Bøger i Univers serien i rækkefølge

Umiddelbart er religion en gåde. Hvordan lykkes det at overbevise folk om radikalt usandsynlige påstande som, at en mand fra Palæstina var guddommelig, at mennesker af lav kaste skabtes af det mytiske urmenneske Purushas fødder, og at visse sygdomme skyldes, at en usynlig blæksprutte er trængt ind i kroppen? Det er jo, hvad kristne, hinduer og nogle folk på Salomonøerne i det sydlige Stillehav faktisk tror.I Religion - i psyke og samfund kigger to religionsforskere indad i den menneskelige hjerne, tilbage i menneskets udviklingshistorie og ud på verdens mangfoldige religiøse praksisser for at forstå og beskrive det mangesidige og mærkværdige fænomen religion. Der stilles skarpt på fællestræk og forskelle, og på baggrund af menneskets evolution indkredses den drivkraft, der får menensker over hele verden til også i dag at bruge enorme ressourcer på at udføre tilsyneladende meningsløse ritualer - og får dem til at acceptere afsavn som faste og nul sex, besværligheder som lange vandreture og udenadslære og lidelser som omskæring og selvpiskning.Bogen leverer dermed på en gang det store overblik over et af menneskelivets mest komplekse og forbløffende fænomener og en frisk analyse fra kognitionsforskningens frontlinje.

Det er et sjovt ord, ting. Kun fire små bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som småt: flyvemaskiner og religiøse feticher, damesko og dreadlocks, bibler og bløde julegaver. Det findes på alverdens sprog og er lige løst, om vi siger det på dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet på sømmet. Måske er det derfor, vi så ofte tyer til det uden at tænke nærmere over det.Det giver Ting. I nære og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er også et nøgleord i nyere antropologisk forskning med fokus på materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. Klæder skaber folk, siger man, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en klar grænse mellem menneske og ting?For uanset om vi bor i Benin eller Brønshøj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, håb og ideer. - Måske er det på tide at tænke mere over tingene?

Historien er fuld af store mænd: forfattere og feltherrer, sportsudøvere og statsmænd. Op gennem årene er vi blevet indprentet bestemte forestillinger om, hvordan mænd er - og bør være. Manden er fader, forsørger og formynder. Han er driftig og har et stærkt naturligt begær efter succes - og kvinder."Mænd - køn under forvandling" tegner et mere komplekst billede af mænd og mandighed. I dag indtager manden meget forskellige roller og positioner i samfundet, og spørgsmålet er, om der nu eksisterer en form for moderne og anderledes maskulinitet? Gennem en række konkrete nedslag gør bogen op med myter og fordomme om mænd og mandighed og demonstrerer det komplekse forhold mellem forestillinger om maskulinitet og konkrete udlevelser af maskulinitet.Ud over at behandle emner som arbejdsliv, faderskab og sundhed sætter bogen fokus på ligestillingsdebatten og mere kontroversielle emner som mandlige voldsudøvere, prostitutionskunder samt krise- og depressionsramte mænd. Desuden rummer bogen en diskussion af forholdet mellem maskulinitet, etnicitet og faderskab - et emne, der ikke er skrevet meget om i Danmark.

Den kan være kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i før, efter og mellem, og på kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har både uhyrlige og ustyrlige konsekvenser."Krigen - et ustyrligt system" går bag om fænomenet og afdækker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hævder, at det går lige efter planen. Når de først er begyndt, er de ikke til at få afsluttet ─ antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgørende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sætte en bremse for krigens ustyrlige væsen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstås og misbruges krigen.Undervejs stiller bogen skarpt på Hundredårskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Første Verdenskrig. For ifølge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hære, oprørsgrupper, terrorister og frihedskæmpere.

Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie.Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren Noah, når vi læser Biblens fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag.Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.

Tolvårige Nicolaus sidder ved sin mors sygeseng sammen med sin far. Det er blevet aften, alt er stille på hospitalets afdeling 34, og Nicolaus er begyndt at blive rastløs. Han indser, at han ikke bare kan sidde og vente på, at hans mor dør; han er nødt til at komme væk. I elevatoren opdager han en knap, han ikke har lagt mærke til før. Da han trykker på den, transporterer elevatoren ham til et helt særligt sted.Klokken er fire minutter over midnat, da Nicolaus ankommer til Endestationen. På en eller anden måde har Nicolaus formået at stoppe tiden præcis to minutter, før hans mor dør. Men hvad gør man, når man opdager, at man kan stoppe og endda rejse i tiden? Kan man ændre fortiden – eller fremtiden?

Kosmologi er et fag i rivende udvikling. Inden for de seneste år har man eksem-pelvis opdaget, at vores univers udvider sig hurtigere og hurtigere, i modsætning til hvad man tidligere troede. Bogen indeholder kapitler om vores nuværende viden om universets egenskaber, fra stjerner og galakser til den kosmiske baggrunds-stråling, den sidste rest af stråling fra Big Bang. Der er også en gennemgang af de spektakulære fysiske fænomener, der optrådte i de første brøkdele af et sekund af universets eksistens, en epoke, hvor fysikkens almindelige love brød sammen. Bogen sammenfatter først den klassiske kosmologi og beskriver siden den rivende udvikling faget i øjeblikket befinder sig i. Sidste halvdel af bogen former sig som en rejse tilbage i tiden, mod den meget varme tilstand, universet befandt sig i, kort efter sin opståen.UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Dagny og hendes familie skal holde en uventet ferie hos farmor, der bor på en lille ø. Folk på øen er lidt mærkelige, men på den anden side er øboere jo ikke helt normale, mener Dagny. Faktisk bliver de hurtigt fornærmede, hvis man kommer til at gøre lidt grin med deres tøj eller den måde, de taler på. Dagny er ligeglad, for hun skal bare holde ferie, game og forkæles hele ugen!Men Dagnys forældre har ’glemt’ at fortælle, at der ikke kommer flere færger til øen før til foråret, og at farmor bestemt ikke er en sød, gammel dame, der har glædet sig til at forkæle sine børnebørn. Men det værste er, at internetforbindelsen på øen er elendig!"Blokken ved verdens ende" er en sjov og skæv historie om at lære noget af andre mennesker, selvom man allerede ved det hele. Bogen var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2021.Arndìs Thórarinsdóttir (f. 1982) har studeret litteraturvidenskab og skrivekunst. Hulda Sigrún Bjarnadóttir (f. 1971) har både studeret psykologi og biblioteksvidenskab. De er begge bosat i Reykjavik og arbejder som forfattere. I 2021 var de nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for ungdomsromanen "Blokkin á heimsenda" (da. "Blokken ved verdens ende").

Året er 1987. Den 10-årige pige Bug bor med sin mor og bror i Venice Beach, USA.Sommeren står for døren, og Bug glæder sig til at skulle tilbringe den med sin bror, Danny, på stranden - som sædvanlig. Men i år er alting åbenbart anderledes. Danny har brug 'for luft', som Bugs mor forklarer, og i stedet skal hun passes sammen med Frankie, der besøger sin onkel i den bygning, hvor Bug bor. Frankie er på ingen måder lige så sjov som Danny var, og Bug er grundigt skuffet over sin situation. I flere forsøg på at få bare lidt sjov ud af sommeren alligevel, møder Bug mennesker, der på godt og ondt er med til at gøre Bugs sommer meget anderledes. Og for første gang erfarer hun, hvad det vil sige at være genstand for racisme og diskriminering. En barsk sandhed, der pludselig giver Bug og Frankie en fælles sag at kæmpe for."Frankie og Bug" er en bog om tab, barndom, ungdom, racisme, diskriminering, venskab og kærlighed i sine mange former.Den prisvindende forfatter og journalist Gayle Forman har skrevet flere bestsellere, deriblandt YA-romanen "Hvis jeg bliver", der er oversat til mere end 40 sprog, og som i 2014 blev filmatiseret. Gayles essays og artikler har været trykt i New York Times, Elle, Nation og Time. Hun bor i Brooklyn, New York, med sin mand og sine døtre.

Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneskers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som til sammen viser kulturens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennesker gør nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Tidsmaskiner danner grundlag for mange af de store biografsucceser gennem de senere årtier - f.eks. Stargate, Tilbage til fremtiden og Terminator. Men er tidsrejser ren science fiction? Nej, er svaret i Tid - Den relative virkelighed, de er ikke bare mulige, men uundgåelige, for faktisk rejser vi en smule i tiden, hver gang vi bevæger os.På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimental­fysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for små og store rejser frem og tilbage i tiden. Principperne bag forskellige typer tidsmaskiner - fra ormehuller til warpdrive - bliver lagt frem og diskuteret.At tiden kan forkortes og forlænges, og at vi måske kan bevæge os baglæns i den, rejser en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål: Kan vi påvirke vores egen fortid eller måske ligefrem forhindre, at vi selv bliver født? Har vi besøgende fra andre tidsaldre gående omkring os? Kommer årsag altid før virkning?Tid er skrevet af Ulrik Uggerhøj, der er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og tilknyttet det fælleseuropæiske forskningscenter CERN ved Genève.

Livets hemmelighed blev afsløret i 1953, hvor James D. Watson og Francis Crick offentliggjorde en model af DNA-molekylet.Modellen har siden haft en kolossal indvirkning på videnskaben og samfundet.Indlejret i molekylets yndefulde kurver lå nøglen til en helt ny videnskab, molekylærbiologien, der over de efterfølgende 50 år har givet os en forbløffende indsigt i vores arts biologi. Ligeså betydningsfuld har indvirkningen været på lægevidenskaben, fødevareproduktionen og retssystemet. DNA er ikke længere noget, der kun interesserer forskere i laboratorier; det vedkommer os alle.Mennesket. Den genetiske arv giver i et letlæseligt sprog og ved hjælp af pædagogiske illustrationer sin læser redskaberne til at forstå den basale genetiske teori om DNA og det humane genom. Med udgangspunkt i denne teori tager forfatteren læseren på en spændende rejse, der belyser spørgsmålene om menneskets oprindelse, udvikling og sygdom. Bogen slutter med et bud på den fremtidige evolution inden for biologi.Peter K.A. Jensen er ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har tidligere udgivet populære bøger om menneskets oprindelse.

Målet med bogen er at fortælle om sproget - hvordan det er bygget op, og hvordan det bruges. Om lyd og skrift, ord og udsagn. Om historien bagved, om sproget i samfundet, om det videnskabelige studium af sproget. Sproget er et stykke værktøj, det fineste og mest komplicerede, vi har. Alligevel håndterer vi det med stor behændighed, blot fordi vi er vokset op med det. Det er det, der er mirakuløst.Bogen er skrevet for den almindelige sproginteresserede læser, og eksemplerne er hovedsagelig danske, selv om der undervejs også, til orientering og sammenligning, henvises til andre sprog. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein.Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie.Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren "Noah", når vi læser "Biblens" fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag."Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor" spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.

Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores.Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie?Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Evolutionslæren beskriver livets udvikling gennem Jordens historie og gør de særeste fænomener begribelige - fra bakteriers DNA i vores celler til småborgermonogami hos solsorte og atmosfærens indhold af ilt.Denne bog giver læseren et samlet overblik over den skelsættende teori og dens udvikling. Linjen trækkes fra gennembruddet med Charles Darwins hovedværk Arternes oprindelse i 1859 og frem til den molekylære genetiks revolutionerende resultater i de seneste år. Evolutionens historie og mekanismer, arvelighedens natur, kønnets formering og evolutionært bestemte adfærdsmønstre forklares.Særligt sættes der fokus på en ofte underbelyst konsekvens af Darwins idé om naturlig selektion eller survival of the fittest: Livets udvikling er uden mål, og mennesket er derfor ikke det ypperste resultat af en lang forædlingsproces.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.