Bøger i Statskundskab serien

3. udgave af "Det demoraktiske system" bevarer bogens sigte med at give en deskriptiv indføring i det danske folkestyre, men den overordnede opbygning er ændret, så bogen svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. Bogen sætter fokus til centrale områder og institutioner i det danske demokrati: valgsystemet, partierne, det parlamentariske system, det administrative system, interesseorganisationer og medierne. Det demokratiske system er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser.

Bogen undersøger, hvornår og hvordan partier, interesseorganisationer og andre aktører forsøger at gennemføre bestemte policies.At foretage gode analyser af offentlig politik kræver et solidt overblik over eksisterende teorier, men også en forståelse for, at virkeligheden ikke altid passer til de teoretiske forventninger. Analyser af offentlig politik er et håndværk – og det giver denne bog en introduktion til.Offentlig politik er en ”lærebogsklassiker”, men foreligger nu i en revideret 4. udgave, hvor stort set alle kapitler er enten helt nye eller kraftigt revideret, så bogen er aktuel og rækker ind i fremtidens politiske landskab.Bogen er redigeret af Christopher Green-Pedersen, Carsten Jensen og Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Politik og forvaltning tegner et præcist og aktuelt billede af den offentlige forvaltning og giver en introduktion til den mest centrale litteratur på området. Bogens omdrejningspunkt er forvaltningen, som den ser ud nu efter det seneste årtis store administrative reformer, der på afgørende vis har skabt en ny forvaltning og nye styringsformer. Samtidig viser bogen, at den danske forvaltningstradition fortsat slår stærkt igennem.Trods vidtgående ændringer og europæisering har dansk forvaltning bevaret sine historiske grundtræk: Der er stadig et tæt og fortroligt samarbejde mellem den politiske ledelse og embedsværket, og den danske forvaltning er på verdensplan kendetegnet ved meget få politiske udnævnelser. Ud over at beskrive den danske forvaltning indefra rummer bogen også et kapitel om kernen i EU’s forvaltning, Kommissionen, dens organisation og institutioner samt dens tætte samspil med de nationale forvaltninger. I to årtier har Politik og forvaltning været et hovedværk i dansk forvaltning og dannet ramme om undervisning på universiteter og andre forvaltningsuddannelser.Bogen foreligger her i en revideret og opdateret 5. udgave og med et helt nyt kapitel om digitalisering i den offentlige sektor skrevet af Andreas Berggreen, som er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.Jørgen Grønnegård Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Peter Munk Christiansen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Marius Ibsen er ph.d. i statskundskab fra Syddansk Universitet og tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommun

Denne bog ser kritisk på, hvorvidt offentlige myndigheder og offentligt ansattes adfærd kan påvirkes af økonomiske tilskyndelser.Økonomiske incitamenter virker i nogle tilfælde efter hensigten, i andre tilfælde er de virkningsløse eller ligefrem kontraproduktive, og bogen kommer med et bud på, hvornår det er en god ide at anvende økonomiske incitamenter i den offentlige sektor.

Evaluering har spillet en stadig større rolle i den offentlige sektor de seneste årtier, og politiske tiltag og reformer evalueres som standard for at vurdere deres værdi. Denne grundbog i evaluering giver et samlet overblik over området og spiller en dobbelt rolle: For det første beskrives, hvordan evaluering af offentlig politik og administrativ praksis har ændret sig de seneste år, herunder hvordan de politiske vinde påvirker måden at evaluere på, og omvendt hvordan evalueringsbølgen påvirker måden at føre politik på. For det andet præsenteres de mest centrale måder at evaluere på.Bogen giver dermed en praktisk indføring i evalueringshåndværket for nuværende og kommende evaluatorer samt offentligt ansatte, der selv skal bestille evalueringer.Redigeret af Thomas Bredgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, AAU.

Vi lever i demokratiets tidsalder. Ikke alene afholdes der demokratiske valg i flertallet af verdens lande i dag. Der er også udbredt enighed om, at demokratiet er den bedste styreform. Men hvad er demokrati egentlig? Hvordan har antallet af demokratier udviklet sig på verdensplan, og hvorledes adskiller demokratier sig fra hinanden? Hvorfor bliver nogle lande demokratiske, mens andre har vanskeligt ved det? Hvilke konsekvenser har demokrati for velstand og velfærd?   Demokrati – opfattelser, udviklinger, årsager og virkninger besvarer disse og en mængde andre spørgsmål om demokrati og demokratisering. Bogen præsenterer de vigtigste teorier om demokratisering og virkninger af demokrati og kortlægger demokratiets udbredelse i de seneste århundreder med særligt vægt på de seneste fire årtier. Gennemgangen viser, at konklusioner om udviklinger, årsager og virkninger afhænger af, om vi blot opfatter demokrati som et spørgsmål om frie valg af de politiske beslutningstagere, eller om vi også stiller krav om omfattende respekt for borgerrettigheder og tilstedeværelsen af en velfungerende retsstat. Bogen er skrevet til studerende og forskere i samfundsvidenskab og andre med en interesse i demokratiudviklingens mange facetter. Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning er professorer ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Politik forbindes ofte med politiske partier, forhandlinger i Folketinget og samarbejde mellem politikere og interesseorganisationer. Men der er også talrige eksempler på politiske tiltag og bevægelser blandt "almindelige" mennesker. Occupy Wall Street, terrororganisationer, Greenpeace, klimademonstrationer og Pussy Riot er trods åbenlyse forskelle eksempler på politiske bevægelser og strømninger, der går uden om det etablerede politiske system.Denne bog sætter fokus på de udenomsparlamentariske politiske fænomener, som udgør et underbelyst emne i studiet af politik. Hvad kendetegner denne type fænomener? Hvor udbredte er de, og hvordan har udviklingen været på området? Og ikke mindst: Har politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser en reel betydning for de politiske systemer, eller er der tale om krusninger på overfladen, som dybest set ikke gør nogen forskel?Lasse Lindekilde og Thomas Olesen er lektorer ved Institut for Statskundskab, AU.

Forvaltning og stat søger først og fremmest at bibringe et solidt indblik i, hvordan den offentlige forvaltning er organiseret, og hvordan politiske beslutninger bliver til og omsættes til konkrete handlinger. Men bogen giver også nogle bud på centrale teoretiske vinkler og diskussioner, som søger at forstå og forklare, fx hvorfor forvaltning er organiseret, som den er, hvilken betydning denne organisering har for demokratiet og samspillet mellem politikere, administratorer og borgere, og hvorfor det ofte er svært at skabe store forandringer i forvaltningen.Denne 6. udgave af Forvaltning og stat har, ligesom de forrige udgaver, det formål at give en generel introduktion til den offentlige forvaltnings organisation og beslutningsprocesser. Udgangspunktet er Danmark, men der trækkes også på erfaringer fra andre lande. Målgruppen for bogen er studerende i statskundskab og forvaltning, men bogen er også relevant for diverse masteruddannelser inden for offentlig administration og ledelse.Mens Peter Bogason var ene om at skrive de fem første udgaver, er der nu kommet tre nye forfattere med. I den forbindelse er der også foretaget en række væsentlige ændringer i bogen, hvor den største er, at politikerne og de politiske partiers rolle for forvaltningen nu behandles udførligt i et særskilt kapitel. Desuden er der foretaget omstrukturering og redigering af andre kapitler. Endelig er bogen opdateret på væsentlige nye forvaltningsreformer og politiske begivenheder.

Ledelse er et centralt fokusområde i offentlige og private organisationer. Et markant eksempel er nedsættelsen af Ledelseskommissionen, hvis arbejde skal styrke ledelsesarbejdet i den offentlige sektor og i sidste ende skabe en bedre offentlig service.Men spørgsmålet er, hvilke potentialer ledelsesindsatsen mere præcist rummer. Ledelse i offentlige og private organisationer giver en nøgtern indføring i ledelsesarbejdet med fokus på, hvad vi ved om området, og hvad der virker. Der ses på betydningen af ledelsestræning, motivation, ledelse gennem værdier, medarbejdertrivsel og målstyret ledelse.Bogen bygger på solide empiriske undersøgelser af området og er skrevet af et forfatterhold, der går på tværs af statskundskab, økonomi, psykologi og management. Den tværfaglige tilgang giver anledning til en enestående indsigt i et område, som fylder meget på den offentlige dagsorden, men hvis reelle betydning hidtil har været usikker.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger. Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Jørgen Møller er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn.Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder.Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighedRedigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, som er henholdsvis lektor, adjunkt og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Dansk udenrigspolitik har siden den kolde krig været en mangfoldighed af EU-samarbejde, udviklingsbistand, sikkerhedspolitik, diplomatiske og erhvervspolitiske tiltag og meget mere. Den bliver ofte kaldt aktivistisk. Hvordan den førte politik præcis skal begribes, afhænger imidlertid meget af øjnene, der ser. Det teoretiske ståsted er helt centralt for, hvordan vi forstår og analyserer udenrigspolitik, og for hvad der i det hele taget anses som interessante fænomener at studere i udenrigspolitikken.Teorier om dansk udenrigspolitik efter den kolde krig præsenterer en række centrale teoretiske forståelsesrammer for dansk udenrigspolitik og sætter fokus på, hvordan dansk udenrigspolitik ser ud efter den kolde krig, når den betragtes fra disse forskellige perspektiver. Bogen tager udgangspunkt i, at der er en væsentlig større åbenhed i den teoretiske analyse af dansk udenrigspolitik end under den kolde krig, hvor den såkaldte adaptationsteori var dominerende, og den peger på de muligheder, dette giver, når man søger at forstå og analysere dansk udenrigspolitik.Henrik Larsen er ph.d., professor mso og Jean Monnet Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker i udenrigspolitik, herunder dansk og europæisk udenrigspolitik.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den offentlige sektor organiseres og styres. Det betyder noget for, hvordan børnene bliver passet i børnehaverne, og hvordan veje og kloaker vedligeholdes. Ikke mindst betyder det noget for, hvor meget alle danskere skal betale i skat for at få leveret de ydelser, som de kan forvente. Den offentlige sektor skal med andre ord organiseres og styres med henblik på at sikre, at den lever op til de krav, der stilles til den. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor økonomisk krise sætter pres på de offentlige budgetter. Offentlig styring sætter fokus på styringen af den offentlige sektor. En væsentlig pointe er, at krise er et fænomen, som ikke vil forsvinde ved næste højkonjunktur, men at bl.a. globalisering og demografiske ændringer vil gøre krisedagsordenen relevant i Danmark i lang tid frem.

For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”. Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner.

Lobbyvirksomhed spiller en afgørende rolle i dansk politik, hvor interesseorganisationer i vidt omfang forsøger at påvirke den politiske proces. Men trods interesseorganisationernes åbenlyst store betydning er der overraskende lidt viden på området, og det råder denne bog bod på.Bogen analyserer organisationernes ageren på tre niveauer: På forvaltningsniveau, hvor interesseorganisationer holder sig orienteret om og forsøger at påvirke nye regler. På folketingsniveau, hvor organisationerne kan forsøge at få bestemte spørgsmål på dagsordenen og påvirke f.eks. ministre og ordførere. Og i medierne, hvor interesseorganisationer forsøger at påvirke opinionen.

Er politikere i lommen på magtfulde organisationer? Hvilken politisk indflydelse har borgerne? Hvorfor stemmer vælgerne, som de gør? Hvad bestemmer staters udenrigspolitik? Hvad forhindrer, at stater går i krig med hinanden? Hvorfor er det vanskeligt at gennemføre velfærdsreformer Svarene på disse evigt aktuelle spørgsmål findes i politologien, dvs. videnskaben om politik. Politologi er en alsidig disciplin, som drejer sig om eliter, borgere, statslige institutioner og international storpolitik. Politologi indgår i en række uddannelser, særligt statskundskab, men også journalistik, historie, sociologi og økonomi. Denne bog behandler politologiens vigtigste begreber, teorier og metoder. Bogen belyser forskellige studieområder: partiernes konkurrence, vælgeradfærd, demokratisering, politisk kultur, politiske holdninger, følelser, interesseorganisationer, mediernes magt, statens rolle, EU’s indflydelse, krig og sikkerhed i den internationale politik – og meget mere. Endelig drøftes nogle af politologiens vigtigste metodiske redskaber, herunder kausallogik, komparativ metode og casestudier. Politologi – en introduktion viser, at videnskaben om politik går bagom nyhederne og tilbyder teorier og metoder, der er uundværlige for dem, der ønsker at forstå mere end den politiske overflade. Det er en pædagogisk præsentation af politologiens spændende univers med særlig vægt på afklaring af begreber og teorier ved hjælp af aktuelle eksempler. Bogen er skrevet til studerende på både samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Jens Peter Frølund Thomsen er lektor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

I de senere år har der været øget fokus på, at der - trods en udbredt stemning af det modsatte -  stadig findes klasseskel i Danmark og andre steder, som har betydning for folks muligheder og levestandard. Men diskussion af klassesamfundet hviler ofte på en uklar fornemmelse af, hvad der overhovedet menes med klasse, og om begrebet holder vand, når det udsættes for en stringent videnskabelig analyse. Denne bog råder bod på uklarheden og giver dels en indføring i klassebegrebet, dels en gennemgang af, hvad empiriske undersøgelser siger om klasser i dag.

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på centrale områder i den offentlige forvaltning og giver et dækkende grundlag for at forstå og studere forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen og kontrol med den offentlige administration. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog til statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen.