De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 18%
    af Karin Smirnoff
    145,95 kr.

    I det nordligste Sverige hærger mørke kræfter. Hensynsløse internationale virksomheder udpiner undergrunden for værdifulde metaller, ødelægger det samiske folks jorde og svindler med greenwashing. Området bløder.Lisbeth Salander, Svala og Mikael Blomkvist befinder sig alle tre i Gasskas, der er egnens tættest bebyggede område. Fra hver sin kant forenes de i en indædt kamp på liv og død, for nogen har fundet ud af, hvordan de kan lokke Lisbeth til sig, og hvordan hun kan uskadeliggøres. Samtidig er Plague, Lisbeths livline gennem årene, forsvundet.LOSSENS KLØER er ottende selvstændige roman i den mægtige Millennium-serie – Sveriges største bogsucces nogensinde med flere end 100 millioner solgte eksemplarer verden over. Det er 20 år siden, Stieg Larssons MÆND DER HADER KVINDER udkom i Sverige.

  • Spar 18%
    af Anette Sams
    116,95 kr.

    KROPPEN KAN SELV – AKTIVER DINE NATURLIGE VÆGTTABSHOTMONER er fuld af ny og brugbar viden til alle, der ønsker at tabe sig, holde vægttabet – eller bevare en sund vægt i første omgang.Vægttabsmedicin er på kort tid blevet udbredt verden over, og mange betaler i dyre domme for den slanke linje. Men kroppen kan selv! Fra naturens hånd kan vi selv danne vægttabshormoner, fortæller forfatter og lægemiddelforsker Anette Sams i denne populærvidenskabelige faktabog. Bogen giver en grundig indføring i, hvordan de naturlige vægttabshormoner dannes og virker i kroppen, og læseren får praktiske anvisninger på, hvad man skal gøre og spise, herunder hvornår, hvis man vil aktivere dem.Anette Sams ønsker, at vi alle ved, hvor fantastisk vores krop er, og hvordan den fungerer. Kroppens naturlige vægttabshormoner hjælper os ikke blot af med de overflødige kilo, men virker også blodsukkerregulerende og antiinflammatorisk og har gavnlig indvirkning på en lang række udbredte sygdomme og lidelser.De forskellige vægtabshormoner virker forskelligt i kroppen: et af dem regulerer bl.a. vores sukkertrang. Et andet af de naturlige vægttabshormoner dannes, når vi er sultne – noget vi moderne mennesker sjældent er – og dette hormon beskytter vores hjerte. Anette Sams kommer også ind på den måske for mange overraskende viden, at en kalorie ikke bare er en kalorie: Nogle kalorier sætter sig på sidebenene, andre bliver brugt til noget andet i kroppen.

  • af Søren Sveistrup
    203,95 kr.

    En fraskilt kvinde meldes savnet af sin datter og eksmand på en sneklædt valentinsdag i København. Efterforsker Naia Thulin er efter sin seneste store drabssag begyndt at arbejde i NC3, Nationalt Cyber Crime Center, for at få mere tid til sin nye kæreste og familie.Thulin kommer ved et tilfælde på sagen om den forsvundne kvinde og opdager, at kvinden gennem længere tid er blevet stalket. En anonym person har sendt hende beskeder og fotos. Hver gang med den tilhørende sms-besked: ’Fundet’.Thulin sættes endnu en gang sammen med efterforsker Mark Hess, og sammen går det op for dem, at de er på sporet af en gerningsmand, der tvinger sine ofre ind i en gemmeleg på liv og død.De sætter alt ind på at opklare sagen, men snart forsvinder endnu et menneske i en sag, der trækker tråde tilbage til en gemmeleg, som nogle børn legede på en forårsdag for mere end 30 år siden.Et kapløb imod tiden er begyndt, og de to efterforskere må under stort pres forbinde fortid og nutid, hvis det skal lykkes dem at forhindre flere bestialske drab.

  • - Noveller til unge
    af Ida-Marie Rendtorff
    184,95 kr.

    KAN MAN SKRIDE FRA FESTIVALEN, selvom man har glædet sig helt vildt? HVOR MANGE BAKTERIER overføres der ved et kys? KAN EN FAR, der aldrig har været der, alligevel fucke dig op? ER FØLELSESLØSHED bedre end smerte? Nogle gange går noget i stykker og må samles på ny. BRUDSTYKKER er otte noveller om sårbarhed – fortalt af en række danske forfattere med indsigt, omsorg, nuancer og håb. De medvirkende forfattere er:Ida-Marie Rendtorff Sarah Engell Sidsel Ana Welden Jonas Kleinschmidt Mikkel RosengaardZakiya Ajmi Mads Ananda LodahlVilma Sandnes JohanssonNovellesamlingen udgives under CarlsenPuls.

  • - – en metode til at styrke dit sexliv, helbred og glæde ved at være mand
    af Jakob Kærgaard
    268,95 kr.

    I Bedre sex, mand! bliver du præsenteret for en meditativ og kropslig praksis, der gør dig i stand til at styre din seksuelle lyst og energi. Du lærer at få multiple orgasmer, og du kan ikke mindst forbedre sexlivet for både dig selv og din partner med denne bog i hånden.Coach og underviser Jakob Kærgaard lærer dig ved hjælp af bækkenbundstræning, selvkultivering og yoga at mestre din seksuelle kraft. Det vil ikke kun gøre dig bedre i sengen, den styrkede libido vil forplante sig i resten af din krop, dit selvværd og din selvtillid – og det øger din livsglæde og gå-på-mod samt giver dig et bedre helbred. Bedre sex, mand! er til alle mænd, der gerne vil kunne mere i sengen. Hvad end du allerede har et velfungerende sexliv eller lider af for hurtig udløsning eller impotens, kan du genfinde glæde ved og lyst til sex med Jakob Kærgaards råd og vejledning, men også lære at præstere bedre over længere tid. Det er en win-win-situation for både dig og din partner.

  • af Sissel-Jo Gazan
    188,95 kr.

    I en dråbe er første bind i Sissel-Jo Gazans nye romantrilogi.Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.I første bind af Gazans nye krimiromantrilogi lægges der spor ud til en stor fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og blodets bånd, om traumer, der går i arv og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden. I en dråbe er en episk familieodysse, en krimiroman om at være på kant med samfundet, om at gå sine egne veje og om at bryde med omverdenens forventninger, og om at finde hjem.

  • Spar 18%
    af Mette Lisby
    116,95 kr.

    Astrid har krise over sin ph.d.-afhandling i psykologi og tager en pause for at hjælpe sin kæreste, Tom, i hans ejendomsmæglerfirma. Her er brug for én med sans for mennesker, for i et af de huse, de sælger, bor en ældre kvinde, der lider af hallucinationer og ser og hører ting.Astrid og Tom tager på weekendtur til Bornholm, og da Astrid ser billederne fra turen, opdager hun en ung kvinde, som de ikke har lagt mærke til før. Hvem er hun? Og hvorfor er hun på alle billederne af Astrid?Astrid finder ud af, at kvinden er meldt savnet og går til politiet, men de beskylder hende for at have manipuleret billederne. For da de blev taget, var kvinden allerede død …Astrids eneste allierede er Ivalo, hendes kusine og barndomsveninde, som hun nu igen er kommet tæt på. Men Ivalo bringer også Astrid tæt på minder, hun helst vil lægge bag sig.  Astrid og Ivalo følger politiets efterforskning på nært hold, da det viser sig, af flere kvinder er blevet dræbt af den samme mand. Og noget tyder på, at han kommer tættere og tættere på Astrid og Ivalo.SER DU? er en nervepirrende psykologisk thriller om ondskab og kærlighed, og første bind i Mette Lisbys serie om Astrid og Ivalo.

  • af Michael Katz Krefeld
    188,95 kr.

    Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

  • Spar 18%
    af Karin Smirnoff
    102,95 kr.

    Lisbeth Salander er tilbage. Det er Mikael Blomkvist også.Millennium-bøgerne har taget hele verden med storm, og nu er handlingen flyttet til Nordsverige, nutidens vilde vesten, hvor skånselsløse virksomheder ikke skyer nogen midler for at få adgang til landområder og naturens ressourcer. Og kriminelle bander tiltrækkes af den enorme tilstrømning af nye penge og muligheder.Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er hver for sig taget dertil af familiemæssige årsager. Deres veje krydser hinanden, og sammen havner de i en nådesløs kamp på liv og død i byen Gasskas, hvor onde kræfter er på jagt efter den helt store gevinst. Og hvor mænd fortsat hader kvinder.

  • - Metodologi og etik i etnografisk børneforskning
    af Susanne Højlund & Eva Gulløv
    228,95 kr.

    Indføring i grænseområdet mellem antropologisk teori og metode. Analyse af feltarbejdets elementer, forskeres forforståelser og roller, og forskellige etiske dimensioner ved antropologers arbejde. Skrevet til alle som arbejder med forskningsbaseret viden om børn.

  • af Benjamin Koppel
    208,95 kr.

    Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.

  • af Sara Blædel
    188,95 kr.

    Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.

  • Spar 18%
    - Ruth Gallloway #15
    af Elly Griffiths
    170,95 kr.

    Sidste og afsluttende bind i den populære Ruth Galloway-serie!Under renoveringen af en café i King’s Lynn finder man skelettet af en ung kvindelig studerende muret inde i væggen. Ruth Galloway bliver straks tilkaldt, og knoglerne viser sig at tilhøre Emily Pickering, en ung arkæologistuderende, som forsvandt for næsten tyve år siden. Mistanken rettes snart mod Ruths gode ven Cathbad. Men der er et problem. Cathbad er forsvundet. Ruth og Nelson må finde ham og rense ham for mistanke. Jagten er sat ind – men kan de nå at opklare sagen og redde deres ven?DE JORDISKE RESTER er 15. og sidste bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.”Galloway virker efterhånden lige så virkelig som Marple og Morse.” – THE TIMES”Endnu en godbid i rækken af bøger i denne fremragende serie.” – KIRKUS REVIEWS

  • af Jesper Stein
    181,95 kr.

    Kaspar, tv-producer, nyskilt, holder første sommerferie alene med sine to børn, Julle på fem og Sara på 15. De er kommet med på et afbud på en privat sommerlejr på det smukke og vilde Røsnæs, børn og voksne, et sammentømret fællesskab af velstillede, kulturradikale og kunstneriske københavnere.Kaspar er i minus fra start, han er bange for, at alle har noget på ham, og han savner ægteskabets tryghed. Han er en pleaser, der ikke rigtig kan mærke sig selv, han er er afhængig af andres accept og arbejder intenst på at blive en del af lejrens fællesskab. Sara allierer sig med tre andre teenagepiger og gør oprør mod de voksnes regler og normer og udfordrer deres forestillinger om køn, kærlighed og teenageliv. Som dagene går, bliver det sværere og sværere for Kaspar at bevare kontakten med sin datter, hvis han også skal være venner med krimiforfatteren Morten, sexologen Tove, den smukke Signe med sølvhåret og machokunstneren Rob, som er berømt for at male med pikken.Lejr er en roman om køn og magt, fællesskab og egoisme og om, hvor galt det kan gå, hvis man hele tiden indretter sig efter, hvordan man tror, omverdenen vil reagere på en i stedet for at være den, man er.

  • - Historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
    af Tom Buk-Swienty
    203,95 kr.

    Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025

  • af Maren Uthaug
    203,95 kr.

    ”Man gør, hvad Inga siger,” sagde folk. De havde ret. Hun vidste altid bedst. Sådan havde det været, så langt tilbage, hun kunne huske. ”Hun kan lugte, hvis du lyver,” sagde de også. “Alle steder, der er mennesker, stinker det,” svarede hun, hvis hun blev spurgt, om det var sandt. To kvinder er besatte af tanken om at redde en han ud fra et avlscenter på Lolland. Den ene i jagten på kærlighed, den anden for at parre sig med ham. I udkants-matriarkatet spænder urkvinden Inga sine rensdyr for slæden og tager turen ned fra det nordligste Norge gennem fjeldene og over vandet, for at stoppe kvinderne. Hun ved nemlig, at hvis deres mission lykkes, og hannen kommer ud i det fri, bryder samfundet sammen igen.88% er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11% om en fremtid, hvor kvinder styrer samfundet og mænd bliver holdt i sikrede avlscentre. Halvtreds år er gået, og flere eksperimenter med frilandsmænd er slået fejl. Alligevel er der nogen, der ikke kan slippe tanken om, at manden også er et menneske.

  • af Lars Kepler
    152,95 kr.

    "En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."

  • af Peter Ernstved Rasmussen
    157,95 kr.

    Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.FORSVARSLØS er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.

  • af Valérie Perrin
    181,95 kr.

    Justine Neige er enogtyve år gammel og har boet hos sine bedsteforældre sammen med sin fætter Jules, lige siden de var små og deres forældre alle omkom i en bilulykke. De bor i Milly, en lille affolket by, som Jules drømmer om at forlade, lige så snart han er færdig med gymnasiet. Justine er dog glad for sit arbejde som sygehjælper på det lokale plejehjem Hortensiahaven. Her elsker hun at tilbringe tid med de ældre og lytte til deres historier. Især den næsten hundrede år gamle Hélène Hel knytter hun sig til, og hun beslutter sig for at nedskrive hendes livshistorie i en blå notesbog.Hélène tilbringer meget af sin tid i en dagdrøm på en strand langt væk og i en fjern tid, og mens Justine nedskriver den gamle kvindes minder om livet i Milly, særligt i årene omkring 2. verdenskrig, får hun modet til også at grave i sin egen fortid efter svar.GLEMT PÅ EN SØNDAG er en både humoristisk og melankolsk fortælling om, hvordan fortiden påvirker nutiden, og hvordan uforløst kærlighed kan give dybe ar på sjælen.

  • - en Rolando Benito-julekrimi
    af Inger Gammelgaard Madsen
    129,95 kr.

    Juleferien er lige om hjørnet, og politikommissær Rolando Benito har fået besøg fra Italien – to af hans børnebørn, tvillingerne Gabriella og Rinaldo, som skal holde jul hos ham og Irene i Danmark. Han tager tvillingerne med til julestalden foran den katolske kirke i Ryesgade i Aarhus; sneen daler stille ned, og kirkeklokkerne kimer, men besøget ved julestalden bliver traumatisk for både Rolando og Gabriella. Dagen efter bliver Rolando Benito kastet ud i efterforskningen af et spædbarnsdrab. Han arbejder ihærdigt sammen med sit team om at opklare den uhyggelige sag, som kunne se ud til at være religiøst inspireret, men han ledes ind på det ene vildspor efter det andet i jagten på en barnemorder. Anne Larsen er taget på juleferie hos sin far i Litauen og har overladt ledelsen af Media House Denmarks krimiredaktion og kriminalprogrammet CrimeWatch til sin stedsøster, Sabina Lund – og som Anne udnytter Sabina hver en mulighed for at komme helt tæt på efterforskningen.

  • Spar 18%
    af Corina Bomann
    145,95 kr.

    PARIS, 1929. ER EUROPA FOR LILLE TIL AT REALISERE SOPHIAS LIVSDRØM?Paris, 1929. Sophia har svært ved at finde fodfæste i lysets by. Efter en traumatisk oplevelse er hun overbevist om, at hun aldrig kommer til at opleve kærligheden igen, men må gå ensom gennem livet.Sophia beslutter sig for at rejse over Atlanten til Amerika for at finde lykken, og i New Yorks pulserende gader får hendes liv igen farve. Et uventet forretningstilbud fra den anerkendte Elizabeth Arden åbner nye døre for hende, men skæbnen er lunefuld.En nådesløs rivalisering raser mellem hendes gamle og nye arbejdsgiver, Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, og Sophia står endnu engang overfor en usikker fremtid. Pludselig er alt igen på spil – hendes kærlighed, hendes fremtid, hendes lykke.Pressen skriver: "Elsker du bøger af Lucinda Riley og Santa Montefiore? Så bliver du vild med Corina Bomann."– MAX Magazine"En ny Lucinda Riley er født, og hun hedder Corina Bomann."– de Volkskrant"En ægte pageturner."– Nederlands Dagblad

  • Spar 18%
    af Tessa Dare
    116,95 kr.

    Nogen havde en skandaløs affære i biblioteket under Parkhurst-ballet. Var det mon lord Canby, med tjenestepigen, på divanen? Eller miss Fairchild, med en skørtejæger, op mod væggen? Måske var det butleren?Det eneste, Charlotte Highwood ved, er, at det ikke var hende. Men rygtet siger noget andet. Medmindre hun kan afsløre de hemmelige elskendes sande identitet, er hun tvunget til at gifte sig med lord Granville, den mest arrogante mand, hun nogensinde har mødt.Sammen sætter de jagten ind på de rigtige syndere, men Charlotte opdager hurtigt, at den på overfladen så regelrette lord Granville gemmer på mørke hemmeligheder, og – ikke mindst – at han kan gøre en kvinde blød i knæene med et enkelt kys."Dydens smalle sti" er femte selvstændige bog i den romantiske serie om den lille by Spindle Cove i 1800-tallets England. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk

  • Spar 18%
    af Jo Nesbø
    145,95 kr.

    Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.

  • Spar 18%
    af Jan Guillou
    145,95 kr.

    Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Faklen.NOTATER FRA AFTENSANGEN er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.

  • Spar 18%
    af Christina Larsson
    116,95 kr.

    Efterforskeren Louise Olsen og hendes mand, sikkerhedseksperten Max Olsen, er endelig blevet renset for alle anklager og er tilbage i Göteborg.Max driver Agenturet og kontaktes af en person, der leder efter en forretningsmand, som tilsyneladende er død efter en dramatisk konkurs under finanskrisen. Men er han i live? Og i fare?Louise er træt af at være sygemeldt og er tilbage i politiet, men er hun klar? En tandlæge bliver fundet død, og Louise og hendes kolleger begynder at grave i hans fortid. Der synes at være en forbindelse til den sag, Max har påtaget sig.Sandheden viser sig at være mere omfattende, end Max og Louise kunne have forestillet sig. Hvor langt vil et menneske gå for at beskytte sig selv og sin hemmelighed?"Fire meter under jorden" er fjerde og sidste del i bestsellerforfatter Christina Larssons spændingsserie "Agenturet".

  • Spar 18%
    af Lucinda Riley
    174,95 kr.

    EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE  …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.

  • af Leif Davidsen
    213,95 kr.

    Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    188,95 kr.

    Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

  • Spar 18%
    - Et livsleksikon
    af Hella Joof
    174,95 kr.

    Alt, hvad Hella Joof ved om livet – eller er i tvivl om - står i dette vidt facetterede livsleksikon om alt fra kort pandehår og værtindesex til følelsesosmose, patriarkatet og undergangsalder.Hun er fra "Den Gamle Ordning" (DGO), os, der samler maskerne op i vores strikketøj, har lommeletter i tasken og højlydt siger "pyt".Men har vi fra DGO bidt tænderne for meget sammen? Har vi også mistet noget i vores indædte insisteren på ikke at ville være ofre? Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?I "Joof Doktrinen" kalder Hella Joof til møde under det store baobabtræ og håber på at vække empatien generationerne imellem og skabe nye livsforstærkende forbindelser i en polariseret verden.Men hvad siger Gud?

  • af Jussi Adler-Olsen
    233,95 kr.