De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Kunst og kultur
  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    103,95 kr.

    En spændende krimi af Kim Faber og Janni Pedersen som fortsætter historien om politikommissæren Martin Juncker og hans gamle partner Signe Kristiansen. Juncker som forsøger at rydde op i fortiden, hvilket er svært, da han hver nat siden hans fars død er præget af mareridt. Det er en svær opgave af fortrænge fortiden, da hans datter begynder at se sig skepsis på det hele. Junckers kone, journalisten Charlotte er kommet i avisens gravergruppe, og modtager en dag et anonymt tip om, at det forfærdelige terrorangreb der for et halvt år siden fandt i sted i København, kunne have været undgået. Det går senere op for Charlotte at Forsvarets Efterretningstjeneste antageligt kendte til terrorplanerne, med undlod at gribe ind. Juncker bliver konfronterede med dette, med ønsker ikke at involvere sig i sagen, da det kan bringe ham og Charlotte i en livsfarlig situation. Det er derfor op til Junckers gamle partner Signe Kristensen at komme til bunds i sagen, men som selv har sine egne problemer at slås med i hendes privatliv. Da der senere opstår en forbindelse mellem terrorsagen og et frygtelig lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, beslutter Signe sig at gå all in i sagen, for at forsøge at grave sandhederne frem. En uhyggelig fortælling om hvor grusomt det kan gå, når fornuften falder igennem og ondskaben får frit spil. 

  • - dødslejefænomener, nærdødsoplevelser og åbne sind
    af Laura Engstrøm
    178,95 kr.

    DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

  • Spar 18%
    af Emily Henry
    158,95 kr.

    ”En af mine yndlingsforfattere.” – Colleen Hoover BEDSTE KÆRLIGHEDSROMAN 2023 – GOODREADS CHOICE AWARDSEn romantisk komedie fuld af elskelige karakterer og gnistrende kemi af forfatteren til Strandlæsning, Dig og mig på ferie og Bogelskere. Harriet og Wyn har været kærester, siden de mødte hinanden i college. De hører sammen som salt og peber, gin og tonic, sommer og sol. Eller … det plejede de i hvert fald at gøre. De slog nemlig op for et halvt år siden. Og de har stadig ikke fortalt det til deres venner. Derfor deler de nu det største soveværelse i sommerhuset i Maine, som de seneste ti somre har dannet ramme om den årlige sommerhustur med vennegruppen. Harriet og Wyn nægter at bryde idyllen, så de lader, som om alt er, som det plejer. Når nu de har været forelskede i så mange år, kan de vel godt lade, som om de stadig er det, i en enkelt uge … Det er en genial plan – for hvor svært kan det egentlig være? EMILY HENRY er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har tre år i træk modtaget den læserbestemte pris Goodreads Choice Awards i kategorien bedste kærlighedsroman, senest for Mit lykkested.

  • af Jeffrey Archer
    139,95 kr.

    For at sikre det engelske herresæde Wentworth, der har været i slægtens besiddelse i generationer, tvinges Lady Victoria Wentworth til at afhænde et af familiens klenodier, et verdensberømt og uvurderligt Van Gogh-maleri. Køberen er Bryce Fenston, manden bag en lyssky bankvirksomhed med kontorer i Twin Towers i New York. Men da Victoria myrdes i sit hjem natten til 11. september 2001, forsvinder maleriet sporløst. Anna Petrescu, der arbejder som kunstekspert for Fenston, befinder sig i North Tower, da det første fly rammer. Hun formodes død. Under dække af denne status kæmper hun for at afsløre sin arbejdsgivers dobbeltspil og for at finde maleriet. Men hendes modstander er nådesløs, og kampen bringer hende verden rundt på en krævende og farlig mission. ”Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den.” Daily Telegraph

  • - Med koncepter som ledestjerne
    af Annette Kamp, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christian Koch & mfl.
    234,95 kr.

    Bogen Forandringsledelse - med koncepter som ledestjerne giver en forståelse for ledelseskoncepter, og hvordan de er med til at skabe dynamik og forandring i organisationer, samt hvad valget af en bestemt metode indebærer.Der findes en række forskellige og delvist overlappende ledelseskoncepter. Koncepterne påvirker en organisations politik, strategi- og læringsmuligheder forskelligt og trækker på forskellige symbolverdener. Bogen gennemgår faldgruber og barrierer ved forskellige ledelseskoncepter, og hvordan informations- og kommunikations-teknologiske værktøjer (IKT) kan bruges i forbindelse med dem.Forandringsledelse giver et grundlag for at aktører i virksomheder kan håndtere og deltage i formningsprocessen.Bogen er bygget op i tre dele:Del 1 giver en generel forståelse for ledelseskoncepter og for, hvordan de indgår i organisatoriske forandringsprocesser.Del 2 beskriver konkrete erfaringer med at implementere ledelseskoncepter gennem cases fra danske virksomheder.Del 3 er et opslagsværk, der giver læseren et overblik over centrale ledelseskoncepter.

  • Spar 18%
    af Arne Dahl
    145,95 kr.

    Det begynder med, at en bil sprænges i luften på motorvejen. Målet er en ukendt direktør i stålindustrien. Flere angreb følger, alle er tilsyneladende klimarelaterede. Det eneste, politiet har at gå efter, er et mystisk brev sendt til kriminalkommissær Eva Nyman, og nu må hun sammen med sit nye specialteam NOVA forsøge at forhindre det næste attentat og finde ud af, hvem der gemmer sig i cirklens centrum.Mesterlige Arne Dahl er tilbage med en nervepirrende krimiserie om Eva Nyman og NOVA, der er specialister i at opklare usædvanlige forbrydelser.

  • af Paul Auster
    120,95 kr.

    New York Trilogien er en samlet udgave af Paul Austers tre romaner By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse, der udgør et tematisk katalog med New York som baggrund."New York var et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, og uanset hvor langt han gik, uanset hvor fortrolig han blev med sit kvarter og dets gader, havde han altid fornemmelsen af at fare vild. Ikke blot fare vild i byen, men også i sig selv...".

  • Spar 17%
    af Stine Askov
    148,95 kr.

    Camilla træffer et af de store livsvalg, da hun siger op som børnehavepædagog for i stedet at blive handicaphjælper. Efter i årevis at have givet omsorg til mange børn med store og små udfordringer og vist hensyn til deres forældre er hun blevet træt. Hun responderer på en stillingsannonce på "verdens nemmeste job". Den kendte forfatter Mathilde har en fysisk funktionsnedsættelse og søger en hjælper til at køre hende til kulturelle aktiviteter, assistere med husligt arbejde og sætte hår. ?Men det job, der umiddelbart lyder som et både inspirerende og mere roligt arbejdsliv for Camilla, viser sig hurtigt at udfordre hende på uventede måder?"Varme hænder" er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.

  • - Kristendommen ifølge
    af Peder Frederik Jensen
    64,95 kr.

    Han boede altid i de store huse uden for parcelhusområderne, hvor kammeraterne boede. Om det var i præstegården, domprovsteboligen eller forstanderboligen, så voksede han op på kanten af andres kvarterer. Han så hen over hegnet til det normale. Han sagde mange mærkelige ting, fordi ordene derhjemme var mærkelige. Og katten hed Kattekismus. Og han lærte at cykle i skyggen af det oldgamle kirkerum, hvor faren stod med udbredte arme og lyste velsignelsen. Men han kunne spille fodbold og var frygtløs, og det udløste billet til en plads i fællesskabet.

  • Spar 18%
    af David Garmark
    116,95 kr.

    Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner. Efter et langt liv i dødens tjeneste i Aarhus er han flyttet til Ry, hvor han lever et stille liv fuldt af ­rutiner. Hans hustru og datter er begge døde, og hans barnebarn Lina, som han kun har sporadisk kontakt til, er stofmisbruger og lever et farligt og sårbart liv på gaden.Efter lang tids tavshed kontakter Lina Walther, men inden deres relation genoptages, dør Lina. Walthers liv forandres totalt, for det viser sig, at han er oldefar til Channie på 7 år, der har levet en kummerlig tilværelse med sin mor.Walther bliver værge for Channie, og det går langsomt op for ham, at Linas død ikke skyldes en uheldig overdosis, som det ellers er angivet i journalen.KÆNTRING er en krimi om social udsathed og om, hvordan man mod alle odds kan få sig et helt andet slags liv, end det der lå i kortene.

  • - Bogen om ledertrivsel
    af Louise Dinesen & Lill Palmblad
    233,95 kr.

    Der er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Det skal der laves om på!Ledere er som alle andre beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men det udmønter sig sjældent i konkrete strategiske indsatser for at øge deres trivsel – til trods for, at lederjobbet i dag udføres i et højrisikoarbejdsmiljø med mange belastende faktorer. Ofte ses lederen som en funktion frem for en person, måske endda en multifunktion, som forventes at fikse både trivsel og resultatskabelse omkring sig.Men ledere kan belastes som alle andre. Energi og handlekraft går tabt, når lederes arbejdsmiljø og trivsel er under pres. Det rammer organisationers resultater, og det rammer liv – ikke kun ledernes egne, men også medarbejdernes.Ledertrivsel handler ikke kun om travlhed, arbejdsmængde og tidspres, men om velvære, tilfredshed og engagement i det ledelsesmæssige virke. Det giver langt bedre mulighed for at håndtere de belastninger og udfordringer, som arbejdet med ledelse indebærer.Med baggrund i forskning og ud fra mange års praktisk og faglig erfaring med ledelse giver de to forfattere i denne bog deres bud på en strategisk indsats for at øge ledertrivslen – til gavn for alle.

  • Spar 17%
    af Naja Marie Aidt
    148,95 kr.

    ”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.ØVELSER I MØRKE er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods, og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.

  • Spar 18%
    af Ruth Kvarnström-Jones
    116,95 kr.

    I begyndelsen af det 20. århundrede er det ikoniske Grand Hôtel i Stockholm centrum for overklassens fester og udskejelser. Hotellet er en af byens smukkeste perler, men det er i økonomiske vanskeligheder. Den respekterede og frygtede hotelejer Wilhelmina Skogh bliver derfor udpeget til at føre hotellet tilbage til dets storhedstid.Samtidig ankommer den unge Ottilia til storbyen for at arbejde på det glamourøse Grand Hôtel, som hun altid har drømt om. Men bag den glitrende facade knokler de hårdtarbejdende kvinder uden samme rettigheder og frihed som mændene. Intrigerne står i kø, utilfredsheden ulmer, og sammen med sine kvindelige kollegaer tager Ottilia kampen op mod uretfærdighed i en mandsdomineret verden.For der er nye tider på vej, og på Grand Hôtel kæmper kvinderne for retten til frihed – også i kærlighedslivet.

  • - Derfor måtte jeg leve
    af Chloe Avo Holm
    115,95 kr.

    Dette er Chloes historie. En barsk og hjertegribende fortælling om en pige, der er blevet omsorgssvigtet i sin barndom og misforstået i skolen. Tidligt ender Chloe i et misbrug, og som 12-årig begynder et liv som narkoprostitueret, hvor hun synker dybere og dybere ned i stoffernes verden. Først efter 23 forsøg og med hjælp fra værestedet Reden lykkes det Chloe at få vendt spiralen og komme fri fra stofferne og ud af prostitutionen. Hun får skabt et nyt liv og får en karriere som professionel danser. Chloe er en fantastisk historiefortæller. Hendes fortælling er om håb og livskraft. Om at gå fra det mørkeste mørke til lyset og glæden. ”Jeg håber, at min fortælling kan inspirere andre, der har oplevet en svær tid, og give dem håb og mod til at ændre deres situation.”

  • - Fortællingen om en familie
    af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    78,95 kr.

    Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

  • af Katrine Engberg
    181,95 kr.

    Det er forår. Men solen skinner ikke på privatdetektiv Liv Jensen. Opgaverne i hendes nyslåede detektivbureau er trivielle, og hun kan knap nok skrabe penge sammen til huslejen. Drømmen om et fast job som efterforsker hos politiet føles utopisk. Lige indtil hendes gamle ven og mentor, Petter Bohm fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet i København, får en kompliceret drabssag og beder Liv om hjælp.En mand har været på fisketur med sine to børn på en ø i Horsens Fjord. Han er fundet med halsen skåret over, og børnene er forsvundet. Til en begyndelse skal Liv blot hjælpe Petter med at afkode en gådefuld video på offerets telefon og måske vende nogle spor med ham. Det betaler ikke huslejen, til gengæld smager det af rigtigt politiarbejde.Men sagen om familiefaren fra Albertslund viser sig at være et mysterie, Liv ikke kan lade være at forfølge. Hendes egen efterforskning fører hende fra Vesterbro, nord og syd for København, over Tvingstrup og til den fredede ø Vorsø, som gemmer på en hemmelighed. En hemmelighed, som tvinger nutidens ofre til at bøde for fortidens synder.DE HVIDE NÆTTER er en fortælling om flugt og forsoning. Og den anden historie om Liv Jensen.

  • af Simona Ahrnstedt
    138,95 kr.

    Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.

  • Spar 17%
    af Carsten Jensen
    73,95 kr.

    Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals dødsengel.Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.

  • - Samtaler i pædagogisk arbejde
    af Susanne Idun Mørch
    163,95 kr.

    Forfatteren fokuserer på den professionelle samtale og pædagogens særlige rolle og position heri. Bogen relaterer sig til pædagogers hverdagspraksis både på teoretisk og praktisk niveau. Pointen er, at samtaler i det pædagogiske arbejde aldrig må blive rutineprægede og lette, men til stadighed må involvere pædagogens samlede opmærksomhedsfelt. Pædagogen må oparbejde kulturel opmærksomhed på og bevidsthed om kommunikationskultur

  • af Sara Blædel
    63,95 kr.

    En tidlig morgen får en lystfisker øje på et kindelig i vandet ud for Tuse Næs. Da liget er bjerget, bliver Holbæk Politi enige om at tilkalde Rejseholdet, for ikke bare har afdøde en flise bundet om livet, så der med sikkerhed er tale om drab, men det viser sig også at være en ung pige af anden etnisk afstamning. Da Louise Rick, kriminalassistent i Drabsafdelingen på Københavns Politigård, samme morgen møder på arbejde, får hun besked på straks at køre til Holbæk. Hun er indtil videre udlånt til Rejseholdet i en sag, som viser sig at handle om store følelser og knuste drømme og om splittelsen mellem to kulturer.

  • - Science, technology, society
    af Claus Bossen, Casper Bruun Jensen, Peter Danholt, mfl.
    189,95 kr.

    Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på.Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier.Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.

  • af Sara Blædel
    69,50 kr.

    I en skov tæt på hvalsø finder en skovarbejder liget af en kvinde, men hvem er hun? Ifølge retsmedicinerne har hun ligget i skoven et døgns tid, og et stort ar over den ene side af ansigtet burde gøre det nemt at identificere hende. Men ingen har meldt hende savnet, og hun matcher heller ikke nogen på politiets liste over efterlyste personer. Efter fire dage er kriminalassistent Louise Rick - nu leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste - stadig på bar bund. Først da hun beslutter at offentliggøre et foto af kvinden, får hun et spor at gå efter: En ældre dame mener, at det må være Lisemette, som hun for mange år siden passede på en af Åndssvageforsorgens institutioner. Men da Louise opsøger den nu nedlagte institution for at tjekke journalerne, venter der hende en overraskelse. For fortiden viser sig at have en uventet forbindelse til nutiden, og Louise får travlt med at optrevle, hvad der er sket, før det er for sent. Opklaringsarbejdet ripper op i gamle sår – også for Louise, der konfronteres med begivenheder, hun har gjort alt for at glemme.

  • Spar 13%
    af Ildefonso Falcones
    123,95 kr.

    Havets katedral giver en fascinerende og levende beskrivelse af Barcelonas storhedstid som livlig søfartsby prøvet af religiøs intolerance, krig, pest, enorme klasseforskelle og materiel stræben. En gribende historie om ukuelig frihedstrang og undertrykkelse, om venskab og svigt og om grænseløs kærlighed.

  • af Stina Rosted
    108,95 kr.

    Hvordan kan vi med vores kommunikation opnå det, vi ønsker?Ny bog til ledere og medarbejdere, der ønsker at forbedre deres evne til at skabe samtale med sigte. Den vil kunne benyttes af mange faggrupper, der arbejder med mennesker, og vil kunne indgå i undervisningen på sociale højskoler og forvaltningshøjskoler, i uddannelsen af social- og sundhedsassistenter samt i de pædagogiske uddannelser.I et enkelt og praksisnært sprog beskriver forfatteren de grundlæggende principper for hensigtsmæssig kommunikation. Med udgangspunkt i mange eksempler gennemgås metoder til bl.a. aktiv lytning, assertiv kommunikation, konflikthåndtering og mediation. Bogen beskæftiger sig også med, hvilke faktorer der spiller ind i vores kommunikation, fx vores kropssprog, relationstyper og referencerammer. Der gives anvisninger på, hvordan vi kan styre effektivt igennem en situation, der er ved at udvikle sig til en konflikt, og hvordan vi bedst giver konstruktiv feedback til hinanden. Forfatteren giver også sit bud på kommunikationens ABC.STINA ROSTED er uddannet cand.pæd. i dansk med speciale i sprog, kommunikation og samarbejdsrelationer. Hun er ligeledes uddannet mediator og holder foredrag og kurser i kommunikation og konfliktløsning.

  • Spar 16%
    - Century-trilogien 1
    af Ken Follett
    119,95 kr.

    Fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN kommer her en ny, stor og underholdende fortælling. GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra hinanden.

  • Spar 15%
    - 1. Bind
    af Jan Guillou
    82,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • af Anna Grue
    103,95 kr.

    Ursula Olesen er en midaldrende efterskolelærer, der for længst har accepteret at være single på livstid. Derfor tør hun næsten ikke tro sit eget held, da den unge, attraktive Jakob Heurlin pludselig dukker op og gør stormkur til hende. Jakob er alt, hvad Ursula har drømt om og længtes efter - og så må hendes skeptiske kollegaer og veninder elles sige, hvad de vil. Men lykkerusen får en brat ende, da Jakob forsvinder og tager hele hendes formue med sig. Ursula nægter at gå til politiet, fordi hun skammer sig over sin naivitet. Det bliver i stedet privatdetektiven Dan sommerdahl, der sætter sig for at opklare, hvor Jakob og pengene er blevet af. Hvem er Jakob Heurlin? Hvor kommer han fra? Hvordan finder han sine ofre? Og hvad er det, der driver ham? Dan aner snart, at den tilsynladende banale gåde har mange lag, og at det bestemt ikke er ufarligt at arbejde sig helt ind til sagens kerne. Judaskysset er andet bind i en ny, dansk krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen. Handlingen udspiller sig i Christianssund, en fiktiv provinsby et sted på Sjælland.

  • af Henrik Desmond
    9,95 kr.

    Få en smagsprøve på PLAN B-serien i denne GRATIS miniroman, som introducerer hovedpersonerne gennem et hæsblæsende og desværre meget aktuelt plot. Forfatteren Richard Darnton har sat den muslimske verden i brand med sin kontroversielle bog Islamabad. Overraskende melderhan sin ankomst til krimimessen i Horsens, men nægter at lade sig beskytte af sikkerhedsfolk, selv om der er konkrete mordtrusler mod ham. Mens Dannebrog igen brænder, må agenterne fra PLAN B i aktion for at forhindre et attentat på den islamkritiske forfatter. Men hvem er den virkelige fjende?PLAN B er Danmarks nye hemmelige aktionsenhed. Under dække af at være en privat virksomhed arbejder gruppens agenter uden for Grundloven for at sikre landet mod truslen fra terrorisme og international kriminalitet.Øvrige titler i serien:- Den udvalgte- Dødens kredsløb- Den brændende platform- Hævntogt

  • - En grundbog
    af Pelle Nigard, Gitte Carstensen, Peter Dalsgaard, mfl.
    318,95 kr.

    Politipsykologi er en grundbog i psykologi rettet mod politiuddannelsen. Psykologi spiller en vigtig rolle i politiets arbejde. Dels møder politiet i det daglige arbejde ofte sociale og psykologiske problemer, hvor viden om psykologi er afgørende. Dels er der stadig større fokus på de problemer, som politibetjente pådrager sig som følge af et psykisk hårdt arbejdsmiljø.Bogen har et dobbelt ærinde. For det første gives der grundlæggende indsigt i psykologiske emner som arv og miljø, udviklings- og personlighedspsykologi, gruppepsykologi, organisationspsykologi og psykiske lidelser. For det andet fokuseres der på en række emner, som er afgørende for det politimæssige arbejde, f.eks. konfliktløsning, mental forberedelse til risikofyldt arbejde, håndtering af stress og traumer, vidne- og afhøringspsykologi og trafikpsykologi.Bogen er bygget op omkring en lang række praktiske eksempler fra det politimæssige arbejde.BJARNE FRØSLEE IBSEN er cand.psych. og ph.d. Han er chefpsykolog i Rigspolitiet og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste.PELLE NIGARD er cand.psych., fagleder i psykologi og underviser på Politiskolen.TINE GREINER er cand.psych. Arbejdede 2002-2007 som fagkoordinator og underviser på Politiskolen. Fra 2007 adjunkt på Sygepleje- og Radiografskolen, Herlev.JOHNNY HOLST er forhenværende vicepolitiinspektør og afdelingsleder for Politiskolens grunduddannelse indtil 2007.

  • af Mette Kirk Mailand
    180,95 kr.

    Genreskrivning i skolen er en praksisbog, der giver dansklærere og lærerstuderende redskaber til at styrke elevernes genrebevidsthed. Genreskrivning i skolen indeholder -         forskningsbaserede argumenter for en genrepædagogisk skriveundervisning -         genreorienterede skriveøvelser og vejledningsforslag til begyndertrin, mellemtrin og ældste klasser -         genremodeller, der kan støtte elevernes skriveprocesser i forbindelse med produktion af berettende, informerende, argumenterende, instruerende, regulerende, refererende, fortællende, lyriske og dramatiske tekster.