De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Feelgood

Her finder du spændende bøger om Feelgood. Nedenfor er et flot udvalg af over 92 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Camilla Davidsson
    248,95 kr.

    Sidste år ved juletid var Alice en fremadstormende redaktør på det store Bremmer-forlag i Stockholm. Og så havde hendes kæreste netop friet til hende. Alt så godt ud. Men nu nærmer julen sig igen, og Alices situation er på ingen måde god. Hun er arbejdsløs, hun bor alene i en fremlejet lejlighed, og så har hun bare slet ikke lyst til at gå ud. Så på en måde passer det egentlig meget godt, at coronaepidemien rammer Stockholm. Men de mange måneders isolation i lejligheden tærer på resurserne, og Alice bliver nødt til at tjene nogle penge. Så da hun får tilbudt at redigere et manuskript, siger hun ja. Også selvom det er skrevet af en mandlig krimiforfatter, der har kastet sig over feelgood-genren. For at gøre ondt værre er manuskriptet en julebog, og hvis der er noget, Alice slet ikke har lyst til, så er det at fejre jul. Men samarbejdet med forfatteren viser sig at være alt andet end kedeligt, og langsomt åbner Alice op over for julen – og fremtiden. Og er den der forfatter egentlig ikke også ret sød? EN STORM FØR JULETID er en skøn fortælling, der minder os om at huske at fortælle sandheden, også selvom man er bange for at blive såret. Og så er EN STORM FØR JULETID krydret med alt det, der kan holde ensomheden fra døren: Vi møder den lille pige Polly, en grå kat og ikke mindst den fantastiske dame i gården, der elsker at afholde coronaafstemte fester, der er pyntet godt op til jul. Om forfatteren:Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. En storm før juletid er hendes ottende roman. Hendes bøger bliver sammenlignet med Emma Hamberg og Sophie Kinsella. Camilla Davidsson deler sin tid mellem øen Fårö og skisportsstedet Åre i de svenske bjerge, hvor hun skriver sine bøger.

  • af Julie Houston
    248,95 kr.

    Juno Cameron lever et stille, rutinepræget liv med sin mand og to store hjemmeboende børn. Hun er familielæge i Westenbury, i Yorkshire, hvor også to af hendes tre søstre bor med deres familier. Da lægepraksissen har brug for at udvide, bliver Juno nødt til at rykke fra sin konsultation og ind i et meget mindre lokale – uden vinduer! Det er irriterende, men hun tager sig ikke sammen til at gøre noget ved det. Hendes mand er taget til Boston, hvor han har fået en spændende stilling og indtil videre skal være i et år. Juno elsker, at hun har børnene og huset for sig selv, og da Scott Butler, den nye smukke lægevikar fra New Zealand, begynder i klinikken, kan hun ikke undgå at lægge lidt mere end almindeligt mærke til ham. Der er ikke nogen af de tre søstre, der har kontakt med deres lillesøster, Lexia Sutherland. Efter hun er blevet superpopstjerne og gift med en lige så berømt fodboldspiller, har de stort set ikke længere kontakt. Men nu viser det sig, at Lexia har tænkt sig at flytte tilbage fra London til Yorkshire sammen med sin mand og deres lille søn. De fire søstre reagerer meget forskelligt på gensynet, og ikke alle er begejstrede. De fire Sutherland-søstre har alle valgt meget forskellige liv, men en hemmelighed og en lidt småneurotisk opsætning af musicalen Jesus Christ Superstar kommer til at betyde, at søstrene må se på hinanden med nye øjne. Familiehemmeligheder er en varm, romantisk og hyggelig roman om at finde sig selv, om familiehemmeligheder, stærke kvinder og selvfølgelig om kærlighed. Den har et dejligt persongalleri, noget på hjerte, og i det hyggelige engelske landsbymiljø er der også plads til humor.Om forfatterenJulie Houston har skrevet otte romaner, og Familiehemmeligheder er den tredje, der er oversat til dansk. I 2021 vandt hun RNA’s pris Sapere Books Popular Romantic Fiction for romanen. I 2021 udkom Hjem til Holly Close Farm, og i 2020 udkom En landsbyaffære. De er begge blevet sammenlignet med Jo Jo Moyes. Houston bor i det smukke Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår i den opdigtede landsby Westenbury. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i folkeskolen.

  • af LJ Ross
    128,95 - 189,95 kr.

    Sommermysterie i Cornwall. Gabrielle Adams har det hele – et drømmejob, et smukt udseende og en flot forlovet, men en dag bliver hendes perfekte liv pludselig smadret. Da hun venter på metroen, bliver hun skubbet brutalt ud foran toget, der er på vej ind på undergrundsstationen. Hun overlever, men er hårdt såret, og politiet hævder, at det er den frygtede Metromorder, der igen har været på spil. Sårene efter ulykken heler med tiden, men noget inden i Gabrielle er stadig i stykker. Hun prøver at ignorere mareridtene og usikkerheden, mens hun kæmper fortvivlet for at vende tilbage til sit før så succesrige liv. Men alting kollapser, og hun mister det hele. Hun har brug for en frisk start. Et stillingsopslag i avisen fanger hendes opmærksomhed, og hun søger jobbet som bestyrer af en lille boghandel ved en fortryllende smuk bugt i Cornwall. Med et nyt spændende job, søde naboer og en bolig med havudsigt virker det som om, hun endelig kan begynde at genopbygge sit liv. Men er bugten virkelig så idyllisk, som den ser ud? Hvem er hendes nye karismatiske nabo egentlig? Og hvad skete der den dag på togperronen, hvor nogen skubbede hende ud foran toget? Bugten er den perfekte sommerbog med sin blanding af spænding og romantik. Handlingen foregår midt i det spektakulære landskab i Cornwall, der i årevis har været englændernes foretrukne feriested.

  • af Jasmine Guillory
    248,95 kr.

    Da freelancejournalisten Nikole Paterson tager med til en Dodgerskamp for sin skuespillerkærestes skyld, er det sidste, hun forventer, et storskærmsfrieri. Det svære bliver ikke at sige nej, de har kun været sammen i fem måneder, og han kan ikke engang stave hendes navn rigtigt. Det svære bliver at stå over for et helt stadion fyldt med skuffede fans ...Carlos Ibarra, der er til kampen med sin søster, kommer Nik til undsætning og skynder sig at hjælpe hende væk fra et nærgående kamerahold. Han er der endda for hende, da videoen går viralt, og Niks profiler på de sociale medier eksploderer på den kedelige måde. Nik ved, at i det vilde Los Angeles er det usandsynligt, at en smuk læge som Carlos leder efter et fast forhold. Derfor har hun ingen kvababbelser med at kaste sig ud i et useriøst trøsteforhold til ham, der bliver fyldt med lækker mad, sjov og fantastisk sex. Men da deres trøsteforhold begynder at blive mere alvorligt, er der en af dem, der er nødt til at være kvik nok til at træde på bremsen ...På udebane handler om at stå ved sig selv, også midt i en shitstorm på de sociale medier. Nik klarer det kun med hjælp fra sine bedste veninder og en særlig cheerleader. Måske også lidt med hjælp fra Carlos, men det er mest uforpligtende. Eller er det? Forfatteren til DET BEGYNDTE I EN ELEVATOR leverer en roman om rigtige venner og uventet forelskelse, krydret med feminisme, cupcakes og morsom dialog.Om forfatterenJasmine Guillory er jurist, New York Times bestsellerforfatter og kandidat fra Wellesley College og Stanford Law School. Hun har udgivet fem bøger, hvoraf fire er blevet købt af Reese Witherspoons produktionsselskab Hello Sunshine, for at blive lavet til film. Hun voksede op i the Bay Area i Californien og bor nu i Oakland. Hun har kæmpe stakke med bøger i stuen, en kageopskrift til enhver lejlighed og over 50 læbestifter. Besøg hende på jasmineguillory.com og twitter.com/thebestjasmine

  • af Anna Lönnqvist
    198,95 kr.

    Ella og Benn mødtes første gang uden for forlystelsesparken Gröna Lund i Stockholm en juniaften i 2007. De går hver til sit igen efter en uforglemmelig aften, men er begge sikre på, at de snart kommer til at mødes igen. 12 år senere arbejder Ella som manuskriptlæser på et forlag og er netop blevet tilbudt at være ghostwriter på biografien om den legendariske, men komplicerede Fredrika Bergh – en af Sveriges mest fremtrædende erhvervskvinder. Ella har aldrig glemt den aften med Ben, så da han overraskende dukker op ved en fest på forlaget, bliver hun forvirret. På den ene side er hun fast besluttet på, at en aften for så længe siden ikke skal forandre noget i hendes liv nu, men på den anden side bliver hun i tvivl. Jo længere hun kommer i arbejdet med bogen om Fredrikas liv, desto mere usikker bliver hun på sit eget. Skal hun virkelig begå de samme fejltagelser, som Fredrika engang gjorde, eller tør hun vove at give slip på alles forventninger og leve livet for sin egen skyld? En aften i juni er feelgood krydret med kvindeliv, kærlighed og komplicerede relationer. Det er en varm og fin relationsroman, der giver stof til eftertanke om livsvalg og konsekvenserne heraf. Om forfatterenAnna Lönnqvist bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Hun har skrevet syv romantiske feelgood-romaner. I 2019 vandt hun prisen Årets Feelgood for romanen Julia og Jack. Hun har været nomineret til årets lydbog hos Storytel, Årets feelgod hos Adlibris og har erobret læserne med sine varme, romantiske, følelsesrige og håbefulde feelgood-romaner.

  • af Annika Estassy
    178,95 kr.

    Da Maja bliver tilbudt et vikariat som kirkegårdsleder i Måneby, er der et par ting, hun ”glemmer” at fortælle præsten: at hun har verdenshistoriens mindst grønne fingre, og at hendes kørekort er udløbet. Men det kan hun altid få ordnet, før hun starter, selvom det måske ikke var så smart at hævde, at hun har anlagt en fantastisk køkkenhave i sin kolonihave. Særligt fordi hun ikke kan se forskel på toppen af gulerødder eller kørvel, og hun heller ikke har råd til at købe frø. For ikke at nævne, at det jo også koster en formue at tage kørekort. Så da Solveig, kommunaldirektørens nedladende kone, tilbyder Maja tyve tusind kroner for et værelse i Majas lejlighed, siger hun ja med det samme. Solveig er vred på sin utro mand, og derfor er hun måske indstillet på at hjælpe Maja med at afværge kommunaldirektørens seneste idiotiske projekt.Solveig deler hverken Majas fleksible indstilling til sandheden eller hendes opfattelse af orden, og inden længe knager det i fugerne for det umage par. Da Solveig ovenikøbet finder en ung mand med ravfarvede øjne på sin sofa en morgen, bliver det hele lidt for meget.Mange små løgne er den begivenhedsrige og humoristiske tredje del af Annika Estassys afholdte Måneby-trilogi, der begyndte med Grønne fingre søges og fortsatte med En sang til Hedda.Om forfatterenAnnika Estassy er født i Frankrig, men har i 40 år boet i Sverige, hvor hun blandt andet har arbejdet i filmbranchen. Hun bor nu igen i Frankrig i Cerbère med mand og hund. Hun debuterede i 2013 og har siden 2018 været forfatter på fuldtid.

  • af Eleonora Holmgren
    119,95 - 201,95 kr.

    Varm og underholdende roman om et tilfældigt møde, et uventet venskab og en uforglemmelig sommer. ”Rørende, morsom og meget sommerlig!” - ExpressenAdam har fået rodet sig ud i noget skidt og har som sin sidste udvej forladt storbyen for at søge hjælp hos en gammel kammerat på den lille ø Lindö i den stockholmske skærgård. Men heller ikke han vil vide af Adam, og Adam ender med at bryde ind i et sommerhus på øen for at have tag over hovedet, mens han overvejer sit næste træk. 86-årige Britta har ét sidste stort ønske, og det er at tilbringe en sidste sommer i sit elskede sommerhus på Lindö i stedet for at sidde og kukkelure i sin lille lejlighed. Men Brittas datter er på det bestemteste imod, og Britta må lave krumspring for at få sit ønske opfyldt. Ude på Lindö overrasker Britta Adam i sit hus. Allernådigst får han lov til at blive, men så skal han også adlyde hendes mindste vink. Forholdet slår gnister, men langsomt vokser også et venskab frem, og det ender med at blive en ganske magisk sommer for dem begge.ELEONORE HOLMGREN arbejder som kommunikationsmedarbejder. I sommeren 2021 debuterede hun som forfatter med romanen Sidste sommer på Lindö, der straks blev en bestseller. Romanen er inspireret af mennesker og miljøer fra hendes eget liv. Hun bor i Uppsala med sin familie.

  • af Nicola May
    163,95 kr.

    Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon. Rosa går hjemme med sin nyfødte søn, mens hendes mand, Josh, er bortrejst på forretningsrejser flere uger ad gange. Hun har derfor overladt sin café i en andens trygge hænder. Eller i hvert fald næsten. For hun kan ikke helt holde sig væk, og snart har hun også kastet sig over et nyt projekt. Til ære for sin oldefar Ned begynder hun at samle ind til velgørende formål i hans navn. Det var ham, der i sin tid testamenterede butikken til Rosa og på mange måder ændrede hendes liv. Den helt store finale er en julekoncert i Cockleberry Bay, men vil det lykkes Rosa at få stablet arrangementet på benene i tide? Mens julen nærmer sig og sneen daler, forsøger Rosa at jonglere en hektisk hverdag, men tingene går ikke altid helt som planlagt i den lille kystby. NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019.

  • af Nicola May
    119,95 - 163,95 kr.

    Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon.Tiden er ved at være inde til, at Rosa lader en anden overtage sin lille butik på hjørnet i Cockleberry Bay. Hun bestyrer en café, som går strygende, og hun er klar til at stifte familie. Men Rosas velgører stillede i sin tid en vigtig betingelse, da hun overtog butikken: Den må under ingen omstændigheder sælges, men kun gives videre til en, der virkelig fortjener den. Rosa aner ikke sine levende råd. Hvordan skal hun tage sådan en stor beslutning? Snart begynder fremmede med tvivlsomme motiver at dukke op i byen, og da gamle familiehemmeligheder ser dagens lys, sætter det skub i en række begivenheder, der vil ændre Rosas liv for altid. NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019.

  • af Carey Heywood
    148,95 kr.

    Vi har allerede mødt Reilly Whitmore i Hvorfor nu? og Hvorfor lyve?, men her får vi hendes egen historie. Reilly er hende, alle piger gerne vil være venner med, og hende, alle mænd vil date. Men sådan har det ikke altid været. Da Reilly gik i high school, var hun stormende – og hemmeligt – forelsket i den lidt ældre Trip. Trip anede knap, at Reilly eksisterede, og da han blev færdig med skolen, flyttede han fra byen. Mens Trip uddannede sig i politiet, blev Reilly Ferncliffs feterede tv-journalist og ikke så lidt af en berømthed i det lille samfund. Hun fokuserer på sin karriere, er single og dater kun sjældent. Trip flytter tilbage til byen, da han får ansættelse ved Ferncliff Politi. Han er glad for sit arbejde som betjent i den rolige by og i det hele taget godt tilfreds med sit ungkarleliv. Da Reilly og Trip tilfældigt mødes på skolens legeplads efter en begravelse, er den gensidige tiltrækning uomgængelig, og inden længe er de officielt et par. De to er uadskillelige, og inden længe bliver Reilly gravid. Men en helt almindelig sommerdag, hvor alt er, som det plejer, indtræffer katastrofen. Noget går galt på Ferncliffs tv-station, og Trip må træde i karakter som betjent. Han affyrer sit våben flere gange, og bagefter er intet som før. Carey Heywood har som altid skrevet en følelsesmæssigt stærk bog, som river læseren med sig. Carey kan sit håndværk, men hendes bøger er mere end bare håndværk. Der er noget personligt og vedkommende i Heywoods historier om almindelige mennesker i helt almindelige byer. Hvorfor ikke? er ingen undtagelse. Carey Heywood er New York Times og USA Today-bestsellerforfatter. Hun har udgivet mere end 20 bøger, og hun har mange flere på vej. Carey Heywood er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.

  • af Maria Ernestam
    178,95 kr.

    Til jul sidste år var det, som om alt var på skinner for Lisbeth Cederström i Frillesås. Hun trivedes i sit job som lærer, boede godt i sit lille hus ved havet og havde en ny kærlighed i sit liv. Og det var lykkedes hende at overholde løftet til sig selv om aldrig at lade sig styre af andre.Men lykken varer sjældent ved, og da påsken nærmer sig, flytter et nyt par ind i nabohuset. Snart er uenighederne i gang om skel, samvær og en hane, som galer om natten, mens naboen digter en anden virkelighed på de sociale medier. På skolen begynder der at gå rygter om, at Lisbeth har nydt godt af sin ekskærestes firma, der er under svindelanklage, og at hun er uegnet til at vikariere som rektor. Da også kærestens loyalitet svigter for at gøre ekskonen tilfreds, er krisen reel. Hvad sker der, når en gammel flamme så ubesværet dukker op med gode råd, støtte og måske et ønske om mere?Knuste æg og hjerter – En helt umulig påske er en sjov og underfundig fortælling om relationer, svig og om at komme igen. Om hvordan tilværelsen kan vælte fra den ene dag til den anden og om at tage sin skæbne i egne hænder med de midler, der kræves. Om list og unoder, latter og gråd og ensomhed. Og om at forstå, hvem der er ens rigtige venner, og hvem der egentlig elsker en.Om forfatterenMaria Ernestam er født i Uppsala, hvor hun har læst engelsk og matematik. Hun har gået på Journalisthøjskolen i Göteborg og har taget en Master of Arts i statskundskab i USA. Herefter var hun udenrigskorrespondent i Tyskland i flere år for Veckans affärer og radio. Ernestams bøger har solgt over en million eksemplarer, og hun er særligt populær i Frankrig og Tyskland. I Frankrig har hun vundet flere litterære priser. Hun debuterede i 2005 og er udgivet i 13 lande.

  • af Sophie Claire
    178,95 kr.

    Det har taget flere år, men nu er Natasha Browns liv endelig tilbage på sporet. Hun har sin egen blomsterforretning i den charmerende lille, engelske landsby Willowbrook, og hun har lagt sit korte mislykkede ægteskab med Luc Duval langt bag sig. Men en dag kommer Luc uventet ind ad døren til hendes forretning tre år efter, de er blevet skilt. Luc afslører, at han aldrig har fået fortalt sin familie om skilsmissen. Nu er Lucs far imidlertid blevet alvorligt syg, og det eneste, han ønsker sig, er at møde Natasha. Derfor har Luc brug for, at hun tager med ham til Frankrig og lader, som om de stadig er lykkeligt gift. Lucs forslag chokerer Natasha, og hun er overbevist om, at hun ikke skal have noget som helst med Luc at gøre. Men da han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, pakker hun alligevel sin kuffert. Hun går med til at være to uger på familiens vingård, men vil Luc og Natasha være i stand til at lade, som om de er det perfekte ægtepar, efter de har været skilt så længe? Og er det muligt at ignorere de følelser, der vågner mellem dem i det smukke og stemningsfulde Provence?Om forfatterenSophie Claire skriver følelsesladede historier, der foregår i England og i det solrige Provence, hvor hun tilbragte somrene som barn. Hendes mor er fransk, og hendes far skotsk, men hun er født i Afrika og opvokset i Manchester i England, hvor hun stadig bor sammen med sin mand og sine to sønner. Hun har tidligere arbejdet inden for marketing og med korrekturlæsning af akademiske publikationer, men har altid betragtet forfattervirksomheden som sit ”rigtige arbejde”, og nu glæder hun sig over at kunne tilbringe sine dage med at skabe gribende, nutidige romantiske fortællinger, som foregår i smukke omgivelser.

  • af Lucy Diamond
    165,95 kr.

    I det elegante hus ved strandpromenaden i Brighton, bor tre lejere, der har mere tilfælles med hinanden, end de tror. Huset bliver denne sommer stedet for nye begyndelser.Georgia har fulgt sin barndomskæreste til Brighton og er fast besluttet på at lykkes som journalist. Byen byder i første omgang velkommen til Georgia med åbne arme, men der går ikke længe, før hun kommer i problemer.Charlotte kæmper med at komme igennem et hjerteskærende tab, hun har lidt. Hun vil helst bare gemmesig væk, men Margot, den stilfulde gamle dame på øverste etage, har andre planer for Charlotte.Rosa er efter en frygtelig afsløring startet på en frisk og arbejder nu med det, hun elsker mest: mad. Da hun støder på teenageren, der bor ved siden af, bliver hendes livsvalg udfordrede. Hvad hvis Rosas passion for mad kunne føre hende mere interessante steder hen?En sommer i Brighton er feelgood, når det er allerbedst. Det er en opløftende fortælling fuld af sommerfølelse om håb og venskab.

  • af Sara Molin
    148,95 kr.

    Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at til- bringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger, om hun vil komme hjem og holde jul i Sollentuna. Vikari- atet på akutmodtagelsen giver hende jo også chancen for at tjene lidt tiltrængte penge. To måneder, det kan hun vel klare? Hun skal bare have julen overstået, for i januar ven- ter et nyt arbejde i Kenya.Men i Sverige er der ikke noget, der bliver, som hun havde forestillet sig. Kollegerne Gunnel, Blaze og Erik kommer hurtigt til at betyde noget for hende, og da det viser sig, at Dianas formodede afdøde far ikke bare lever, men des­ uden har en ny familie, kan hun ikke lade være med at opsøge sin halvsøster. Bare for at se, hvordan hun ser ud.Diana havde håbet på en ukompliceret og enkel jul med sin mor, men fra tid til anden får man meget mere, end man har bedt om.En uønsket julegave er en juleroman fyldt med humor, varme, komplicerede familierelationer og kærlighed i et stresset sygehusmiljø.Om forfatteren:Sara Molin, født 1983, bor i Sollentuna med sin mand og deres tre børn. Hun underviser i svensk og svensk som andetsprog på gymnasiet og bruger sin fritid på at skrive feel good­littera- tur.

  • - Cockleberry Bay 2
    af Nicola May
    129,95 kr.

    Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon. Rosa og gravhunden Hot og deres venner er tilbage i andet bind i serien om den lille hyggelige hjørnebutik i Cockleberry Bay, hvor en mystisk ildebrand og jagten på en forsvundet far sætter byen på den anden ende. NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for den romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019. Romanen er den første bog i den lille Cockleberry Bay-serie, og den første af Nicola Mays romaner, der udkommer på dansk.

  • af Joanna Bolouri
    148,95 kr.

    Nick er jurist og lige blevet arbejdsløs. Han er desperat og har svært ved at opretholde sin livsstil med en krævende kæreste, der gerne vil på ferie til Marbella. Han er nødt til at finde et arbejde. Til sidst bider han i det sure æble og siger ja til at være julemand i det lokale storcenter, selv om det slet ikke passer til det billede, han har af sig selv. Nedturen er komplet, da han bliver droppet af kæresten. En dag opsøger den fireårige dreng Alfie julemanden for at bede om et ønske, der er helt anderledes end de ønsker, som alle de andre børn beder julemanden om. Alfie ønsker sig bare, at hans mor bliver glad igen. Dette uselviske ønske påvirker Nick, og han kommer i tanke om, at hans bedste ven og bofælle Matt og Alfies mor Sarah ville være et godt match. Efterhånden som Sarah og Alfie bliver en del af deres fælles liv, er der kun ét problem, og det er, at Nick selv forelsker sig i Sarah. Hvad gør man, når ens livs kærlighed er kæreste med ens bedste ven, og man selv var den, der førte dem sammen? Joanna Bolouri har endnu en gang skrevet en morsom og hjertevarm jule-feel-good-roman.Om forfatteren Joanna Bolouri arbejdede som sælger, inden hun begyndte at leve af at skrive som 30-årig. Da hun vandt en konkurrence for manuskriptforfattere ved BBC, fik hun mulighed for at arbejde og skrive sammen med standupkomikere, manuskriptforfattere og skuespillere fra hele Storbritannien. Hendes artikler og anmeldelser er blevet bragt i The Skinny, den skotske The Sun, The Huffington Post

  • af Christina Kjelsmark
    198,95 kr.

  • af Fiona Gibson
    178,95 kr.

    Viv har masser at se til. Hendes syvårige datter er fuld af ideer og kreativitet, der tager tid, og hendes chef på arbejdet har en bunke forslag til intetsigende opgaver, Viv skal tage sig af. Overgangsalderens symptomer gør det ikke nemmere at løbe stærkt, og faktisk har Viv så meget at se til, at det kan være svært for hende overhovedet at få et øjeblik for sig selv. Vivs mand Andy gør pludselig også krav på opmærksomhed, da hans midtvejskrise udfolder sig i et udenomsægteskabeligt forhold. Det gør det ikke nemmere for Viv, at hans nye kæreste er slank, klog og har en imponerende karriere. Det var ikke lige det, Viv havde drømt om at skulle bruge sin opmærksomhed på. Pludselig befinder hun sig midt i livet som single, uden den fjerneste ide om, hvad hun egentlig har lyst til. Viv må spørge sig selv, om hun lige så godt kan sætte sig ned og sørge over afslutningen på det liv, som hun har kendt og holdt af, eller om situationen i virkeligheden er en perfekt mulighed for endelig at sætte sig selv først?Om forfatteren: Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at arbejde på magasiner som 17-årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også udgiver bøger under pseudonymet Ellen Berry. På dansk er tidligere udkommet Ribstyvene.

  • af Carey Heywood
    148,95 kr.

    Sydney arbejder på familiens café Lola’s, som hun en dag skal overtage. En aften bliver Heath hængende og hjælper hende med at lukke cafeen … og for at følge med op i hendes lejlighed til en drink, og hvad der viser sig at være fantastisk sex. Faktisk er det så fantastisk med Heath, at han kommer forbi hver aften. Sydney begynder så småt at tro, at hun har fået en kæreste. Og hun elsker det. Men i lillebyen Ferncliff spredes nyheder hurtigt, og en dag hører Sydney, at Heath er blevet forlovet med Kacey. Heaths svigt er for meget for Sydney, og hun kører op i familiens hytte i bjergene for at få noget alenetid. Men det skulle hun aldrig have gjort. Et kraftigt regnskyl igangsætter et gigantisk mudderskred, som Sydney bliver fanget i. Til alt held har Sydneys bedstemor set nyhederne, og hun ved, at bjergene er det sidste sted at opholde sig. Hun sender Heath derop for at hente Sydney hjem i en fart. Men Heath kommer for sent. Mudderskredet har allerede fanget Sydneys bil. Og Sydney sidder inde i den. De enorme kræfter slynger Sydney ned ad bjergsiden, mens Heath må se hjælpeløst til. Sydney overlever, men hun er kommet voldsomt til skade. Det står klart, at hun får brug for hjælp med genoptræningen. Heath får arrangeret, at Sydney flytter ind hos ham, så han kan tage sig af hende. Sydney har ikke meget tilovers for Heath, men det er han fast besluttet på at ændre. Så Heath går i gang med at være der 100 procent for Sydney – og med at rette op på den fejl, han har begået. Hvorfor lyve er andet bind i Carey Heywoods serie Kærlighedsgåder. Serien udspiller sig i byen Ferncliff omkring en løst sammensat vennegruppe. I første bind hørte vi Kaceys historie om forlovelsen med Heath. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af Mette Fruensgaard
    158,95 - 248,95 kr.

    Sofia Rogers har succes. Hun har skabt et galleri, som nyder absolut respekt i kunstverdenen. Men hun bærer på en hemmelighed. En mørk fortid i Paris gør, at hun aldrig afviger fra sine principper, og så er hun angst for at blive fotograferet. Eller værre: malet. Hun går aldrig ud med kunstnere og undgår faste forhold. I stedet fylder Sofia sin tilværelse ud med arbejdet, og hun elsker det, hun har opnået. Adam Villadsens familie består af velhavende advokater og erhvervsledere. Mod sine forældres vilje er han droppet ud af sit jurastudie og forsøger at slå igennem som billedkunstner. At Adam har talent, er hævet over enhver tvivl, men han har svært ved at finde sin personlige udtryksform. Og det gør ikke sagen bedre, at Adam absolut ingen opbakning får fra sin familie. Adam er desillusioneret og på nippet til at opgive drømmen. De to mødes ved en fernisering. Adam genkender ikke den sky galleriejer, men fascineres af den lidt ældre kvindes udstråling. Sofia har ingen anelse om Adams fremtidsdrømme, men tiltrækkes af den yngre mands ligefremme facon. Inden længe har de indledt et on-off-forhold. Adams betagelse af Sofia vokser, men han slides op af at hemmeligholde sine ambitioner. I frustration begynder han at male Sofias portræt, der tegner til at blive hans absolutte mesterværk. Sofia vil også Adam, men han er for ung, og hendes fortid står i vejen for et etableret forhold.  Sofia må tage et opgør med sin fortid, og Adam må finde ud af, hvor vigtigt hans gennembrud er. Kan han tillade sig at bruge Sofia som trinbræt til berømmelsen, eller bliver han nødt til at give slip på kærligheden? Sofias portræt er en indsigtsfuld kærlighedsroman om, hvordan samfundets normer kan bremse os i at få det, vi ønsker os mest. Det er en bog om fordomme, afvisninger og om at gøre op med fortiden og sin forestilling om fremtiden – og hvad det overhovedet vil sige at være lykkelig. Mette Fruensgaard er uddannet jurist og har i en årrække arbejdet som leder. De senere år har hun beskæftiget sig med iværksætteri og bestyrelsesarbejde, samtidig med at hun driver virksomheden SignUp Academy med sin mand. Ved siden af alt dette finder hun tid til sin passion – at skrive historier, som danske kvinder kan identificere sig med.

  • af Lucy Diamond
    188,95 kr.

    Evie Flynn har altid været familiens sorte får – en drømmer, der i modsætning til sine ambitiøse storesøstre med deres perfekte børn og perfekte familier, aldrig rigtig har opnået noget. Hun har forsøgt sig som skuespiller, fotograf og forsanger, men nu vikarierer hun på forskellige Oxfordkontorer og lever et stillestående liv med sin pensionsopsparende kæreste, Matthew.Da hendes elskede tante Jo omkommer i en bilulykke arver hun til familiens store overraskelse tantens strandcafé i Cornwall. Evie må beslutte sig. Er det det, hun vil? Flytte til Cornwall og drive cafe? Hvad så med Matthew? Og hvad med Ed, strandcafeens yderst charmerendestamgæst …Caféen i Cornwall er en fortælling om nye begyndelser, familie og kærlighed.

  • af Lucy Diamond
    188,95 kr.

    Tre hjertevarme og charmerende historier med Evie og alle de andre fra Cafeen i Cornwall– den perfekte virkelighedsflugt fra juletravlheden.

  • af Julie Houston
    148,95 kr.

    Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire. Hjemme i Yorkshire plejer Charlie sin sårede stolthed og svælger i sorgen over at have mistet alt i London. For hvordan rejser man sig oven på sådan en oplevelse? Charlie får hjælp fra uventet kant, da hendes oldemor, Madge, forærer Charlie og hendes søster, Daisy, en bygning på Holly Close Farm. Madge sørger ovenikøbet for, at de kommer til at stå for renoveringen af hele ejendommen i deres egenskab af arkitekt og landskabsarkitekt. Men hvorfor er der ingen i familien, der nogensinde har hørt om Holly Close Farm? Langsomt løfter Madge sløret for, hvorfor den hemmelighed har været så vigtig for hende at bevare. Om forfatteren Julie Houston har skrevet otte romaner, og Hjem til Holly Close Farm er den anden, der er oversat til dansk. I 2020 udkom En landsbyaffære, der blandt andet blev sammenlignet med Jo Jo Moyes. Houston bor i det smukke Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i underskolen.

  • af Rachel Lynn Solomon
    153,95 kr.

    Shay Goldstein har været producer på en radiostation i Seattle i næsten ti år. Det er public service, og hun elsker det og kan ikke forestille sig at arbejde andre steder. Men da den nyuddannede journalist, Dominic Yun, bliver ansat, er det lige pludselig ikke så skønt længere. Til Shays irritation er Dominic overbevist om, at han ved alt om radio, og de to kommer konstant på kant af hinanden. Radiostationen er som altid i økonomiske vanskeligheder og har brug for et nyt koncept. Shay får ideen til programmet Ekskærester on air, som stationens chef med begejstring godkender. I programmet skal to ekskærester, live i radioen, give råd om parforhold og relationer mellem mennesker. Stationens chef beslutter, at Shay og Dominic skal være værter, da de allerede småskændes uafbrudt. Der er ikke nogen af dem, der er vilde med ideen om at lyve over for lytterne, da de jo aldrig har været kærester, men valget står mellem det og at blive fyret. Programmet vinder hurtigt en stor og engageret lytterskare, og inden længe er Ekskærester on air et hit. Programmet, og den tilhørende podcast, er ikke til at komme uden om. Men det er, som om følelsen af at lyve for lytterne vokser, jo mere populært programmet bliver. Og da Shay og Dominic rent faktisk begynder at falde for hinanden, bliver det mere og mere tydeligt, at de to værter risikerer andet og mere end bare deres karriere. Ekskærester on air er en velskrevet kærlighedshistorie med en morsom dialog. Fortællingen formår også at beskrive, hvordan sorg kan påvirke os, hvordan det er at være kvinde på arbejdsmarkedet og er desuden en utvetydig hyldest til public service-radio.Om forfatteren Rachel Lynn Solomon har en bachelor i journalistik fra University of Washington og har blandt andet arbejdet for The Seattle Times og KUOW Public Radio. Hun er nu forfatter på fuld tid og bor, skriver og samler på læbestifter i Seattle, Washington. Hun har skrevet både noveller, YA og romaner for voksne. Engang var hun med til at sætte en Guinness World-rekord for flest naturlige rødhårede på det samme sted. Ekskærester on air er hendes første bog på dansk.

  • af Jenny Fagerlund
    148,95 kr.

    Hvor godt kender man sine nærmeste? Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris.Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og den sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem til Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sit eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve.Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer med virkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder.Mit hemmelige liv er en varm og fængslende fortælling om hemmeligheder, som påvirker vores liv mere end vi aner, og om at tage sig selv og egne værdier alvorligt.Om forfatterenJenny Fagerlund (1979) bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast og læser alt, hvad hun kommer i nærheden af, der er feelgood. Hun har udgivet fem relationsromaner på forlaget Norstedts i Sverige: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar (24 gode gerninger) og Ett litet steg på vägen (Et lille skridt på vejen) og Mitt hemliga liv (Mit hemmelige liv). Mit hemmelige liv er den 4. af Fagerlunds bøger, der udkommer på dansk.

  • af Sofia Lundberg
    133,95 - 188,95 kr.

    Esther har mistet fodfæstet efter en svær skilsmisse, og weekenderne uden sønnen Adrian er smerteligt ensomme. Hver anden lørdag går hun ud til en gammel eg på en eng ved vandet. Der møder hun en dag Rut, en ældre dame med en fantastisk evne til at fokusere på det smukke i livet. Rut mindes sin ungdom, og Esther bliver fascineret af hendes fortællinger. Et uventet og smukt venskab opstår mellem de to kvinder. Men ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til … Hvad er det for hemmeligheder, Rut skjuler? I sin søgen efter svar rejser Ester til Comosøen i Italien, hvor billedet af en kompliceret livsskæbne træder frem.

  • af Ellen Berry
    148,95 kr.

    Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle og kerer sig om hinanden. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed. Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en? En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement. Han har altid været speciel, men begynder nu at komme galt af sted og genere naboer og have svært ved at klare sig selv. Den selvindsigt har han dog langtfra, så da sønnen James kommer på banen for at prøve at hjælpe, bliver det med mange eder og forbandelser fra Kenny, der er vranten som Kaptajn Haddock. James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller? Ribstyvene er en lige dele munter og sørgelig fortælling fra det landlige England. En historie om familie, venskab, kærlighed, sorg, og hvad der sker, når barndommens mystik går op i et med voksenlivets nøgternhed.Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at skrive til magasiner som 17-årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også skriver bøger under pseudonymet Ellen Berry.

  • af Julie Houston
    148,95 kr.

    Cassie Beresford har netop landet sit drømmejob som viceinspektør på den lokale, idylliske skole, Little Acorns. Så det eneste hun sådan set ikke har brug for, er at det til landsbyens velgørenhedsarrangement bliver afsløret, at hendes mand gennem 20 år har været hende utro. Han har haft en affære med en af Cassies allerbedste veninder, og som om det ikke var nok, må Cassie forholde sig til at blive udnævnt til inspektør for skolen. Det betyder blandt andet, at hun står forrest i kampen for at bevare skolen over for et hold aggressive investorer, der har planer om at jævne den traditionsrige skole og det smukke landskab omkring landsbyen med jorden til fordel for en ny superskole og lukrative boliger. På trods af udfordringerne i Cassies liv er der også plads til hendes elevers smittende glæde, hendes store børns udvikling på godt og ondt, og hendes uimodståelige familie og venner. Og da støvet har lagt sig, opstår der en mulighed for, at kærligheden kan blomstre igen. Men det kræver, at Cassie kan give slip på den kontrol, som hun ellers har mødt livet med. En landsbyaffære er en vidunderlig varm og morsom roman, som man hurtigt bliver afhængig af.Julie Houston har skrevet 6 romaner, der er udkommet i England. Og den 7. er på vej. De første fem har allerede været bestsellere på Amazon. Hun bor i det smukke Huddersfield i West Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i underskolen.

  • af Jenny Fagerlund
    148,95 kr.

    Nogle gange er man nødt til at rejse ud for at finde hjem. Stella arbejder som koordinator på et rejsebureau i Stockholm og trives i sit fredelige arbejde. Særligt fordi hendes privatliv ikke er specielt fredeligt. Hun er enlig mor, og hendes syvårige søn Felix har det ikke let i skolen. Han bliver holdt udenfor og får ofte skylden for konflikter. Da rejsebureauet bliver pålagt effektiviseringer og får en tur i konsulentmaskinen, er freden forbi. Stellas stilling ændres i omlægningerne af firmaet, og hvis hun ikke vil miste sit arbejde, er hun nødt til at sige ja til at rejse rundt og vurdere hoteller og oplevelser i Norden. Ikke nogen nem opgave for en enlig mor. En af hendes nye opgaver er at afprøve et nyt koncept på det nyrenoverede højfjeldshotel i Fröliden. Stellas første indskydelse er at sige nej tak til opgaven, men efter endnu en hændelse på skolen, der gør Felix ulykkelig, får hun nok. Sammen begiver de sig af sted mod fjeldet, for måske er denne rejse den mulighed og pause, de begge har brug for? Et lille skridt på vejen er en charmerende, varm og hyggelig feelgood-bog, som dufter af efterårsblade, modne bær og te på termokander.

  • af Jenny Fagerlund
    148,95 kr.

    Endelig. Linda har landet et suverænt job på et af Europas førende livsstilsmagasiner. Nu kan hun endelig sige op og forlade sine konspirerende kolleger på bladet i Stockholm, flytte til London og leve sine drømme ud. Hun har arbejdet hårdt for at komme så langt, og selv hendes ellers så uimponerede mor virker tilfreds. Men da jobtilbuddet i London i sidste øjeblik bliver trukket tilbage, står hun pludselig uden job. Linda bliver fuldstændig grebet af panik. Hun vælger ikke at fortælle nogen om sin ydmygende situation og foregiver, at hun stadig skal flytte. Kun hendes kæreste Frank og hendes bedste veninde Helena får sandheden at vide. Problemet er bare, at hun nu skal finde et sted at være, hvor ingen kender hende, og hun aner ikke, hvor hun skal tage hen. Et fødselsdagskort fra hendes moster i Båstad viser sig at være redningen. Godt nok er det en moster, hun ikke kender, og som hendes mor har brudt med mange år tidligere. Men hvem vil kunne finde hende i Båstad? Planen er perfekt. I Båstad står tennisugerne for døren, og Linda bliver draget ind i festlighederne. Men jo mere hun lærer sin moster og sine nyfundne venner at kende, jo mere går det op for hende, at ikke alt er, som det ser ud. Hvorfor brød moren med mosteren? … Og hvorfor ringer Frank aldrig?