De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Romaner

Hvis du er på jagt efter de bedste romaner, er du kommet til det rette sted. Nedenfor finder du et kæmpe udvalg af gode romaner. Romanen er den mest udbredte litterære genre i nyere tid, som er elsket af alle læsere. Det betyder, at vi har samlet et hav af disse bøger til dig her, uanset om du måske foretrækker enten historiske romaner, kærlighedsromaner eller grafiske romaner. Hvis du leder efter de bedste romaner fra 2018 eller 2019, findes de naturligvis også her. Kast dig over udvalget nedenfor eller hop længere ned på siden og bliv inspireret til din næste favorit roman.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Includes vols. 1, 2 & 3
    af Masashi Kishimoto
    163,95 kr.

    The first Naruto 3-in-1 Edition, containing volumes 1, 2 & 3.

  • af Masashi Kishimoto
    113,95 kr.

    Volume 2 in the bestselling Naruto series from Viz Media and Simon & Schuster.

  • af Eiichiro Oda
    128,95 kr.

    Join Monkey D. Luffy and his swashbuckling crew in their search for the ultimate treasure, One Piece!

  • af Charles Burns
    278,95 kr.

    As we inhabit the heads of several key characters - some kids who have it, some who don't, some who are about to get it - what unfolds isn't the expected battle to fight the plague, or bring heightened awareness of it, or even to treat it.

  • Spar 22%
    af Christoph Hein
    273,95 kr.

    Konstantin Boggosch bliver født ved Anden Verdenskrigs afslutning. Han er et ”lykkebarn” som redder moderen fra de russiske officerers overgreb, da hun som højgravid sætter sig op mod deres hærgen i efterkrigstidens Tyskland. Men familien Boggosch har en lang slagskygge, faren er dømt nazistisk krigsforbryder, og det kainsmærke hænger ved familienavnet. Christoph Hein formår i én lang bevægelse at beskrive tres år af det moderne Tysklands historie. ”Lykkebarn med far” er en mands historie, men samtidig et delt lands skæbne. Den totalitarisme der blev lagt i graven ved krigens afslutning, genopstår få år senere som DDR. Hein beskriver som ingen anden, hvad det vil sige, at være overgivet til den Østtyske statsræsons luner, at kæmpe konstant for en frigørelse, som måske kun kan ende med en erkendelse af, at sted og arv ikke kan omgås. Selv da Konstantin skifter efternavn og flygter til Marseille for at blive fremmedlegionær, ja, så følger faderens skygge efter. Christoph Heins forfatterskab er blevet belønnet med talrige priser. Han betragtes sammen med Christa Wolf og Stefan Heym som en af Østtysklands vigtigste forfattere, ikke mindst efter landets opløsning i 1989.

  • Spar 20%
    af Kim Blæsbjerg
    183,95 - 248,95 kr.

    Desertørerne 2 er andet bind i Kim Blæsbjergs store trebindsværk om Danmark for lidt siden og lige nu. Med udgangspunkt i familien Kappel Bruhn fortælles om 00’ernes nybrud – om konsekvenserne af Danmarks krigsdeltagelse og tidens økonomiske muligheder. Kappel Bruhn Company er kommet styrket ud af finanskrisen, og Christian tjener stadig stort på sine personlige investeringer. Men under væksten lurer en række trusler – fra pressen og et ulmende oprør hos fabriksarbejderne i Asien, fra bagmandspolitiet og fra en stadig større afstand mellem Julie og Christian. Simon er tilbage i Kabul. Han kommer med i den gruppe, der hjælper gadebørn. Han møder Kristin igen, og forholdet tager en ny drejning. I både gadebørnene og Kristin ser han et modbillede til den familie, han kommer fra, men krigen snævrer sig langsomt ind om ham og forandrer alting. Efter bruddet med Lea forsøger Mark at balancere mellem loyaliteten over for firmaet og sine følelser for flere af medlemmerne af Kappel Bruhn-familien. Men han involverer sig i et nyt forhold, som kommer til at true hans fremtid i både familien og firmaet. I Lemvig glider hans far længere ind i mørket - noget, der går ud over hans mor og bror. Mark frygter, at både hans egen og Kappel Bruhn-familien er ved at gå i opløsning, og at han er den eneste, der kan holde sammen på de to familier. Pressen skriver: »En folkelig og litterær krøniketrilogi, der vil blive læst mange år fremover.« – Information »Kim Blæsbjergs ambitiøse samtidsroman … imponerer.« **** – Politiken »Blæsbjergs projekt med triogien er ambitiøst … Indtil nu lykkes det godt.« ***** – Fyens Stiftstidende »[En] medrivende og fascinerende samtidsroman.« – Lokalavisen Vesterbro »Desertørerne er et ærgerrigt opsat samtidsportræt.« – Weekendavisen »Med sine skiftende synsvinkler og store persongalleri formår Blæsbjerg både at underholde og skrive tænksom samtidslitteratur, og han evner på fornem vis at skabe den store familiefortælling, der går på tværs af flere generationer.« – Helsingør Dagblad

  • af Lars-Henrik Olsen
    233,95 kr.

    Læs den prisbelønnede serie ... om tilblivelsen af Bayeuxtapetet og Knud den Helliges forsøg på erobring af EnglandOm bogenDen 14-årige Fifa er med sin lille familie på vej over havet fra England til Danmark i et gammelt, underbemandet vikingeskib. Familien er på flugt fra de brutale normannere, som har holdt England i et jerngreb siden slaget ved Hastings i 1066.Ligulf, Fifas far, vil genfinde sin danske søster og slå sig ned tæt på hendes gård. Her vil han vente på, at han kan melde sig til kong Knuds ledingsflåde, vende tilbage til England med hele den danske hær i ryggen og endelig få hævn over normannerne.Anmelderne skrev”Lars-Henrik Olsen afslutter sin trilogi med maner med et spændende indblik i middelalderens dramaer. Et velskrevet, underholdende og informativt værk… Serien kan på bedste vis sammenlignes med Jordens søjler.” – lektørudtalelseSerien omfatter:Bind 1: Dværgen fra NormandietBind 2: Flugten fra klosteretBind 3: Kongens død

  • af Helle Helle
    188,95 kr.

    Helle Helles debut fra 1993 består af korte tekster. En gennemgående karakter er pigen Marianne: »Da Marianne var under 10 år, forestillede hun sig tit, at nogen ville placere et kamera på en kran og køre kranen efter hende med filmen rullende, når hun gik i skole. 'Mariannes dag' skulle filmen hedde, og hun skulle selv fortælle om sine gøremål og sit penalhus og sprogets uvirkelighed hen over billederne af hende og de 27 andre elever i klassen. Marianne gik på fortovet med tasken i en ret vinkel fra kroppen og kranen efter sig. En morgen kom hendes veninde ud fra det flade hus på vejen og gav sig til at diskutere udseendets betydning i forhold til det andet køn. - Vi to er ret så almindelige, sagde veninden. - Men vi har vores gode hoveder. Om aftenen stod Marianne foran spejlet og prøvede at få intelligensen frem i øjnene. Dagen efter fyldte hun ti.«Pressen skriver:»en genialsk lille bog fuld af små, klarøjet absurde stykker om verden oghverdagen.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen

  • Spar 20%
    af Marcia Willett
    238,95 kr.

    Den engelske succesforfatterinde tager læseren med på en medrivende rejse til en lille by i udkanten af Dartmoor-hedelandskabet, hvor beboerne i slås med hver deres problemer.Mattie har inviteret sin ven Tim til at slå sig ned i et af de huse, hendes familie ejer ved Dartmoor. Han har pludselig sagt sit job op, og hun fornemmer, at der er noget, han ikke fortæller hende. Tim, der plejer at være munter og glad, er nu stille og indesluttet - som om han bærer på en smertelig hemmelighed. Men lidt efter lidt falder han til i huset ved heden og tør op, og han opdager, at også andre kan have problemer. Som ballerinaen Kat, der har lagt balletskoene på hylden - og som nu savner scenen. Charlotte, en ung søofficerskone, må opdrage sin søn alene, mens hendes mand er på havet. William, der gemmer på en mørk fortid, som han ikke kan dele med andre - og Mattie, der har skjult sin forelskelse i Tim i årevis. Da Tim begynder at åbne sig, styrker det kun Matties kærlighed. Mens sommeren kaster sit varme lys over heden, begynder nye håb at blomstre.

  • Spar 18%
    af Lars Johansson
    163,95 kr.

    Februar 1948. Signe ankommer til Danmark efter tre år i Tyskland. Med sig har hun sin halvandetårige datter, som er resultat af en voldtægt. I den dramatiske efterkrigstid i Tyskland har hun mistet forbindelsen med sit livs store kærlighed. Får hun ham nogen sinde at se igen? Hvad skal hun stille op med sine modstridende følelser over for barnet? Og hvordan vil hun blive modtaget i Danmark?SIGNES HJEMKOMST er en selvstændig fortsættelse af romanen SIGNE fra 2006 og er som den baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort efter måtte de sammen med hans tre små børn flygte fra Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede. Den fantastiske historie om kærlighed og overlevelse føres nu videre.

  • af Thomas Enger
    93,95 kr.

    Daniel Schyman er på harejagt i sin skov i Sverige, da han bliver ramt af et skud og dræbt. Det er ikke et våde­skud.  Hedda Hellberg skulle til Italien i tre uger for at pleje sårene efter sin fars død, men hun dukker aldrig op på hotellet. Alle spor efter Hedda ender i lufthavnen i Oslo.  Henning Juuls tidligere kone, Nora Klemetsen, kendte Hedda som ung og involverer sig i hendes sag. Hun tror ikke på, at Hedda frivilligt har forladt mand og børn. Ekstra gådefuldt bliver det, da Heddas navn dukker op i forbindelse med drabet på Daniel ­Schyman.  Henning Juuls liv drejer sig kun om at finde svaret på, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. Sporene, Henning følger, dukker op i den sag, Nora arbejder med, og snart befinder de sig begge på farlig grund. Nogen er villig til at dræbe for at beskytte en hemmelighed. En hemmelighed, der har tråde tilbage til Anden Verdenskrig. VÅBENSKJOLD er fjerde, selvstændige roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der stadig kæmper med gåden om, hvem der dræbte hans søn."Enger er en glimrende plotsmedPolitikenThomas Enger skriver godt og behersker kunsten at bygge et plot op.Kristeligt DagbladBegynd ikke på denne bog, medmindre du har god tid, for den er umulig at lægge fra sig.SøndagEndnu en fremragende norsk krimiserie med en gennemgående opklaring.Lektørudtalelse

  • - Cixi, konkubinen, der banede vejen for det moderne Kina
    af Jung Chang
    140,95 kr.

    Beretningen om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt kinahistorie og et fascinerende portræt af en af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder. Jung Chang, der blev verdensberømt på at fortælle sin mormors, sin mors og sin egen historie i bogen De vilde svaner, retter spottet mod endnu en dramatisk kvindeskæbne og giver samtidig et unikt indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.Cixi blev født i 1835 som en ganske almindelig landbypige. Som tolvårig blev hun udvalgt som konkurbine hos kejser Xianfeng og fødte hans eneste mandlige arving. Da kejserens døde i 1861, arvede Cixis femårige søn, Tongzhi, tronen, og Cixi regerede på sønnens vegne. Da Tongzhi døde nogle få år senere, adopterede Cixi en nevø og fik ham indsat som ny kejser. Hermed kunne hun kunne fortsætte sit styre helt indtil til sin død i 1908.Fra sin position på én af verdens mest magtfulde troner konfronterede Cixi den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi og fik bl.a. etableret jernbane, industri, elektricitet og telegrafi. Hun regerede i en urolig periode af Kinas historie med både hjemlige opstande og udenlandske invasioner. Siddende bag det silkeforhæng, der skulle adskille hende fra embedsværkets mænd, lykkedes det Cixi at overvinde århundreders gamle traditioner og formaliteter og bane vejen for en modernisering af Kina.I Enkekejserinden fortæller Jung Chang om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige iver efter at lære, om tilliden til de vestilige rådgivere og ønsket om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang har haft adgang til hidtil utilgængeligt kildemateriale, og bogen bygger på historiske dokumenter fra det kejserlige arkiv i form af korrespondancer, dagbøger og øjenvidneberetninger.Pressen skriver:»En fantastisk fortælling.«****** - Jyllands Posten»Det er en imponerende kvindeskikkelse, en vanvittigt spændende historie og ikke mindst en fantastisk roman.«****** - Femina»Bogen leverer en enestående og detaljeret indsigt i en del af Kinas historie, som kun er kendt af få i vor del af verden.«**** - Politiken»Jung Chang har ikke bare blik for at iscenesætte, så man ser de ultrasmukke omgivelser for sig, hun har også været nede at grave i hidtil ukendte arkiver, og det er imponerende, hvad hun har fundet af dagbøger, lister, breve og fotos fra samtiden; du føler, at du hele tiden er en flue på væggen.«**** - Elle»En smuk og tragisk skæbnefortælling og et gribende indblik i en del af Kinas historie.«- Søndag

  • - Arnulf sagaen bind 1
    af Susanne Clod Pedersen
    178,95 kr.

    Den unge viking Arnulf er vild som ørnen og ulven, der har givet ham navn.Han længes efter udfærd og dåd, men da broderen Helges skib vender blodvædet hjem, knuses alle planer. Blind af sorg gør Arnulf sig skyldig i både misgerning og forbrydelse og må flygte over hals og hoved med en norsk træl.Færden bliver farefuld, dramatisk og omtumlet. Plyndringstogt, kongemøde og blodige kampe venter forude, og Arnulf støder på vikingerne fra Jomsborg. Hos så rå og hærdede krigere er det ikke let at blive anerkendt, for de kender krigens vilkår og tåler ikke svaghed.Fiktion blandes med arvesølv, og vikingetiden oprulles i al sin storladne gru og skønhed. En tid, hvor venskab og slægtsbånd var altafgørende, og hvor overlevelsen krævede svære valg.

  • af Kristina Nya Glaffey
    198,95 kr.

    Mor og Busser er en romantisk komedie om en lesbisk kernefamilie i den kreative klasse, om hverken at være moren eller faren, og om at være voksen, selvom man dybest set opfatter sig selv som et barn.Billedkunstneren Pernille Kløvedal Helweg har illustre­ret bogen med 20 grafiske blade.“Kristina Nya Glaffey er satiriker. Familiemønstre, øko-bevidsthed, 68-generationen, ekspertvælde og hverda­gens små selvfølgeligheder og kunstnerrollen står for skud. Men det er for så vidt set før. Det er der så mange, der gør i. Vi gider ikke høre mere. Men det mærkelige er, det er aldeles forunderligt, at selv det banale, det aller­mest trivielle hos Kristina Nya Glaffey bliver nyt. Vinklet igen. Følsomt og intelligent. Her under dække af barnets undrende perspektiv.”- Hans Otto JørgensenKristina Nya Glaffey er forfatter og født i 1979 og uddannet fra Forfatterskolen i 2005. Hun har tidligere udgivet prosabø­gerne Lykkejægere og Padder og krybdyr. Pernille Kløvedal Helweg er billedkunstner og født i 1946. Hun har været aktiv på den danske kulturscene siden 1970’erne og har mange bøger og udstillinger bag sig. www.pernillekloevedalhelweg.dk

  • af Tomas Espedal
    243,95 kr.

    "SMUKKERE BLIVER LITTERATUR IKKE." Politiken 6 hjerterBerlingske 5 stjernerJyllands-Posten 5 stjernerTomas Espedal (f. 1961) er en sjælden blomst i samtidslitteraturen. I tre bøger har han udforsket tre beslægtede genrer: biografien, dagbogen og brevet. Bøgerne handler om de klassiske Espedal-temaer: steder han har boet, hans mor som dør, kvinder han har kendt, bøger han har læst, rejser han har været på og det at blive en vandringsmand. Og så lærer vi i nogle intense tekster en ny side af Espedal at kende, nemlig slagsbroren og bokseren. Som altid deler Espedal generøst ud af sit liv, blotlægger sine inderste tanker, sætter ord på det personlige – uden at blive privat. Espedal er en stor stilist, en sprogkunstner der kredser om det at skrive og om skriftens muligheder. Hvordan formidler man med ord det som ligger en nærmest? Hvordan formidler man sig selv? Hvordan skriver man om sorgen over at miste dem der står en nærmest? Som en anmelder skrev om Dagbog: Det er en af de stærkeste og mest sårbare bøger jeg længe har læst, men også en af de smukkeste. Og en forbløffet anmelder på Le Monde fremhævede Breve for deres ”tilsyneladende kaotiske konstruktion, deres gribende enkelhed og raffinerede stil” og kaldte Espedal ”et stort og åbenbart talent”. Et talent som vi i dag ved at han har indfriet.ESPEDAL OM BØGERNEBIOGRAFI: Biografien, historien om en selv, der er skrevet af en anden. Det er biografiens konvention, men jeg ville skrive om en anden, som så bare også er mig, og jeg ville bruge de almindelige tekniske virkemidler der gør biografien genkendelig som genre. Det starter med en gade, en adresse, et hus. Starter med opvæksten, sådan og sådan, og så bliver det trukket ind i det som er skriftens, så bliver det en anden.DAGBOG: Jeg bruger biografien på sproget som en metode, og på den måde var det naturligt at gå videre til dagbogen derfra, for hvem er dagbogen skrevet til? Den er jo skrevet til sig selv! Den skal ideelt set ikke have nogen læser. Den er meget privat. Det er en ophidsende tanke for mig, at jeg skulle skrive en ægte dagbog, og at den skulle trykkes. Der findes mange eksempler på det i litteraturhistorien, og tanken er fortsat at nu skriver du kun til dig selv. Skriv kun til dig selv!BREVE: Og så skrev jeg brevet, brevet som henvendte sig direkte til en anden, til én, kun til én. Jeg havde skrevet til mig selv i dagbogen, og pludselig voksede dette ”du” frem. Det var næste bog. Brevet er en du-bog. Jeg kalder dem romaner, men det er bare at tænke på det som en dagbog eller som et brev, at det er et brev, næsten en bøn. Den bog er en bøn. Der kunne godt bare have stået ”kom tilbage til mig” i den bog. ”Jeg savner dig. Kom snart tilbage.” Jeg gik i dialog med andre breve. Jeg gik i dialog med Rilkes Breve til en ung digter. Der er en slags Rilke-brev inde i den bog. Det var trilogien, de tre tilsammen, en slags portræt af det at skrive.Fra et interview med Espedal i Ly.

  • af Eugen Ruge
    123,95 kr.

    Eugen Ruge blev født i Uralbjergene i det vestlige Rusland, studerede matematik ved Humboldt-Universität i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Rejste fra DDR til Vesten i 1988. Ruge har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt på Berlins Universitet for Kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys.I tider med aftagende lys beskriver en russisk-østtysk families historie fra 1950’erne over murens fald i 1989 og frem til 2001.Bedsteforældrene er glødende kommunister og vender hjem fra deres eksil i Mexico til den unge stat DDR for at yde deres bidrag til opbygningen af en ny republik. Deres søn emigrerede som ung til Moskva og endte i en sibirisk fangelejr, og nu begiver han sig ud på den samme rejse, men fra den modsatte ende af verden, Uralbjergene. Sammen med sin russiske kone vender han tilbage til det småborgerlige Østtyskland som han håber vil kunne forandre sig til det bedre. Barnebarnet kan imidlertid ikke finde sig til rette i de snævre rammer i forældrenes og bedsteforældrenes nye hjemland, så han flygter til Vesten samme dag som familiens patriark fylder halvfems. Kommunismen som politisk utopi ser ud til at miste lidt af sin stråleglans for hver generation der går: Det er tider med aftagende lys.

  • af Kirsten Hammann
    168,95 - 248,95 kr.

    Sara er i slutningen af trediverne, freelance-journalist og bor sammen med den fraskilte forretningsmand Philip i hans store herskabslejlighed i midten af København. Ovenover bor den smukke og lidt skøre Frederikke. Hver anden uge kommer Philips små døtre på besøg.Sara elsker Philip. Det eneste der mangler er et fælles barn. Og at han var lidt mere hjemme.En dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun falder i søvn hele tiden. Så begynder hun at se syner. Eller gør hun?Er der nogen, der prøver at stjæle hendes lykke?ALENE HJEMME er Kirsten Hammanns 7. roman.

  • Spar 17%
    af Salman Rushdie
    140,95 kr.

    På et magisk tidspunkt, præcis på slaget tolv den 15. august 1947, bliver Saleem Sinai født. I samme sekund frigør Indien sig fra Englands herredømme. I den første time efter landets (gen-)fødsel kommer 1001 midnatsbørn til verden, og under sin mildt sagt brogede opvækst er Saleem i telepatisk kontakt med dem alle. Han fortæller om sin familie og sit eget eventyrlige liv - set i lyset af Indiens voldsomme historie.

  • Spar 13%
    af Kristín Marja Baldursdóttir
    86,95 - 163,95 kr.

    Hun voksede op i en stor faderløs søskendeflok i Island i begyndelsen af 1900-tallet. Fik en mand, der anbragte hende og børnene på en gård i ødemarken, mens han var på havet som fisker det meste af året. Selvom han var drømmen om en mand, så var det ikke drømmen om et kvindeliv. Vi møder Karitas, da hun er 39 år og har tiden og modenheden til at begynde at virkeliggøre sine kunstneriske ambitioner. Karitas bor i den lille by Eyrarbakki på Islands sydkyst, og herfra følger vi hendes tour de force af et liv fra 1945 til 1999. En historie om frigørelse og kærlighed, om at vende tilbage til familien og rejse fra den igen.

  • Spar 17%
    - MED STOR FILM-STICKER
    af R. J. Palacio
    206,95 kr.

    Bogen bag filmen WONDER, der kommer i biograferne efterår/vinter 2017, med Julia Roberts, Owen Wilson og Jacob Tremblay på rollelisten.WONDER er en historie om venskab og venlighed, om at være anderledes og om at gøre det rigtige. Det er den livsbekræftende - og rørende - fortælling om drengen August, der er født med en genetisk sygdom, der har deformeret hans ansigt så meget, at det vækker opsigt. Han har levet en beskyttet tilværelse, og det er først da han er 10 år, at han kommer i en almindelig skole og starter i 5. klasse. Det bliver en tid præget af usikkerhed og mobning - men også af nye venskaber ...»Palacio debuterer med en veldrejet page-turner befolket af personer, man ikke kan undgå at forelske sig i.« Entertainment Weekly»Dybtfølt og uforglemmelig. WONDERs hjerte er Auggie og de andre 5.-klassesbørn og teenagere, hvis stemmer Palacio alle gengiver med perfektion.« The New York Times Book Review»Det er den usædvanlige generøsitet, der gør WONDER så usædvanlig, så let at elske. Resultatet er en smuk, morsom og til tider sørgelig fortælling om hverdagens små forvandlinger.« The Wall Street Journal»Det er de store temaer, som gør Palacio usædvanlig. Bogen søger ind i kernen af temaer såsom venskab, vedholdenhed, frygt og ikke mindst kunsten at udvise venlighed.« The Huffington Post

  • Spar 17%
    af Shilpi Somaya Gowda
    140,95 kr.

    Gribende og tankevækkende roman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer - og om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af ens køn.Den hemmelige datter starter i 1984 i en lille indisk landsby, hvor kvinden Kavita føder sit andet barn. Også denne gang er det en datter, og også denne gang må hun give sit barn bort, da hun og hendes mand kun har råd til at opfostre et barn: en søn. Pigen Asha havner hos et barnløst ægtepar i Californien, der giver hende den trygge barndom, hun ikke ville have fået i Indien. Efterhånden som Asha bliver ældre, kommer der dog et ønske om at finde sine rødder, og hun rejser derfor til Indien i håb om at finde sine biologiske forældre, men ender med at finde noget ganske andet end det, hun havde håbet på.Pressen skriver:"Hele den første del af bogen er skrevet så hudløst, fint og rørende, at jeg kom gennem flere meter køkkenrulle." - Femina"[Gowdas] beskrivelser af Indien er rene pletskud. De er fulde af smukke og ikke mindst grusomme detaljer ..."  Weekendavisen"Smukt fortalt historie med ægte indlevelse og forståelse for de smerter, hver enkelt går rundt med."- Søndag"Nuanceret nordamerikansk roman om kulturforskelle og adoption, som for engangs skyld også forsøger at se tingene fra den biologiske mors side. Det er en meget levende fortælling." - Helsingør Dagblad

  • Spar 12%
    af Patricia Harman
    148,95 kr.

    Stærk og livsbekræftende roman om livet i et lille samfund i trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Og om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg.USA 1929. Børsen er krakket, og høj såvel som lav kæmper for at få mad på bordet. Men selv i trange tider kommer der børn til verden, og jordemoderen Patience Murphy tager ud, selv om de færreste har råd til at betale for hendes ydelser. Patience selv har haft et hårdt liv og er eftersøgt i to stater, og alle, hun nogensinde har holdt af, er døde og borte.På en lille gård lever Patience et stille og nøjsomt liv, men da den sorte pige Bitsy mister sit job, forbarmer Patience sig og giver hende husly. Arrangementet er dog absolut ikke ufarligt, da ikke alle bryder sig om, at en sort og en hvid kvinde bor sammen som ligemænd.Pressen skriver:»... elementært velskrevet og bevægende...«– Weekendavisen»… en medrivende roman om kvindeliv, medmenneskelighed, gavmildhed og om at kæmpe for noget, der er større end én selv.«***** – Femina»Hvor tit får man lov til at binde et forklæde om livet og smøre olie på hånden, mens selve livet gispes og presses frem for øjnene af en?«**** – Politiken»Stærk, flittig, empatisk. En ny romanheltinde er født – jordemoderen fra det bjergrige West Virginia, der bærer på en tung hemmelighed. Patricia Harmans debutroman er en af de bøger, man nødigt lægger fra sig, før den er læst færdig.«– Litteratursiden.dk

  • af Jonas Eika
    283,95 kr.

    Året er 1233. Vi befinder os i byen Liège, i et såkaldt beginehus, hvor fem kvinder har fundet sammen for at leve på en hidtil uset måde. Imens de kæmper imod forfølgelse fra Kirken, begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem hun elsker.Åben himmel er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt fælles liv.

  • Spar 20%
    af Eva Tind
    238,95 kr.

    Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med 10 andre børn. I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.

  • af Delphine de Vigan
    198,95 kr.

    En poetisk fortælling om, hvordan kærlighed kan forandre et menneskes tilværelse.Matthieu Brin er 45 år gammel, har et godt job i reklamebranchen, en smuk hustru og to børn. Desuden er han forfatter til en bog, som har sikret ham både stor succes og indbragt ham en litteraturpris. Nu kæmper han med en skriveblokering.Han modtager jævnligt breve fra sine beundrere, men en dag dukker et brev op, som skiller sig ud. Afsenderen er kvinden Sara, som han engang har elsket og aldrig har glemt. Matthieu læser hendes brev flere gange og beslutter sig for at gemme det.Da Sara fortsætter med at sende ham sine længselsfulde breve, bliver der snart vendt op og ned på hele hans tilværelse.En aften i december er historien om en mands livsforandrende fejltagelse og om det skrøbelige øjeblik, hvor al vished forsvinder, hvor fortiden genopstår, og hvor erindringen skabes på ny.

  • Spar 20%
    af Dy Plambeck
    238,95 kr.

    Amy rejser med sine tre døtre op langs Norges kyst til Tromsø for at deltage i en familiefest hos sin norske kæreste, Mats. Med sig på rejsen har hun også sine to veninder, Lulu og Kari. De tre kvinder har alle problematiske forhold med sig i bagagen. Karis mand har skjult et misbrug, Lulu kan ikke få en partner på krogen og ved heller ikke, om hun har lyst til det, og Amy skal finde fodfæste i en sammenbragt familie. Selv om livet i den nye familiekonstellation åbner op for, at Amy oplever kærlighedens kraft på en anden måde, er den også fyldt med udfordrende dilemmaer. Hvad gør hun med marsvinet, der har fået stress af at flytte mellem to hjem? Hvad skal hun hedde, når ”bonusmor” er et no-go? Og hvem piller dørskiltet hos Mats ned, hvor ekskonens navn stadig står?I deres ungdomsår i 90’erne bor Kari, Lulu og Amy sammen i Kalundborg. De arbejder i boghandlen og hænger ud på loftet over rideskolen, hvor Amys ungdomskæreste dyrker Vestsjællands bedste pot sammen med den lokale pusher. Der er fester i nedlagte lader, campingture i en aflagt rustvogn og badeture i fjorden, indtil pothandlen løber af sporet og sætter uigenkendelige spor i dem alle. Det bliver hurtigt klart, at Amy, Lulu og Kari har begivet sig ud på en rejse, der ikke kun bringer dem ud i Norges vilde natur, men også ind i ukendte afkroge af deres sind. Ud af det vokser en vidtforgrenet fortælling om det liv, der knytter dem sammen, om deres tætte venskabs styrker og sårbarheder og om kærlighed – den man mister, den man fravælger, og den man gerne vil kæmpe for."Mod midnatssolen" er en rørende og humoristisk roman om venskabets livgivende kraft, om moderne familieformer og de fortællinger, der spirer frem, når forestillingen om kernefamilien er brudt sammen. Den handler om at blive synlige for hinanden og finde hjem, på et sted og i en familie.

  • Spar 21%
    af Moussa Mchangama
    213,95 kr.

    Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.Sådan starter Tekster om hjem, der er forfatterens debut. Moussa Mchangama er aktivist og debattør, og har gennem flere år været en vigtig stemme i den danske samtale om familieskab og racisme. I bogen reflekterer forfatteren over sit eget ophav med en mor i Kirke Hyllinge og en far på Comorerne. For hvad gør det ved et barn at blive forladt af en forælder? Og hvordan vokser man op og bliver sig selv sammen med savnet?Mchangama reflekterer i bittersøde, nostalgiske, skarpe og længselsfulde tekster om tilhørsforhold og barndom, inklusion og eksklusion og de samfundsordnende mekanismer, Moussa Mchangama kalder på forandring af.

  • Spar 22%
    af Sigrid Undset
    273,95 kr.

    Kristin Lavransdatter bliver født på slægtsgården Jørundsgård i en norsk bygd omkring år 1300. Hun vokser op omgivet af stor kærlighed og bliver en selvstændig kvinde med sine meningers mod. Hendes forældre har valgt nabosønnen Simon Andressøn som hendes ægtemand, men inden giftermålet forelsker Kristin sig i den smukke adelsmand Erlend Nikulaussøn. Erlend er noget ældre end Kristin og har levet sammen med en gift kvinde, og det ser man ikke på med milde øjne i det omgivende samfund. Kristin trodser sine forældre og gifter sig med Erlend. Gennem hele sit liv kæmper hun med en stor skyldfølelse over for både slægten og Gud, men på trods af et stormfuldt ægteskab mister hun aldrig helt sin kærlighed til Erlend."Kristin Lavransdatter" er en fortælling om stormende forelskelse, men også om synd og svig og brutale mord. Den udspiller sig i den storslåede norske natur og skildrer en selvstændig kvindes kamp for at vinde en ustabil mands kærlighed og skabe sig det liv, hun ønsker sig.Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.

  • af Joakim Garff
    298,95 kr.

    H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

  • af Pip Williams
    118,95 - 298,95 kr.

    Historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt. Med kvindebevægelsen som bagtæppe udforsker romanen de skjulte liv, der udspiller sig mellem linjerne i en historie skrevet af mænd.Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser. Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog. Og den tegner et ganske andet billede af virkeligheden end den, hun er vokset op med.De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.