Romaner
-
228,95 kr. Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.
-
298,95 kr. København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.
-
163,95 kr. Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.
-
258,95 kr. ”SULT” er en roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop. Mia og Emil har selv forsøgt at få et barn i et år og starter nu i fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold. Mia er forfatter og har altid vidst, at hun vil være mor. Hun begynder at skrive tekster fra et behandlingsforløb, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Samtidig lever og vokser skriften, den bliver en frelse, men bringer også yderligere uro ind i parforholdet. Kan man være kompromisløs både i kunsten og i kærligheden? ”SULT” er en roman om begær efter liv. Driften efter at skrive flyder sammen med det erotiske begær, der flyder sammen med begæret efter at blive befrugtet, føde et barn. Den er skrevet fra et uroens sted, hvor intet er afklaret. En tilstand af længsel, smerte, håb og vanvid. Om forfatteren:Tine Høeg har haft en kæmpe gennemslagskraft med sine to tidligere bøger, der har nået et stort publikum, er blevet omsat til teater, har modtaget priser og er solgt til udgivelse i udlandet. Tine har turneret landet rundt med romankoncert og foredrag og optrædener på festivaler og biblioteker. Tine kommer fra Albertslund og er bosat på Amager.
-
- Første bog i Varieté-serien
118,95 kr. Laurits og Valdemar en roman af Søren Pilmark.Tryllekunst, kærlighed og venskaber. En roman som tager os på en rejse, gennem Laurits teater liv i 1910 tallet, her lærer vi ham at kende, som den fantastiske tryllekunstner. Han har velsignede evner for, at manipulere det folk kan se, og har dertil opnået sin høje kærlighed fra publikummet. Det er takket være Laurits, at varieté-teateret Apollo, stadig løber rundt, dog er det et faktum at det lille østjyske provinsteater er svært at holde kørende. Det er hvad Laurits har kendt til hele sit liv. Han er vokset op som et teater barn, efter hans forældre desværre gik bort, og har herefter fået en ny familie - teater folket. Vi lærer mange af hans familiemedlemmer at kende gennem historien, Sandsigersken Philitta Madsen, som udmærket ved hvor dygtigt Laurits er, og har derfor i sinde at holde på ham for evigt. Barndomsvennen Melchoir og direktøren Archibald Deutch er to af de mennesker som kæmper for at holde teateret i live. Det ville være tæt på umuligt uden Laurits gudsgivne kræfter af tryllekunst. Der er mange i teater familiens liv, vi kommer også tættere på sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og den forførende assistent Lola.Kærligheden i Laurits liv startede da han var helt ung, her han mødte Astrid. Byens husholdningsskole havde mange elever og iblandt dem, var der en pige, som blev helt og aldeles fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det var en kærlighed som var ment til at brænde for evigt, men blev saboteret af mørke hemmeligheder. Det er for nyligt begyndt at gå op for ham hvad der egentlig skete dengang. Laurits ved han kan få nye højder i sin karriere, og beslutter sig derfor for, at rejse fra Apollo til at prøve succesen på store scener i København. Det varer dog ikke længe, før Laurits bliver sat til, at tage sig af en dreng på teateret, en knægt som for nyligt har mistet sin mor. Laurits er ikke glad for beslutningen, men efter drengen viser at have utrolige evner for trylle og han finder ud af sandheden om drengen, står Laurits med sin sværeste beslutning i livet. Succes eller venskab?
- Bog
- 118,95 kr.
-
118,95 kr. En magisk julefortælling om, hvad vores tid er værd Det er natten før juleaften, og en mand gør status. Han har gjort karriere, er blevet rig og succesfuld, men har givet afkald på sin familie. Nu er han ramt af kræft og kan se, at han har begrænset tid tilbage at leve i. På hospitalet har han fået en mulighed for at gøre noget bemærkelsesværdigt for et andet menneske. Men før han gennemfører sit livs handel, må han overveje, hvad hans eget liv egentlig har været værd. Med humor og medfølelse minder Fredrik Backman os om, at livet er en flygtig gave, og at vores aftryk i verden afhænger af, hvordan vi deler den gave med dem, vi elsker.
-
248,95 kr. Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation. Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som fl ytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.I Guds rige er en rystende og rørende fortælling om forhold mellem mennesker og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i selv – en roman, som opfordrer til at søge kærligheden trods smertelige mærker i sjælen og til at tilgive og være taknemmelig for livet.
-
158,95 - 238,95 kr. Ny stand-alone roman fra Lucinda Riley. En gribende fortælling om en familie, hvor alle har sit at kæmpe med, om kærlighed der aldrig ruster, og et hus der gemmer på en stor hemmelighed.Posy Montague nærmer sig sin halvfjerdsårs fødselsdag og bor stadig i sit smukke engelske barndomshjem, Admiral House. Her tilbragte hun sine første år, her fangede hun sommerfugle i haven sammen med sin elskede far, og senere hen voksede hendes egne børn også op i huset. Men det er ved at være tid til at træffe en stor og svær beslutning. På trods af alle minderne og den fantastiske have, hun har brugt så meget tid på at anlægge og passe, så forfalder huset, og Posy ved, at tiden nok er kommet til at sælge det.Og det er ikke det eneste, Posy har at gruble over. Hendes ældste søn, Sam, og hans søde kone, Amy, lever et usselt liv takket være Sams uduelighed som forretningsmand, og hendes yngste søn, Nick, planlægger at vende hjem efter at være flyttet til Australien ti år tidligere. Og som om det ikke var nok, dukker Posys første store kærlighed, Freddie, også op – Freddie der knuste hendes hjerte halvtreds år tidligere og nu vil genoptage forbindelsen. Men hvad Posy ikke ved, er, at både Freddie og Admiral House bærer på en hemmelighed, der vil forandre hendes liv for altid.Pressen skriver: »En dejlig, dramatisk og romantisk fortælling, der gør sig gevaldigt godt en mørk aften i februar.«***** - Familie Journal »Dramatisk? Ja! Romantisk? Det bliver det! Godt? Ja, for hulen!«***** - Femina»Har alt, hvad en Riley-roman skal have - og lidt til.«***** - Søndag »En god og velskreven historie«- Litteratursiden.dk**** - Bogrummet
- Bog
- 158,95 kr.
-
163,95 kr. Rød mand/Sort mand er en storslået historisk roman om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Om brutale sammenstød mellem præster og hedninge, om kærlighed, død og ondskab og de kræfter, der driver os mod mørket eller lyset. Rød mand/Sort mand er en selvstændig efterfølger til Kim Leines prisbelønnede bestseller Profeterne i Evighedsfjorden.
-
- 6. Bind
123,95 kr. Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★
-
- Includes vols. 13, 14 & 15
163,95 kr. One Piece (Omnibus Edition), Vol. 5 is an exciting book by the renowned author, Eiichiro Oda. Published in 2013 by Viz Media, a subsidiary of Shogakukan Inc, this book is a must-read for all manga and adventure lovers. The storyline is full of thrilling adventures, intriguing characters, and an engaging plot that keeps the readers hooked till the end. Eiichiro Oda has done a fantastic job of weaving a captivating story that is both entertaining and thought-provoking. The book belongs to the genre of manga, a style of Japanese comic books and graphic novels. It's a perfect blend of action, adventure and humour. If you're a fan of Eiichiro Oda's work or a manga enthusiast, One Piece (Omnibus Edition), Vol. 5 is a book you cannot afford to miss. It's a testament to Oda's storytelling prowess and is a valuable addition to the collection of any manga lover. Published by Viz Media, Subs. of Shogakukan Inc, it ensures high-quality content and an immersive reading experience.
- Bog
- 163,95 kr.
-
163,95 kr. Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker. I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine. Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig. Pressen skriver: »Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!« ***** – Femina »Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne.« – Weekendavisen
- Bog
- 163,95 kr.
-
123,95 - 143,95 kr. Värmland. Sverige. Skov overalt. En gammel kvinde kommer for skade at mishandle sine undulater. En lige så gammel spejder ser på fugle og længes. Ind i dette univers kommer Doppler gående med sin etårige elg, Bongo, og sønnen Gregus.I Volvo Lastvagnar, som er en selvstændig fortsættelse af Doppler, må afhopperen fra velfærdsstaten, Andreas Doppler, både takle en gammel dame, som steger hashvafler og er i krig med både Volvo-koncernen og samfundets mange vedtagne normer, samt den anden lokale hovedaktør, fuglekikkeren og Baden-Powell-entusiasten, som sover ude om natten, spiser mærkelig mad og afkræver Doppler spejderløftet.Lydbogen er indlæst af skuespiller Caspar Juel Berg.
-
188,95 kr. Living out of a suitcase, waiting for his career as a stand-up comedian to finally take off, Andy struggles to process the life-ruining end of his relationship with the only woman he's ever truly loved. Trying to solve the unsolvable mystery of his broken relationship, he has a lot to learn - not least his ex-girlfriend's side of the story.
- Bog
- 188,95 kr.
-
198,95 kr. Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede.
-
238,95 kr. GØR MIG BLOT ONDT MED SANDHED, MEN TRØST MIG ALDRIG MED LØGN.Barndomsveninderne Katrine og Vicki, der nu er i starten af 40’erne, er hinandens vigtigste livsvidner, men venskabet har slået revner efter et alvorligt tillidsbrud.Katrine har fået barn og er flyttet med sin kæreste til den jyske vestkyst, hvor hun fortsætter karrieren som chefredaktør for en avis. Snart får parret, inkarnerede storbymennesker, at føle, at de er kommet til en egn, hvor man helst ikke må stikke ud. Vicki har genoptaget sit job som folkeskolelærer. Døtrene er blevet teenagere, og hendes mand er ved at omlægge gården til økologisk drift.Vicki er glad, men må indse, at frihed kommer med en pris. Da døden banker på, tager livet for begge kvinder en uventet, dramatisk drejning, og de får for alvor brug for hinanden igen. Men hvor meget kan et ituslået venskab bære, og kan skårene overhovedet klinkes?ENGLEN I HAVET er en psykologisk kærlighedsroman om venskaber, lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.
-
233,95 kr. Hvor går grænsen mellem den sunde og den usunde afhængighed?Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus' grønlandske baggrund og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden tager sin begyndelse.Vittu er en fortælling om kærlighed og svigt – og om den hårfine balance mellem sund og usund afhængighed.
-
- Volumes 71-90 with Premium
1.742,95 kr. Join the adventures-and misadventures-of Monkey D. Luffy and his swashbuckling crew in their search for the "One Piece," the greatest treasure in the world.
- Bog
- 1.742,95 kr.
-
- The Birth of Humankind
253,95 kr. The first volume of the graphic adaptation of Yuval Noah Harari's global phenomenon and smash SUNDAY TIMES #1 BESTSELLER. Featuring 256 pages of gorgeous full-colour illustrations and wrapped in a beautiful package. One hundred thousand years ago, at least six different species of humans inhabited Earth. Yet today there is only one-homo sapiens. What happened to the others?And what may happen to us? In this first volume of the adaptation of his ground-breaking book, renowned historian Yuval Harari tells the story of humankind's creation and evolution, exploring the ways in which biology and history have defined us and enhanced our understanding of what it means to be "human". From examining the role evolving humans have played in the global ecosystem to charting the rise of empires, Sapiens challenges us to reconsider accepted beliefs, connect past developments with contemporary concerns, and view specific events within the context of larger ideas. Featuring easy-to-understand text covering the first part of the original edition, this adaptation of the mind-expanding book furthers the ongoing conversation as it introduces Harari's ideas to a wider new readership. '[A] wonderful graphic novel... Smart, funny and dipped deep in the reality of what we as a species are...' Big Issue *Books of the Year*
- Bog
- 253,95 kr.
-
128,95 kr. I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavendefamilie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.
- Bog
- 128,95 kr.
-
198,95 kr. Forfatteren Faye er inviteret til en litteraturfestival i et sted i Europa for at promovere sin nye bog. Allerede på flyet falder hun i snak med sin sidemand, der begynder at fortælle hende om sit liv. Han fortæller om sit job, sit ægteskab og om den forfærdelige nat, han lige har tilbragt med at begrave familiens døde hund. På festivalen fortsætter Faye samtalerne med de mennesker, hun møder. De taler om de store spørgsmål i livet, om kunst, familie, politik, kærlighed, sorg og glæde, retfærdighed og uretfærdighed, udholdenhed og succes, i både kunsten og livet, og om de erfaringer, man gør sig gennem livets overgange. Med Kudos afsluttes Rachel Cusks kritikerroste og prisvindende trilogi, der er blevet kaldt for en fornyelse af romankunsten, på overbevisende og kraftfuld vis.
-
108,95 kr. Tanjiro sets out on the path of the Demon Slayer to save his sister and avenge his family!
- Bog
- 108,95 kr.
-
140,95 kr. En bøn til havet er en dybt bevægende roman fra den internationalt anerkendte forfatter, Khaled Hosseini. Udgivet i 2018 af Cicero, denne bog tager læseren med på en uforglemmelig rejse. Genren er en blanding af drama og realisme, der skildrer livets skønhed og grusomhed. Bogen er skrevet med en følsomhed og indsigt, der trækker læseren ind i historien og holder dem engageret fra start til slut. Hosseini's evne til at skabe levende, komplekse karakterer og verdener er uovertruffen, og 'En bøn til havet' er ingen undtagelse. Denne bog er en must-read for enhver litteratur elsker. Udgivet af Cicero, dette værk er et vidnesbyrd om Hosseini's utrolige talent og hans evne til at røre ved læsernes hjerter.
- Bog
- 140,95 kr.
-
253,95 kr. DC Comics re-releases this classic epic. The Hugo Award-winning graphic novel chronicles the fall from grace of a group of superheroes plagued by all-too-human failings. (Graphic Novels)
- Bog
- 253,95 kr.
-
- Includes vols. 10, 11 & 12
163,95 kr. One Piece (Omnibus Edition), Vol. 4, is a thrilling adventure crafted by the renowned author, Eiichiro Oda. Published in 2011 by Viz Media, a subsidiary of Shogakukan Inc, this book has left an indelible mark in its genre. The story takes you on a rollercoaster ride of emotions, filled with action, suspense, and the undying spirit of friendship. Eiichiro Oda, with his unique storytelling style, has created a world that draws readers in and leaves them yearning for more. This volume is a testament to Oda's brilliance as a writer and illustrator, making it a must-read for all manga lovers. Don't miss out on this captivating tale published by Viz Media, Subs. of Shogakukan Inc.
- Bog
- 163,95 kr.
-
283,95 kr. For Bloch-familien burde det være en glædelig begivenhed: Snart skal de alle samles for at fejre den ældste søns bar mitzvah. Der er bare det, at han netop har gjort noget, der er så unævnelig slemt, at det hele måske må aflyses …For Jacob, manuskriptforfatter og far, er det endnu et bevis på hans egen inkompetence som forælder.For moren Julia – en arkitekt der snobber nedad som indretningsdesigner – er det endnu en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet.For de yngre brødre Max og Benji er det jo bare klart, at alle voksne er idioter.Og for Sam, den ældste søn, er det nu tid til at spørge, om han er klar til at blive til en mand. Hvordan lever vi op til vores modstridende forpligtelser som far, husbond og søn; kone og mor; barn og voksen? Jøde og amerikaner? Hvordan gør vi krav på vores egen identitet, når vores liv er så tæt forbundne med andres? Det er de spørgsmål, der udgør kernen i Jonathan Safran Foers første roman i elleve år – en ekstraordinært vidtfavnende bog præget af en hjerteskærende intimitet. Hen over fire tumultariske uger i vores tids Washington fortæller Her er jeg historien om en kriseramt familie i opløsning. Mens Jacob og Julia Bloch og deres tre sønner tvinges til at konfrontere afstanden mellem de liv, de tror, de ønsker, og de liv, de lever, udløser et katastrofalt jordskælv i Mellemøsten en hurtigt eskalerende konflikt. Det er selve betydningen af det at have et hjem, der er på spil – og det fundamentale spørgsmål om, hvor levende et menneske kan tåle at være. Jonathan Safran Foer, f. 1977, er en amerikansk-jødisk forfatter. Hans debutroman, Alt er oplyst (2002), gjorde ham med ét verdensberømt, og opfølgeren Ekstremt højt og utrolig tæt på (2005), cementerede hans position som en af hans generations betydeligste forfattere. Desuden er på dansk udkommet non-fictionbogen At spise dyr (2009).
- Bog
- 283,95 kr.
-
- Med forord af Mattias Tesfaye
238,95 kr. Genudgivelse med forord af Mattias Tesfaye. Klassikeren om den fattige skånske enkemand og sønnen Pelle, der får arbejde som røgter og vogterdreng på en bornholmsk bondegård i begyndelsen af dette århundrede. Filmatiseret og kanoniseret.
-
-
- Rosekrigene 2
243,95 kr. Treenighed er andet bind i Conn Igguldens handlingsmættede historiske romantrilogi om fejden mellem de to adelshuse York og Lancaster og kampen om den engelske trone, der kastede England ud i en tredive år lang borgerkrig, også kendt som Rosekrigene. Året er 1454 og kongen, Henry VI, har i sit et år lange sygdomsforløb været isoleret på sit slot. Kongeriget er i hans fravær blevet holdt sammen af hans onkel Richard, Greven af York, hvis indflydelse i takt med kongens sygdom, har bredt sig ud i riget. Henry VIs loyale hustru og dronning, Margaret af Anjou, søger desperat at sikre sin ægtefælles interesser, alt imens Grev Richard former en formidabel treenighed med Jarlerne fra Salisburg og Warwick, der skal søge at ødelægge Henrys støtte/opbakning. Men da kongen, helt uventet, kommer til bevidsthed igen og vender tilbage til Westminster for at tage kontrollen tilbage fra sin onkel, forrykkes magtbalancen endnu engang, og England kastes ud i et stormvejr, der truer med at splitte landet ad.
-
163,95 kr. FÆRDIG MED EDDY BELLEGUEULE er en selvbiografisk roman skrevet af den kun 21-årige Édouard Louis – som engang hed Eddy Bellegueule. En stærk personlig beretning om homoseksualitet og en hjerteskærende mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund, men i lige så høj grad historien om et barn, der brændende ønsker sig at passe ind i sin egen familie og sit eget miljø.Allerede som helt lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han er homoseksuel og kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie og i den lille nordfranske flække, hvordet gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.Eddys eneste chance er at prøve at passe ind eller at komme væk. Og det er imellem disse to muligheder, at der udfolder sig en fantastisk ærlig, barsk og rørende historie om at gøre sig færdig med Eddy Bellegueule.* Pressen skriver:»Det sensationelle hos Édouard Louis er den klarhed, hvormed han beskriver sin egen opvækst, sin familie, sit miljø og sig selv. Hans analytiske blik, der ser igennem al fattigdommen og de sociale vilkår og forstår at karakterisere sin egen socialklasse med kombinationen af kendskabet til den indefra og blikket på den som en udefra. ... Édouard Louis' personlige debut er således smerteligt ærlig og desuden nøgternt velskrevet og velfortalt.«– Christine Fur Fischer, Fyens Stiftsidende »Sjældent er alle disse fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser af en stor, glemt klasse blevet beskrevet så kropsnært og sprogligt bevidst.«– Tine Byrckel, Information »23-årige Édouard Louis har en bagage med sig, så man tror, det er løgn. Det er der kommet en skandaløst god roman ud af. … "Færdig med Eddy Bellegueule" er en mørkt tonet, tyndhudet roman om at være homoseksuel i et indskrænket, gammeldags, maskulint miljø. Den er frygtelig, fascinerende og fabelagtig.«***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Édouard Louis' selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule” er mættet af skam og vold; de korte kapitler er levende og ubehagelige, men det er et godt, vedkommende ubehag. … Det er en tapper fortælling, især fordi forfatteren ikke uden videre caster sit alter-Eddy i rollen som heroisk outsider, men skildrer de ydmygende forsøg på at passe ind. Det er nok det, som rører denne læser mest, hverken volden eller analyserne, men de bitre kræfter, man som mærkeligt barn i en lille by spilder på at overvinde sig selv og blive som de andre, mens man ikke ved, at andre verdener findes.«– Linea Maja Ernst, Weekendavisen »Det er ikke underligt, at denne roman har haft kæmpe succes i sit hjemland. … For enhver, der føler sig smerteligt aparte i sit opvækstmiljø, er historien om Eddy opbyggelig og håbefuld. Og så har den det der moment af den grimme ælling - smuk, begavet homosvane i indskrænkethedens andegård - og poetisk retfærdighed. … Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse rammer den djærve, ligefremme og mundrette tone godt.«**** – Lillan Munk Rösing, Politiken»Det er en grim, hjerteskærende og samtidig morsom beretning, hvor hovedpersonen skal stå meget igennem, før alting ender bedre end før. … Louis skriver i et rent, næsten barnligt reflekterende sprog, der gennemstrømmes af en svagt ironisk, tankevækkende undertone, som får teksten til at sitre af intensitet. Louis leger med ordene, opfinder nye rammende udtryk (som 'middelklassekrop') og differentierer på begavet vis de forskellige sociale klasser gennem sproget.«***** – Merete Reinholdt, Berlingske