De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Sommerfugleserien serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Katarina Genar
    64,95 kr.

    Den røde frakke er det fineste, Livia nogensinde har fået, selvom den er købt i en genbrugsbutik. Lige så snart hun tager den på, kan hun mærke, at der er noget helt særligt ved den. Damen i genbrugsbutikken siger, at også ting har en sjæl, især gamle ting, og at der er stærke følelser forbundet med frakken. Men Klara, Livias bedste veninde, synes, at frakken er væmmelig. Hun siger, at Livia skal passe på. Måske er frakken ond? Hvorfor føler Livia sig pludselig knyttet til den lille pige, der ligger begravet i en glemt ende af kirkegården? Elin, der kun blev 11 år ...Bogen følger to spor, både Livia i nutiden og Elin, som skriver i sin dagbog i 1932, og forener på fineste vis nutid og fortid. Bogen er for de yngste læsere af pigeromanserien, Sommerfugleserien, dvs. 9-14 år.

  • af Dorte Roholte
    64,95 - 95,95 kr.

    Antonia er netop fyldt 13, er slyngveninde med Rosa og bor på en ø sammen med sine forældre og storesøsteren, Theresa. Bortset fra, når Antonia indimellem vikarierer for Theresa med at skræmme turister på øens forfaldne slot, synes hun ikke, der sker ret meget i hendes liv.Men så flytter Mikkel og hans familie til øen. Han har haft diabetes 1 i årevis, men ellers fortoner hans fortid sig i det uvisse.Pludselig skal Antonia forholde sig til vild forelskelse, venindetab, for lavt blodsukker og rockere.Og det hele er på eget ansvar.

  • af Chrissie Keighery
    46,95 kr.

    Hazel ville ønske hendes mor ville lægge mere mærke til hende istedet for den ny kæreste, som Hazel i hvert fald ikke kan lide. For hun har mange ting hun bekymrer sig om, og nogle gange er det ikke nok at dele det med veninderne."Sandhed, konsekvens? Konsekvens, sandhed?De to ord kværner gennem min hjerne. Jeg har været så nervøs over, at det snart var min tur, at jeg ikke har nået at bekymre mig om, hvad jeg skal vælge. Jeg trækker vejret dybt ind.Jeg bliver vel nødt til at vælge konsekvens, gør jeg ikke?"Første bog i serien om de australske veninder Hazel, Edi, Olympia og Jess.Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset målgruppens læsere, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. En sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 år), og to sommerfugle markerer, at titlen henvender sig til den ældre del af målgruppe (12-14 år).

  • af Puk Krogsøe
    64,95 - 76,95 kr.

    Rose er vild med Sigurd. Men er han også vild med hende? Og hvordan gør man, hvis man gerne vil være kærester? Rose får heldigvis hjælp af Sidsel og Klara. Men så kommer hun til at fortælle en hemmelighed til Sigurd, og pludselig går alting galt …Anden bog om Rose, der går i sjette klasse. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.FRA BOGEN:Da de rejser sig for at tage jakker på, siger Morten: "Ja, altså, vi tænkte, om vi ikke alle sammen skulle mødes hjemme hos Sigurd i morgen efter skole?" Rose hjerte laver et lille hop. Hun kigger over på Klara og Sidsel. "Det kan vi da godt ikke?" Klara nikker, og Sidsel siger, at hun bare lige skal hjem og lufte deres hund først. Sigurd smiler til Rose. "Vi ses i morgen."De går mod udgangen, og Sidsel spotter hurtigt billygterne på sin fars bil. Rose svæver hen til bilen, og hun kan umuligt få mere slik. Hun er helt fyldt op. Er det sådan, det er at være forelsket?

  • af Randa Abdel-Fattah
    95,95 kr.

    Lara er venneskaber for hele skolen. Hun bruger al sin tid på at lave venskaber mellem de andre på børn, så ingen bliver mobbet. Skolen er nemlig en krigszone, og man er dødsens, hvis man ikke passer ind. Men så begynder Emily i klassen, og hun bryder alle Laras regler. Hendes tøjstil er håbløs, hun hører barnlig musik og gør lige, hvad hun har lyst til. Hun synes, at Laras regler er forkerte.Lara er sikker på, at Emily snart vil blive mobbet, men det sker ikke. Tværtimod. Til sidst laver Lara og Emily en konkurrence om, hvem af de to der er bedst til at lave nye venskaber. Hvem vinder? Og hvorfor mon Lara har besluttet, at hun ikke selv vil have venner?LEKTØRUDTALELSE"Fin og relevant bog om et emne, der stadig er sørgelig aktuel. Bogen kan danne god baggrund for en snak om mobning og de komplicerede mekanismer, der findes i en børnegruppe" - Lektør: Tove Delica

  • af Louise Roholte
    64,95 - 95,95 kr.

    Lærke blev opdaget som model, da hun var fire år gammel. Nu går hun i 7. klasse, og der er blevet længere mellem opgaverne. Men Lærke er ikke klar til at give slip på den opmærksomhed, der følger med modeljobbet, og hun gør alt for at få det hele til at lyde lidt mere glamourøst og fantastisk, end det i virkeligheden er. Midt i det hele kommer hendes klassekammerat Ida tilbage fra sit ophold på et julemærkehjem, og der kommer en ny dreng i klassen, Victor. Intet er længere, som det har været, og Lærke mister sin status som en af klassens mest populære piger. Og en morgen står der "Model-Lærke ligner lort" på fortovet foran hendes hus …

  • af Natasja Erbillor
    64,95 - 94,95 kr.

    "Hvorfor kan du ikke bare fortælle dine forældre, at vi er kærester?" siger Mads. Nu slipper han min hånd. "Er du flov over mig eller hvad?"Yasemin har ikke fortalt sine forældre, at hun er kærester med Mads. For hvad hvis de siger, at hun ikke må? Mathilde råder sin veninde til at sige sandheden, for hun er selv træt af, at hendes forældre har løjet om deres skilsmisse. Men så sker der noget for Mathilde, som hun heller ikke kan få sig selv til at sige, og pludselig må begge piger til at finde ud af, hvordan de skal få viklet sig ud af deres løgne ...En skøn roman om veninder, den første forelskelse og familieproblemer, som de fleste piger vil kunne genkende.Læs også Misforståelsen om de to veninder Yasemin og Mathilde.

  • af Penelope Bush
    75,95 - 95,95 kr.

    Det her er min logbog. Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive i den endnu, sikkert bare alt muligt – undtagen hvad der skete. Jeg havde bestemt mig for, at jeg ikke gad, og at jeg bare ville lade, som om jeg gjorde det, hvis Ted spurgte, men så begik jeg den fejl at fortælle mor om det.   Milly og hendes tvillingesøster Lily er helt forskellige, selvom de ligner hinanden som to dråber vand. Og en dag sker der noget alvorligt med deres forhold. Noget, Milly ikke vil tale om. Noget, som hun kalder "Episoden". Milly bliver bedt om at føre en logbog over sit liv efter Episoden. Hun skal skrive om det, der skete. Hvor åndssvagt er det ikke, tænker Milly. Men så begynder hun at skrive … Og midt i det hele flytter der en amerikansk dreng ind i huset. Han er meget pæn, men fuldstændig umulig at hænge ud med.

  • af Dorte Roholte
    64,95 - 76,95 kr.

    "Deroppe bor ham Markus og hans mor og hans lillesøster Malou."„Dér, hvor gardinerne er trukket for?"„Mm, det er de næsten altid, i hvert fald om dagen." Hans mor er deroppe. Hun er bange. Mynthe måtte næsten gøre vold på sig selv for at lade være med at glo mere på vinduerne og følge med Yasmin.✶ Efter sin 13 års fødselsdag kan Mynthe ikke blot læse folks tanker og sanse ting, der vil ske i fremtiden, hendes drømme går også nogle gange i opfyldelse. Det gælder forældrenes skilsmisse, flytningen og den nye skole. Men bliver hun virkelig veninde med den afvisende Yasmin, og kommer hun til at kysse med den spændende Markus? For hvad så med Oliver? Og … er det alle hendes drømme, der bliver til virkelighed?

  • af Thomas Halling
    64,95 kr.

    Mia er flyttet til en anden by. Hun savner sine gamle venner og føler sig ensom. Marcus lever på kanten og gør, hvad der passer ham. Han kommer fra et hjem med misbrug og er på vej ud i kriminalitet.Mia & Marcus fortæller historien fra to synsvinkler. De to unge lever vidt forskellige liv, men ingen af dem trives i skolen, og en dag finder de tilfældigvis sammen på en bænk. Måske har de mere tilfælles, end de tror … For de 9-12-årige.

  • af Katarina Genar
    46,95 kr.

    Endelig er det sommerferie! Saga har glædet sig, men allerede på feriens første dag stikker storesøsteren, Bea, af til København, og Saga er den eneste, der ved, hvor hun er. Samtidig bliver en lille kat ved med at trække Saga gennem skoven til et forladt pensionat ved havet. Hvad var det, der foregik på pensionatet, den sommer for længe siden? Og kan hun holde på Beas hemmelighed? Det bliver slet ikke den sommerferie, Saga havde regnet med ...Bogen er for de yngste læsere af pigeromanserien, Sommerfugleserien, dvs. 9-12 år.Af samme forfatter: Den mystiske frakkeSommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset målgruppens læsere, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. En sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 år), og to sommerfugle markerer, at titlen henvender sig til den ældre del af målgruppe (12-14 år).

  • af Moa Eriksson Sandberg
    75,95 - 76,95 kr.

    Da Hanna fylder 12 år, forsvinder Linda Palm. Hannas verden er pludselig ikke længere så tryg, som den var før. Og der sker flere ting den sommer. En ny dreng flytter til byen, og Hanna får det så underligt, når han kigger på hende. Hannas mor er sur og irriterende, og en dag kommer hendes far ikke hjem fra arbejde. Det er heller ikke længere så nemt med bedsteveninderne, Jonna og Sabina. For Hanna bliver det en sommer fuld af forandringer. En sommer, hun aldrig glemmer.„Af og til drømmer jeg om det. Skoven er uhyggelig stille, og jeg løber, så hurtigt jeg kan. Jeg kan høre de tunge åndedrag bag mig. Jeg bliver ved med at løbe, men mine ben føles som gelé. Nu er han tæt på, og jeg kan mærke hans varme ånde i nakken. Knæene giver efter under mig. Da hænderne lægger sig om min hals, skriger jeg højt. Så vågner jeg med tårerne løbende ned ad kinderne."

  • af Dorte Roholte
    94,95 - 95,95 kr.

    Idet jeg sætter i løb efter vognen, ved jeg, at jeg elsker Frej (…) Frej sidder i buret med hovedet nede mellem skuldrene og albuerne på knæene. (…) Vi får øjenkontakt. Han ved, at jeg er her. Og jeg kan se hans mund forme ordet "undskyld".Hvorfor er vi stadigvæk hos Frejs farbror? Og hvorfor kommer han ikke i arbejde som falkoner? Vil han ikke? Til tider kommer jeg i tvivl om Frejs følelser for mig, og det gør det ikke lettere, at pigen Wilda, den mystiske dreng Belsko og min onde tvilling Katalin hele tiden rumsterer rundt i mit baghoved.Den spændende fortsættelse af Herremandens datter.