Bøger i University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences serien i rækkefølge

En 65-årig svært dement mand har gennem længere tid været nedtrykt og ulykkelig. Han er ikke i stand til at kommunikere med omverdenen. Patienten har pådraget sig en akut livstruende lungebetændelse og vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Bør sundhedspersonalet afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen, eller bør patientens liv reddes?På en hospitalsafdeling indgår akupunktur som en del af smertebehandlingen. Behandlingseffekten er ikke dokumenteret ud fra randomiserede kliniske forsøg, men praktiseres fordi personalet på afdelingen har haft gode erfaringer med akupunktur, og fordi patienter efterspørger denne behandling. Er det fagligt forsvarligt, at afdelingen bruger ressourcer på en sådan behandling?Sundhedsfaglig etik og videnskabsteori går blandt andet ud på at diskutere spørgsmål af den karakter. Bogen præsenterer en række etiske teorier og giver støtte til diskussioner af etiske problemer inden for sundhedsvæsenet. Den giver endvidere et grundlag for at analysere forskellige sundhedsfaglige forskningstraditioner samt sundhedsfaglig viden. Pålideligheden af forskellige forskningsmetoder diskuteres. Bogen inddrager argumentationsteori og behandler spørgsmålet om, hvornår en person kan siges at være syg. Er man syg, bare fordi man fx er overvægtig? Forskellige sygdomsmodeller tages op, herunder apparatfejlsmodellen.Bogen erstatter tidligere anvendte grundbøger af Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi) ved medicinstudiet ved Syddansk Universitet. Bogen benyttes også på studierne i farmaci, audiologi og logopædi ved SDU samt på enkelte sygeplejerskeuddannelser. Morten Severinsen er ekstern lektor ved SDU og har tidligere undervist i videnskabsteori på Panum-instituttet i mange år.

“Islam er så ond, at man kan sige alt det onde om den, som man kan finde på.” Dét var kristnes holdning til islam og til profeten Muhammad i middelalderen, og islam blev skildret som voldelig, videnskabsfjendsk, djævelsk, latterlig og sexfikseret. Hvorfor? Islam var dybt fascinerende for kristne i middelalderen, men også skræmmende. Teologisk rykker islam ved hele fundamentet for kristendom ved at påstå, at Jesus ikke er Gud. Militært sejrede islam i hundreder af år. Videnskabeligt var islam langt forud for Vesten.Bogen viser de kristnes svar, fra islams opståen i 600-tallet til omkring 1500. De ætsende polemiske teologiske afhandlinger, smædeskrifter om Muhammad, korstog og tanken om civilisationernes sammenstød, den kristne længsel efter det søde martyrium og paradis, missionen blandt muslimer og vantro, kristne munkes dybdeborende studier af koranens vanskelige tekst. Alt dette hang sammen og skabte det billede af islam, som afgørende præger den moderne verden.Bogen bygger på forfatterens studier gennem 25 år i middelalderens religionsmøde og kulturmøde. Den indeholder egne oversættelser af de vigtigste kilder fra middelalderen, som aldrig før har været tilgængelige på dansk.

Patientinddragelse og partnerskab giver bedre patientoplevelser, større patientsikkerhed, bedre faglige resultater og færre omkostninger. Alligevel beretter patienter og sundhedsprofessionelle om, at inddragelse kun sker i begrænset omfang. - Et paradoks, der kalder på et svar. Denne bog går på jagt efter de mekanismer, der kan modarbejde, at patienterne inddrages i deres behandling som mennesker med individuelle behov. Den retter opmærksomheden mod de udefrakommende organisationsideer, der former sundhedsvæsenets hverdag. Den præsenterer en distinktion mellem ´idealpatienter´ og ´de andre´ og konstaterer, at det ikke er alle patienter, der passer lige godt med sundhedsvæsenets mange ideer. Bogen tager patientens perspektiv og er sprængfyldt med eksempler på, at partnerskabet trædes under fode af hensyn til andre ideer. Den ser på organisationsideer, der udspringer af fire rationaler: offentlig styringslogik, markedslogik, lægeprofessionslogik og plejelogik. Den henvender sig til alle med interesse for sundhedsvæsenet - ikke mindst til sundhedsprofessionelle, studerende, administratorer i sundhedsvæsenet og patientforeninger.

Journalisten Ellen Hørup (1871-1953) var fra sin tidligste ungdom en frontløber og en normbryder. Som Politikens første kvindelige udenrigskorrespondent var hun bestandigt involveret i kampen mod uret, hvad enten det drejede sig om social og økonomisk ulighed, om imperialisme og nationalisme, om oprustning og krig eller om forskelsbehandling og kønsdiskrimination. Få har som Viggo Hørups rebelske datter formået at skille vandene. Lige så elsket og beundret hun var for sin hjælp til mennesker på samfundets bund, lige så frygtet og forhadt var hun for sin skarpe pen og sin fandenivoldskhed. Denne bog – den første samlede biografi om Ellen Hørup – skildrer hendes begivenhedsrige liv fra barndom til død. Vi følger hende under det årelange ophold i fascismens Italien, hvor hun indleder et stormfuldt forhold til den unge katolske præst Giuseppe Averna. Vi tager med på hendes rejser til Indien, hvor hun lærer Mahatma Gandhi at kende og involverer sig i kampen for et selvstændigt Indien. Vi er med under hendes ophold i Genève, hvorfra hun rapporterer om Folkeforbundets arbejde i tiden op til anden verdenskrig. Og vi er med, når hun taler efterkrigstidens nye verdensorden midt imod med sin kapitalismekritik og sit kompromisløse krav om kvinde- og minoritetsrettigheder. Det er historien om en idealistisk og viljestærk kvindes vej i en mandsdomineret verden. Bogen henvender sig således til alle med interesse for kvindehistorie, men kan læses af enhver, der interesserer sig for det 20. århundredes historie.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Mennesket er motiveret for at løse sine problemer og leve et meningsfuldt liv. Barriererne kan dog være så store, og råderummet så lille, at man kan have brug for professionel hjælp for at leve det hverdagsliv, som man er motiveret for. Som professionelle risikerer vi at hjælpe for meget, for lidt, forkert, mest for vores egen skyld eller kun med det mest synlige. Vi risikerer også at styre for meget. Mennesket er motiveret er et opgør med styring som megatrend. Hjælpearbejdet er så meget mere end styring. Og ledelse er så meget mere end styring. Bogens budskab er, at vi ikke kan have prøvet alt, og at noget må kunne hjælpe de mennesker, som vi samarbejder med. Uanset hvor fastlåst situationen kan opleves, så vil der være andre paradigmer og flere metoder at vælge imellem. Det skaber håb. Håb om, at der er mere at gøre for at hjælpe andre.

I både dansk og europæisk sammenhæng hører 1864-krigen til de mindre krige, hvis man ser på antallet af egentlige slag og ofre. Men krigen og konsekvenserne af nederlaget fik afgørende betydning for Danmark og dansk selvforståelse. Fortællinger om krigens forudsætninger, forløb og følger fik stor fylde i historiefagets læremidler, som var tillagt en væsentlig rolle i nationsopbygningen i sidste halvdel af 1800-tallet. At ”Stormen på Dybbøl” er på historiefagets kanonliste, er et eksempel på, at krigen fortsat anses for at være en væsentlig begivenhed i Danmarkshistorien.Læremidlernes fremstillinger af krigen og især dens årsager er ændret i tidens løb, men ret forskelligt i grundskolens og gymnasiernes historie. 1864 - Hvad lærte eleverne? handler om, hvordan læremidlernes fortællingerne er forandret, hvorfor der var forskelle på fortællingerne i læremidler til forskellige skoleformer, hvilke faktorer der kan være årsager til ændringerne, samt hvad sigtet med fortællingerne har været i undervisningsmæssig sammenhæng. Bogen har således også fokus på historiebrug.Jens Aage Poulsen, f. 1953, er lektor emeritus ved HistorieLab – UCL. Han har beskæftiget sig med forsknings-, udviklings- og formidlingsopgaver i forbindelse med historiefaget i grundskolen og læreruddannelse – med særligt fokus på forskning i læremidler og deres brug. Og han har skrevet en række artikler og bøger om historiedidaktiske emner og læremidler til grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Reformationen i dansk kirke og kultur bind 1-3 giver et samlet billede af reformationens religiøse og samfundsmæssige betydning fra 1500-tallet til i dag.Redigeret af Niels Henrik Gregersen, Carsten Bach-Nielsen.Med bidrag af: Anders Holm, Birgitte Stoklund Larsen, Bo Kristian Holm, Carsten Bach-Nielsen, Ditlev Tamm, Erik Nørr, Hans Raun Iversen, Ingrid Markussen, Jakob Wolf, Jens Glebe-Møller, Jens Lyster, Jens Rasmussen, Jørn Henrik Petersen, Karsten Nissen, Kirsten Nielsen, Lars Bisgaard, Lisbet Christoffersen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lone Rahbek Christensen, Marianne Christiansen, Martin Schwarz Lausten, Mattias Skat Sommer, Mogens Lindhardt, Morten Fink-Jensen, Morten Thomsen Højsgaard, Niels Henrik Gregersen, Nils Gunder Hansen, Nils Holger Petersen, Nina Javette Koefoed, Ninna Jørgensen, Ove K. Pedersen, Ove Korsgaard, Rasmus H.C. Dreyer, Sven Rune Havsteen, Svend Andersen, Tarald Rasmussen, Tine Reeh, Uffe Østergård, Viggo Mortensen.

Tamilsagen er den største politiske skandale i nyere Danmarkshistorie. Et forvredet og smertefuldt resultat af udlændingeloven af 1983, der hverken havde regeringens eller centraladministrationens opbakning. Den førte til enden på et mere end ti år langt konservativt styre og Justitsministeriets rolle som forvalter af dansk udlændingelovgivning samt detroniseringen af en af det tyvende århundredes mest markante personligheder i dansk politik, Erik Ninn-Hansen. Den afstedkom ydermere den medieombruste Undersøgelsesret af 10. juli 1990 under ledelse af højesteretsdommer Mogens Hornslet, der førte til den første rigsretssag siden 1910 og endelig en ny lov om undersøgelseskommissioner i 1999. Men Tamilsagens baggrund, dramatiske udvikling og kulmination er ikke undersøgt tilbundsgående før nu, hvor den sættes ind i sin udlændingepolitiske, rets- og forvaltningshistoriske kontekst på baggrund af den omfangsrige videnskabelige juridiske, politiske og historiske litteratur på området samt et udvalg af hidtil oversete kilder fra Rigsarkivet, Folketinget og pressen.Mathias Kobberrød Rasmussen (f. 1987 i København) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet i 2017 med specialet Multikulturalismens rødder. Indvandring fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan til Danmark 1969-1975. En analyse af synet på indvandringen i den offentlige debat. Han har siden skrevet om indvandring og udlændingepolitik for bl.a. Weekendavisen og Politiken Historie samt senest artiklen “Borgerlig udlændingepolitik under Schlüter (1982-1993)” i Historisk Tidsskrift.

Hvordan påvirker øget globalisering og automatisering danske virksomheder og deres ansatte? I hvilket omfang er det nødvendigt, at arbejdskraften omstiller sig til en ændret stillingsstruktur og efterspørgsel efter kompetencer på arbejdsmarkedet? Og kan uddannelsespolitikken hjælpe med at lette denne omstilling? Det er centrale spørgsmål, som denne bog besvarer ved at følge udviklingstendenserne på det danske arbejdsmarked i de seneste årtier. Bogen kortlægger først nogle overordnede udviklingstendenser med fokus på, om globalisering og ny teknologi kan forklare faldet i lønkvoten i danske virksomheder. Dernæst præsenteres nogle konkrete studier af, hvordan robotter, kunstig intelligens og internationalisering påvirker løn, beskæftigelse og mentalt helbred blandt ansatte på arbejdsmarkedet. Endelig analyseres, om uddannelse i form af uddannelsesaktivering og videregående uddannelse kan hjælpe omstillingsramte arbejdstagere tilbage i nye stillinger. Et vigtigt budskab er, at der for både den enkelte og samfundet er store gevinster at hente ved investering i uddannelse.

Igennem 700 år – fra omkring 960 til 1660 – drog de danske konger magtfuldt igennem riget for at iscenesætte og legemliggøre rigsstyret, for at overvåge retsplejen og lokaladministrationen, for at oppebære og udnytte rigets ressourcer, for at forny og sikre loyalitetsforholdet til lensmænd og fogeder, men også for at udbrede beskyttelse og gavmild nåde over for den menige befolkning.Kongemagtens styrke beroede på den værdige synlighed, på magtens personlige fremtræden over for folket, således som den netop manifesterede sig på kongens evige rejse rundt i landet. Rejsekongedømmet var simpelthen det uundværlige bindemiddel til rigets sammenhængskraft, selve fundamentet for kongemagtens udøvelse.En undersøgelse af rejsekongedømmets væsen bliver dermed af stor betydning for forståelsen af samfundsudviklingen igennem århundreder. Indtil enevælden i 1660 cementerede en ny fase, hvor den centraliserede, stationære statsmagt evnede at administrere og styre landet fra en fast etableret hovedstad.I Magtfuld gennem Riget gives for første gang en samlet skildring af det danske rejsekongedømmes fascinerende historie.

I efterkrigstidens Danmark var demokrati det centrale og omdiskuterede omdrejningspunkt for enhver vision om det gode samfund. Kampen om demokratiets betydning udspillede sig i forskellige opfattelser af det velfærdssamfund, som hastigt voksede frem i de første årtier efter besættelsen. Særligt i 1970’erne stillede en række samfundsdebattører sig kritisk over for det eksisterende samfund. Denne bog viser, at omdrejningspunktet for kampen om fremtidens Danmark kredsede om begrebet nærdemokrati, der fra slutningen af 1960’erne skyllede gennem den danske samfundsdebat. Begrebet påvirkede alt fra borgerlige velfærdsstatskritikere til utopiske socialister og lagde også grundstenene til vor egen tids forestillinger om kommunal borgerinddragelse.Jesper Vestermark Køber er ph.d. i historie og ansat som studielektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Det lille systemskifte om valget i 2001 og har skrevet flere artikler om dansk demokratihistorie, bibliotekshistorie og som del af projektet Nyliberalisme i Norden redigeret bogen Citizen Categories in the Danish Welfare State fra 2021.

Fyn – et erhvervsliv under forandring er fortællingen om et erhvervsliv, der siden 1945 oplevede så store strukturelle forskydninger, konjunkturopgange og -nedgange, nyetableringer og virksomhedslukninger, at erhvervslandskabet nærmest fremstod ukendeligt i 2020. Det er tillige beretningen om landbrugets og fødevareerhvervenes deroute; industriens glansperiode og nedgang; fremvæksten af handels- og serviceerhverv samt nye videnstunge erhverv. Men det er også fortællingen om, hvordan industriens sammensætning og hjemmemarkedsorientering i en lang periode fastholdt det fynske erhvervsliv på samme spor – præget af inerti og begrænsede forandringer – med konsekvenser for fornyelse og erhvervsudvikling. Da globaliseringens hvirvelvind for alvor satte ind i 1990’erne, var det et sårbart fynsk erhvervsliv, der i forhold til værdiskabelse og beskæftigelse ramtes, og som måtte reorientere sig ind i mere videnstunge erhverv.I bogen følges såvel de gamle som de nye fynske virksomheder – i medgang og modgang. Her berettes om storhed og fald for Thomas B. Thrige, Odense Staalskibsværft, Wittenborg m.fl. – samt de mange filialfabrikker, der blev Fyn til del. Men bogen beretter også om iværksætteri, fremvæksten af nye fremstillingsvirksomheder som Micro Matic, Dinex, Kompan, Dan-Foam m.fl., og efter årtusindeskiftet automations- og robotvirksomheder som Newtec, Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MiR) samt flere handels- og servicevirksomheder som United Shipping & Trading Company, Alumeco, L’Easy og Orifarm. Fyns erhvervslivs underskov af mange mindre og mellemstore virksomheder udgør også en vigtig del af historien, da mange af dem faktisk klarede sig gennem de store markedsomvæltninger.Bogen giver et helstøbt og detaljeret billede af et regionalt erhvervsliv under transformation og kaster nyt lys på de særlige betingelser og vilkår, der kom til at forme Fyns erhvervsudvikling, herunder hvorfor og hvordan nogle fynske virksomheder i kortere eller længere perioder opnåede en betydelig forretningssucces, mens andre måtte bukke under og lukke, eller lade sig sælge.

Holger Danske var besættelsestidens største sabotageorganisation. Fra begyndelsen i foråret 1943 voksede Holger Danske i de følgende to år til en vidt forgrenet organisation af betydeligt omfang. Ved befrielsen i maj 1945 stod omkring 400 mand klar til en eventuel slutkamp med tyskerne, som aldrig kom. Det kostede dyrt at komme så vidt. Dansk og især tysk politi søgte med stor ildhu at trævle Holger Danske op med talrige arrestationer til følge. I begyndelsen var det blot med udsigten til en dansk fængselsdom, men efterhånden kunne sabotørerne se frem til pinefulde forhør, deportation og i nogle tilfælde henrettelse.HOLGER DANSKE. SABOTAGE OG LIKVIDERING 1943-45 er den første samlede fremstilling af hele Holger Danske, og på baggrund af et omfattende kildemateriale fremdrages blandt andet et væld af personer med gådefulde dæknavne som ”Tom”, ”Flammen”, ”Citronen”, ”John”, ”Anders”, ”Bergstrøm”, ”Jønsson”, ”Strøm”, og deres historie fortælles.Holger Danske udførte sammen med BOPA en væsentlig del af den københavnske sabotage, og fra vinteren 1943-44 udførte Holger Danske mindst 120 likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste. Bogen redegør og analyserer detaljeret for et bredt udsnit af disse sabotager og likvideringer. I et særskilt afsnit redegøres der for de tidligere Holger Danske-medlemmers livsbetingelser efter krigen, hvor deres sociale, økonomiske og helbredsmæssige situation undersøges helt frem til 1990’erne.Bogen er en let revideret og opdateret udgave af tobindsværket med samme titel, som udkom i 2009.Peter Birkelund, f. 1952, cand.mag. i historie og humanistisk datamatik fra Københavns Universitet 1988. Ansat på Frihedsmuseet i flere perioder i tiden 1983 til 1998 og fra 1998 arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet. Har skrevet bøger og artikler vedr. besættelsen, bl.a. ph.d.-afhandlingen ”De loyale oprørere” fra 2000 og “Sabotør i Holger Danske” fra 2018.

Universitetsbiblioteket i København blev grundlagt i 1482 og havde til opgave at betjene universitetets lærere og studerende. Gennem donationer fra ikke mindst Christian IV og en række adelsmænd blev bogbestanden gradvist udvidet. I 1652 flyttede biblioteket ind i Trinitatis-komplekset i Købmagergade, hvor det forblev i ca. 200 år. Under den omfattende brand, der hærgede København i 1728, gik store dele af Universitetsbiblioteket til grunde. Til gengæld blev flere værdifulde bogsamlinger, bl.a. Otto Thotts og Frederik Rostgaards, erhvervet i løbet af 1700-tallet. I 1861 flyttede Universitetsbiblioteket ind i den nye bygning i Fiolstræde. I 1938 blev Universitetsbiblioteket delt, således at 1. afdeling forblev i Fiolstræde med teologi, humaniora og samfundsvidenskaber, mens 2. afdeling med naturvidenskab og medicin flyttede ud til det nye biblioteksbyggeri på Nørre Allé. I 1989 blev Universitetsbiblioteket i Fiolstræde forenet med Det Kgl. Bibliotek, og de første licensaftaler om e-tidsskrifter blev indgået i 1996. I 2005-2006 blev resten af Universitetsbiblioteket, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, fusioneret med Det Kgl. Bibliotek.Torsten Schlichtkrull (1945-2020) var uddannet bibliotekar DB i 1973. I 1965 blev han ansat som forskningsbibliotekar på Universitetsbiblioteket. I sine senere år havde han titel af bibliotekskonsulent. Schlichtkrull udgav flere bøger og skrev en lang række artikler, som i vidt omfang var frugter af de mange studier, han foretog i Universitetsbibliotekets rige samlinger. Det kan derfor ikke undre, at det var boghistorie og bibliotekshistorie, der især havde hans interesse, og som da også præger hans litterære produktion. Han blev således med årene en stor kapacitet på begge disse områder.

Den danske samfundsmodel er beundret i hele verden. Centralt står især fortællingen om ”den danske velfærdsstat”. Velfærdsstaten er dog primært en historie om, hvordan vi blev lige – vi mangler en fortælling om, hvordan vi blev rige.I årtier blev landbruget betragtet som det økonomiske fundament for det moderne Danmark. I dag har vi brug for en ny fortælling. Vejen til velstand fører læseren omkring de forskellige fundamenter for det høje velstandsniveau i nutidens Danmark, herunder den internationale økonomis udvikling, det danske demokrati, uddannelsessystemet, den økonomiske politik og erhvervspolitikken. Men først og fremmest præsenterer værket en sammenhængende analyse af det danske erhvervslivs udvikling med særligt fokus på de førende multinationale virksomheder. Analysen har fire hovedbudskaber:• At en række internationalt orienterede storvirksomheder inden for industri, søfart og handel bør stå centralt i forståelsen af Danmarks vej til velstand. Værket viser, hvordan disse virksomheder blev opbygget gennem generationer, og hvordan udvekslinger med videnskabsmiljøer og virksomheder i de førende lande var af afgørende betydning.• At familiekapitalismen blev den bærende del af den private sektor. I slutningen af 1700-tallet var de største virksomhedskapitaler i det danske samfund kontrolleret af få hundrede meget velstående familier. Bogen viser, hvordan det i vid udstrækning stadig er tilfældet.• At staten har spillet en central rolle for dansk velstandsudvikling. Bogen viser, hvordan en erhvervsvenlig stat siden enevældens tid har været en integreret del af dansk økonomi.• At landbrugets betydning for dansk økonomi har været stærkt overvurderet. Bogen viser, hvordan fortællingen om landbrugseksporten og andelsbevægelsen kom til at dominere – og hvordan den bidrog til at muliggøre en landbrugspolitik, der hæmmede den økonomiske vækst.

Hvorfor bliver vi som samfund ved med at udskamme de professionelle, der reagerer med forråelse? Hvorfor sørger vi ikke for at hjælpe dem, inden forråelsen bliver nødvendig for dem?Vi må ikke svigte de professionelle, der reagerer med forråelse. Derfor er vi nødt til at forstå, at forråelse er en mestringsstrategi, som man bruger, når afmagtsfølelser, omsorgstræthed og moralsk stress bliver ubærlig og skamfuld. Ved at tænke, føle og bekymre sig mindre, end man egentlig gør, kan man beskytte sig selv og holde situationen ud.Forråelse er en forståelig mestringsstrategi, men konsekvensen af den er, at børn, borgere og pårørende krænkes. Vi må ikke svigte dem, der bliver krænket af deres professionelle. Vi må finde løsninger. Forråelse er et vildt, genstridigt og sammenfiltret problem. Derfor er der ingen quickfix, men der ER mulige løsninger.

Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig er den første samlede historie om dansksindede nordslesvigske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten, en front, der har stået i skyggen af begivenhederne på Vestfronten. Det er en beretning om deres og deres pårørendes mestringsstrategier på krigsskuepladsen og i hjemmet fortalt gennem en daglig brevveksling mellem front og hjem.Det er således ikke en traditionel krigshistorie, men det er den dansksindede soldats og den pårørendes egne ord, der fortæller historien dels om Østfronten, dels om det, der skete i hjemmet.Gennem korrespondancen tegner der sig et billede af den dansksindede nordslesvigske identitet og samhørighed, som den kom til udtryk ved fronten og i hjemmet, og et billede af den dansksindede nordslesvigske bondekultur, som var grundlaget for bevarelsen af danskheden i Nordslesvig, og som banede vejen for Genforeningen i 1920.

Dansk senmiddelalder, reformationstid og renæssance er et festskrift til Lars Bisgaard, som i mange år har været en af Danmarks fremmeste historikere. Undertitlen Spiritualitet, materialitet og mennesker markerer de tre tematikker, som flyder gennem Lars Bisgaards forskning, og som bogens mange bidrag berører. Tydeligt i denne historiske periode står året 1536 som skellet mellem middelalderen og det efterreformatoriske. Her har Lars Bisgaard gennem mange år advokeret for kontinuitet snarere end brud. Det er derfor en pointe, at festskriftets bidrag tidsmæssigt strækker sig fra senmiddelalderen over reformationstiden og et stykke op i det 1600-tal, hvis mennesker ikke mindst i kirkelige og religiøse sammenhænge stadig måtte forholde sig til arven fra såvel middelalderens som reformationstidens kirke, tro og religiøse praksis. Bogen er redigeret af professor Louise Nyholm Kallestrup, Syddansk Universitet, og forskningsarkivar Per Seesko-Tønnesen, Rigsarkivet. Der er bidrag af Agnes Arnórsdóttir, Carsten Bach-Nielsen, Michael Bregnsbo, Ane Bysted, Thomas Heebøll-Holm, Jakob Povl Holck, Steffen Hope, Per lngesman, Jacob lsager, Janus Møller Jensen, Kurt Villads Jensen, Mogens Kragsig Jensen, Martin Wangsgaard Jürgensen, Brian Patrick McGuire, Jens E. Olesen, Hanne Kolind Poulsen, Kasper T.H. Rathjen og Valdemar H. Grambye, Kirsi Salonen, Carsten Selch Jensen, Laura Katrine Skinnebach og Leif Søndergaard.

Vi har mange ord til at beskrive personer, der tager ting: tyve, røvere, pirater eller ransmænd. Disse udfører alle handlinger, som juridisk hører under kategorien ”berigelsesforbrydelser”: kriminelle handlinger, motiveret af ønsket om økonomisk gevinst. Sådan var det ikke i middelalderen. Selvom ordene er belagt i periodens kildemateriale, optræder de meget sjældent i de anklager, forhandlinger og domme, vi har bevaret. Derimod ser vi oftest formuleringen, at ting blot blev ”taget”.Bogens analyser dykker ned i middelalderens kilder om borttagelse og belyser denne overlevering rets-, kultur- og socialhistorisk. Hermed illustreres, hvordan ejendomsretten praktisk og moralsk blev udviklet og moderniseret i senmiddelalderens Danmark. Det er en fortælling om fejder, skatteopkrævning, fiskeri, skovfældning, ressourcemonopolisering og -knaphed. I 1400-tallets forandrings- og brydningstid var det meste under forandring og derfor til genforhandling. I dette klima spillede særligt ejendomsretten og ”retten til at tage” en væsentlig rolle: ”Tyve” var sjældent kun “tyve”.Frederik Lynge Vognsen er uddannet historiker fra Aarhus Universitet (2016) og ph.d. i middelalderhistorie fra samme sted (2020). Han har skrevet artikler om ejendomsret, ressourcekonflikter og søfart i middelalderen. Museumsinspektør ved Museum Sønderjylland med ansvar for forskning og Sønderjyllands søfartshistorie.

"Købmandsgård, herregård, købstadspalæ" er en kildeudgivelse med tre store boopgørelser (skifter) fra en østjysk købmandsfamilie i 1698, 1777 og 1795. Gennem lange lister med møbler, porcelæn, køkkentøj, bøger, husdyr, købmandsvarer og bøndergårde får vi et detaljeret indblik i familiens økonomi og materielle hverdag gennem den hundredårige periode.Skifteprotokollernes ellers ret tørre lister giver et levende indblik i hverdagslivets mange facetter for en købstadsfamilie, der på baggrund af handelstalent og pengeudlån endte som godsejere. Men ikke alle familiemedlemmer udviste samme økonomiske sans, røber et af skifterne med dramatisk mange gældsposter.Annette Hoff (f. 1955) er dr.phil., fhv. museumsinspektør og forfatter til en række anmelderroste kulturhistoriske bøger, bl.a. flere herregårdsbøger samt Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie bd. 1-4 om danskernes liv med te, kaffe, chokolade og vin. I 2016 modtog hun Julius Bomholt Prisen, Kulturministeriets Forskningspris.

Vejen til velstand rummer fortællingen om de afgørende faktorer, der bidrog til, at Danmark ved enevældens afslutning var blandt Europas mere velstående lande. Det gælder samspillet mellem den internationale og danske økonomiske udvikling og samspillet mellem politik og økonomi i udviklingen af velfungerende rammebetingelser for dansk markedsøkonomisk vækst. Og det gælder landbrug, industri og handels modernisering ved tilførsel af udenlandsk viden og kapital samt en række entreprenante virksomhedsejeres store indtjening gennem innovation, og for nogles vedkommende ved svindel og stråmandsvirksomhed for udenlandske kapitalinteresser.

´Jøden vil blive udryddet´. Det var overskriften på en artikel i den nazistiske partiavis, der blev videresendt til København fra en dansk diplomat i Berlin i 1942. I Udenrigsministeriet læste embedsmændene udklippet og forelagde det for udenrigsminister Erik Scavenius. Endnu et brudstykke af viden om forfølgelsen af de europæiske jøder var blevet registreret.Indsamlingen af denne type viden foregik i det meste af Europa fra 1933, og samarbejdspolitikken muliggjorde diplomaternes fortsatte arbejde. De blev tilskuere til jødernes skæbnetime og kom i personlig kontakt med jøder, der skulle deporteres, og danske jøder, der var fanget i Europa.Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødiske borgerrettigheder, udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde de med deres viden? Hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med?Kendte de til massemordet?Disse spørgsmål behandler Udsigt til forfølgelse, og svarene giver afgørende ny viden om jødeforfølgelserne set fra et dansk perspektiv.

Danske Sølvmærker af Chr. A. Bøje har i 75 år været standardværket om sølvets stempelmærker i Danmark indtil 1870. By for by gennemgås guldsmedemestrene systematisk med kortfattede biografiske oplysninger, samtlige kendte stempelmærker er afbildet, og hver mesters identificerede værker nævnes – hvad enten de findes i kirker, offentlige samlinger eller privat eje. Værket er kort sagt uundværligt for samlere, handlende og museer, men er også relevant for lokalhistorikere.Danske Sølvmærker foreligger hermed i fjerde, stærkt forøgede udgave. Ud over mesterfortegnelsen rummer værket bl.a. en stiloversigt, en indføring i emnerne stempling og lødighed, et bidrag om sølvmærkeforskningens historie, en litteraturliste og en omfattende sølvordbog med forklaringer på alle relevante udtryk og begreber. Systematiske registre over bl.a. mærker og mestre udgør de naturlige indgange til værket, som er illustreret med talrige tegninger af sølvarbejder.Henrik Jakobsen (f. 1944) er pensioneret tandlæge og har beskæftiget sig med danske sølvstempler i mere end 50 år. Det er lykkedes ham at øge antallet af kendte mærker med ca. 37 % til omkring 7.700, mestrene er blevet flere, og landsbyguldsmedenes antal er blevet firedoblet siden den seneste udgave af Danske Sølvmærker (1979-82). Henrik Jakobsen indgår som det seneste led i rækken af danske sølvmærkeforskere.

Tianjin and the port of Dagu are important for access, from the sea, to the area around the Chinese capital of Beijing. Foreigners from Western countries began to live in Tianjin from 1860, and after 1901 Tianjin had eight foreign concessions. None of them were Danish, but Danes, and some of the Danish families, were significant in the development of the foreign community and its relations with the local population. Danes were particularly active in telegraphy and other public utilities such as gas, water and electricity, and in river conservancy. Some were employed directly by the Chinese government in the customs and the navy, and some were active in trade and other services.Like most foreigners, the Danes enjoyed extraterritoriality under consular jurisdiction. Most of the time the Russian consul was acting for Denmark, and some of the Danes challenged both to the consular services, a well as extraterritoriality in general, as illustrated by a few cases.Leif Littrup was born in 1944 and earned his PhD from the Australian National University in 1978. He then taught Chinese and history at the University of Copenhagen and is now retired. He has published on Chinese history since around 1500, mostly on subbureaucratic government at the village level, on the study of world history in China in modern times and on Chinese relations to the outside world.

Denne bog handler om vores ældgamle fascination af fugle. Den tager sin begyndelse i nogle af de ældste vidnesbyrd om fugle, som er bevaret, nemlig Aristoteles’ nedfældede iagttagelser, og herfra følger den ornitologiens udviklingshistorie helt op til begyndelsen af det 20. århundrede. Gennem denne lange periode skildrer den de betydeligste ornitologer og deres arbejde med at indsamle, forstå, beskrive, navngive og klassificere fuglene, ligesom også de berømteste fugleillustratorer portrætteres. I kraft af de brede historiske udviklingslinjer, som bogen følger, rummer den også beretningen om, hvordan overtro og gamle myter om flora og fauna langsomt glider i baggrunden til fordel for mere og mere videnskabeligt funderede betragtninger, og hvordan religiøse og metafysiske dogmer udfordres af evolutionsteorien, der manifesterer sig i midten af det 19. århundrede. Såvel Charles Darwin som Alfred Russel Wallace spiller en vigtig rolle i fremstillingen. Bogen kan læses som en beretning om den lange og snørklede sti, som ornitologerne har fulgt på deres vej mod en forståelse og accept af evolutionens betydning. Den kan også læses som en beretning om vejen hen imod en bedre forståelse af ansvaret for arternes mangfoldighed. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for fugle og/eller for videnskabs- og idehistorie, dvs. til såvel den alment som den fagligt interesserede læser. Johannes Erritzøe (f. 1934) blev ved sin indmeldelse i 1947 Dansk Ornitologisk Forenings yngste medlem. Senere blev han uddannet som zoologisk konservator på Zoologisk Museum i København, og i 12 år var han boganmelderredaktør for DOFT. Hans interesse for især fugle har ført til over 80 artikler – de fleste videnskabelige – og fem engelsksprogede fuglebøger. University of Alaska Fairbanks tildelte i 2003 Erritzøe æresdoktortitlen. I 2009 blev Erritzøes House of Bird Research i Taps anerkendt som videnskabeligt institut af de danske myndigheder.

Danmark fik sin første børnelov i 1905. Det betød, at stat og kommuner påtog sig et ansvar for at gribe ind i familier og fjerne børn fra hjemmet, når forældre svigtede eller gik bort, eller et barn i datidens øjne trængte til (gen)opdragelse. Støtte, social kontrol og anbringelser af børn på institution gik således hånd i hånd. I de følgende årtier kom tusindvis af børn og forældre i tæt kontakt med børneværnet. Selvom børneværnet er en stor og vigtig del af dansk velfærdsstatshistorie, er det første gang, dets historie undersøges systematisk. I bogen fortæller Cecilie Bjerre om børneværnets praktiske arbejde og om de implicerede familier. Hun viser både, hvordan de lokale børneværn med deres rutiner og forvaltningspraksis udformede og implementerede statens politikker, og hvordan dette blev oplevet fra familiens perspektiv. Børneværnet blev nedlagt i 1975, men dilemmaerne i det komplekse anbringelsesområde eksisterer fortsat, og bogens historiske perspektiv er derfor også en vigtig kommentar til nutiden.Cecilie Bjerre, f. 1985, er ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og postdoc i nordisk familiepolitik på Institut for Historie og Danish Centre for Welfare Research, Syddansk Universitet. Hun underviser og forsker i familiehistorie, familiepolitik og velfærdshistorie.

Mangeforbinder industri med forurening, skorstene og samlebånd. Påglobaliseringens højdepunkt talte vi om, at industrien var fortid, ogviden var fremtid. Alle var enige om, at produktion skulle outsourcestil lande med lave lønomkostninger. Men i samme periode voksede også nyindustri frem, typisk i koncentrerede klynger. Denne bog sætter lys pådette vigtige kapitel af den nyeste Danmarkshistorie.Bogen harsærligt fokus på den fynske robotklynge, der belyses som eksempel på nydansk industri, og dens samspil med forskningsinstitutioner, ældreindustri samt lokal og national erhvervspolitik. I årtierne omkringårtusindeskiftet måtte gamle industribyer tage industriens rolle ogfremtid op til genovervejelse. Hvordan gik det, og hvad drevudviklingen? Bogens kapitler opdaterer vores opfattelse af, hvadindustri er – og den viser, at industrien ikke er så meget fortid, sommange måske tror. Den er tværtimod en integreret del af den danskesamfundsmodel.

IfølgeGrundloven er den personlige frihed ukrænkelig. Men for mennesker medkognitive funktionsnedsættelser har der altid været undtagelser. Påbotilbud for mennesker med udviklingshæmning og autisme kan personaletmed hjemmel i serviceloven f.eks. fastholde beboerne, hvis de er tilfare for sig selv eller andre. Personalet kan også bruge magt til atafværge ødelæggelse af indbo. Ifølge loven må sådanne indgreb alene skefor at sikre beboerne ”omsorg, værdighed og tryghed” eller for attilgodese ”hensynet til fællesskabet”.Men hvordan erfarerbeboerne egentlig selv at blive holdt fast? Spørgsmålet har hidtil været fraværende i forskningen og den offentlige debat. Denne bog er såledesden første, som undersøger beboernes egne erfaringer. Bogenbelyser både magtanvendelsernes historiske baggrund og deres nutidigekonsekvenser. I bogen møder vi mennesker placeret på botilbud i byernesrandområder og i udkanten af offentlighedens bevidsthed og interesse.Med udgangspunkt i deres fortællinger viser Erfaret magt, hvordan de voldsomme episoder er forbundet med følelser som trods,afmagt, stolthed og skam, og hvordan destruktive mønstre med eskalerende vold og magt kan blive skabt, men også brudt. Herigennem belyser bogende menneskelige konsekvenser af særlovene – den måde, de forvaltes på,og det menneskesyn, som ligger bag.

Dette er en bog om strategisk ledelse og manøvrering. Strategier må være lige så mangefacetterede og fleksible, som omverdenen er kompleks, flertydig og uforudsigelig. Ved at sondre mellem en række strategiske arenaer, med hver deres mål, modstandere og spilleregler, bliver det muligt at fokusere strategiarbejdet og at manøvrere mellem en række muligheder og nødvendige hensyn.Ved siden af moderne strategiske tænkere inddrages de ældste militære ledelsesteoretikere. Derfor møder man her forestillinger om coup d´oeil, som den særlige evne til at overskue situationen i ét nu, og referencer til det strategiske geni som evner at vælge sine arenaer og koble dem med omhu. Men man møder også forestillinger om at kommunikation og ligimitet står i centrum for ekspressive, bevidsthedsorienterede strategier, for æstetiseringsstrategier m.v. De konkrete eksempler og cases er hentet fra private virksomheder såvel som fra frivillige og offentlige organisationer.Bogen er skrevet for alle, der ønsker at forstå, hvad strategisk ledelse er, og hvordan det praktiseres.