedkrisen arbejdede Naser Khader intenst på at reformere islam, i en mere moderat retning. Men tro blev til mistro efter Det Arabiske Forår, hvor frie valg førte den yderligtgående islamisme til magten. Efter en troskrise fandt han ro og frihed i kristendommen. Først på teologi, så på præstestudiet. Bogen viser vejen til at skifte religion uden at miste fodfæstet. Naser Khaders vigtigste guide er her Paulus, der netop selv var konvertit. Naser Khader har altid været stærkt optaget af religion. I mange år har han fortalt om islam. Nu fortæller ham om kristendommen, Jesus og Paulus. På en måde alle kan forstå.

  • af Faysa Idle
    178,95 kr.

    Faysa Idle er fanget mellem det almindelige samfund og brutal bandevoldI 2015 bliver en ung mand skudt og dræbt i det nordlige Stockholm. Faysa Idle kender ham, han er hendes bedste ven. Resten af Sverige kender ham som en af grundlæggerne af det kriminelle netværk Dödspatrullen.Skuddrabet markerer begyndelsen på en voldelig tid i Sveriges historie. Venner bliver til fjender i løbet af en enkelt nat, og snart hærger en dødelig konflikt i gaderne. Stockholms forstæder brænder, og Faysa står midt i ilden. En ung poet med en fod i begge lejre af den bandekrig, der har kostet hundredvis af liv i løbet af det sidste årti.Bogen skildrer hendes kamp for at skabe sig et liv, mens alle omkring hende lever på lånt tid.”I løbet af mit liv er jeg blevet kaldt mange ting. Skide flygtning, kriminel somalier, for svensk, for muslimsk. For meget hud, for lidt hud, tag tørklædet på, tag tørklædet af, læs Koranen, du er ikke Koranen værdig, et fejltrin og ingen vil have dig, du skal dø, have tæsk, voldtages og kvæles. Man var aldrig rigtig. Så hvem var jeg egentlig? Og hvordan fanden var verden blevet så modbydelig?”Faysa Idle (f. 1998) er vokset op i Tensta og har mistet både venner og familiemedlemmer i de svenske bandekrige. Et ord for blod, har ramt Sverige som en mavepuster midt i en dødsspiral, hvor bandevolden eskalerer.Daniel Fridell er svensk forfatter og instruktør. Han har tidligere skrevet blandt andet Med livet som insats, Svartenbrandt og Sökarna.Theodor Lundgren er svensk forfatter og har skrevet blandt andet Där jag kommer ifrån med Dragomir Mrsic. Han har også været redaktør på Tills alla dör af Diamant Salihu.***”Det er en bog om kvindernes kamp, siger Faysa Idle. En bog, hun har skrevet til sin mor, til sin søster og vennerne i orten – forstaden – hvor hun kommer fra. I sin bog sætter hun ord på den normalisering af vold, som bandekulturen har skabt. Og den drøm om status og luksus, som banderne lokker de unge med, så de kan flygte fra den ’tomhed, der æder dem op indefra’.”POLITIKEN”Faysa Idle kan blive en af de svenske forfattere, der afgør, om svensk litteratur også i fremtiden kan have en værdi ud over ren underholdning.”Malin Persson Giolito, DAGENS NYHETER

  • - Kristendommen ifølge
    af Peder Frederik Jensen
    78,95 kr.

    Han boede altid i de store huse uden for parcelhusområderne, hvor kammeraterne boede. Om det var i præstegården, domprovsteboligen eller forstanderboligen, så voksede han op på kanten af andres kvarterer. Han så hen over hegnet til det normale. Han sagde mange mærkelige ting, fordi ordene derhjemme var mærkelige. Og katten hed Kattekismus. Og han lærte at cykle i skyggen af det oldgamle kirkerum, hvor faren stod med udbredte arme og lyste velsignelsen. Men han kunne spille fodbold og var frygtløs, og det udløste billet til en plads i fællesskabet.