E-bøger
-
174,95 kr. EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.
-
213,95 kr. Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.
-
- Et livsleksikon
174,95 kr. Alt, hvad Hella Joof ved om livet – eller er i tvivl om - står i dette vidt facetterede livsleksikon om alt fra kort pandehår og værtindesex til følelsesosmose, patriarkatet og undergangsalder.Hun er fra "Den Gamle Ordning" (DGO), os, der samler maskerne op i vores strikketøj, har lommeletter i tasken og højlydt siger "pyt".Men har vi fra DGO bidt tænderne for meget sammen? Har vi også mistet noget i vores indædte insisteren på ikke at ville være ofre? Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?I "Joof Doktrinen" kalder Hella Joof til møde under det store baobabtræ og håber på at vække empatien generationerne imellem og skabe nye livsforstærkende forbindelser i en polariseret verden.Men hvad siger Gud?
-
233,95 kr. -
- Kristendommen, bibelen og vores verden
157,95 kr. KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”
-
148,95 kr. I Vandets pagt fortælles en intens og dramatisk slægtshistorie, der strækker sig over tre generationer og mere end syv årtier.Vi skriver år 1900, da den tolvårige Mariamma sendes af sted med båd til Kerala i det sydlige Indien for at gifte sig med en fyrreårig enkemand. Trods alle Mariammas bange anelser bliver ægteskabet lykkeligt, og hun udvikler sig over de næste syv årtier til at blive familiens overhoved og det urokkelige centrum i huset Parambil. Hun må dog smerteligt erfare, at familien hjemsøges af en særlig forbandelse: I hver ny generation dør mindst én ved drukning, og i Kerala er der vand overalt.Vandets pagt er en fortælling om forældre og børn, læger og patienter, tilgivelse og sorg og om at tage sin skæbne på sig - alt sammen fortalt med udviklingen fra kolonialt styre til selvstændighed som det stærke bagtæppe.Bogen er den amerikanske læge og professor Abraham Vergheses anden roman. Hans første, Knivens æg (2009), lå på New York Times' bestsellerliste i tre år og er udkommet i flere end 50 lande, herunder i Danmark.
-
138,95 kr. Det er med en vis modvilje, at Eva Sonne flytter tilbage til Bornholm. Det er ikke kun solskinsminder, hun har fra sin barndom på øen. Men hendes kæreste, køkkenchefen Anders, har fået mulighed for at åbne sin egen restaurant, Rub & Stub, finansieret af den lokale matador Hans-Jørgen Becker. Men Becker blander sig i alt – og vil have karrysilden tilbage på menukortet.Da Becker bliver fundet myrdet i Gudhjem Røgeri, er efterforskerholdet fra København, den madglade Michael Bjørnholt og hans kollega Anna Lind, på bar bund. Det skorter dog ikke på mulige motiver; Becker har trådt mange over tæerne i årenes løb.Om forfatteren:Anette Price er uddannet kommunikationsrådgiver med mange års erfaring fra hotel- og restaurantbranchen. Hun driver i dag sit eget kommunikationsbureau. James Price, som mange af os kender fra ’’Spise med Price’’, er komponist, kapelmester og restauratør. James’ familie havde i næsten 20 år sommerhus i Gudhjem. Anette og James har begge en stor kærlighed til krimier, gastronomi og Bornholm.
-
203,95 kr. En karavanefører på vej hjem ser en mægtig ny stjerne på himlen. Samtidig sker det i to af Judæas mindste landsbyer, at to meget forskellige kvinder bliver gravide. Den ene er for gammel til, at det burde kunne ske. Den anden er for ung og risikerer stening, hvis hendes forlovede ikke vil have hende. Judæa regeres af tyrannen Herodes, som mister sit nære venskab med Romerrigets kejser Augustus, der foranstalter en folketælling i Herodes rige.TEMPEL er Anne-Cathrine Riebnitzskys historiske roman, der foregår i årene op til Jesu fødsel. Første bind i en planlagt trilogi om den måske vigtigste fortælling i vores kultur.
-
123,95 kr. En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.
- E-bog
- 123,95 kr.
-
123,95 kr. Med udgangspunkt i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig. "Fars ryg" skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev. "Fars ryg" er en stor og dybt menneskelig roman, øm, mørk og fuld af humor, om familie og overrumplende kærlighed i det 20. århundrede, om en dreng og en mor, som er bundet sammen af ensomhed, og om ensomhed, som går i arv.
-
145,95 kr. Læsø 1780. Mellem hede og klitter, på den yderste del af øen, lever en gruppe kvinder. De ejer husene, kører hestevogne, passer dyr og børn og dyrker den sandede jord. Deres mænd og sønner er på havet og kommer sjældent hjem.Nær den yderste klit graver hunræven hule og holder øje med kvinderne. Måske ved ræven mere om dem, end de selv gør. Nogen giver den gaver, andre stjæler den fra. Måske er det rigtigt, når én mener, der er hekserier på spil, en anden at det er klogest at holde sig for sig selv. For hvem har født det barn, der findes død på heden? Hvorfor var enken fra fårehuset taget alene ud i en jolle? Og hvad stiller man op med 600 strandede sømænd? Hvilke hemmeligheder kan man leve med, hvilke dør man af?Signe, Frida, Nielsine, Kirsten, Abelone, Margrete, Dortea og Johanne knyttes sammen af et arbejdsfællesskab, hvor pligt tæller mere end sympatier. Hvor jorden og havet altid har det sidste ord og livet følger årstidernes skiften.Det er en afsondret og arbejdsom tilværelse fuld af tab og håb. Og selvom de bestemmer mest derhjemme, er det let at komme galt afsted i en verden med love, der regulerer kroppen og giver hårde straffe til den, der får barn udenfor ægteskab.”Ræveår” er en kollektivroman om kvinder, der får det lille øsamfund til at fungere. Om et stilfærdigt, dramatisk liv, hvor man kun kan overleve ved at holde sammen.
-
- Tre historier
123,95 kr. Villads fra Valby er en helt almindelig dreng, som elsker at klæde sig ud og spise slik. Han gør sig altid umage med at huske, hvad de voksne har sagt. Og så han er fuld af gode ideer …Villads fra Valby kommer galt afsted indeholder 3 sjove historier, som er gode at læse højt:Villads fra Valby køber slikOm den fredag hvor Villads og fætter Noa får lov til selv at gå ud for at købe slik, og der er et stort, mudret hul i fortovet.Villads fra Valby er indbrudstyvOm den grillaften hos Fridas familie, hvor Villads låner fars nøgle og henter den dyreste ketchup, og Villads kommer til at træde i en hundelort.Villads fra Valbys uhyggelige halloweenOm den halloween hvor Villads og Amalie klæder sig ud som zombier og får en masse slik og ballade – og det bliver ret uhyggeligt.
- E-bog
- 123,95 kr.
-
238,95 kr. Ved verdens ende ligger byen med de usikre mure, som man kun kan komme ind i, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Den navnløse fortæller har forelsket sig i en 17-årig kvinde, hvis sande jeg bor i denne by og kommer på dens mystiske bibliotek. Da fortælleren på sin jagt endelig finder pigen, genkender hun ham ikke længere.Efter forfærdelige forhindringer lykkes det fortælleren at finde vej ud af denne verden bag muren. Han flytter til Tokyo, arbejder i en boghandel og har en række kærester. Mindet om pigen og byen bag muren hjemsøger ham, og han siger op og tager et job på et gammelt bibliotek ude på landet i Fukushima. Her begynder virkeligheden at vakle, og fortælleren må spørge sig selv, hvad der binder ham til denne verden.En melankolsk og filosofisk roman om tabt kærlighed, om at finde sig selv som voksen og om muligheden for at overvinde mure.
-
181,95 kr. To kvinders kamp for frihed, den ene slave på Cuba i 1800-tallet, den anden en ung kvinde i Madrid i det 21. århundrede. Cuba 1856 Kaweka ankommer sammen med syv hundrede andre unge piger og kvinder med et slaveskib fra Afrika. De er dømt til at arbejde og dø som slaver på øens sukkerplantager. Kaweka ender som slave på markis de Santadomas plantage, men de grusomme vilkår kan ikke slukke hendes frihedstrang. Hun opdager sine evner som healer, og med hjælp fra gudinden Yemayá leder Kaweka an i kampen mod slaveriet. Madrid 2017 Lita er datter af Concepción, der er tjenestepige hos familien Santadoma, ligesom deres formødre i generationer har været det. Lita har en grad i økonomi, men som ung brun kvinde i Madrid er det svært at få et job. Til sidst får hun med hjælp fra familien Santadoma et job i deres bank, men her kommer hun på sporet af hemmeligheder, der fører helt tilbage til slavetiden på Cuba. Optændt af et ønske om retfærdighed indleder Lita en kamp mod racisme, mod ulighed og mod dem, der har bygget deres imperier på andre folks lidelser.
-
160,95 kr. Will Trent (12)For GBI-efterforsker Will Trent og retsmediciner Sara Linton lader McAlpine Hotel til at være den oplagte bryllupsrejsedestination. Midt i et smukt, afsides bjerglandskab, ligner hotellet det perfekte sted at trække stikket og kigge hinanden dybt i øjnene. Indtil et grufuldt skrig flænser natten.Mercy McAlpine, hotellets bestyrer, er død. En voldsom storm hærger området, og den eneste vej væk er oversvømmet, så morderen må være én af de andre gæster på bjerget. Mens Will og Sara efterforsker McAlpine-familien og de andre gæster, opdager de, at alle har noget at skjule. Men hvem er morderen?Karin Slaughter er en af verdens mest populære forfattere. Hun har skrevet over 20 øjeblikkelige Sunday Times bestsellerromaner, inklusiv den Edgar-nominerede Hævntørst (2014) og de selvstændige romaner De smukkeste (2016) og Den gode datter (2017).Slaughters bøger er udkommet i 120 lande og har solgt mere end 40 millioner eksemplarer. Hendes roman Brudstykker (2018) (Pieces of Her) blev filmatiseret som en #1 tv-serie på Netflix i 2022. Thriller-serien Will Trent vises i Danmark på Disney+. Karin Slaughter står desuden bag Save the Library-projektet – en nonprofit organisation, der er etableret for at støtte biblioteker og deres undervisningsinitiativer.Om Karin Slaughters romaner:♥ ♥ ♥ ♥ ♥”Svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang.”POLITIKEN”Karin Slaughter er mere og mere blevet en vigtig moralsk og samfundskritisk stemme.”JYLLANDS-POSTEN♥ ♥ ♥ ♥”Karin Slaughter er en af de mest velskrivende amerikanske forfattere.”POLITIKEN♥ ♥ ♥ ♥ ♥”Plot, karakterer og tempo går op i en højere enhed.”FEMINA”En helstøbt krimi fortalt i et flot sprog.”FYENS STIFTSTIDENDE”En rigtig page-turner, der næsten er umulig at lægge fra sig.”LITTERATURSIDEN.DK”Slaughters blik for detaljer løfter hende op over andre krimiforfattere.”GILLIAN FLYNN”Karaktererne, handlingen, tempoet – ingen andre krimiforfattere er på niveau med Slaughter.”MICHAEL CONNELLY
-
203,95 kr. Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.
-
138,95 kr. Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi har købt sommerhus ved kysten i Ebeltoft med udsigt til den lille ø Hjelm i Kattegat og glæder sig til at holde en god, lang sommerferie sammen med familien. Sommerhuset skal bare lige renoveres først. Under oprydningen i et skur finder Rolands datter en lille trækiste. Kisten indeholder billeder og gamle breve, som den tidligere ejer af huset, en fisker, har gemt, samt avisudklip om tre fiskere, som forsvandt inden for to uger om sommeren for fire år siden og aldrig blev fundet. Brevene giver Rolando indblik i en ung kvindes tragiske liv på Hjelm tilbage i 50’erne, dengang øen var beboet. Roland bliver interesseret i den unge kvinde og hendes datters skæbne og opdager i den forbindelse, at der i sommerhuset gemmer sig flere frygtelige hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys. Journalist Anne Larsen fra Media House Denmark arbejder med drabet på graverjournalisten Johanne Münster i sit kriminalprogram CrimeWatch. Journalisten er fundet skuddræbt i sin bil i et havnebassin i Aarhus Havn. Det formodes, at hun blev dræbt på grund af en opgave, som hun var i gang med. Men hvad var det, graverjournalisten havde fundet ud af, som måske kostede hende livet? Anne beslutter at gå videre med Johanne Münsters arbejde, og sagen bringer hende til Ebeltoft Fiskerihavn. Her møder hun tilfældigt Rolando Benito, der arbejder på samme sag, som fører tilbage til sommeren 2019, hvor de tre fiskere forsvandt på havet. Men grunden til deres forsvinden viser sig at være meget mere makaber end forventet.
-
63,95 kr. Fundet af en forslået og mishandlet ung kvinde i vaskekælderen i en boligblok i Aarhus sætter politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi på sporet af flere andre kvinders mystiske forsvinden i området nær Botanisk Have. Rolando har hele tiden frygtet, at de forsvindingssager ville ende på hans bord i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og da en af kvinderne findes død i Viby ved siden af en skraldespand, udvikler det sig til at blive mere kompliceret end ventet. Rolando er nødt til at tage imod hjælp fra en ny koordinerende enhed i politiet, som hjælper med drabsefterforskninger. Men det tager alligevel tid at gennemskue motivet og opklare drabssagerne. Lidt for lang tid, hvilket bliver skæbnesvangert for en af politiets egne.Journalist Anne Larsen kommer ind i sagen gennem sit arbejde som vært for en ny tv-udsendelse, MHD CrimeWatch, som Media House Denmark har lanceret. Hun opdager en sammenhæng mellem offeret i vaskekælderen, de efterlyste kvinder og en rød kat, som spiller en særlig rolle. Samtidig må hun kæmpe med sine egne personlige familietraumer. Men hun kommer selv for tæt på, da hun som sædvanlig roder sig ud i problemer.Som efterforskningen skrider frem, må både Rolando Benito og Anne Larsen se i øjnene, at de står over for modbydelige forbrydelser drevet af kynisme og en uhyggelig kvindehadsk subkultur, som er ved at brede sig.
-
148,95 kr. En helt ny serie.En ny ikonisk detektivduo.En ny række gådefulde mord ...Steve Wheeler holder af livet som pensionist. Efter mange år ved politiet efterforsker han nu mindre sager om forsvundne kæledyr, og han foretrækker sine faste rutiner som quizaftener på pubben og at være hjemme med sin kat. Han er færdig med eventyr, og han har overladt adrenalinsuset til sin svigerdatter, Amy.Amy Wheeler elsker sit travle liv og mener, at adrenalin er godt for sjælen. Hun arbejder som livvagt, og hver dag er fuld af risici og farer. Hendes nuværende opgave er at passe på den verdensberømte forfatter Rosie D’Antonio på en fjerntliggende ø, hvilket skulle have været let og ligetil.Men da Amy pludselig står med et lig og en stor pose penge, sender hun et nødkald til den person, hun stoler mest på. Sin svigerfar. Han kommer hende til undsætning, og så følger et hæsblæsende kapløb rundt i verden med en morder i hælene ... Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”***** – Jyllands-Posten”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror
-
63,95 kr. En tidlig morgen sætter et trafikuheld i et vejkryds i det vestlige Aarhus, forårsaget af en vanvidsbilist, gang i en lavine af fatale begivenheder. Som fører af bilen finder man den 17-årige Mathilde Abel, som ikke overlever sine kvæstelser. Journalist Anne Larsen kører tilfældigt forbi, netop da ambulancen er på vej væk fra stedet. I den forulykkede bil hænger der på bakspejlet et halssmykke, et sølvkranie med kun ét øje af rødt glas, som straks fanger Annes opmærksomhed.Smykket viser sig at føre tilbage til en dødsulykke for tyve år siden i Hareskoven på Sjælland og en forsvundet treårig dreng. Anne arbejder på sagen for Media House Denmark, der har sat fokus på de mange vanvidsbilister i Aarhus. Der er bare noget ved den ulykke, som ikke hænger sammen. Samme dag sker der et skuddrab på en 14-årig dreng ikke langt fra stedet, hvor ulykken skete. Anne har mistanke om, at drabet på ham har noget med ulykken at gøre, fordi drengen så, hvad der virkelig skete. Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi efterforsker skuddrabet, som man først betragter som banderelateret, men da Anne kommer med sin teori, og Rolandos gamle ungdomsven bilinspektør Frode Ebbesen afslører uventede detaljer om bilulykken, begynder han at interessere sig for andre motiver. Men Rolandos og især Anne Larsens efterforskning sætter andre menneskers liv i fare. Fortiden bør ikke altid graves frem.
-
63,95 kr. Roland Benito sættes på en vanskelig sag, da et femogtyve år gammelt mord skal opklares. To drenge finder liget af en kvinde i en mose ved Mundelstrup. Sporene fører til Afrika, og Rolands bekymringer om den nye globale verden med åbne grænser sættes på en prøve. Journalisten, Anne Larsen, fra Dagens Nyheder får en anonym opringning, og da der dukker flere lig op, begynder det at haste for kriminalassistenten og hans team at finde frem til morderen.
-
63,95 kr. Under isen i en gammel robåd, der er drevet ind til bredden i Norsminde Fjord, findes en død teenagepige. Pigen viser sig at være Iris Bøgh Lykkegaard fra Malling, som har været forsvundet i over to måneder. Hun forsvandt efter en bytur til Aarhus, hvor hun fejrede sin 16-års fødselsdag sammen med veninderne. På isen over den døde pige ligger der blomster. Blå iris. Er det drabsmanden, som har lagt dem der? Hvorfor er den unge, populære pige med de særligt smukke, blå øjne blevet tortureret, brutalt myrdet og efterladt i båden? Det bliver Rolando Benitos første svære sag som ny politikommissær hos Østjyllands Politi, hvor han samtidig må kæmpe med kollegers mistillid efter hans år som efterforsker i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der kan være flere motiver til drabet på Iris. Langsomt afsløres mere og mere af hendes liv, og intet er, som det ser ud til at være. Men drabsmanden er tættere på, end Rolando er klar over. Kan han beskytte dem, han elsker?
-
145,95 kr. I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal
-
145,95 kr. Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.
-
181,95 kr. Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?
-
298,95 kr. Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise
- E-bog
- 298,95 kr.
-
181,95 kr. Yahya Hassan blev 24 år. Her fortæller hans mor og fire søskende – Kawther, Khadeeja, Abdullah og Abd Al-Salam – historien om ham og familien Hassan.Abdullah Hassan har taget initiativet til at samle familien og føre det videre, som Yahya kæmpede for: “Jeg har hele mit liv troet, at jeg kendte min familie og mit ophav. Vores styrker og svagheder, glæder og sorger, tanker og følelser. Det er gået op for mig, at jeg ikke ved det hele.Vi føler os forpligtede til at fortælle vores historie, for der er tusindvis af familier som vores. Nøgleordet er forståelse. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget der kunne være anderledes, hvis jeg alene var bedre til at tale med og lytte til andre mennesker.”
-
- Jura for kortere videregående uddannelser
78,95 kr. Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for studerende på kortere videregående uddannelser, uanset hvilken uddannelse det drejer sig om. Kapitlet kan læses selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere af de andre kapitler. Vi har lavet dette jura materiale på baggrund af mange års erhvervserfaring og erfaring med undervisning på kortere videregående uddannelser. Vi er begge jurister og ansat på Erhvervsakademi Dania.Alle kapitler er bygget op på samme måde, så den studerende får et overblik over emnets indhold inden du går i gang med læsningen, der også indledes med en oversigt over emnets centrale retskilder. Til hvert kapitel hører også opgaver, der kan bruges til ”tjek” af viden og mere dybdegående cases, hvor fokus er den proaktive anvendelse af juraen.Vi håber, at serien kan hjælpe studerende med at forstå de grundlæggende juridiske discipliner og processer, der er en del af hverdagen i erhvervslivet og at de studerende professionelt kan bidrage til løsningen af dagligdagens udfordringer i samarbejde med andre fagpersoner i det offentlige eller det private.Kapitlet er opdateret med nyeste lovgivning til og med den 1. august 2024.
- E-bog
- 78,95 kr.
-
289,95 kr. "Som barn var jeg rædselsslagen for at begå fejl. Siden forsvandt jeg ind i en drømmeverden, hvor intet måtte gøre ondt. Jeg ville gøre alt for kærlighed, hvor kaotisk den end var.Jeg begik fejl. Små og store fejl. Værst af alt gjorde jeg andres ord til mine. Det har jeg ikke gjort i denne bog. Det er mine ord, min historie, min vej tilbage til livet." – citat fra bogen
-
148,95 kr. Det er ikke hvilke som helst pensionister, der havner i kampen mod ekstrem og særdeles velorganiseret kriminalitet. Den ene er journalistveteranen Erik Ponti, den anden hans gamle ven, den tidligere efterretningsofficer Carl Hamilton.Umiddelbart et umage par, som det dog vil være klogt ikke at undervurdere. De ender i et begivenhedsrigt og langtfra ufarligt eventyr.DEN DER DRÆBTE HELVEDES ENGLE er første bog i en planlagt serie om Carl Hamilton og Erik Ponti, som har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.