Bøger i University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures serien i rækkefølge

“Paria’er” er tre små fortællinger fra 1878, som Herman Bang (1857-1912) selv betegner som skitser. De udgives her for første gang. Fortællingerne er den unge Bangs første fuldendte forsøg i den skønlitterære genre og rummer beskrivelser af tre prostituerede.Historierne er et nysgerrigt og fascinerende indblik i de letlevende kvinders hverdag samt en sentimental indføling i deres inderste, hvor de viser sig at have et hjerte af guld. Fortællingerne afslører en ukendt side af Herman Bangs forfatterskab og peger frem mod tragiske temaer i det senere forfatterskab.“Paria’er” udgives med indledning af litteraturforskeren Dag Heede.

En af de mest bemærkelsesværdige tendenser i de senere års danske litteratur og litteraturvidenskab er bestræbelsen på at gentænke materialiteten som andet og mere end en passiv baggrund for menneskets tilværelse. Denne bog er et forsøg på at udforske denne nyorientering, sådan som den viser sig i krydsfeltet mellem dansk samtidslitteratur og en række nyere akademisk-filosofiske bevægelser. Tesen er, at den stadigt stigende interesse for natur, teknologi og krop, som i disse år vinder frem i litteraturen, udvikler sig i et samspil med en filosofisk gentænkning af materialiteten, som finder sted i særligt økokritiske, posthumane og kropsmaterialistiske teoridannelser. Ved at trække på en række forskellige tænkere som Bruno Latour, Graham Harman, Jane Bennett, Timothy Morton, Donna Haraway og Elizabeth Grosz leverer bogen en litteraturvidenskabelig rammesætning, der skærper det analytiske blik for litteraturens mange materialiteter, og kortlægger herudfra tre strømninger i dansk (samtids)litteratur gennem læsninger af blandt andre Theis Ørntoft, Eske K. Mathiesen, Peter Adolphsen, Kaspar Colling Nielsen, Glenn Christian, Kristian Byskov, Olga Ravn, Ursula Andkjær Olsen og Harald Voetmann samt disse forfatteres litteraturhistoriske forgængere som eksempelvis Thøger Larsen, Thorkild Bjørnvig, Emil Bønnelycke, Anders Bodelsen, Tove Meyer og Pia Tafdrup.

Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteraturhistorie. Pagten etableredes, da Bjørnvig i et brev skrev til Blixen, at han ønskede at tjene hende den tid, der var igen. Til gengæld skulle hun gøre ham til en stor digter og et dueligt menneske. Efter den indledende fase, der var præget af dyb samklang mellem de to forfattere, begyndte Blixen at optræde stærkt dominerende over for sin unge ven, som ikke magtede at sige fra. Pagten forvandlede sig derfor til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær. Jørgen Stormgaard har før skrevet om pagten, men manglede dengang adgang til flere vigtige kilder, som siden er blevet tilgængelige. Tiden er derfor inde til at fortælle den fulde historie om det stormfulde venskab, om Bjørnvigs fatale forelskelse i sin nære vens kone, om faderskikkelsen Martin A. Hansen, om Blixens tætte relationer til Jørgen Gustava Brandt og Aage Henriksen og om Blixens og Bjørnvigs liv efter det uundgåelige brud. Bogen undersøger desuden den litteratur, som fulgte i kølvandet på pagten og blev influeret af den: Ud over Bjørnvigs bog Pagten (1974) foreligger der syv fortællinger fra Blixens hånd, som bedre end noget andet kaster lys over, hvordan hun så sin rolle i den problematiske relation. Blandt andet blev en af hendes største fortællinger, “Den udødelige Historie”, til, mens pagten endnu bestod – og under indflydelse af den. Historien om pagten lever videre. Teaterforestillinger inspireret af det berømte venskab trækker fulde huse, og der er planer om en filmatisering. Pagten fascinerer og inspirerer fortsat.

Tilblivelser: Aktuelle kulturanalyser tegner et billede af samtidskulturen og af de såvel lokale som globale dynamikker, der er på spil heri. Bogen præsenterer en række nedslag, hvorigennem væsentlige tendenser i samtidskulturen undersøges, f.eks. den kreative eller smarte by, digitaliseringen af medier og kulturarv, eventgørelse og brugerinddragelse i den offentlige kultur, fanturisme og politiseringen af populærkulturen. Stoffet hentes bl.a. fra ungdomsserien Skam, subkulturen urban exploration, Olsen-banden som erindringssted og Copenhagen Phil som flashmob.I bogen anvendes den samtidige kulturanalyse i traditionen fra det, der internationalt går under betegnelsen cultural studies. I en dansk sammenhæng tales der om nye eller samtidige kulturstudier i markeret forskel til den form for kulturanalyse, der bedrives inden for de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturstudier. De nye kulturstudier er kendetegnet ved deres udgangspunkt i det aktuelle, lokale og hverdagslige – for derfra at brede perspektivet ud i tid og rum.Bogen indledes med en oversigt over teorier, temaer og metoder i de nye kulturstudier. Herefter følger en række analyser, og hvert kapitel afsluttes med en kort præcisering af det metodiske greb, der anvendes, med henblik på undervisningsbrug i kulturfag på universiteter og andre videregående uddannelser. Men bogen henvender sig også til professionelle i kultursektoren og til den alment samtids- og kulturelt engagerede læser, der her kan hente nye vinkler på og en dybere forståelse af samtidskulturen.

For en stor gruppe studerende er det et mysterium, hvordan man skriver gode faglige tekster på universitetet. For en stor gruppe undervisere er det tilsvarende et mysterium, hvordan det kan være så svært at gøre det. Om at skrive på universitetet handler om de vanskeligheder, studerende typisk har med akademisk skriftlighed, og om skriftlige læringsaktiviteter, der kan hjælpe dem med at opklare mysteriet. Bogens hovedpointe er, at akademiske fags skriftlige udtryk hænger nøje sammen med de specifikke fags tænkning og deres argumentations- og arbejdsform, og at den faglige undervisning derfor i langt højere grad bør inkludere skriftlige læringsaktiviteter. Løsningen ligger i klart og tydeligt at få ekspliciteret fagets særlige måde at arbejde på over for de studerende. Bogen giver en lang række konkrete eksempler på hvordan. Dét skal man som underviser ikke være ekspert i tekster for at gøre; man skal ‘blot’ være ekspert inden for sit fag. Om at skrive på universitetet henvender sig til undervisere på højere læreanstalter, som ønsker større indsigt i de vanskeligheder, de studerende har med at producere faglige tekster, og i de muligheder, der ligger i at inkludere skriftlige læringsaktiviteter i den faglige undervisning. Bente Kristiansen er ph.d. og læringskonsulent ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun har mange års erfaring som underviser, censor og læringskonsulent ved Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet – samt som skrivekonsulent for studerende.

Af bogens forord: Jeg skal ikke se mig langt omkring i de offentlige samtaler for at støde på begrebet algoritme. Vi diskuterer vidt og bredt algoritmers betydning for vores hverdag. Vi taler om de hemmelige og magtfulde algoritmer, der bestemmer, hvad vi digitalt bliver præsenteret for. Algoritmer styrer, hvad vi møder, når vi søger på internettet, og det bliver stadig vanskeligere at gennemskue, hvordan algoritmerne fungerer. Algoritmen er basalt set en liste af regler, der skal følges for at løse et problem, men det maskineri, der påvirker vores digitale liv, er blevet helt uoverskueligt, og algoritmerne og den kunstige intelligens, de gør mulig, bliver brugt overalt i nutidens samfund fra sundhedssystemet til skat og trafik og service. Vi har også fået GDPR-regler for, hvordan vores personlige oplysninger skal beskyttes. Men det er svært at fæste lid til disse regler. Systemet ser ikke ud til at beskytte os mod misbrug.Jeg havde ikke forudset algoritmernes fremtid, da jeg for mere end 40 år siden begyndte at skrive artikler om digtning, algoritmer og kybernetik, dvs. teorien om systemer, deres styring og feedback-mekanismer.Jeg begyndte at interessere mig for algoritmer og kybernetik, fordi jeg opdagede, at vi som digtere ubevidst arbejder ud fra en bestemt sproglig praksis, hvis regler og styringsmekanismer vi faktisk ikke kender. Kybernetikken og indsigten i digtningens algoritmer var for mig en frigørelse. Hvis jeg gjorde bestemte algoritmer bestemmende min sprogbrug, fik jeg en frihed, jeg ikke havde, hvis jeg bare skrev løs og ikke gjorde mig de strukturer bevidst, som mit sprog var underlagt. Det var virkelig en aha-oplevelse, og jeg begyndte også, som man kan se i en af de gamle artikler, at optegne kurver for forskellige forfatteres sprogbrug - alt fra Klaus Rifbjergs til Oehlenschlägers og Tove Ditlevsens sprog blev sat på kurve.Jeg har valgt at offentliggøre de gamle artikler, hvor jeg skriver om systemdigtning og kybernetik, fordi det kan være relevant at se på, hvordan der blev tænkt om algoritmer, systemteori og digtning for efterhånden mange år siden. Her er den mærkelige og spæde begyndelse til en ny digtning.Jeg runder udvalget af med artiklen "Hvorfor elsker jeg maskinen", som diskuterer det for mig og andre at se dybt problematiske forhold til maskinen, som har kendetegnet den moderne periode. Vi har gjort maskinen til slave og dæmoniseret den, ligesom vi brutalt har underlagt os naturen med forfærdelige følger. Måske er hævnens time kommet. AI-teknologien synes at bekræfte mine gamle antagelser.Samlingens artikler er historiske og henvender sig til historisk interesserede læsere.

Blixens fortællinger er fulde af latter. Hun blander højt og lavt. Fortællingerne bevæger sig fra det litterært udsøgte, over det manierede til det fandenivoldsk groteske og videre til det komiske. Teksterne kredser om forklædning og masker, og læseren indbydes til at lege med. Der er dog samtidig en alvor bag latteren, en særlig form for ironi, der vender op og ned på konventionelle måder at anskue tilværelsen på. Som forfatter er Blixen en samler, og hendes fortællinger indgår i en lidenskabelig dialog med litteratur- og kunsthistorien. Blixen bevæger sig fremad med blikket rettet mod traditionen for gennem en stadig samtale med denne at udvide den – både baglæns i tid og direkte rettet imod læserens nutid. Latter og lettere beruset fokuserer på den samlede signatur, der tegner sig, når man bevæger sig rundt i fortællingerne.

Grammatiske grundbegreber er en teoretisk og pædagogisk gennemgang af nogle af de centrale begreber inden for grammatisk analyse. Bogen giver en formel beskrivelse af det danske sprogs grammatik vha. et teoretisk apparat med universelt perspektiv, der muliggør sammenligning med andre sprogs grammatikker. Udgangspunktet er, at en sproglig størrelse indgår i en afhængighedsrelation med andre sproglige størrelser, og at denne afhængighed findes på alle niveauer i den sproglige analyse; fra det højeste niveau mellem konstituenterne i en sætning til det laveste mellem morfemerne i et ord. Mange andre grammatikker tager udgangspunkt i ordet og dets form, men på grund af afhængighedsrelationerne mellem de sproglige størrelser tager Grammatiske grundbegreber udgangspunkt i konstituenterne og deres syntaktiske funktion i sætningen. Fra dette højeste sproglige niveau bevæger analysen sig ned i stadig lavere niveauer, indtil ordet og dets formmæssige bestanddele beskrives. Hvis man skal finde noget, er det nemmest, hvis man ved, hvad man leder efter. Grammatiske grundbegreber gør det klart, hvad man leder efter i en grammatisk analyse, og hvordan man finder det. Bogen henvender sig primært til sprogstuderende ved de højere læreanstalter, men andre interesserede kan også få et godt sprogligt udbytte af at læse den.

Hvad med litteraturen? præsenterer en kronologisk række af centrale bidrag til den danske litteraturdebat fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag. Der er primært tale om litterære forfatteres egne refleksioner, men også enkelte toneangivende forskere og formidlere er med i udvalget, som genremæssigt omfatter både essays, pamfletter, kommentarer, introduktioner, poetikker og interviews. Teksterne, som i mange tilfælde bringes i forkortet form, afspejler tilsammen skiftende tiders og forfatteres krav og forventninger til litteraturen. Herved giver bogen både indblik i litteraturens markante udviklingstendenser og i de forskellige funktioner, som litteraturen gennem de seneste to århundreder er blevet sat til at varetage.