Bøger i Temaer og tilgange i socialt arbejde serien

Borgerinddragelse er et komplekst fænomen, og der findes ikke én entydig definition, hverken i praksis eller inden for faglitteraturen. Alligevel anvendes begrebet i mange sammenhænge og er i disse år kommet særligt i fokus som en central værdi i velfærdsstaten. Udgangspunktet for denne bog er, at der er mange potentialer i at styrke leveringen af velfærd igennem et øget fokus på borgerinddragelse - blandt andet fordi borgeres viden om egne forudsætninger og behov er afgørende for det faglige arbejde med at udvælge og tilrettelægge indsatser og hjælp. Men der kastes samtidig et kritisk blik på både potentialerne og de dilemmaer, der er indlejret i udførelsen af borgerinddragende aktiviteter.I bogen indgår eksempler på specifikke udfordringer fra det sociale arbejdes forskellige praksisområder. Bogen er ikke en guidebog til, hvordan man inddrager borgeren i praksis, men er snarere et redskab til refleksivitet, der hjælper med at få en klar og nuanceret forståelse af, hvad borgerinddragelse er og kan, og hvad rammerne for borgerinddragelse betyder for praksis.Bogen henvender sig både til studerende og praktikere på tværs af det sociale arbejdes forskellige praksisområder samt til de læsere, der har interesse for, hvordan borgerinddragelse kan fremme den offentlige velfærd.

Magt og magtforhold indgår i alle dele af det sociale arbejdes praksis, nogle gange tydeligt og direkte, men andre gange subtilt, implicit og upåagtet. Netop den magt, der kan siges at befinde sig i skyggen, er afsættet for denne bog, som belyser, hvordan mange elementer i socialt arbejde er forbundet med magt. Det kan være i måderne, man taler om og kategoriserer borgene, og i de roller der gøres tilgængelige derved, eller det kan være i de måder man indgår i relationerne til borgerne på. Magt i socialt arbejde er ligeledes forbundet med modstand og med social differentiering. Bogens fremstilling er tæt på praksis, idet den kobles tæt op på både forfatterens egne empiriske analyser samt interviews med fire forskere, der igennem en årrække har arbejdet tæt sammen med praksis indenfor børne- og familieområdet, beskæftigelsesområdet og voksen- og handicapområdet.Teoretisk tager bogen overvejende udgangspunkt i Michel Foucaults magtbegreb, og den behandler emner som diskurs i velfærdsstatens praksis, magtrelationer, magten og roller, modmagt og differentiering af magten i praksis. Derudover diskuterer bogen magtbegrebets muligheder og begrænsninger.

Faglige skøn udgør en central del af socialarbejderens indsats i forhold til sociale og ofte også komplekse problemer hos borgeren. Det faglige skøn er imidlertid ikke kun fagligt, men også institutionelt, da det altid udøves i forhold til en given lovgivning og indenfor en konkret organisatorisk og politisk kontekst. Disse rammer giver ledere og politikere muligheder for at styre og begrænse skønnets rolle, hvilket ofte giver anledning til diskussioner af såvel skønnets status som af professionernes rolle i det sociale arbejde.Med afsæt i eksempler fra beskæftigelsesområdet introducerer Peter Bundesen og Anette Skals to forskellige tilgange til forståelsen af faglige skøn. Den ene tilgang forstår skøn som udtryk for en høj grad af faglig autonomi. Den anden ser faglige skøn som udtryk for en delegeret myndighed.Bogen henvender sig til socialrådgiverstuderende og alle professionelle, som beskæftiger sig med socialt arbejde.

Empowerment er nemt at snakke om, men sværere at udfolde i praksis. Der er ofte langt fra en teoretisk formidling af de gode intentioner i en empowering tilgang og til rent faktisk at arbejde empowering i det daglige sociale arbejde.Bogens udgangspunkt er imidlertid at det kan lade sig gøre – og at det kan give mærkbare effekter for den socialfaglige praksis. Afsættet for bogen er undersøgelser af, hvorfor det er så svært at arbejde empowering i det sociale arbejde, og på den baggrund formidles strategier til, hvordan de professionelle kan udvikle kompetencer til at udvikle en praksis, som bygger på inddragelse, deltagelse og ejerskab og fremdrift i eget liv.Bogen rummer således at væld af eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre at øge samarbejdet mellem borgere og professionelle i det sociale arbejde på en måde, så borgerens perspektiv får mere magt og tyngde i beslutningerne om de sociale indsatser. De professionelle kan bruge bogen til at lære noget nyt, mens de er sammen med de borgere, som er deltagere i det sociale arbejdes hverdagspraksis. Til gavn og glæde for alle parter.Bogen henvender sig til socialrådgiverstuderende og alle professionelle, som beskæftiger sig med socialt arbejde.

I socialt arbejde er det et vilkår, at alvorlige problemer ofte er sammensatte problemer, der kræver belysning gennem flere forskellige fagligheder. Tværfaglighed er derfor en nødvendig overbygning på professionernes faglighed. Samtidig er det et krydsfelt, som er reguleret af mange love, regler og hensyn, der varierer mellem fag- og myndighedsområder. Det er derfor vanskeligt at få medtænkt alt i tværfagligt samarbejde, hvor hensyn og vurderinger også kan stå overfor hinanden.For at håndtere denne kompleksitet udvikles praksislogikker, dvs. hurtigtænkning, som gør det muligt i konkrete situationer at vurdere risiko, gennemføre tværfagligt samarbejde og træffe beslutninger. Praksislogikker er præget af både strukturelle forhold som lovgivning og organisering og af de professionelles personlige værdier og holdninger. I det tværfaglige samarbejde rummer de muligheden for hurtige hensigtsmæssige beslutninger, men kan også være medvirkende til at skævvride vurderinger og beslutninger. Praksislogikker må derfor gå hånd i hånd med den mere tidskrævende faglige analyse.Bogen henvender sig til socialrådgiverstuderende og alle professionelle, som beskæftiger sig med socialt arbejde.

Hvornår og hvordan må og skal der udveksles oplysninger om borgere, så alle overholder deres tavshedspligt? Og hvordan skal reglerne efterleves i praksis, når regelsæt undertiden er modstridende?Udveksling af oplysninger i socialt arbejde er en lettilgængelig bog, der beskæftiger sig med de juridiske rammer for det tværprofessionelle samarbejde med fokus på det sociale område: i databeskyttelsesforordningen samt nationale regler i eksempelvis forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og øvrige lovgivning på det sociale område.En række cases fra det sociale arbejdes tre praksisområder - udsatte børn og unge, udsatte voksne og beskæftigelse - tydeliggør reglernes kompleksitet og indbyrdes sammenhæng.Bogen henvender sig til studerende på professionshøjskolernes tværprofessionelle moduler - særligt socialrådgiverstuderende - samt andre deltagere i det tværprofessionelle samarbejde indenfor det sociale område.

Denne bog inviterer læseren med ind i to børn- og ungeforvaltninger for her at se nærmere på de organisatoriske rammer og deres konsekvenser for sagsbehandlingen. De empiriske data, som bogen bygger på, rummer ikke alene de professionelles, men også familiernes stemmer og giver dermed en indsigt i, hvordan organisatorisk specialisering får betydning i det konkrete sagsarbejde.Med et historisk afsæt belyser bogen en række aktuelle aspekter ved forskellige former for organisatorisk specialisering inden for områderne børn og unge, beskæftigelse og udsatte voksne. På tværs af de forskellige praksisområder viser det sig, at den øgede specialisering på en gang indskrænker de professionelles handlerum og medfører et stigende behov for koordinering.

Børneinddragelse i socialt arbejde er en særlig disciplin for socialrådgivere og andre professionelle i myndighed og på indsatsområdet. Der er mange spørgsmål og faglige dilemmaer knyttet til, hvordan man kan tilrettelægge det sociale arbejde i praksis på en måde, så inddragelse opleves reelt af de børn, som det handler om.Viden om børneinddragelse fra forskning og undersøgelser har tidligere ligget lidt spredt, men i denne bog er den væsentligste viden om børneinddragelse samlet – det vil sige et bud på moderne børnesyn, lovgivningen på området, sagsbehandlingsprocessen, metoder og redskaber samt børns egne perspektiver på inddragelse. Bogen belyser baggrunden for begreberne og indsigt i, hvilke faglige skridt socialrådgivere og andre professionelle skal overveje og reflektere over, når børneinddragelse skal fremmes i praksis. Desuden giver bogen et indblik i de organisatoriske forudsætninger for at lykkes med inddragelse på en børnevenlig måde. Samlet set er det bogens sigte at styrke inddragelse af børn og unge i udsatte positioner ved at støtte og kvalificere undervisning og myndighedssagsbehandling samt indsatserne i praksis – også set i lyset af Børnene Først reformen og Barnets lov.