De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Swarta serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 18%
    af Jeanette Varberg
    148,95 - 163,95 kr.

    Første bog i serien om drengen Swartas verden.Swarta er førfødt og udstødt fra sin fars folk. Dronningen fødte tvillinger, og kun den stærke måtte få kongenavnet og leve. Swarta skulle lægges ud i sneen, men goden Midir greb ind i den gamle lov og har opfostret Swarta som sin egen søn. Swarta er anderledes end de andre, han er svagere end sine jævnaldrende, men har en særlig kontakt til naturen og kan tale med ånderne. Han har mange fjender, ogbloddøtrene vil ofre ham til moseguden. Efter sammen med sin tvillingebror Harja at have fremprovokeret blodskyggernes vrede sendes Swarta væk fra sit folk og begynder en lang rejse, der vil forandre hamfor altid. Hvem kan han stole på? Folket i sit nye land, der behandler ham som en af deres egne eller sin tvillingebror, der vendte ham ryggen i et afgørende øjeblik?Swartas verden udspiller sig i Jylland og Norge for 1800 år siden i det, vi kalder jernalderen. Det var en tid, hvor nye guder fortrængte de gamle. Det var ikke længere almindeligt at ofre mennesker til mosens gud. Nu tilbad man Odin i stedet.Swarta er en hårrejsende fortælling om de store krige, der i jernalderen hærgede landet – om konflikter mellem religioner og konger. Om broderskab og loyalitet. Om ofringer og blodskygger. Alt sammen med rod i virkeligheden, som kan ses den dag i dag på landets museer. Swartas navn står på et skjold fundet i en sø ved Skanderborg, så han har levet engang.

  • Spar 14%
    af Jeanette Varberg
    145,95 - 188,95 kr.

    Et hæsblæsende eventyr gennem jernalderens Europa og ind i hjertet af den evige stad Rom, hvor gladiatorkampe, overdådige paladser, martyrer der kastes for vilde dyr og et mylder af mennesker fra hele verden møder vores helte.Siri bliver taget af en bande pirater og solgt som slave. Hun forsvinder i det enorme netværk af slavehandel, som forbandt Danmark med Romerriget i år 200 e.Kr. Det er helt umuligt at finde en slave, når hun først er solgt til romerne, hævder Tibi, der har tjent i den romerske hær. Men er Siri død og forsvundet?Swarta og Harja beslutter at modsætte sig deres fars forbud mod at prøve at redde Siri, og tager på en farefuld færd ud for at lede efter Siri i Roms gader. Her får de arbejde i en af kejserens hestestalde, hvor Swarta bliver ven med en husslave, som fortæller ham om de forfulgte kristnes hemmelige møder. Han hører også om en ung kvinde, der udøver mirakler. Hun har fået en stum dreng til at tale og helbredt en syg mand. Hun er slave i en fremtrædende romers villa lidt uden for Rom, men hun bruger natten til at tilse de syge i Roms slum. Swarta lytter interesseret efter og mærker et håb. Endelig en aften lykkes det Swarta og Harja at komme til et af de kristne møder i katakomberne. Det er forbudt for de kristne at mødes, fordi de ikke vil tilbede de gamle guder og ofre i templerne. Swarta satser alligevel alt og håber at se den unge kvinde, men hun kommer ikke. Til gengæld kommer de romerske soldater og afbryder gudstjenesten og tager paven til fange, men de er også på jagt efter hende, der spreder håb i slummen. Er det mon Siri, som Swarta og Harja er på sporet af og lykkes det dem at finde hinanden?